Den er skrevet er mig, og indehåller både Yuri, Incest og stavefejl xD. Tænkte at det var læsestof hvis man sidder her inde alene og keder sig?
Bemærk at den er ucensureret, så er i advarede, tak.
- Novellen har intet navn indu, .. måske i kunne komme med ideer :3?
Loumina sad i skolen. Tiden sneglede sig afsted og der føltes næsten som om hun havde siddet der i flere år. Måske i mere end et liv? Lou sukkede og støttede sin albue imod bordet og lagde sit hovede i hånden. Hun lukkede de brune øjne i og drømmede sig kort væk fra historie timen. I bund og grund var historie enteligt en af hendes ynglings fag. Men det virkede så uviktigt om Napoleon sejlede den ene eller den anden vej fra Frankrige, og revulotionen virkede som oldtiden og uviktig fakta.
'' Loumina Laminea Foiles! Sover du? ''
Lou åbnede øjnene hved lyden af sit lange navn og af ren refleks kiggede hun forskrækket til siden for at få et støttende og vejledene blik af sin bedste veninde Bell. Bell hed enteligt Nobella, men hun brød sig ikke om sit navn og derfor ville hun kun kaldes Bell. Lærene kaldte hende også Bell. Da Lou havde prøvet at overtale lærene til at kalde hende Lou istedet for Loumina havde de grint af hende. Bell var fantastisk. Men det var ikke Bells blik der mødte Lous blik når hun vendte hovedet. Det var et fremmet ansigte og Lou gispede forskrækket så hele hendes farvede blå hår hoppede omkring hendes ansigte. Det var enteligt ikke et fremmet ansigte, bare en fra klassen, men det var fremmet når hun ville have Bells.
'' Loumina! Læs hele stykke 7.2 ''
Det havde været en lektier. Hun havde ikke haft tid til at lave den, og hun fummlede siden frem da hun havde glemt at vende en side og begravede næsen i bogen og tvang sin mund til at læse de tunge ord frem. Det var ikke fordi det var sværdt at læse en tekst. Det var det der kom bagefter. De skulle havde lavet mindst 5 gennemtænkte spørgsmål svaret på dem og .. Der var så meget. Bare hved tanken havde Lou det som om hun blev nød til at hjælpe verden. Eller følesen der vellede op i hende havde det som om hun skulle lave alt.
Da timen var overståder ånede hun ud. Det var gådet dårligt, men hun havde ikke forventet andet. Hun havde ikke nådet at lave andet ind Fransk, Matematik, Fysik og noget Dansk igår aftes. Hun vinkede til Bell der smilede sil perfekte smil til hende og let nussede op i hendes blå hår imens de begyndte at gå hjem til Bell. Bell var længere ind Lou, og kønnere. Bell havde farvet håret sort og det var uglet op i nakken og hun havde glat skråt pandehår. Lou havde bare en lige og lidt skæv page der var farvet blå. Og Lou var ikke køn .. Hun havde ikke lange ben som Bell hun havde en lidt skæv næse og helt runde øjne. Bell havde lange ben og arme og en flot næse og mandelformede øjne. Men bedste venner det var de.
'' Du var helt væk i timen idag ''
'' Tjaa .. Jeg havde ikke tid til at læse op på det igår ''
'' Du stresser ''
Lou smilede skævt til hende og Bell lo varmt til hende. Lou stod for and den velkendte lejligheds dør som Bell åbnede op. De havde ikke været hjemme hos nogle i nogle dage fordi Lou havde for mange lektier. Bell behøvede ikke lave lektier. Hun var klog og kunne alting og kunne mikse tekster sammen på ingen tid og stadig få top karaktere. Lou behøvede at bruge flere timer på at lave bare en lille tekst.
'' Leo kommer ikke hjem før i aften idag ''
'' Okey ''
Leo var Bells mor. Hun hed riktigt Leoisa, og hun nægtede at Bell skulle kalde hende mor fordi hun syntes det var et grimt ord. Lou hvidste hvor Bell havde sit navne komplex fra. Leo.
Lou satte sig på Bells seng og smilede til hende. Bell smilede tilbage og smed sin slidte taske hved siden af Lous og lod de sorte hullede bukser glide ned til jorend så hun bare gik rundt i den hvide mønstrede skjorte med kæder. Lou sad på sengen i sine cowboybukser og en trøje med hætte der havde katteøre. Bell satte sig hved siden af Lou og så på hende.
