Bordet nærmest buffeten

Emne: Bordet nærmest buffeten Ons Jun 16, 2010 8:44 pm

Eddie kom ind med Bennedikte i hælene. De havde været fra opholdsstuen til de fælles bade, østfløjens gang (hvor Eddie fra nu af ville hænge ud), forbi lærerværelset bare for at have været der, og endeligt det mørkelagte biblioteket. Sidst på ruten lå spisesalen, og da Bennedikt næppe havde spist ret meget, var Eddie lettet over at se, at der stadig stod rigeligt fremme på langbordene. Som regel var kagen rippet væk, men siden en del elever var på ferie og bortrejste, var der åbenbart overskud. Nice.
Ta-dah," sagde den rødhårede og kastedet blikket rundt i spisesalen. Han bemærkede et par førsteårselever, men de så ikke ud til at være ude på spas, så han gik direkte gennem salen mod langbordet.
"Der er morgenmad fra klokken otte, frokost klokken tolv og aftensmad klokken seks. Som regel kan kokken bestikkes, hvis man er gode venner med ham... men han laver kun japansk mad," sukkede Eddie. "Det eneste, måltiderne mangler, er muligheden for en cheeseburger..."

Emne: Sv: Bordet nærmest buffeten Ons Jun 16, 2010 8:59 pm

Den lille rundtur havde enteligt bare givet Bennedikt en mulighed for at blive mere sulten. Stedet var en typisk skole - så bare med lidt ekstre fordi folk boede her, hvilket også var freaky nok i sig selv, særligt at visse kom her til friviligt. Noget Bennedikt allerede vidste men som aligevel skuffede ham, var at det var en 'all boys school'. Da de kom ind i madsalen lod Bennedikt blikket glide over bordene. der var ret tomme lige nu - men et par enkelte hovedet vendte rundt da de kom ind. Nogle nikkede bare venligt til de to drenge, nok fordi de kendte Eddie og andre gav Bennedikt et afmålt blik - Men den sort og rødhårede dreng havde nu heller ikke en helt normal aura. Til fremmede stod der oftest skrevet med store blokbokstaver 'du-kan-rende-mig' i attituden og atmosfæren omkring ham, imens folk han havde valgt at bryde sig om, folk som Eddie, opdagede at han faktisk var en fyr der kunne tage lidt pis på det hele men aligevel var udaddvent. Han trak hænderne op af lommerne og lavede en lille klapsalve før han satte et stort gavtyvs smil på læberne, da Eddie kom med sit 'Ta-dah'.
Han lyttede mindre opmærksomt på det den rødhårede fortalte ham da han skævede til maden. Bennedikt havde glemt at overveje at der faktisk måske kun var Japansk mad på denne skole. Hvilket det nu vidste sig der var. Han skar en grimasse, det her ville blive en udfordring. Han tog en dyb indånding, han var næsten altædene så det var vel okey - han vænnede sig selv til det? Han sendte et lumskt smil til Eddie over cheeseburger kommentaren - lidt havde den sort og rødhårede dreng vil lyttet efter.
"Vi må håbe jeg overlever på ø'boernes tofu-mad .. Men ellers kan vi vel altid smutte ind til Tokyo i weekenderne og fylde ugens forbrug op af cheeseburgere." Bennedikt gav den rødhårede dreng 'two tumbs up' sammen med et gavtyvs smil før han greb to tallerkner og rakte Eddie den ene.
"Ellers," Han nikkede imod kagen. "- Spiser vi os mætte i det der!" Han nikkede og begyndte der efter at udse ting han mugligtvis ville kunne lide - eller så fristende ud, som han der efter øste op på sin tallerken.

Emne: Sv: Bordet nærmest buffeten Ons Jun 16, 2010 9:42 pm

"Ah, det skal du nok," sagde Eddie, "desuden tyder alle undersøgelser på, at japansk mad får dig til at leve længere..." Han fnes ad fyrens smil og tog fat om den tallerken, der blev budt ham.
"Udmærket plan," kommenterede han dernæst og udvalgte sig noget, der lignede sortsvedent brownie, og som ikke rigtig kunne modsvare en fed gulerodskage med frosting - men Eddie savnede kun sjældent sine amerikanske vaner, for dem havde han ikke så mange af. Desuden var maden i Østrig ikke lige elskværdig med kål og pølser, og friske agurker i Norge svarede til at købe et par diamantringe. Men i Japan var kosten varieret, altid frisklavet med øje for det sunde, og trods det bundet af et traditionsrigt køkken. Fisk, ris og tang, suppe, stegte eller kogte grøntsager og mange, men små retter, samt et ikke så dårligt dessertudvalg. Det eneste, Eddie ikke kunne få sig selv til at sluge, var de syltede blommer; også i aften undgik han dem behændigt og snuppede i stedet en af kopperne til te.
Da de havde retning mod det nærmeste bord, skævede Eddie til Bennedikt. "Sig mig," indledte han, "hvis Japan i det hele taget generer dig så meget, hvorfor i al verden er du så kommet hertil? Og så på en kostskole af alle steder?" Han stillede tallerken og krus fra sig og dumpede ned på en stol.

