Som kaninen siger....

Kao sad i sofaen med et stenet blik.. han havde benene trukket op i sofaen i skrædderstilling, og ovenpå dem var hans UsaUsa-chan placeret.. den hvide, gamle, lidt slidte kaninbamse, som Kao bar med sig over alt..
Hans øjne kiggede ned på den hvide kanin, og han sad bare der for sig selv.. Kao havde ikke nogle venner, og defleste der kendte lidt til ham, så ham som en underlig freak.. Det var ikke så mærkeligt, at folk ikke gad snakke til ham..
"UsaUsa-chan.. hvad skal vi lave i dag?" mumlede han og løftede kaninbamsen op foran sig.
hans lysebrune hår hang let krøllet om hans kinder, og han så egentlig meget normal ud..
De andre i lokalet, sad langt væk fra ham.. han tog fat i kaninens arme, og lavede sin stemme en smule lysere; "Det ved jeg ikke... folk kan ikke lide dig, Kao, fordi du er mærkelig og underlig... Det er synd for dig.."

Så tav han, trak kaninbamsen ind til sig og lod ansigtet falde ned...
Hvorfor kan folk ikke lide mig...? tænkte han opgivende..

Ayase kom ind i lokalet og så sig omkring. Han havde altid det lille svage og venlige smil plantet over læberne, som var han bare født med hans mund var sådan.
Han lod roligt blikket glide over de mange mennesker der sad i lokalet. Hans blik stoppede ved drengen med det lyserbrune hår. Det der nok var noget af det første der faldt i hans øjne var den hvide kanin bamse og så det fact at den anden sad alene og de andre i rummet med vilje havde taget afstand fra ham.
Ayase's smil blegnede en smule. Han gik længere ind i rummet og ver til fyren som han stillede sig foran.
"må jeg sidde her?" spurgte han og sendte den anden et varmt smil. Han lagde let hovedet på skrå og betragtede roligt den anden med et venligt blik.
((Snasuke siger man godt må dobble tråde så skal der klages er det til hende XD!!))

Kao så let forskrækket op på Ayase.. han sad fuldkommen paff... nogen talte til ham?
genert så han væk, og løftede kaninen lidt op.. han lavede fagter med dens arme, mens han talte; lavede stemmen lidt lysere.
"UsaUsa-chan siger at det må du gerne, men Kao er mærkelig."
så trak han kaninen ind til sig igen med et stift blik plantet ned i gulvet foran sig.. Det skete ikke så tit, at folk talte til ham.. alene det at han ikke selv svarede, men brugte kaninen til at tale, fik folk til at tage afstand..
Kao vendte kaninen om, talte lavt henvendt til den.
"Hvorfor skal du være så ond, UsaUsa-chan?" mumlede han, og svarede så som kaninen: "det er fordi du er underlig, Kao.. det er der jo ikke noget at gøre ved!"

Kao sukkede og trak den ind til sig igen..

Ayase smilede varmt og klappede kort kaninen på hovedet. Han satte sig så ved den andens side og trak let benene op til sig hvor han lagde armene om dem.
"mærkelig? nej da!" sagde han og smilede varmt til fyren som åbenbart hed Kao.. Ayase lænede sig kort tilbage i sofaen men slap ikke grebet om benene. Han lod kort blikket hvile ud i luften med en rolig mine.
"såååh.. Det var Kao-kun, ikke?" spurgte han så og rettede blikket mod den anden igen. Let lagde han hovedet på skrå mens han smilede varmt til den anden som så ud til at være en del genert af sig.

Kao så helt paf på Ayase.. han bed sig i underlæben, mens han forsøgte at svare selv.. men det gik ikke.. så derfor måtte kaninen igen svare for ham.. han holdt den op og lavede dens fakter for at understrege at kaninen talte: "han hedder Kao Harushima.. men han kan bare kaldes for baka-chan.. det passer bedre, fordi han er dum.." Kao trak kaninen ned og så på den.
"UsaUsa-chan er ikke spor sød i dag.." anklagede han den, men fik ikke noget svar.. eller rettere, han gav ikke sig selv noget svar..
han sukkede tungt.. det var akhavet, syntes han.. han vidste ikke hvordan man begik sig socialt.. og det var egentlig kaninens skyld.
han trak bamsen helt ind til brystkassen, mens hans blik var fæstnet ned i gulvet igen.. han havde lyst til at rejse sig og løbe væk.. fyren talte til ham.. det måtte han ikke.. det var jo altid hvad UsaUsa sagde..