'' Lou du er anspændt .. ''
'' Bell .. Jeg hved det godt ''
'' Lad vær med at stresse.. alt skal nok løse sig ''
'' Jeg stresser ikke ''
'' Hmm ''
Hun lod hånden glide ned over Lous arm, og Lou vendte sig om for at få den tryghed Bell gav hende. Bell lænede sig frem og lod sine læber lukke om Lous og smilede lidt over at hun rødmede igen'igen. De havde snart haft et mere kæreste lignene forhold i et halvt år. Det startede med at Bell havde fådet et raseri udbrud og Lou havde kastet armene om hende og så havde Bell kysset hende. Det hele havde følt så riktigt for dem begge så sådan var det nu. Bell lod let tungen glide ud igennem hendes læber og lod den lege med Lous, som artigt legede tilbage. Bell log let hånden glide ind under Lous bluse og Lou stønnede kort og lavt.
'' Bell .. Jeg skal hjem om under en halv time for at lave- ''
'' Bliv hos mig ''
Lou så på hende da Bell så hende i øjnene. Hun hvidste at hun ikke kunne sige nej til Bell, hun ville ikke, om hun så skulle gå uforberedt til timerne imorgen. Bell var blevet flyttet væk fra hende da de skulle bytte pladser ellers hjalp hun altid Lou med de lektier hun ikke lige kom igang med. Men nu var de tider slut.
'' Bell, pas på din lampe ''
Bell flyttede både Lou og hende selv for at lægge dem på sengen så hun kunne tage bukserne af hende. Hun kyssede hende ned af halsen imens Lou holdte hænderne på hendes skuldre og rødmede imens hun enteligt nød hvordan Bell rørte hved hende. Det var vidunderligt men selvføleligt var det bare noget de kunne gøre når de var helt alene og hjemme hos en af dem. I skolen var det hemmeligt. Hvis de andre vidste det ville de blive drillet, eller rettere mobbet lige som Bells store bror engang var blevet. Foíl. Foíl havde været bøsse og alle havde mobbet ham og hans kæreste så hans kæreste havde slådet op. Nu var Foíl sammen med en ny dreng, 20 år og boede langt væk og kun på besøg engang imellem. Lou kunne huske hvordan det knækkede Bell da han flyttede. Bell og Foíl havde ikke et helt normalt søsken forhold. De var mere som venner. Gode venner. Foíl havde støttet Bell i næsten alt hun ville. Han stilte op for hende og hjalp hende når hun havde behov for det. Han kom altid når Bell behøvede hjælp med noget. Foíl var lige så køn som Bell og de lignede hinanden utroligt meget. Foíl var bare højere, mere drenget. Ellers lignede de hinanden på en prik. Lou kom med en meget lille lyd da Bell havde fådet bukserne af hende og blidt trykkede let imod hendes dunkene underliv uden på trusserne.
'' Bell, ... hmn .. Be- ''
'' Sig ikke mere ''
Bell lænede sig frem og lukkede sine varme perfekte læber om Lous igen. Utroligt var det, og Lou lukkede øjnene hårdt i for ikke at gå helt ud af kontrol over Bells berøring. Lou havde aldrig været sammen med andre ind Bell og hun ville aldrig være sammen med nogen anden! Bell var mere perfekt ind noget andet menneske, hvis hun overhovedet var et menneske. Bell havde dog været sammen med nogle stykker før hun havde været sammen med Lou .. Både piger og drenge. Bell stoppede kort kysset og trykkede der efter sine læber imod Lous hals. Hun lod sine fingre blidt hive så meget ned i Lous trusser at hun kunne lade sine fingre blidt glide over det fuktige underliv. Lou kom med et let støn og lagde hurtigt den ene hånd hend over øjnene og ansigtet.
'' Hmmm ''
'' Lad vær med at skjule dit kønne ansigte, ''
Bell flyttede let Lous hånd og lod der efter hånden holde om hendes hage og pejede hovedet imod hende. Hun smilede ganske blidt imod det rødmene ansigte, før hun let lod to fingre glide op. Lou rykkede let på sin krop og bed sig i læben for ikke at stønne. Hun havde tabt kontrollen nu, og vidste at hun umuligt kunne stoppe uden at Bell beodrede det. Bell kyssede ganske let hende mund før hun slikkede hende hen over øreflippen.
I Samme sekund lød der en brølene lyd igennem hele lejligheden. Briiiiiiiiiiiiiiing. Telefonen fik Lou til at hoppe og Bell trak hurtigt fingeren ud af hende og skævede imod sit værelses dør. Det blev helt stille før der lød endu et brøl. Bell udstøtte et kort irreteret fnys før hun rejste sig og ganske let lod fingrende glide hend over læberne for at gøre dem 'rene'.
