Eftermiddags afslapning

-Douglas Crompton

Klokken nærmede sig derhen af 17:00 stykker. Video rummet var tomt og virkede en smule forladt. Med et dovent skulderskub åbnede Douglas døren. Han blev ved med at køre et æble rundt i hånden. Han smed sig i en sofa og tog en bid af sit æble. Han kunne ikke fordrage fysik. Han havde knapt fået fri før han var forsvundet. Han lå halvt i sofaen med benene udover kanten. "Gider jeg egentlig se en video?" Spurgte han sig selv, men rystede svagt på hovedet. Dovenskab var hans største kendetegn. Efter et par bider mere, kastede han æblet over i en spand. Han lukkede derefter øjnene og sukkede. Med sådan en dag bag sig, var han godt gennembanket. Han gned sig lidt i øjnene og gabte.

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi udforskede stadig skolen, da han ikke havde noget bedre at tage sig til, og kom derfor ind i video rummet, da han ikke havde været derfor.
Ved første øjekast kunne man godt se, at han var irriteret, men det var han altid, men han havde heller ikke sin uniform på, da han ikke gad det.
Hiroshi opdagede ikke drengen der lå på en af sofaerne.

Douglas Crompton

Douglas åbnede et øje da døren gik op. Han overvejede lidt sine muligheder. Han brød sig ikke specielt om at blive forstyrret. "Godeftermiddag." Mumlede han og gryntede lavt. Han satte sig op og pjuskede sit eget hår. Han studerede lidt personen der kom ind. Det var ikke en han kendte. Sikkert endnu en ny fyr. Tænkte han og smilte høfligt til ham. Sådanne burde jo behandles pænt, medmindre de gik Douglas på neverne.

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi var selvfølgelig ikke i godt humør, så han sagde ikke hej til drengen, men kiggede bare irriteret på ham, så irriteret man nu kunne kigge på andre, når ens blik var tomt.
Han knurrede lidt og kiggede rundt i rummet, og overvejede kraftigt at gå, så han kunne være alene.

Douglas Crompton

Sofaen knirkede svagt da Douglas rejste sig. Han var egentlig ikke tung, han lagde bare vægten i benene. Han strakte sig og kiggede lidt på Hiroshi. "Det er uhøfligt ikke at hilse igen." Mumlede han og gned sig selv i ansigtet. Med traskende skridt bevægede han sig hen til Hiroshi. Han prikkede ham svagt i brystet. "Specielt når en ældre elev taler til dig."

Hiroshi Miyamoto

"Som om det rager mig," knurrede Hiroshi og kiggede irriteret op på Douglas, da Hiroshi ikke var specielt høj, men det var Hiroshi tydeligvis ligeglad med, selvom han vidste, at Douglas var stærkere end ham selv.
Hiroshis blik forlod ikke et øjeblik Douglas' ansigt.

Douglas Crompton

"Jeg gider ikke det her.." Mumlede Douglas til sig selv og gned sine tindinger. Han sukkede og kiggede så dvask på Hiroshi. Han lagde hovedet på skrå til den venstre side. "Bider du?" Spurgte han imens han smilte sjofelt. Han gad normalt ikke at tale med irriterede folk. Det var dog sjovt når han kunne drille dem.

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi hævede et øjenbryn af den tydeligvise underlige dreng. "Det kan du da være ligeglad med," sagde Hiroshi og lagde armene over kors og kiggede stift på drengen.
Hiroshi vidste ikke helt, hvorfor det var han blev og 'snakkede' med drengen.

Douglas Crompton

Douglas rullede med øjnene og sukkede igen. Han hadede når folk var irriterede. Han altid lyst til at råbe af dem. "Det kan jeg vel." Han trak på sine skuldre og strakte en hånd frem. "Douglas Crompton, tredje årgang." Mumlede han og forsøgte sig med endnu et smil.

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi kiggede mistroisk på hånden, men tog den modvilligt. "Hiroshi," sagde han bare kort, og gad ikke give en længere introduktion. Hans fornavn burde være nok, for Douglas burde kunne regne ud, at Hiroshi var mindre, så hvad var pointen?
Det var sådan set Hiroshi holdning til alt.

Douglas Crompton

Langsomt begyndte Douglas at blive mere irriteret. Der skulle desværre ikke meget til at pisse ham af. Han knyttede en næve og skar tænder. "Det kan godt være du har en dårlig dag, men så hold dig fra andre. Okay?" Spurgte han og var på nippet til at slå Hiroshi.

Hiroshi Miyamoto

"Det var dig der startede samtalen," sagde Hiroshi køligt og var ligeglad med den knyttede næve. Han var efterhånden vant til at blive slået, fordi at han tit pissede folk af.
Hiroshi kørte en hånd igennem sit eget hår, og lod bare sit blik hvile på Douglas.