"baka-chan?" han så kort en smule overrasket på den anden men smilede så igen. Let hvilede han kinden mod sine knæ som var de en pude. "kan jeg kalde dig Kao-kun, Harshima-san?" spurgte han så med et venligt og varmt smil.
At kaninen talte for Kao fandt han blot underholdende. Altså på den gode måde. Det gav ham ligesom sit helt eget preg og gjorte ham.. speciel?
Det var det sjoveste ved stedet her. Folk var alle sammen forskellige og helt deres egne..

Kao så op.. han nikkede svagt, men så blandede kaninen sig; "Nej, for så bliver han sur!" sagde den vredt.. Kao så på kaninen, inden den formanede ham.
"Vil du have at han bliver sur på dig? Eller sur på ham der?" Kao sukkede.
"Nej.." han så ned.
Kaninen tog ordet igen; "Derfor kan duikke kalde ham ved fornavn. Harashima er bedre.. han vil nemlig ikke kaldes Kao!"

Kao fik kaninen til at nikke, og bevæge sig meget bestemt mens han talte

Ayase smilede varmt til den anden, da han svarede ja. Men da kaninen blandede sig trak han sig en lille smule tilbage kun af forskrækkelse. Da han ligesom havde fanget det hele rykkede han sig så en smule frem igen.
"hvem bliver sur?" spurgte han og så en smule bekymret på den anden. Harushima var også fint.. de havde jo faktisk kun lige mødt hinanden.. Da den tanke slog ham, tog han sig kort til hovedet. ai ai ai Ayase..!
"forresten. Jeg har helt glemt at præsentere mig selv!" sagde han og så undskyldende på den anden. "mit navn er Ayase. Ayase Sawada." Han smilede nu varmt igen.

Kao kiggede på Ayase, mens kaninen talte..
"Det gør Kao Harushima.. den anden af ham.. han bliver meget sur... han er altid sur.. han hader mig, fordi jeg er UsaUsa-chan.. så han dukker kun op, når jeg ikke er her.." forklarede han med kaninen.
"Sawada-kun.." mumlede Kao, men kaninen tyssede på ham; "Hold kæft når de voksne snakker!" vrængede den, og Kao så væk igen

Ayase så halv bekymret på kanin bamsen. Det synes at dominere Kao, selvom det jo egentlig var Kao der styrede den. Ayase nikkede så blot.
"kald mig bare Ayase." sagde han med et skævt lille smil. Han lagde hovedet på skrå og betragtede roligt og kort Kao, inden han flyttede blikket så det ikke blev at beglo ham.
Ayase forstod på en eller anden plan godt at de andre trak sig væk fra Kao. Og alligevel ikke. For at Kao var som han var skyldtes nok en grund, som Ayase ikke havde lyst til at starte at grave i jo mindre den anden selv tog emnet op.
Ayase rettede sig kort op for at ligge hænderne mod sine knæ hvor han så bukkede sig forover igen og hvilede kinden mod hænderne, så kan ligesom stadig kunne se den anden.

Igen talte kaninen.
"Nej, så bliver han sur!" skød den ind..
Kao trak kaninen ind til sig med et tungt suk.
"... han hader mig.." mumlede Kao, men om det var ment som UsaUsas ord, eller hans egne, var ikke til at sige..
Kao var iført sit eget sæt tøj, ikke uniformen.. hans tøj bestod af nogle lyseblå jeans og en sort t-shirt med en lyseblå, ternet skjorte udenpå.. om halsen bar han et sølvkullørt dogtag.. det var et rigtigt dogtag med et formål.. hans navn stod på, sammen med hans plejeforældres telefonnummer og hans hjemmeadresse.. i sin barnlige mentale tilstand, glemte han tit den slags med hvor han boede og sådan..

Ayase smilede nu en anelse trist. Han betragtede kort kanin bamsen den anden knugede ind til sig som var det hans dyreste eje. Da faldt hans øjne på et hul nede benet på kaninens ryg. Ayase så lidt på det. Det så slemt ud. "Harushima-san.. Der er hul på UsaUsa" sagde han roligt og rettede sig en smule op. Han lagde hovedet på skrå.
"skal jeg lappe den for dig?" spurgte han roligt og smilede så varmt til Kao. Han kløede sig let i nakken, og betragtede roligt den anden.