'' Kommer tilbage om lidt, ''
Hun lyftede telefonrøret og mere kunne Lou ikke høre. Hun lå bare helt stille. Halvnøgen. Med et dunkene underliv og et uforberedt og shokeret blik. Hun skævede imod Bell og satte sig der efter op. Skævede imod sine bukser. Lou sukkede og lod en hånd glide igennem den skæve blå page før hun trak trusserne på og der efter rejste sig og gik ud i gangen for at finde Bell der havde et ophisset blik.
'' Hvor? .. Forhelvede jeg er pisse ligeglad med hvem lige nu .. Jeg vil se Leo! ''
Hun hvæste let og nikkede der efter sammenbit før hun hastigt lagde telefon røret på og der efter så på Lou med blanke øjne.
'' Leo er på sygehuset, .. Det var noget med en ulykke .. Jeg bliver nød til at gå ''
Hun trådte imod Lou og holdte let hende hoved imellem hendes hænder og kyssede hende kærligt. Lou var for urolig på Leos vejne at hun kunne lægge sig helt ind i kysset.
'' Leo? .. Skal- ''
'' Ja, .. Bliv bare her, jeg skal hend og se hvordan hun har det og der efter kommer jeg hjem så vi kan fortsætte ''
Hun blinkede let og gik der efter ind på værelset og hev bukserne på igen før hun trak jakken over sig og så på den forbavsede Lou. Lou var slet ikke så god til sådan at bare at vifte uroligheder væk men Bell var mester til det.
'' O-okey .. Hils hende? ''
'' Skal jeg gøre, vi ses om lidt ''
Bell smilede skævt og Lou så uroligheden i hendes øjne før hun lukkede døren og forsvandt. Nu gled stressen ind over Lou igen og hun tog sig til det blå hår før hun sønk sammen på gulvet. Hun havde så meget hun skulle gøre, og nu havde hun lige sagdt at hun ville blive her og vente på Bell. Hun snyftede kort og gik der efter ind på Bells værelse og fandt Bells bøger frem og noget løst papir. Så kunne hun iværtfald lave lidt lektier. Hun satte sig i trusserne og trøjen med katteøre på sengen og begyndte at skrive stil.
- Engang for længe siden fandtes der en pige.
Hun fnøs let og hviskede pige ud igen. Det var menigen at novellen skulle handle om kærlighed. Og hun ville gerne have at forholdet skulle være så langt væk fra hendes ejet.
- Engang for længe siden fandets der en dreng. Drengen havde intet navn og intet udsende. Han var der bare. Ingen kendte drengen, men drengen kendte alle. Ingen vidste hvornår drengen var blevet født og ingen vidste hvornår han skulle dø. Endag så drengen verdens kønneste menneske. En pige. Pigen kendte ingen på jorend men hun vidste alt hvad der var at vide om universet. Hun kunne som alle andre ikke se drengen og sad endag alene da Drengen satte sig hved siden af hende og hviskede til hende. Pigen hørte ham ikke hvilket gjorde drengen utroligt ked af det. Drengen sad i flere år og bare så på pigen der blev ældre og kønnere for vær dag. Pi-
Lou kom til at lave en stor strej hend over siden da det bankede på døren. Hun sad kort og blinkede uforstående da det endu engang bankede på. Det måtte være Bell! Hun fløj op og sprang i trusser ud og åbnede døren med et stort smil. Men i døren stod ingen Bell. Der stod en mand der lignede hende utroligt meget men det var ikke Bell. Foíl.
'' F-Foíl ''
'' Ja, Ehm .. Er jeg kommet forkert? ''
Den høje mand lo de perfekte smil der lignede Bells på så mange måder. Lou nåede kun at ryste på hovedet. Hun havde aldrig haft et tæt forhold med Foíl da hun oftest bare havde hørt om ham fra Bell af. De havde set hinanden nogle gange, men den gang var Bell og hende bare venner, og Lou havde været mørkblondt og langhåret, langt fra det samme som hendes skæve blå page.
'' Bor Bell og Leo her? ''
'' J-ja .. De er på hospitalet ehm .. ''
Lou vidste ikke hvorfor hun stammede sådan? Hun havde lyst til at sparke og knække armene på sig selv. Her stod hun over verdens kønneste dreng, storebroder til verdens kønneste pige og hun kunne ikke tale ortenligt? Hun sukkede kort og smilede skævt og undskyldene til ham. Det lignede han lyste op og Foíl lo varmt til hende - Bells smil.
