Okunote all boys highschool

~ Boys, Boys, Beautiful boys
 
IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin

Share | 
 

 Sofahjørnet

Go down 
Gå til side : Previous  1, 2
ForfatterBesked
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Tirs feb 09, 2010 10:02 pm

Lucas lyttede lidt til, hvad Sato-sensei sagde. Han havde vel ret… det lød slet ikke så svært, når han sagde det på den måde. Men så på den anden, lærere havde altid ret. Der var jo en grund til, at de skulle undervise yngre mennesker, ikke? Så de kunne lære noget, som var sandt.
Lucas smilede let, en lille smule mere optimistisk end før. Og dog alligevel ikke helt.
”Tja, det har du vel ret i,” sagde han. Han kiggede tænkende ned på sine knæ. At tage ud at rejse, for at lære nye mennesker at kende… men var det ikke også derfor, at han var flyttet skule – for at lære nye mennesker at kende? Og hvor mange havde han lært at kende indtil videre? Ikke mange, i hvert fald. Han havde knap nok snakket med sin egen værelseskammerat.
”Tak for hjælpen, Sato-sensei,” sagde han og gned sig let i nakken, der havde antaget en lettere rødlig farve. ”Jeg ved bare ikke helt, om det er mig sådan noget.”
Han ville gerne ud at rejse… det ville han virkelig gerne. Men det lød alt, alt for besværligt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Tirs feb 09, 2010 10:13 pm

Elliott betragtede ham lidt. Han syntes at kunne spore usikkerhed..
"Du er nervøs for om rejsen vil gå i vasken, eller om du ender et sted hvor du ikke kan komunikere med folk?" spurgte han.
"Den slags kan man risikere.. men hvis man ikke rejser alene, så er det ikke noget problem.. kan huske engang hvor jeg var i sct. petersborg som yngre.. Jeg endte på en gade et eller andet sted, hvor der ikke var nogle engelsk talende.. Jeg var rejst alene, og skulle have mødtes med en ven dernede.. men han dukkede aldrig op.." han lo let.
"Det endte med at jeg overnattede hos en Russisk familie.. Den yngste søn kunne en lille smule engelsk, og en lille smule fransk.. så jeg fik dem forklaret min situation.. Dagen efter fik de mig sendt med en taxa til det nærmeste hotel.." han rystede lidt på hovedet.. ja, det var jo dengang.
"Derfor er det en god idé at rejse med nogen.. hvis sådan noget sker, står man ikke helt alene.." han betragtede lidt Lucas.. det var måske meget godt, at han fortalte ham den lille historie? Selv om man var fremmed i et andet land, kunne man sagtens støde på søde og hjælpsomme mennesker.
"Men selv om den slags kan ske, så vil jeg nu mene at det var en meget god oplevelse, når først angsten over at stå helt alene havde lagt sig lidt.."
Han holdt en lille pause; "Jeg syntes i hvert fald, at du skal overveje det, Valin-kun.. Det er godt at kende sine rødder.. hvor man stammer fra.. Find en du kan rejse med, ikke?"
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 2:57 pm

Lucas smilede skævt, mens han lyttede til Sato-senseis fortælling. Han lød nærmest som en gammel mand, når han sådan sagde, at det var sket, da han var yngre og så den måde, hvorpå han rystede på hovedet af sig selv… men sådan var det jo slet ikke, for han var overhovedet ikke gammel. I hvert fald ikke af en lærer at være. Og alligevel lød det som om, at han havde oplevet så meget og havde en masse historier at fortælle.
Lucas sukkede let. Smilet forsvandt fra hans læber et kort sekund, mens han tænkte sig om, men det dukkede hurtigt frem igen.
”Du var godt nok heldig,” sagde han. Hvis det var ham, der pludselig stod helt alene i et fremmed land uden nogen, han kunne søge hjælp hos, ville han da blive skræmt for vid og sans.
Han nikkede let som svar på lærerens næste sætninger. Han syntes også selv, at det lød som det bedste at rejse sammen med en eller flere andre personer. Så var problemet bare, hvor han skulle finde de personer henne…
”Det skal jeg nok,” svarede han. ”Jeg vil i hvert fald ud at opleve noget ligesom dig, Sato-sensei.” For der var da ikke noget ved at blive i Japan resten af ens liv.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 4:22 pm

Endnu engang tegnede der sig et smil over hans læber.
"Det er en god indstilling.. Hvis man kan lide at opleve noget, lidt ud over hverdagens gøremål, så er det at rejse en god ting.." han kløede sig lidt i nakken.
Kort overvejede Elliott, om han måske skulle dele sine fremtidsplaner med Lucas? Elliott havde planer om, at når det en dag lykkedes ham og Julia at få børn, ville han vente til børnene var i teenage alderen og begyndt at flytte hjemmefra; så ville han sige sit job op, eller gå på orlov i et år hvis han kunne, og så bare pakke en rygsæk og rejse rundt i asien, og måske til europa også.. Det kunne være en spændende tur.. vandre i bjergene, og tage på tur rundt i indien.. Han havde engang været der, og ih, han havde mange spændende historier at fortælle derfra! det havde været en hæsblæsende tur!