Kao så op på Ayase med et overrasket udtryk.
"... Kan du det?" spurgte han.. denne gang uden kaninen, men straks efter blandede den sig; "Det gør sikkert meget ondt på UsaUsa!" beklagede den sig..
Kao så på den, sagde belærende: "Vil du hellere rende rundt med et åbent kødsår? nu må du være en stærk UsaUsa-chan!".. han fik kaninen til at nikke, og så så på Ayase.
"Det er i orden med UsaUsa-chan.." han rakte kaninen til ham, men slap ikke før han var sikker på at Ayase havde taget fat i den.

Ayase smilede varmt da den anden havde fortalt kaninen. "selvfølgelig." sagde han med et smil. Han tog lidt fat om UsaUsa og stak hænderne i lommerne.
Han trak et fint lille rejse sy set med de mest basis ting i.
Ayase tråede nålen med den rigtige farve og begyndte så roligt at sy bamsen sammen igen. Han så op en gang imellem for at smile varmt til Kao som sad ved hans side.
For en gang skyld havde Ayase ikke sine briller på. Men det skyldes dog kun at han på det seneste havde følt sig rigtig godt tilpas, at han kunne få lov at bruge de få kontakt linser han nu havde.

mens Ayase begyndte at sy, begyndte Kaos hjerne at slå over.. hans lidt tilbageholdte og generte udtryk forsvandt, gled over i en kynisk og ligegyldig mine.
han rejste sig, gik hen til vinduet hvor hans taske stod.. bøjede sig ned og snuppede en pakke cigaretter op.. selv om Kao var over 18, og derfor egentlig var myndig, så var han blever umyndiggjort af myndighederne, og skulle derfor have tilladelse fra sine plejeforældre for at måtte ryge... hvilket han ikke havde.
han vendte tilbage til sofaen hvor han tændte den og lænede sig tilbage med et tungt suk.
"Bare smid den væk." sagde han roligt i en ligegyldig tone til Ayase..

Ayase så op da den andens stemme lød. Det kom lidt bag på ham, at det barnlige og generte udtryk var blevet skiftet ud med et kynisk og ligeglad ansigt som alt bare kunne rage den anden.
"er du sikker, Harushima-san?" Ayase så lidt forvirret op på den anden.
Eller var det her grunden til folk tog afstand til ham? At han ændrede sin personlighed når bamsen blev taget fra ham. Ayase syede den færdig og satte den ved sin sidde. Han lagde nålen ned i den lille bøtte igen og lagde den fra sig.
Hans blik gled igen op på den anden mens han smilede venligt til ham.

Kao så ned på ham.
"Stammede jeg, eller hvad?" spurgte han med en kold tone.
han vendte øjne og indhallerede..
en af de andre elever blandede sig nu; "Harushima-san, du må ikke ryge indenf-" men han blev afbrudt efter Kaos exhalering; "fuck af og bland dig udenom, ellers skal jeg nok sørge for at du fortryder at du talte til mig.".. eleven bakkede, sukkede og gik tilbage til dte han var igang med.

Kao lod en løs hånd glide igennem det lysebrune hår, og hans stemmebånd undlod ham et tungt suk, inden han indhallerede igen

Ayase så overrasket på den anden. Den måde han talte til andre elever på, var nok klart endnu en grund til folk tog afstand fra ham..
Ayase vidste ikke helt hvordan han skulle reagere på det. Han bed sig i læben men så så op på den anden. "rolig nu Harushima-san. Han ville jo bare informere dig om det." Ayase trak sig hverken væk eller rykkede sig tættere på den anden. Hans blik hvilede roligt på Kao mens han trak let ned i den strikkede trøje han havde ud over den langærmet skjorte.

Kao så på fyren igen.
"Det er meget muligt.." mumlede han bare.
"Men hvorfor tror du, at han sagde det?" han skulede lidt på ham.
"Ikke fordi han er bange for om jeg får ballade for det.. Heller ikke fordi det genere ham.. Nej, han gør det for at irritere mig.. Andre motiver kan han ikke have.." han rystede på hovedet med et opgivende suk..
folk stirrede hen mod ham.. nogle hviskede sammen..
Det irriterede Kao.. jo, han var bestemt ikke munter uden sin kanin.. han var jo udstødt, og så var det jo klart at han ikke lige just var i det bedste humør..