'' Er det dig? Loumina? Lou? Min søsters veninde? Hvor har du dog ændret dig .. Når ja, men hved du hvilket hospital de er på? ''
Hans øjne var dog utroligt urolige og han skjulte det ikke. Bell havde skjult det. Hun var så dyktig til alt, også til at skjule sine følelser. Lou nikkede kort og rømmede sig der efter næsten lydløst.
'' Nej, men Bell sagde hun ville komme hjem hurtigst muligst ''
'' Okey, tak .. så må jeg jo bare vente her ''
Han så på og ned af Lou der flyttede sig for at han kunne komme ind og lo.
'' Har i haft pyjamas party? ''
'' Hvorfo- ''
Lou så ned af sig selv og rødmede før hun lukkede døren bag ham. Hun kunne jo ikke sige at Bell havde lagdt hende på sengen. Bell ville sikkert havde været åben omkring der over for sin broder, men Lou kunne ikke få sig selv til at sige det. Trods at hun var sammen med Bell føltes det som om at det var hendes klon der stod her og krævede information om noget privat. Hun rystede let på hovedet før hun rødmene snakkede videre for at rette op på det.
'' Ehm .. Kunne du tæ-tænke dig noget varmt at drikke? Je-jeg kan l-lave kakao til di-dig ''
Rødmene og stammene gik Lou imod køknet med rystende hænder. Hun havde været sammen med Bell så længe at huset her næsten var som hendes andede hjem. Hun elskede den her lejlighed, meget mere ind sit ejet hjem. Måske fordi den tilhørte Bell? Lou skævede imod Foíl der nu havde fådet et andet blik i de perfekte øjne. Hva-. Han tryggede hende ind imod væggen med sin ene hånd før han trådte lidt væk fra hende og satte den lange arm og hånd i væggen for at afskære hendes vej til køknet. Lou så skræmt på ham, men kunne ikke tillade det da han minede for meget om Bell.
'' Du er sammen med min søster ikke også? ''
'' H-hvad m-m-mener du? ''
'' Svar mig! Ærligt! Er du ikke stolt over at være sammen med hende sidden du sådan stammer?!''
'' Jeg e-er s-stolt over at-at være sammen med hende! Je-jeg elsker hende! ''
Lou havde fådet tåre i de runde øjne imens hun stirrede på de bekendte øjne der aligevel var så ubekendte. Foíl lod den fri hånd let holde op i Lous hage og så på hende med et gænnemborende blik.
'' Hved du hvad jeg har gjordt med alle min søsters kærester? Tjekket dem .. Kun det perfekte er godt nok for min søster .. ''
Han nærmede sig Lou og lod let sin piercede undermund lukke omkring Lous læber. Lou genkendte kysset og skulle lige til at gengælde kærligt, da hun kunne mærke det kolde snakebite der trykkede imellem deres læber. Hun spærrede øjnene op, og lagde sine hænder på Foíls brystkasse og prøvede at skubbe ham væk. Han stoppede kysset og så på hende med et følelsestomt blik. Sådan et Bell havde når hun var lige hved at blive rasende. Lou trak vejret hurtigt og en tåre trillede ned af hendes kind.
'' Nej, .. Bell .. Du må ikke se sådan ud .. ''
Hun tryggede hovedet imod hans brystkasse og kunne ikke holde blikket ud. Bell skulle altid være glad. Hun måtte ikke være ked af det. Hun lavede nogle våde pletter på hans brystkasse før han endu engang tryggede hende op ad væggen og så ham i øjnene.
'' Hvorfor ikke? Hvis jeg bliver nød til at være med en lille dum snotunge som dig ''
Han hvæste ganske let om Bell havde gjordt tideligere i telefonen idag. Lou gispede og følte at hun var blevet pisket 15 gange på sin nøgne ryg. Hun lod blidt hænderne kærtegne hovedet der så meget lignede Bells.
'' Nej .. Nej .. Je-jeg vil gøre alt for at gøre dig glad .. ''
Lou ville ikke have denne kønne person skulle være ked af det. Bell måtte ikke være ked af det. Foíl så stadig på hende med det kolde blik, men Lou kunne ikke se foreskæl lige nu med tåre i øjnene. Hun var lille og svag. Hun kunne ikke gøre sig stor som Bell. Bell. Bell så lige nu på hende med kolde øjne. Hun kunne ikke klare det og holdte hans hovedet i hendes hænder og tryggede det imod sig selv så deres læber mødtes.
