Lektier er ikke det sjoveste

Hiroshi sad i en lille sofagruppe over i et hjørne, og lavede lektier. Først havde han siddet på værelset, men var blevet træt af det, så han var gået ud til opholdsstuen, og der var ikke så mange elever, så det var vel fint nok. For selvom Hiroshi var begyndt at åbne mere op, og man kunne engang imellem fange ham med et smil, så var han ikke blevet meget mere social af det. Han holdt sig mest til sig selv og Kai.
Hiroshi kløede sig i nakken, da han kom til et problem i sin matematik, som han ikke kunne finde ud af. Han sukkede og lænede sig tilbage i sofaen. Han gad ikke matematik lige nu.

Kai havde snart været hele skolen igennem for at lede efter sin lille Hiroshi, han savnede ham ekstremt meget og det havde han gjort på det sidste. De havde undgået hinanden på en eller anden måde, for vær gang Kai kom ind på deres værelse var der tomt. Nu stak han hovedet ind i Opholdsstuen og fik øje på en velkendt nøddebrun hårtop, og det var vel ikke Hiroshi?
Han rettede lidt på sit nye korte hår, som var gemt under en tilfældig sort Puma hue som Kai havde fundet i sit skab. Han vidste ikke rigtig hvad Hiroshi ville sige til hans nye hår, var det for kort måske? Til sidst trippede han hen bag ham, og lagde sine hænder over hans øjne.
"Gæt hvem!" sagde han så drillende, han var lidt glad lige i dag.

"Den tåbe, som jeg bor på værelse med?" sagde Hiroshi. Selvom Hiroshi var blevet sødere, så gav han stadig Kai alle mulige øgenavne, selvom han mente det sødt.
Han fjernede Kais hænder og kiggede sig bag skylderen. "Jeg var faktisk igang med at lave lektier," sagde Hiroshi og nikkede mod sine bøger, som lå på bordet der stod foran ham.

Han lod Hiroshi fjerne hans hænder, og grinte bare lavt. "Det går an som et korrekt svar!" Kai hoppede op i sofaen, og rettede lidt på sin hættetrøje. Så gav drengen sig ellers til at glo lidt i de matematik bøger, der lå på bordet. "Aw, tænk du er begyndt at lave lektier. Men jeg har noget jeg vil vise dig!"
Kai rodede lidt ved sin hue, og tog den af! Så hans nye korte hår kom til syne. Det var stadig ikke helt kort, men langt som før var det ikke.
Bagpå i nakken var det kort, og foran var pandehåret en smule langt, og var redt til den ene side.

"Hmm... Hvad?" spurgte Hiroshi og kiggede på Kai. Og man kan roligt sige at Hiroshi blev overrasket over at se Kai med 'kort' hår.
"Hvornår er du blevet klippet?" spurgte Hiroshi og rørte kort ved Kais hår. "Det virker så... anderledes..." Ikke fordi at anderledes var dårligt, men Hiroshi blev nok nødt til at vænne sig til det. Hiroshi kørte en hånd igennem sit eget brune hår, som ikke var blevet klippet for nyligt, ikke fordi han havde noget imod det.

Kai smilte stort! Fordi at Hiroshis reaktion ikke var slem eller noget i den stil. Han lod ham røre ved hans hår, og kløede sig lidt på kinden. "Det ER godt ikke?" Og så ville han også røre lidt ved den andens hår, for det var blødt som altid. Kai kravlede frem, lænede sig ned over Hiroshi og kyssede ham blidt.

"Tjooh..." sagde Hiroshi og gengældte det blide kys, Kai absolut ville have. Hiroshi var meget glad for at de sad over i et hjørne, for han var stadig ikke særlig glad for PDA. Det blev kun holdt kort, før Hiroshi trak sig væk.
"Det er lang tid vi sidst har set hinanden, udover når vi har sovet. Hvad har du lavet?" spurgte Hiroshi. Hiroshi selv havde ikke bevæget sig meget rundt. Mest på værelset, i opholdsstuen, eller udenfor for at ryge, selvom han næsten ikke røg mere.

Kai smilte i det blide kys, og holdte Hiroshi ind til sig. Han havde ikke lyst til at give slip på ham, men accepterede at han trak sig væk alligevel.
"Jeg har bare været rundt omkring, og savnet dig så meget!" Han trak Hiroshi ind til sig, og aede ham i håret.

"Kai... Jeg er ikke et lille barn!" sagde Hiroshi strengt og prøvede at hive sig lidt væk fra Kai, selvom Hiroshi godt vidste, at Kai sagtens kunne holde ham fast. Det var noget af det første han fandt ud af, da han mødte Kai.
"Kan jeg ikke nok få lavet mine lektier, så jeg ikke falder helt vildt bagud, og dumper igen?" spurgte Hiroshi.

"Jamen du er stadig min lille bitte dims!" Kai gav godt nok slip på ham, selvom han normalt ville have nægtet det. Men nu var han altså for glad, til at søge efter skænderier. Han satte sig ordentligt, og tog matematik grundbogen til sig.
"Jeg har lavet det her, at du ved det. Det er meget nemt" Kai lagde bogen ned i skødet på Hiroshi, og pegede lidt for at prøve på at forklare.
Han ville bare have det overstået så han kunne få ham for sig selv.

Hiroshi nikkede til hvad Kai skrev, og som Kai havde sagt, så var det meget nemt, men Hiroshi var åbenbart blevet for træt i hovedet, til at kunne mere af det. Han havde lavet flere siders matematik.
Hiroshi åndede lettet op, da matematikken er færdig. Hiroshi vidste ikke om han skulle kysse Kai, som tak for at han havde hjulpet ham, eller om han skulle lade vær. Desuden var det ikke særlig tit at det Hiroshi der tog initiativet.