Ayase trak let på skuldrene. "måske.." mumlede han og så ned. "men så siger jeg det for jeg ikke vil have du får ballade. Du må ikke ryge her inde." sagde han roligt og så op på den anden med et varmt smil.
Roligt rykkede Ayase blikket mod en af dem der havde lidt for travlt med at hviske om Kao mens de sad og rimelig åbenlyst sad og gloede hen mod Kao og Ayase.
Uden at tænke over det, rejste Ayase sig fra sofaen og gik med rolige skridt hen til dem.
"undskyld, men hvis i har noget at sige, så gør det endelig. I skal da ikke sidde og brænde inde med det." for første gang i lang tid, lød Ayase irriteret over de andres handlinger. Han så roligt ned på dem.

Kao så lidt ligegyldigt på Ayase.
"Like I care..." mumlede han bare.
han ignorerede det at Ayase rejste sig, og gik hen til to af dem der hviskede..
Der blev helt stille, de andre der talte sammen, tav også..
Kao betragtede dem lidt, inden han blandede sig; "Lad dem..." mumlede han let bittert.
"Jeg er ligeglad, såeh.." han trak på skuldrende, rejste sig så og gik tværs igennem lokalet udpå det lille badeværelse, hvor han bare lukkede døren efter sig.. han stod foran de 5 båse, kiggede sig selv i spejlet i nogle sekunder inden han skoddede cigaretten mod vaskens kant, lod vandet løbe for at vaske sit ansigt..

inde i opholds stuen, blev tavsheden brudt.
"Han er... ikke til at blive klog på.." turde en sige... den næste fortsatte; "Nej... jeg tør i hvert fald ikke snakke med ham når han er i dét der humør.."

Ayase sukkede. Han så efter den anden og så sig kort omkring. "har i overhoved govet ham en fair chance?" spurgte han så inden han fulgte efter den anden ud på det lille toilet.
Han åbnede døren ind til og stillede sig bag den anden. "er du.. okay?" spurgte han roligt og så bekymret op på den anden.
Forsigtigt hævede han hånden og lagde den blidt på den andens skulder. Kao var en del højere end Ayase, hvilket fik det til at føles en lille smule akavet at Ayase skulle række så højt op efter den anden.

Kao var rimelig høj ja.. i hvert fald for en japaner at være.. 178 ca..
han så sig over skulderen ned på Aya.
"Mind your own buisness.." mumlede han kynisk, vendte fronten mod spejlet igen og gned vandet godt ud i ansigtet.. han støttede sine hænder på kanten af vasken..
Lad mig nu bare være.. tænkte han provokeret..
Kao var ikke i humør til smalltalk..

Ayase trak hånden til sig. "naah.. I don't think so.." sagde han roligt og lænede sig op af væggen ved siden af håndvasken. Han smilede varmt til Kao og lagde let hovedet på skrå.
"jeg tror ikke du er helt tilfreds med din tilværelse på skolen. skal jeg være ærlig tror jeg du mangler en at snakke med, men du er bange for at de kommer for tæt ind på dig." sagde han roligt og smilede skævt. Han betragtede roligt den brunhåret og trak igen lidt ned i sin striktrøje.

Kao sukkede irriteret... Han vendte fronten om mod ayase med et kynisk og meget afvisende blik.
"hvorfor blander du dig overhovedet i det?" spurgte han beskt.
"jeg har ikke spurgt efter din vudering..." han vendte kort øjne inden han bøjede sig frem til vasken igen... Han brød sig ikke om, når folk påpegede sandheder for ham... Kao var meget ensom, og havde jo ikke en levende sjæl at snakke med på skolen... Langsomt lukkede han øjnene, et ynkeligt forsøg på at slippe væk fra hverdagen... En tung og meningsløs hverdag fyldt med alt for mange kloge hvide kitler... Han knyttede sine næver... Han var så arrig, så bitter... Meget forstod han ikke af tilværelsen... Men hvad var der også at forstå for ham? Intet...