Emne: Sv: Bordet nærmest buffeten Ons Jun 16, 2010 10:09 pm

"Hvis," Mummlede Bennedikt. "- Hvis man vil leve længere." Han skar en grimasse før han trak på skulderne og der efter lo sin let hæse latter. "Men det skader vel aldrig at i det mindste prøve at leve sundt som en ø'bo?" Han smilede for sig selv. Maden i Japan var .. speciel. Den sort og rødhårede dreng havde kun smagdt enkle ting fra Japan som sushi og teriyaki marineret kylling - og en portion nudler selvfølig. Men han havde aldrig så meget som drømt om at han ville skulle leve på denne kost. Det var næsten skræmmende, men han var ikke kræsen - og skalddyr og fisk havde han intet imod, han var jo spaniol.
Da han kom til at skulle vælge en dessert skar han en grimasse - det var en sort-grå eller en sort-brun muffin at vælge imellem, og det var tydeligt at kokken havde forsøgt at kompancere for sit manglende talent for vesterlandsk mad, ved at stille muffinsne i noget utroligt dekorativt papir. Han fravalgte at prøve teen idag, da det var begrænset hvor meget overskud han havde oven på flyve turen til de helt store tilvendings ting.
Han fulgte Eddie til det nærmeste bor og slog sig der efter ned. Han lod den ene hånd rode lidt i håret - hovedet var jo blevet sjovt koldt uden hatten som han havde haft på under hele sin rejse til Japan. Han så op på Eddie lige inden han tog en bid af et stykke uidentifiserbart fisk. Han lavede en grimasse og smilede der efter sit store gavtyvs smil.
"Jo ser du - Nogle gange har man ikke lov til at vælge, og nogle folk tror at det bedste for en er at komme så langt væk hjemme fra som muligt. Og så gerne på en ø, så der ikke er nogen chancer for at 'gå' ud af landet." Han lo før han rystede på hovedet og tog en bid mad.
"Nej det er en længere historie men jeg-" En let vibration skete i Bennedikts lomme, men det var nok til at få ham til at stoppe med at spise. Og strakts efter han stoppede med at spise sneg en ringetonge sig frem - den klassiske sony ericsson tone. Hurtigt fifflede han mobilen frem og så snart han hastigt havde læst på skærmen så han på Eddie.
"- Som jeg hellere må fortæller dig en anden gang, tag gerne min muffin - jeg hopper maden over." Et blik ikke mange fik lov til at få fra Bennedikt gled der efter ind over hans ansigte. Det var 100% omsorg og kærlighed. Han strålede næsten og et stort smil bredte sig på hans læber og et varmt udtryk i øjet havde sat sig fast. Han rejste sig fra bordet og nikkede taknemeligt til Eddie og begyndte der efter at gå ud.
"Fallan - Hej, jeg er lige.. " Så døde hans stemme ud for Eddie og han forsvandt ud af madsalen.

/ out ~

Emne: Sv: Bordet nærmest buffeten Tors Jun 17, 2010 9:37 am

Eddie havde spist, som Bennedikt måske kunne se, for hans tallerken var prydet af sukkerholdige ting snarere end egentlig mad. Han slubrede let teen i sig og lyttede til Bennedikts snak, afbrudt af enkelte blikke på fyren for at se, hvor talestrømmen var på vej hen. Eddie var ikke helt klar over, om han var begejstret for den andens murbrydende type, der lagde op til at tage så mange diskussioner som muligt (og vinde dem) - men Eddie syntes sjældent direkte dårligt om nogen, og Bennedikt var sandsynligvis én, man skulle lægge øre til først.
Den rødhårede smilede svagt af Bennedikts ord og ventede i nysgerrighed på, hvad historien ville lede hen til. Men den skulle afbrydes, før den rigtig var begyndt. "Okay..?" sagde Eddie med let løftede øjenbryn, i gang med at tage endnu en slurk te, mens Bennedikt rodede efter noget i sin lomme og frembragte civilisationens lille vidunder, mobiltelefonen. Det var nu ikke dén, der trak Eddies opmærksomhed, men en komplet forvandling, der tog sted først i Bennedikts øjne og dernæst bredtes over hele ansigtet; et smil besejrede over de rosa læber, den før lidt rynkede pande glattedes ud. Eddie så til i forvirring. Han nikkede til Bennedikt og løftede en hånd som farvel, men da fyren var smuttet, forstod han stadig ikke mere. Et elskværdigt telefonopkald, vel sagtens? Han kastede et enkelt blik på Bennedikts muffin og afgjorde, at fyren havde valgt en af køkkenassistensernes værker, og den derfor ikke var værd at give sig i kast med. I stedet bed han sin brownie væk, drak teen ud og smuttede snart fra spisesalen igen.

- out : D