'' Vær glad Bell .. ''
Lou hviskede ganske let før hun forsiktigt lod tungen glide ud igennem læberne. Foíl fulgte let med og lod hånden der ikke støttede imod vægen ganske let glide ind under den store trøje og nusse den yngre piges mave. Han ville kun have hans søster skulle havde det perfekte. Han tjekkede altid hendes kærester. Bell skulle være lykkelig i al evighed, og skulle aldrig være sammen med en person der ikke var god nok til at give hende lykke, eller ikke ville hende vel. Han lod let tungen glide omkring hendes og rettede sig let op og bøjede nu nakken. Hånden der havde vilet imod væggen gled ned og kærtegnede hendes hofter. Lou sukkede ganske let af nydelse. Det eneste hun ville var at gøre Bell lykkelig. Hun lod ganske let sine hænder tryggede imod hans brystkasse. Lige nu kunne hun ikke mærke at der ikke var noget bryst, men det betød ikke noget.
Foíl åbnede let den store trøje og trak den af den blåhårede pige. Han stoppede kort kysset og kyssede hende let på halsen imens hans hænder kærtegnede hendes mave og ryg. Hun lænede hovedet imod hans brystkasse. Han fandt en top under og den trak han også af. Hun stod bare stille da han også fandt en sort bh under det hele. Han lukkede den let og vant op og lod den glide ned til det anede tøj der lå på gulvet i gangen. Han lod let hænderne kærtegne hendes sider og der efter blidt glide hend over hendes bryst. Han lukkede endu engang munden på hende med et let kys. Lou spærrede øjnene op. Dette kys var Bells. Ingen anden kunne havde det, men det kølige snakebite gjorde det forkert. Hun havde lyst til at skrige men stod bare stille, i sine trusser midt i gangen.
Den høje mand trak let sin ejen bluse af overhovedet så hans pefekte let blege overkrop kom til syne. Den havde ikke mange muskler og var en andelse spinkel. Lou stirrede på den. Dette var jo ikke Bells overkrop. Bell havde den mest velformede overkrop, med to kønne bryster. Lou gispede ganske let og bed sig i læben. Foíl lukkede let bukserne op og så der efter på Lou med et varmt blik. Han lagde let armene om hende og lagde der efter sine piercede læber imod hendes kønne let rosa. Han kyssede hende og sukkede kort nydene og næsten lydløst for han trak sine bukser af sig. Han lænede hende let op imod vægen hvor efter han gik ned på knæ og kyssede hende mellemgulv uden på trusserne. Lou rødmede og lagde hånden over for øjnene, som hun havde gjordt tideligere da der var Bell.
Foíl kyssede Lous bløde mave og trak langsomt trusserne ned over hofterne på den blåhårede pige og lod ganske let læberne kærtegne hendes underliv. Lou gispede og lod sine læber udslippe et let støn. Hun rødmene, men aligevel dunkede underlivet ophisset. Hun kunne mærke da Foíl let lod en finger glide ind i hende. Den var længere ind Bells, men ikke noget bemærkelsesværdigt. Hans læber kyssede let hendes hals da han havde rettet sig op, så godt han nu kunne med en finger inde i hende - der hurtigt blev til to. Lou spærrede øjnene op da hendes støn forsvandt ind i lyden af en dør der blev smækket op.
'' Lou! Leo har det fint, hun bliver på hospitalet i a- ''
Bells blik blev mødt af sin næsten helt nøgne storebror og sin helt nøgne kæreste. Lou græd, hun så forvirret på dette fremmede menneske og på Bell .. Foíl. Hun kunne mærke skyld følelse, og tomhed så snart Foíl to fingre gled ud af hende. Bell var målløs og havde ikke en chanse for at lægge skjul på sine følelser denne gang. Det var Foíl der brød stilheden.
'' Velkommen hjem søster .. Jeg forstår ikke du har en kærester der spræder benen så let, jeg vil ikke tillade det ''
Lou var sunket sammen på gulvet, hulkene imellem hendes tøj. Hun havde det som om hun skulle kaste op.
'' D-du sk-skal ikke b-blande.. E-er det .. v-vær gang? ''
Bells stemme dirrede i rasseri og hun fik røde kinder med vreden. Foíl sendte hende et uimodståeligt smil og Lou havde sat hænderne for ansigtet for at dæmpe og skjule sin gråd. Stemningen var trykket og tog ilten ud af luften.
