Oppe på taget

,- Kouseki Hira

Kouseki ser lidt på ham, og følger så stille efter ham "Ja." Han er lidt usikker på det, men går så efter ham ned af brandtrappen. Værelse 120. Gad vide om han havde en roomie? Han ser lidt på ham derefter.

(( Fortsættes i værelslet? (: ))

((ja skal lige oprette den))

((Okay (: ))

Chris Toshiba

Chris havde lige spist og sad nu oppe på taget og kiggede ud over området. Det var stadig varmt, så han havde et par shorts og en t-shirt på.
Det var dejlig afslappende for Chris, da han havde haft en hård dag, og trængte til at slappe af, inden han skulle lave resten af sine lektier.
For en gangs skyld, havde Chris ikke en historiebog med, mest fordi at han ikke kunne være bekendt at tage en med ned, da de skulle spise, men også fordi at han vidste, at han ikke skulle blive ved med læse i dem. Han kunne godt slappe lidt af fra læsningen.

- Vicente E. Floyd -

Vicente kom roligt gående, han havde en cigaret hængende i mundvigen, og som altid havde han et følelsesblottet ansigtsudtryk. Var det ikke fordi han lige var ved at træde på ham, så ville han sikkert ikke have opdaget Chris. "Ups" sagde han og nåede lige at undvige, trods han ikke så særlig interesseret ud. Han betragtede drengen kort. Prøvede at huske dennes navn. "Hej... Chris?" sagde han så, før han tog et dybt hiv af cigaretten, og åndede ud igennem næsen. Det var en dejlig dag, så han havde iført sig en stram sort t-shirt og nogle lysegrå jeans.

"Hej Vicente," sagde Chris med et smil, som havde lettere ved at huske navne. "Overraskende du kunne huske mit navn." Chris havde lavet lidt søgning omkring Vicente, selvom han ikke havde fået meget at vide. Han vidste egentlig ikke hvorfor han havde spildt tiden med det.
"Jeg kan se at du skal ryge," sagde Chris og rystede på hovedet, over Vicente's dårlige vane. Hvis Chris bestemte, så fandtes cigaretter ikke, da det var noget dumt noget.

- Vicente E. Floyd -

Vicente tog et sidste sug af sin cigaret, og skoddede den lille stump der var tilbage. "Jeg har røget i lang tid" sagde han blot og satte sig ved siden af Chris "Hvis ikke du ryger, hvad laver du så heroppe?" Ikke at Chris havde brug for nogen grund til at være oppe op taget. Vicente nød selv at tilbringe tid heroppe, hvor der som regel ikke var så mange, og hvor man havde et godt udsyn til både himlen, og resten af naturen omkring sig. Ikke fordi han var vild med natur altså, bare fordi det var rart at være udenfor nogle gange. Han kiggede op på himlen, hvor en spredte skyer havde fordelt sig på himlen. "Det er stadigvæk varmt om aftenen hvad?"

"Jeg havde vel brug for lidt stilhed," sagde Chris med et smil og lukkede let sine øjne, selvom han ikke var særlig træt.
"Vi er i Japan, selvfølgelig er det varmt," sagde Chris grinende. Han havde prøvet at være i Danmark, så han vidste der var en kæmpe temperaturforskel. Danmark havde virkelig været kold for Chris, men han ville vide hvor han stammede fra.
Han sagde ikke så meget ud over det. Han kommenterede ikke engang det med at Vicente havde røget i lang tid, for Chris kunne jo ikke bestemme over den anden.

- Vicente E. Floyd -

Vicente følte på sin cigaretpakke udenpå sine bukser; overvejende om han ville tænde en ny. "Taget er et godt sted hvis man vil være alene, selvom det er begyndt at blive et mere og mere populært sted at hænge ud. En skam hvis du spørger mig" Vicente rykkede sig lidt tættere mod Chris "Du har nogle specielle øjne" sagde han og betragtede dem nøjere, det var tydeligt at han ikke ligefrem var fra disse kanter. "Hvor var det nu at du kom fra Chris?" spurgte han mens han fumlede med noget i sin lomme.

Chris rykkede sig en smule væk fra Vicente, det var dog ikke særlig tydeligt. Han ikke brød sig bare ikke særlig meget om at være alt for tæt på nogen.
"Jeg er født og opvokset på de sydlige øer, men jeg er halv dansker," sagde Chris, da han faktisk var stolt over at være halv dansker, og han havde intet imod at han skilte sig en smule ud. I hvert fald der hvor han kom fra. Der havde næsten alle mørke øjne.

- Vicente E. Floyd -

Vicente smilede til drengen "Danmark huh? Aldrig hørt om det" sagde han og fandt en lille hvid pille frem fra sin lomme. Der var intet der indikerede hvad det var, bare en hvid pille i gelatine hylster. Han tog pillen i munden og slugte den uden besvær. "Hvor ligger dette Danmark henne?" spurgte han, og trykkede sig selv på struben, som om han prøvede at presse pillen ned igennem halsen, som sad den fast.

Chris hævede et øjenbryn af Vicente, men valgte at svare på spørgsmålet.
"Danmark er et lille land der ligger oppe i norden. Det er generelt meget koldt der. Det ligger lige over Tysklang, tæt på Sverige og Norge og heller ikke så forfærdelig langt fra England," sagde Chris. For selvom Chris ikke var god til geografi, så vidste han godt hvor Danmark lå, selvom det havde taget ham noget tid at finde ud af det.

