Video rummet

"Det er dejligt at se dig igen, der har været alt for stille på vores værelse," sagde Charlie smilende, og han mente det virkelig. Normalt sad de to drenge jo og snakkede om aften, eller Charlie overfaldte Dominic.
Grunden til at Charlie ikke havde været hjemme, var ikke fordi han ville holde sig væk fra sin familie, det var mere fordi at de var på ferie i Sydamerika. Han vidste ikke hvor, men han gad ikke tage til Sydamerika og være sammen med dem, han ville hellere hjem til Skotland, men hans bedsteforældre var for gamle til at passe ham, så han var bare blevet på skolen.

Charlie kunne ikke lade vær med at grine af Dominics kommentar om en kat og en guldfisk.
"Der er ikke sket så meget... Oh jo... Stødte på Tenya i går... Du kan vel godt huske at jeg fortalte om ham. Altså ham der den flotte, ældre dreng med lyserødt hår, ikke? Men hans hår er så blevet blond nu, det er lidt en skam. Men er stadig rigtig pæn... Eller man kan ligeså godt sige han er lækker."
Charlie kunne godt blive ved med at snakke om Tenya, hvis det endelig var.

Charlie elskede sådan nogle samtaler med Dominic, så han havde intet imod at skulle fortælle om det. "Vi lavede faktisk ikke så meget, vi var bare sammen, men han er altså virkelig sød og dejlig og pæn." Dominic ville tydeligt se, at Charlie faktisk havde forelsket sig i en på skolen, for indtil videre var det nemlig ikke sket. Han havde haft et par kærester rundt omkring, men de forhold havde aldrig været særlig stabile, men det slog ham ikke ned. Han blev ved med at prøve.

Charlie krøb sig lidt sammen, da Dominic prikkede ham i maven. "Domi?" grinte Charlie så og ventede på hvad Dominic ville sige. Charlie var langt mere tålmodig når det kom til Dominic, men det var fordi at de havde kendt hinanden så længe. Charlie kunne virkelig ikke ønske sig en bedre ven.

"Forelsket?" Charlie kiggede overrassket på Dominic. Var han forelsket? Det var ikke før nu at Charlie faktisk tænkte over det. Han lagde aldrig mærke til når han blev forelsket, for han var jo ikke den mest observante, og heller ikke med hans egne følelser.
"Det tror jeg," sagde Charlie så og smilede. "Men han kan lide en anden. Vi snakkede om det i går, det endte med at han blev ked af det." Charlies ansigt blev lettere sørgmodigt. Han kunne ikke lide når hans venner var kede af det.

"Det ved jeg godt," grinte Charlie og kiggede på sit hår, da Dominic begyndte at pille ved det. "Nå ja. Vil du ikke nok hjælpe mig med at farve og klippe mit hår igen? Det er lidt udkørt, kan du nok se." Charlie var lidt ligeglad om de klippede skævt, da han vidste at han kunne sætte sit hår, så man ikke kunne se det. Man kunne virkelig kun se det om morgen, hvor hans hår var uglet.

"Hvis du vil," sagde Charlie glad, og glædede sig virkelig til at få sit hår farvet og klippet igen, da han havde voldsomme udgroninger, som ikke ligefrem var det kønneste. I det mindste holdt hårfarven godt, så selv hans regnbuefarvet hår havde stadig en kraftig farve.
Charlie rejste sig også op, da det så ud som om at Dominic ville afsted.

"Yay!" grinte Charlie og gik arm i arm med Dominic ud af døren.

//Out

Chris Toshiba

Chris lå på en af sofaerne, og der var overraskende nok stille. Han lå og læste i en historie bog. Denne gang om det gamle Grækenland, selvom det bare var en tilfældig han havde taget på biblioteket, da han alligevel havde bestemt sig for, at han ville læse alle historie bøgerne der, inden han gik ud, selvom det nok ikke blev noget problem for ham.
Han nynnede lidt for sig selv, men lagde endelig bogen ned, godt nok på maven af sig selv, hvor hans hat også lå.

- Vicente E. Floyd -

Vicente kom gående med hurtige skridt før han tog fat i døren som gik op med et smæld. Til sin overraskelse fandt han allerede en andens tilstedeværelse i rummet. Han fnøs kort, men eftersom drengen ikke brugte fjernsynet, bestemte han sig for at sætte den medbragte dvd i maskinen. Han hilste ikke, i hvert fald ikke før han havde guidet sig igennem menu'en på dvd'en, som nu afslørede en film om Japans historie. Forbandede lektier. "Hej" sagde han uden videre anstrengelser for at virke venlig, selvom han som sådan heller ikke virkede sur eller afvisende. Blot. Neutral.

