Sofaen ved reolen

- Asher M. Harel -

Han grinede let, det føltes godt. Godt at grine, og godt at være sammen med ham. Hm. Siden hvornår var Asher begyndt at blive så sentimental? Men den yngre dreng ændrede ham. Gjorde ham helt blød i knæene. På en god måde "Du kunne skrive til mig over sms" sagde han med et varm smil. Han så på sit ur. Whoa! Var klokken så mange! "H-Hey! Vent lige her to sekunder!" Asher rejste sig op og skyndte sig ud af rummet. Man kunne høre at han løb, men prøvede at være stille for ikke at vække de andre. Han kom tilbage med en pose i hånden. "Jeg. Jeg havde ingen ide om at klokken var så mange! Jeg er jo slet ikke blevet færdig!" Han så helt nervøs og spændt ud. Han satte sig foran drengen, på hug. "Kouseki. Jeg elsker dig" han tog posen op og rakte ham en gave "Den er til dig" sagde han med et roligt smil.

,- Kouseki Hira

Kouseki smilede til ham, "Ja det kunne jeg" han så dog hurtigt efter Asher og skulle til at spørge hvad det var han skulle. Han blev dog siddene, mens han hørte drengen løbe. Han undrede sig lidt og bed sig i læben, men lyst så op da han kom tilbage igen. "Huh?" sagde han stille da drengen satte sig foran ham på hug og rakte ham en gave. Han fik en underlig fornemmelse. Hvorfor fik han mon en gave? "Hvorfor skal jeg have en gave? Er der. En speciel årsag?" spørg han lidt usikker og ser i drengens øjne, han var dog også rimelig nysgerrig, hvad var det mon? Han smilede lidt over det.

- Asher M. Harel -

Asher ser på ham, smilende skævt "Silly" siger han blot og bider sig let i læben. "Åben den nu bare" sagde han roligt og rakte ham den. Han var spændt på om drengen ville kunne lide det. "Det er ikke noget specielt" undskyldte han sig så med. Men det passede ikke helt. Han havde brugt lang tid på det. Meget endda. Men han ville ikke have at den anden troede at han have brugt mange penge, for det havde han bestemt ikke. Gaven var ikke særlig stor. Bundet ind i jordrødt papir med sort bånd og med sorte stjerne på papiret. Ovenpå stod der med en flot skrift. Til Kouseki. Lad vores kærlighed og venskab vare ved. Fra Asher.

,- Kouseki Hira

Kouseki så længe på den fine pakke han havde fået af Asher. Han nænnede næsten ikke at ødelægge den. Den var fint pakket ind, med den flotte skrift. Egentlig var Kouseki ikke en der gemte ting som noget andre havde skrevet, men det her, kunne han skam godt finde på at putte ind i sin dagbog, og tage det frem engang imellem når han tænkte på Asher. Han begyndte ligeså forsigtigt at åbne den, stille, han var nervøs, håbede ikke på det havde taget for meget tid, eller kostet ham en masse penge. For Kouseki er det mest tanken der tæller, og at Asher i det hele taget har en gave til ham får ham til at rødme og smiler over det.

- Asher M. Harel -

Asher smilede roligt "Jeg ved ikke hvad man siger men. Tillykke med månedsdagen! Eller sådan noget" siger han roligt og ser lidt på ham. Indeni gaven ligger en lille æske. Dennegang olivengrøn med små sorte stjerner på, og indeni den ligger en ring. Den er helt sølv og blank. Indeni ringen er en lille stjerne af guld, sammen med deres intialer. A for Asher og K for Kouseki. Skriften er flot, og det er tydeligt at se at han selv har skrevet det "Ehm. Det er ikke noget særligt. Jeg har faktisk selv lavet den. Ringen altså. Selv smeltet den. Stjernerne er fordi det var der jeg rigtig forelskede mig i dig. Dengang vi lagde og så på stjerner sammen. Dengang hvor der var en magisk stemning. Hvor jeg indså at du var noget helt særligt og vi kyssede." Han smilede let til ham. Han havde brugt lang tid på gaven. Men hvis den anden ikke kunne lide den var det okay. Grunden til at ringen var sølv var fordi den skulle symbolisere Asher. Hvidt hår. Han havde også lavet en ring til sig selv. I guld. Ikke ægte selvfølgelig. Men fordi Kousekis' hår var gyldent. Og deri var skriften sølv. "Jeg håber den passer. Du behøver ikke at gå med den hvis ikke du bryder dig om den" gjorde han fast. Indeni æsken lå også en seddel med et digt "Whoa! Vent lige lidt! Det digt der! Jeg troede jeg havde taget det ud! Den blev ikke god. Jeg er så dårlig til at skrive! Det var derfor jeg prøvede at skrive et nyt til dig. Årh."