'' Jeg blander mig som jeg vil .. Min søster skal kun have det bedste, .. Og ja .. Det er mig vær gang - Vær af dine værdiløse kærester har fådet den samme tur og nogle har været en størrere mundfuld, men ingen af dem er god nok til dig, Bell. Det er for dit ejet bedste ''
Stilheden faldt over værelset igen og Lou så nu op. Hendes øjne var røde med hun kunne ikke engang tænke på det lige nu, alle tanker gik til Bell - Kønne smukke og stærke Bell .. Der aldrig græd. Hendes øjne var nu våde men hun havde fådet en følelsesløs maske på nu.
'' Hvis intet er godt nok til mig hvordan skal jeg så elsker, få et liv eller en famillie? .. Du hved udet mærket godt- .. Du hved jo hvad jeg føler ''
'' Ja .. Og det tog også lang tid - for lang tid, for mig at accpetere at jeg ejer de samme følelser søster ''
Bell spærrede øjnene op, på en måde Lou aldrig havde set hende gøre før. Lou rejste sig, støttede sig let til væggen, men ingen gav hende noget opmærksomhed, de to næsten identiske søskene stod lige nu og vækslede sigene blikke som Lou ikke var på bølgelængde med.
'' D-d-du-du e- ''
'' Ja, Bell .. Forhelvede hvor jeg elsker dig ''
Den høje spinkle dreng mistede det perfekte smil og fik et frustreret udtryk i ansigtet. Han slog en knyttet næve i væggen og så på sin næve der efter.
'' Jeg har altid elsket dig .. Jeg-jeg .. Jeg har aldrig drømt om at røre hved andre ind dig .. Jeg forstod at det var forkert, og nogle af os måtte jo være ansvars bevidst! .. .Forhelvede da .. Dengang du kyssede mig som 10 årig .. jeg Jeg var jo 15! Hormonerne .. Du forstod jo ikke da jeg svarede heftigt tilbage, j-jeg- ''
'' Shhhh ''
Bell gled frem til sin halvnøgne storebror og lagde en finger over hans læber. Hun havde tårere i øjnene men et kærligt smil på læberne, der ikke var synligt længe fordi hun byttede sin finger på Foíls læber ud med sine ejne læber og kyssede ham og han svarede stadig let frustreret tilbage. Lou gispede og benen knækkede sammen under hende. På det ene var det her et af verdens vidundere. Jorends to kønneste mennesker, forenede efter en lang længten. På den anden side .. Var det hendes Bell der kyssede en anden med en kærlighed Lou aldrig havde set. Lou glemte at trække vejret og hev efter det, hvilket var lyd nok til at Bell trak sig ud af Foíls kys, og så bekymret på hende.
'' Lou, Lou! .. er du okey? .. ''
Bell fik Lou op at side og Foíl skævede let, han var stadig en mand og hun var stadig nøgen.
'' Måske skulle du give hende noget tøj på Søs? ''
'' Bell .. Sig Bell - Søs er ikke passende ''
'' Som du vil ''
Bell gjorde dog som han sagde og klædte Lou på igen, uden hun på nogen måde strittede imod.
'' Sig det er en drøm - Bell .. Kys mig og sig det er en drøm ''
Nu begyndte Lou at hulke højlydt, hjerteskærende hvilket lod en skyldfølelse glide ind over Bell, en skyldfølelse hun ville betale for hele sit liv.
'' Lou .. Kære kønne Lou .. Det er ikke en drøm, .. Jeg er så ked af det .. Jeg troede jeg var over det, men, .. Lou, Jeg forstår hvis du ikke vil være venner med mig længere men .. Jeg tror jeg og Foíl må rejse væk. Leo vil nok ikke lade os bo her når vi fortæller hende det, .. Lou ''
Bells varme arme gled let rundt om Lou og Lou to glædeligt imod - måske det sidste perfekte kram i verden? Lou så bare tomt på Bell, og skævede der efter op imod Foíl der nu havde fådet tøj på.
'' Lou, .. Jeg følger dig hjem nu .. du er altid velkommen her - Det vil Leo også sige, uanset om jeg er her eller ej ''
'' Bell ''
Lous stemme var hæs og næsten uhørlig, men efter de ord gik alting i stå for hende. Det gik så hurtigt. Bell fik hende op at stå og pakkede hendes ting og fulgte hende hjem og fortalte kort og udetaljeret til Lous storesøster at Lou var ked og behøvede nogen at være hos, og der efter forsvandt Bell ud af Lous liv.