- Vicente E. Floyd -

Pludselig begyndte Vicente at klø sin ene næsefløj. Ihærdigt. "Pis" han prøvede at lade være, og koncentrerede sig istedet om dette Danmark "Hm. Det er langt væk" konkluderede han, og hev nu en lille æske op fra sin lomme, hvorpå det stod: Benadryl. Han studerede kort pakken, før han lagde den på jorden "Er det din mor eller far der kommer derfra?"

Chris lagde mærke til at Vicente ikke ligefrem så ud til at have det en smule... ubehageligt?
"Det er min mor," sagde Chris, der kom en nervøs trækning fra Chris, ved tanken om sin mor, men den var der ikke lang tid, da han hurtig tænkte på noget andet.
"Hvad er der i vejen Vicente?" spurgte Chris endelig, og kiggede bekymret på drengen ved siden af sig.

- Vicente E. Floyd -

Vicente så uforstående på ham "Hvad mener du?" spurgte han forvirret, men da hans næse igen begyndte at klø forstod han. "Jeg har allergi" sagde han og vrængede lidt med næsen. Hans næse begyndte altid at klø, og det var svært ikke at begyndte at klø på den. Men Vicente havde andre ting at tænke på end sin allergi "Fortæl mig om din mor" sagde Vicente så. Som om han ikke havde set ham blive nervøs hvergang han nævnte hende.

Chris krøb pludselig helt sammen, og gik i panik endnu engang. Måske skulle han have fortalt Vicente at han havde gynofobi, men det var for sent.
Hele Chris' krop begyndte at ryste og han kunne overhoved ikke kontrollere sine besvægelser, men han sad heldigvis krøbet sammen.
Vicente burde kunne tage hintet om, at Chris ikke ligefrem var glad for kvinder, nok nærmere tvært imod.

((Havde lige noget jeg skulle ordne))

Vicente kunne ikke lade være med at smile. Han havde tydeligvis fundet drengens svaghed. "Hvilket sprog snakker man i Danmark Chris?" spurgte han så. Vicente var ikke et bæst. Ikke altid i hvert fald. Og han ville prøve at få Chris til at tænke på noget han godt kunne lide. I håbet om at han ville falde til ro igen. "Snakker man Tysk som i Tyskland?"

Chris rystede på hovedet, ved spørgsmålet om Danmark. "De snakker dansk..."
Han var langsomt ved at slappe af, men han kunne ikke helt få sin mor ud af hovedet. Det var nemmest at stoppe hans anfald, ved at distrahere ham fysisk, men det var der ingen der vidste, og det havde ikke kun noget at gøre med at næsten ingen vidste han havde gynofobi.
Han krøb sig endnu mere sammen.

- Vicente E. Floyd -

Vicente trak på skuldrene "Ser man det. Dansk." Han så mod ham, var det hans mor han var bange for eller var det noget andet. På den ene side ville han ikke skræmme ham, men på den anden side var han nysgerrig "Er du bange for din mor, eller er det noget andet der skræmmer dig?" Han måtte vide det. Han måtte vide hvorfor Chris skælvede hver gang han nævnte det. Lige meget hvor ubehageligt det måtte være.

Chris kunne ikke holde det inde mere. "Det er kvinder... Jeg har gynofobi," sagde Chris og gemte sit ansigt i sine hænder. Han blev nødt til at sige det til Vicente, ellers ville han nok bare bringe det op igen, og det havde Chris virkelig ikke lyst til.
Chris følte sig som et lille barn. At være bange for noget der ikke var nogen grund til at være bange for det. Det var ikke fordi Chris beklagede sig, han ærgede sig bare over det.

- Vicente E. Floyd -

Vicente så på ham "Hm. Der er jo så mange med forskellige forbier. Kender du grunden til din forbi? Eller vil du helst bare lade det ligge" Vicente vidste ikke hvorfor han pludselig var så sød. Måske var der bare noget over Chris der fik ham til at ville vide noget mere om ham. Men smukke øjne, det havde han i hvert fald. Og køn, det var han også. Førstehåndsindtrykket betød alligevel en del.

Chris svarede ikke på hvad Vicente sagde, da han ikke vidste hvad han skulle svare. Han havde egentlig ikke forventet at Vicente ville være så sød mod ham.
Det sidste Chris ville tænke på var sin stedmor. Hans værste anfald havde været, var udviklet fra hans stedmor. Det var ikke noget kønt syn. Men det var efter det, at hans far bestemte sig for at sende Chris på Okunote.

- Vicente E. Floyd -

Han sagde heller ikke mere. Havde lyst til en cigaret, men undertrykkede lysten så meget som muligt. Denne Chris var spændende, og han ønskede ikke at stoppe med at snakke med ham lige nu. Han lænede sig tilbage, så meget afslappet ud. Han kunne godt lide drengens udseende. Han ville ikke have noget i mod at være sammen med ham. Og han var også i humør til det. Men Chris virkede ikke som den type. Så han måtte hellere være lidt forsigtig.

Chris tog en dyb indånding, for at slappe lidt af, inden han rettede sit blik mod Vicente. Han ville ikke ødelægge det.
Langsomt begyndte Chris at undre sig over, hvorfor Vicente var så sød mod ham. Chris kunne nemlig stadig huske, da de lige havde mødt hinanden. Vicente havde været rimelig ligeglad med Chris' personlige bobbel.

- Vicente E. Floyd -

Vicente så over mod drengen. Betragtende. Bedømmende. "Hvad har du så af planer for resten af dagen Chris?" spurgte han, måske lige en tand for nysgerrig i stemmen. Han vidste ikke helt hvordan han skulle gribe sagen an. Han vidste bare at han havde lyst til en smøg. Lige nu. Han fumlede med sine lommer, men fandt ingen. Pis også!