,- Kouseki Hira

Kouseki så engang imellem på den ældre dreng. Måneds dag? Nå ja. Det er en måned siden at de besluttede sig for at blive kærester. Fordi de var så forelskede. Elskede hinanden til sidst. Han bider sig i læben, nervøs, og flov over han ikke vidste at man gav gaver til sådan noget, fordi han aldrig har været i et forhold, eller hørt om det. Han ville gerne havde haft noget til Asher. Han fik stille åbnet den finde gave som var flot pakket ind, og han så lidt på den sølvfarvede ring. Han han selv lavet den? Den var flot, og speciel, ligesom deres venskab og kærlighed også var noget helt specielt. "Asher, hvor er det sødt af dig!" hans smil er stort, og han nåede kun at tage den op for at tage den på da han ser sedlen der også er og tager også det op. "Så det er det, du har brugt meget tid på?" Han ser på Asher, "Må jeg læse det?" spørger han så, nu hvor han sagde han var i gang med et andet og han troede at han havde taget denne her ud, kunne det godt være han hellere ville have ham til at vente jo. Det varede ikke så længe for han så ringen på, som passede helt fint. Han så lidt på det flotte A og K. Han kunne se det var den ældre drengs flotte håndskrift.

- Asher M. Harel -

Asher sukkede. Men var glad for at han så ud til at kunne lide hans gave. "Tja. Den bliver nok ikke meget bedere alligevel. Læs du det bare" sagde han roligt og så op ham. Dog kunne han ikke lade være med at rødme meget svagt. Det var pinligt at drengen skulle læse hans digt. Især fordi han var så dårlig til det. Men han havde virkelig prøvet at skrive noget specielt. Men det var så svært. Især fordi han aldrig havde prøvet at skrive et digt før.

"You are the first thought when I wake up in the morning.
My conclusion when the night arrives.
You are in everything i do,
and in everything I say.
You are the smile on my lips,
and the twingle in my eye.
You are the air I breath,
and the sun I live under.
You are the warmth inside my body,
and the fullness in my soul.
You are a hand reaching out to me,
a friend in need.
You are everything I could ever dream of.
You are the only one I ever need.
You are my love, my life, my friendship.
What is meant to be, will always find it's way. "

,- Kouseki Hira

Kouseki læste det så langsomt, han rødmede selv lidt. Det betød meget for ham, og han synes det var godt skrevet. Meget endda. Især fordi at det rørte ham. "Asher. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det er så godt. Jeg er helt måløs". han bøjede sig "Du er så sød og kærlig. Jeg elsker dig" han kunne simpelthen ikke blive mere lykkelig end det han var med Asher, og det drengen kunne gøre ham. Han følte sig bare flov over at Asher havde gjort noget så specielt for ham. "Undskyld. At. Jeg har ikke noget Asher" siger han så flovt og lavt, mens han prøver at holde krammet så længe han nu kunne.

- Asher M. Harel -

Asher smilede let og holdte sine arme omkring drengen. Var blevet helt varm af drengens ord. "Du har givet mig den bedste gave af alle Kouseki. Din kærlighed" sagde han og holdte drengen tæt ind til sig. Så tæt at han kunne dufte ham. Hans hår. Han begravede sit ansigt i drengens skulder. Holdte sine arme fast rundt om hans spinkle krop. Han var hans. Hans Kouseki. Kun hans. "Jeg elsker dig. Elsker dig." sagde han lavt og lukkede sine øjne. Ville bare nyde dette øjeblik så længe han kunne. Aldrig give slip.

,- Kouseki Hira

Kouseki smilede mens han holdte tæt og godt om den anden. Han var glad for at han kunne give ham sin kærlighed. For hans skyld, kunne den ældre dreng få al den kærlighed fra ham han ville havde, han ville gøre hvad han kunne for Asher, og kærlighed til ham havde han rigeligt af, for der blomstrede mere og mere i ham for hver da der gik. Sådan føltes det. Han ville ikke dele Asher med nogle. Han var kun hans. Han fletter stille sine hænder ind i drengens dreadlocks mens han holder om ham med den anden ham også, med det faste greb.

- Asher M. Harel -

Asher holder ham tæt ind til sig stadigvæk. Står der længe før han endelig løsner grebet. Uden at slippe ham dog. "Lad os være sammen mange måneder fremad" siger han roligt før han slipper ham med den ene arm og kører den igennem hans hår.

//Frys