Douglas Crompton

"Du kunne bare have hilst..." Vrissede Douglas og åbnede sin hånd igen. Alt ved Hiroshi gik ham allerede på nerverne. Det var ikke fordi Douglas havde en kort lunde, men hvis man ramte hans punkt rigtigt, ville han gå af som en bombe. Han sukkede kort før det slog klik for ham. Han langede ud efter Hiroshis kind med flad hånd. "Opfør dig ordentligt."

Hiroshi Miyamoto

Slaget ramte perfekt på Hiroshis kind, men Hiroshi fortrak ikke en mine. Han kiggede bare lettere tomt på Douglas.
"Så har jeg fået min afstraffelse?" sagde han bare en anelse provokerende. Det var nærmest som om, at ligeså snart der blev brugt vold mod ham, blev han bare mere provokerende, som om han selv bad om det.

Douglas Crompton

Douglas sænkede blikket imens hans hånd rystede svagt. Han kunne mærke et blus indeni sig selv. Han bed sig lidt i læben og forsøgte at tælle til ti. Det var langt fra nok til at berolige ham. Han kiggede på Hiroshi med et koldt blik. "Nej, ikke helt endnu." Sagde han og rynkede øjnbrynene. Han gjorde klar til endnu en lussing. Hans hånd stoppede dog få centimeter fra Hiroshis ansigt. "Er du klar til at sige undskyld?"

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi blev ved med at kigge køligt på Douglas.
"Til dig? Aldrig i livet!" hvæsede Hiroshi nu virkelig irriteret. Man skulle ikke hidse Hiroshi mere op, når han var i dårligt humør, for så gik der timer, før han blev i bedre humør, nogen gange dage.

Douglas Crompton

Med en svag rystelse sænkede Douglas hånden. "Du må hellere sige undskyld for dit eget bedste. Jeg er ikke rar når jeg er vred." Mumlede han og slentrede hen til døren. Med en hurtig bevægelse låste han den. Han vendte sig derefter om og kiggede koldt på Hiroshi. Der gik ikke mange tanker igennem hovedet på ham. Han ville bare lære Hiroshi nogle manerer.

Hiroshi Miyamoto

"Jeg nægter... Jeg har aldrig sagt undskyld, så hvorfor skulle jeg sige det nu?" spurgte Hiroshi vrissende. Douglas gjorde ham bare i dårligere og dårligere humør, og han tænkte ikke på, at døren var blevet låst. Så han vidste heller ikke, hvad der kunne ske.

Douglas Crompton

Atter engang begyndte Douglas at skære tænder. Han gik hen til Hiroshi og tog mildt fat i hans skulder. "Sidste chance for at sige undskyld. Benyt den hellere." Vrissede han og kiggede vredt på Hiroshi. Vredes udbrudet var først lige begyndt. Der var mange ting Douglas kunne finde. Der var dog kun en der faldt i hans smag.

Hiroshi Miyamoto

"Aldrig!" hvæsede Hiroshi, og vidste at uanset hvad Douglas gjorde, så ville det ord ikke undslippe hans mund. Det var aldrig blevet brugt og det skulle aldrig bruges. Selvom det nok på et tidspunkt blev det, men det troede Hiroshi ikke på.

Douglas Crompton

Douglas bed sig selv i læben igen. Han førte sin hånd op til Hiroshis hals. "Det er din egen skyld det her." Hviskede han og greb blidt fat i Hiroshis hals. Han overvejede at kvæle ham. Det var dog lidt for barbarisk. Det skulle jo være noget der ikke kunne spores. Et falsk smil bredte sig på hans læber. En glimrende ide slog ham.

Hiroshi Miyamoto

"Jeg nægter at sige det. Har aldrig sagt det, og gør det heller aldrig," knurrede Hiroshi og kiggede irriteret på Douglas, og virkede slet ikke bange for Douglas, selvom det var helt anderledes inden i ham. Inden i var han bange, men han havde bygget en facade op, og han kunne ikke bryde den ned udenvidere.

Douglas Crompton

Efter et kort nik, greb Douglas fast om Hiroshis hals. Hans hånd gled hurtigt ned på Hiroshis skulder. Han tog et fast men blidt greb. Hans øjnene lynede og brændte af vrede. Hiroshi havde skubbet ham langt over linjen. "Kom så, over i sofaen med dig." Vrisisede han og brugte forsøgte at føre Hiroshi med kraft.

Hiroshi Miyamoto

Siden Hiroshi ikke var særlig stærk, havde Douglas nok ingen problemer med at få Hiroshi med sig. Der var så også en grund til at Hiroshi var så slap. Han gad ikke engang træne, og så røg han...

Douglas Crompton

Da Hiroshi var kommet ned i sofaen, smilte Douglas svagt. Han begyndte at åbne sit eget bælte. Efter lidt smed han det på gulvet. Han hev derefter sine bukser ned og trådte ud af dem. "Vil du sige undskyld?" Spurgte han imens han tog vesten af. Han fumlede lidt med den men fik den til sidst af.