Til et spil Pokémon

- Shade Chaput -

Shade rynkede på næsten, han kunne allerede nu mærke at han ikke brød sig om denne Toby "Fanget midt i sex siger du? Kan du se min pik oppe i hans røv? For det kan jeg desværre ikke" han kunne ikke lade være med at puste sig lidt op, ubevidst. Han fnyste "du må have os undskyldt, kommer du Benjamin?" spurgte han, og vendte sig nu mod Benjamin, men kunne ikke lade være med at ligge mærke til udtrykket i drengens ansigt, og den skamfulde måde han holdte om sig selv på, hvilket gjorde Shade usikker.

Toby Winterbottom

Emoen havde en pointe, selvfølgelig. Pikken var ikke oppe i nogens røv, men Benjamins ansigtsudtryk var det hele værd. For Toby vidste hvilke knapper at trykke på. Han vidste hvordan Benjamin havde det med ham. "Det er vel op til Benjamin selv, om han går med dig, eller hellere vil blive her. Fri vilje du ved. Mhmm?" Han løftede det ene øjenbryn, og stak hænderne i lommerne. "Men man kan aldrig vide. Måske skulle i til en anden omgang." Han vendte ryggen til, og gik mod døren igen. "Tsk. Men jeg har også bedre ting for end at skændes med en sorthåret knægt." Han skævede om på Benjamin igen, og der var en smule varme at skue i blikket. "Jeg håber at vi kan snakke videre senere, når din .. kæreste er væk." Han gik ud og lukkede døren efter dem.

Benjamin Owens

Først da Toby lukkede døren efter sig, gav Benjamins ben efter under ham, og han satte sig på gulvet med et bump. Han græd ikke, selvom han virkelig havde lyst. Han havde også lyst til at skrige, af sine lunger fulde kræft af ren og skær frustration, men han kunne ikke få en lyd over sine læber. Han havde lyst til at løbe efter Toby, gribe fat i ham og forlange en forklaring, men hans ben ville ikke lystre. alt hvad han kunne var at sidde på gulvet, stirre ned i gulvet mens hans rokkede frem og tilbage med en følelse af at have brækket mindst fire ribben. Det gjorde ondt, ad helvede til.. men han måtte klare sig igennem det, han havde gjort det før.. han måtte bare være stærk. Hvad Toby havde sagt måtte være en løgn, en simpel ondskabsfuld handling. Men alligevel nagede tvivlen ham. "Shade.." sagde han hæst.

- Shade Chaput -

Shade knyttede sine næver, han var vred, meget endda. Han så efter Toby med et dræbende blik, mest af alt havde han lyst til at løbe efter ham og give ham en omgang tæsk, men han måtte hellere lade være. Han tog en dyb indånding for at slappe af, og satte sig så ned ved siden af Benjamin. "Ja?" sagde han, og prøvede at lyde rolig, selvom han fandt det utroligt svært lige i øjeblikket.

Benjamin Owens

Han tog fat i hans arm og klemte den, forsøgte at få en smule varme ud af den. Han rystede en smule, som om han frøs, men det var nu ikke derfor. Der gik lidt før han kunne se op på fra gulvet igen, han forsøgte at samle tankerne og troede selv han havde nogen lunde styr på sit ansigt, da han så på Shade. Men det havde han, lang fra. Hans øjne skinnede af en form for sorg og de var helt mørke og tomme. ".. Jeg havde så ikke lige regnet med, at han ville dukke op her..." sagde han og forsøgte at lyde fattet, selvom hans stemme rystede en lille smule.

- Shade Chaput -

Da shade så hans blik blev han trist. Han havde ikke lyst til at se Benjamin på den måde, han ville se ham glad, ville se hans smil. Han lagde sine arme om drengen og strøg ham blidt over hans hår. "Det havde jeg heller ikke" mumlede han og kunne stadigvæk føle vreden indeni sig. "Bare rolig Benjamin. Jeg er her hos dig. Han får ikke lov til at ødelægge dit liv en gang til. Ikke så længe jeg er her" sagde han bestemt og holdte drengen tæt ind til sig. Damn.