Kai gabte, og strakte sig let. Hiroshi var faktisk ikke specielt dum, måske var han bare for stædig til at vise det? Det samme med Kai, faktisk nægtede han at vise han havde lidt hjerne. Mest fordi han hadede sine forældre, og de skulle ikke have noget at blære sig over.
Han kløede sig i håret og lukkede matematik bogen for ligesom at symbolisere det, at de var færdige.

Hiroshi lænede sig lidt op af Kai, da han faktisk var blevet rimelig træt, men det var fordi at han næsten ikke havde fortaget sig andet end lektier i et par dage, så hans krop var blevet rimelig doven, og hans hjerne træt.
"Jeg er blevet total sløv," mumlede Hiroshi pludselig, selvom han ikke vidste om Kai havde hørt ham eller ej.

"Jeg tror det er sådan det er, når man laver noget i skolen." Kai lagde en arm om ham, og nussede ham blidt i håret. "Men det er godt, for så er du ikke ligeså skarp i tungen mere!"

"Nu skal du hellere passe på. Jeg sidder det perfekte sted, til at slå dig et meget ømt sted," knurrede Hiroshi. Hiroshi var blevet blidere, men han var langt fra sød nok, til at andre en Kai kunne holde en samtale kørerende med ham. De andre elever brød sig ikke om ham, ikke fordi det var en stor nyhed.

"...Ømt...sted?" Kai skulede lidt rundt på sig selv, og så gik det sådan ligesom op for ham hvad det 'ømme' sted var. "Av!" udbrød han så bare. "Men det gør ikke noget skal du se, lille Hiroshi" Han holdte en pause, og blinkede. "Jeg skal jo ikke lave børn med dig vel?~"

"Urgh!" sagde Hiroshi nu irriteret over Kais opførsel. Han samlede hurtigt sine bøger sammen. "Du er bare for meget Kai!"
Hiroshi samlede hurtigt sine bøger sammen og begyndte at gå ud af opholdsstuen. Hiroshi undrede sig hver dag hvorfor han godt kunne lide Kai og han var aldrig kommet til et svar.

Kai rejste sig hurtigt, "Aww Hiroshi jeg driller dig jo bare!" han løb efter ham og lagde sine arme om hans liv. Han vuggede lidt med ham, og kyssede drengen i nakken. "C'mon, du kan da ikke være sur over det?"

"Hmm.." kom det fra Hiroshi, som faktisk nød den pludselig varme fra sin kæreste. "Og kan du godt skrive slip... jeg er ikke særlig glad for at du gør det i odentligheden ," mumlede Hiroshi og kiggede sig over skulderen.

Kai lod sine læber ligge imod den yngre drengs nakke, og lod forsigtigt sin hånd op under hans trøje. "Her er jo ikke nogen." Han kyssede ham i nakken igen, og op i håret. Han elskede lugten af Hiroshi, den var så sød selvom han både røg og ikke var noget som helst i nærheden af specielt sød. "Der er ingen der kigger på os." Mumlede han sødt, en smule syngende og forsatte faktisk med at vugge ham lidt i sine arme.

"Ikke her," sagde Hiroshi endnu engang. Han ville ikke engang give det en chance, men gjorde intet ved hånden under hans bluse, da det føltes rart. Kai kunne få ham til at føle sig som om han var i himlen. "Hvis vi var på værelset, så måske," sagde han så og smilte lumsk. Han havde faktisk lyst til Kai, men sagde ikke noget.
Det var faktisk mærkeligt at de ikke havde været sammen i flere dage.

Han smilte skævt imod hans hår, og lod sin anden hånd op og ligge på hans bryst. "Ikke her siger du? Er du sikker? Jeg kunne tage dig lige her, på sofaen~" Kai lod sin hånd længere op under hans trøje, og smilte imod hans nakke.

"jeg er rimelig sikker. Desuden skal jeg ind med min bøger," sagde Hiroshi, der efterhånden havde det hårdt med at holde sig i sit skind, da han faktisk ikke havde noget imod at Kai skulle tage ham på sofaen her og nu. Hiroshi var seksuelt frustreret.
Hiroshi fjernede Kais hånd. "Men hvis du ikke har lyst, så er det vel okay," kom det så fra Hiroshi, som udelukkende godt vidste, at Kai ikke ville give slip på en mulighed for at knalde Hiroshi, der selv lagde op til det.

Kai lyttede bare til hvad Hiroshi sagde, men han vidste at Hiroshi gerne ville. Det var så tydeligt. Desuden ville han aldrig bare lade drengen gå uden at få lidt først, det burde han også vide. Det var jo Kai han datede. Men da Hiroshi så sagde dét, som han sagde forstod Kai det selvfølgelig lige med det samme. Så han ville gerne. Det var så sødt når han ikke turde sige det ligeud. "Hvorfor siger du det ikke bare ligeud~" Han lod sin hånd ned imellem hans ben og aede hans lår. Kai vendte ham om imod sig, og lagde hans ben om sig. "Så hvad er det du vil ha'?"

Hiroshi blev lidt rød, men trak sig væk fra Kai, og samlede sin bøger op og begyndte at machere mod deres værelse.
"Du ved det godt selv," sagde han og kiggede sig over skulderen på Kai. "Så lad vær med at spørge, det er jo bare tåbeligt."
Han forlod opholdsstuen og gik ind på deres værelse.

//Out