Chris satte sig op med et chok og fulgte den fremmede dreng med øjne.
"Øh, hej," sagde Chris nok en smule overrasket. Han havde ikke forventet at der ville komme en herind. I hvert fald ikke sådan som drengen var kommet ind.
Chris tog sin hat på og lagde sin bog ved siden af sig, mens han satte sig rigtig op. Han kunne vel være lidt venlig. Egentlig havde Chris været lidt overrasket over drengens tonefald, han havde troet at det ville være mere agressivt men den havde bare været neutral.
Det gik endelig op for Chris hvad der var på skærmen, og det gjorde at han rettede sin opmærksomhed derover.

- Vicente E. Floyd -

Vicente så mod ham, og tog så sin plads i sofaen. Han betragtede kort drengen, prøvede at placere ham. Han rettede så sin opmærksomhed mod filmen et øjeblik, før han igen rettede sit blik mod dette nye bekendtskab "Jeg har ikke set dig før?" sagde han, mest for at finde ud af hvem han var. Og Japans historie lokkede ham desværre ikke så meget som det burde. Faktisk, ville han hellere end gerne finde en dårlig undskyldning for ikke at følge med i filmen.

Chris rev sig væk fra sit fokus på filmen, da han hørte drengen tale igen.
"Jeg er også lige startet. Jeg kom for et par dage siden," sagde han med et smil. "Mit navn er Chris." Egentlig ville Chris gerne følge med i filmen, men drengen var begyndt at tale til ham, og Chris var alt for venlig til bare at ignorerre ham. Desuden kunne han vel altid finde filmen, hvis han så gerne ville se den. Svære var det jo ikke. Chris smilede lidt ved tanken.

- Vicente E. Floyd -

"Chris hm?" Han så et kort øjeblik ud til at være optaget af filmen "Så du er ny her? Så må vi da håbe du falder godt til på denne.. Besynderlige skole" han lænede sig tilbage i sofaen og så tomt mod tv'et. Han så afslappet ud, og der var noget ret mystisk over ham. Ikke på nogen god måde, men bestemt heller ikke på en dårlig måde. Hans lange ben var udstrakte, og den smalle sofa kunne godt virke for lille til dem begge, men det synes ikke at genere Vicente. "Jeg hedder Vicente." sagde han så endelig.

Chris kommenterede ikke det med at Vicente åbenbart syntes det var en besynderlig skole, for Chris var bare glad for at komme herhen.
"Rart at møde dig Vicente," sagde Chris og smilede til Vicente, inden han rettede sin opmærksomhed over mod filmen, men han sørgerede for at han ikke helt var lukket af, hvis Vicente snakkede til ham igen.
Han gned sig lidt i sit ene øje, og fjernede noget af håret, så det ikke irriterede ham mere end højst nødvendigt.

- Vicente E. Floyd -

Besynderlig skole. Det var det under alle omstændigheder. En skole fyldt med uvidende aber. Endnu havde Vicente ikke mødt nogen han havde fundet specielt interessant, det skulle da lige være for.. Akia, Akira.. Eller eller andet. Han havde været anderledes. Ikke som alle de andre, trods drengen ikke havde gjort nok indtryk til at Vicente kunne huske hans navn. "Om det er rart at møde dig skal jeg ikke kunne sige endnu, for jeg kender dig ikke" var hans kommentar før han rettede blikket mod denne nye skikkelse "Så... Chris, hvilken årgang er du startet på?" Spurgte han, og det var svært at høre om han virkede interesseret eller ej.

Siden Chris havde en rimelig kort lunte, blev han rimelig fornærmet over det Vicente sagde. Hvad bildte han sig ind?
"Jeg er startet på 2.," svarede Chris spydigt og kneb øjne sammen, mens han prøvede at beholde roen. Han ville ikke flippe ud over sådan en lille ting, det ville han ikke!
Chris havde næsten lige så svært ved at kontrollere sin vrede, som hans gynofobi. Hans gynofobi var dog værst af de to, og det vidste han godt selv, selvom han ikke tænkte over det længere.