Benjamin Owens

Han lod sig omfavne, og puttede ansigtet ned mod hans skulder. Han blev sur på sig selv over at skulle trøstes, men det føltes for godt med hans arme rundt om sig, så godt at han ikke var i stand til at skubbe ham væk. Et par tårer trillede ned af hans kinder af afmagt. "Det røvhul.. " mumlede han ned mod hans skulder. Det gjorde næsten ondt på ham at skubbe Shade fra sig igen. "Tak.. men jeg skal nok klare den.. " sagde han og tørrede hurtigt øjnene. Hvad han ikke selv var klar over, men som Toby havde mindet ham om, var at han på en måde havde glemt sin stolthed. Han var blevet for blød. Han smilede til Shade for at forsøge at vise at han var okay.

- Shade Chaput -

Shades tanker var i total uorden. Hvorfor skulle sådan noget altid ske for ham? Nu hvor han endelig havde fundet en at elske så skete dette. Kunne det blive mere unfair? "Du behøver ikke at klare det alene" sagde han bestemt. Han ville ikke have at Benjamin skulle klare det hele selv, når Shade var mere end villig til at hjælpe; hvad det så end indebar. Hans øjne var fyldt med bekymring da han rejste sig op igen og rakte sin hånd frem til Benjamin "Lad ham ikke ødelægge dit liv igen Benjamin."

Benjamin Owens

"Det ved jeg godt! det er bare.." Han lukkede munden, hvorfor bed han ad Shade, han prøvede jo bare at hjælpe. Han sank noget spyt og prøvede igen. "..Nej.. selvfølgelig ikke.. jeg er glad for du var her da han kom.. ellers ved jeg ikke hvad jeg skulle have gjort" Han smilede taknemligt til ham og tog imod hans hånd. Han var kommet sig mere oven på chokket og stod nu bare lidt uroligt på benene. "Jeg må vel bare prøve at undgå ham så godt jeg kan" sagde han mere i sit normale tonefald som om, det at toby lige var braset tilbage i hans liv ragede ham en høstblomst, og lød helt overbevisende. "og desuden har jeg også dig nu!"

- Shade Chaput -

Shade smilede opmuntrende til ham, og var glad for at se ham blive mere selvsikker. Om så han i virkeligheden var det eller ej. Han strøg drengen over håret og kyssede ham blidt "Lige præcis, og jeg vil i hvert fald passe på dig" sagde han med et skævt smil og så hen mod døren. Toby skulle ikke ødelægge deres kærlighed, ikke nu hvor alting var så godt. Ikke hvis Shade kunne forhindre det i hvert fald.

Benjamin Owens

Han tog imod kysset, jo det var stadig dejligt at mærke hans læber mod sine. Men hvad Shade ikke så mens han var optaget af at se hen imod døren, var den grimasse af fortvivlelse der forvred Benjamins ansigt i det korte øjeblik. Et split sekund efter var hans ansigt tilbage til normal. Han måtte have tid, til at at gennemtænke situationen, alene. Indtil videre var han ikke helt sikker på om han ville have Shades hjælp, med et opgør mod Toby.. eller om han skulle klare det alene..
Han tog ved Shades hoved for at give ham et mere lidenskabeligt kys, han slap ham igen og smilede glad til ham.

- Shade Chaput -

Shade var mere rolig nu, og knap så rasende. Selvom han dog stadigvæk havde lyst til at rive hovedet af Toby hvis han så ham. Så ville det hele være overstået. Han gengældte drengens lidenskabelige kys, og tog fat i hans hånd før han sagde; "Kom lad os gå" han åbnede døren i rummet, og slap Benjamins hånd da han trådte ud igennem den. Lige nu ville han bare ud herfra, tænkte på noget andet.
Et eller andet sted i Shade var der en ubehagelig fornemmelse af at det hele ville gå galt.

Benjamin Owens

"Okay.." svarede han og lod sig tage ved hånden. Han var skør med Shade det vidste han, han havde været helt sikker på, at alt det med Toby var ovre og at det skulle være ham og Shade.. men nu nagede tvivlen ham igen. NEJ! Det var Shade han elskede nu! det var det!.. Han blev enig med sig selv om at han måtte opsøge Toby, for at fortælle ham det og bede ham om at holde sig væk, men han ville ikke fortælle Shade om sine planer, han ville ikke have at han misforstod det. Det skulle nok gå.. ikke?

//Out