Men Elliott tav med det.. han havde ikke den største lyst til at snakke om sig selv. Istedet spurgte han ind til Lucas; ofte følte eleverne sig mest trygge, ved at høre en lille smule fra læreren, om hvem de egentlig var, hvad de lavede ud over skolen; men det var ikke noget detaljeret de havde interesse i.. kun det basale.. Men derimod gav det en hvis ro for mange, at fortælle om deres egne drømme og ønsker, fortid, venner og familie.. Ofte i undervisningen, bemærkede Elliott hvordan nogle elever, på hans forrige arbejdsplads, nærmest brændte inde med ting de hovedløst bare spyttede ud i ny og næ.. Ofte tog han en privat snak med dem på et eller andet tidspunkt, for det tydede jo på at de manglede nogen at stole på; nogen at betro sig til... og der var Elliott nok den rette.. han fortalte ikke noget; han holdt altid sin tavshedspligt.. kun hvis eleven var til fare for sig selv, eller andre, ville han tage det op med rektor; det var jo også en del af hans job..
Elliott lænede sig let frem, for at nå koppen, men stoppede sig selv..
"ah-" han lænte sig tilbage igen.. kort havde han strukket nogle muskler forkert.. benet gjorde i hvert fald ondt.
"Du må lige have mig undskyldt et øjeblik.. Jeg skal lige hente noget.." sagde han så med et undskyldende smil..
han snuppede krøkkerne ved siden af sofaen, og fik sig med besvær rejst op.. egentlig havde lægen sagt at han skulle forholde sig siddende i de næste to uger; men Elliott havde nægtet at sidde i kørestol; så hvad kunne de stille op?
Han begyndte så at bevæge sig over mod køkkenet.. Det var hårdt for hans muskelslappe arme at bære sig afsted på krøkker på den måde.. Men han nåede ud i det lille køkken, hvor han støttede hoften mod bordkanten, fandt et glas ned fra skabet over den lille køkkenbordsplads der var ved siden af håndvasken..
pillerne var hans recept medicin.. stærke smertestillende..
Han snuppede en enkelt en, slugte den uden vand og stilte glasset tilbage igen..
så snuppede han krøkken igen; selv om det gik langsomt, kunne man godt se at han havde gået på krøkker mange gange før..
Han standsede på vej ind til lærerværelsets "stue" igen, og så med et skævt smil på Lucas; "Vil du have noget kage, egentlig?" spurgte han.
"Der er noget tilbage fra formiddagskaffen, kom jeg til at tænke på.. det står herude i køleskabet.." han lo let.
"Men du må nok selv hente det." tilføjede han så.. Ja, Elliott kunne ikke rigtig bære på noget..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 5:29 pm

Et smil gled over hans læber, da Sato-sensei sagde, at det var en god indstilling.
”Jah… man bliver hurtigt træt af, at hverdagen er så ensformig,” sagde han.
Han var i hvert fald selv blevet en smule træt af den grå og triste hverdag. Der skete de samme ting hver eneste dag; han vågnede, gik til time, lavede lektier og gik i seng igen… hvis man altså skulle beskrive hans hverdag i korte træk. Der skete aldrig noget særligt, ikke noget spændende, som han engang ville komme til at huske tilbage på.
Han sukkede let og skævede ud af det lille vindue, der var i køkkenet. Måske havde det også noget med vejret at gøre… det havde været overskyet i flere dage efterhånden, og selvom det ikke var direkte koldt, så virkede det alligevel sådan, når man kiggede på den gråblå himmel ud af vinduet. Det var lige til at blive helt deprimeret af.
Han kiggede tilbage på Sato-sensei, da han bad ham have ham undskyldt. Lucas nikkede blot let og fulgte ham med blikket, da stavrede han imod køkkenet. Han nåede lidt at se, at læreren fandt et eller andet i skabet, før han tog sig selv i at sidde og stirre og derfor hurtigt vendte blikket væk igen.
I stedet gav han sig til at betragte sin skoletaske, der lå ved siden af hans fødder, fyldt med lektier… suk. Mon ikke han kunne undvære at lave dem, bare for en gangs skyld?
Da Sato-sensei igen talte til ham, kiggede han op. Kage?
”Jo, det vil jeg da godt… tak,” sagde han med et voksende smil. Han vred let sine fingre, før han rejste sig for sofaen og gik hen imod køkkenet. ”Det er altså alt for venligt af dig,” tilføjede han, da han passerede Sato-sensei. Men selvom han helst ikke ville trænge sig på, kunne han da ikke sige nej til kage…
Han skævede rundt i køkkenet efter kagen, før han vendte blikket tilbage mod læreren. ”Skal jeg også hente et stykke til dig…?” spurgte han og skævede hurtigt ned til hans brækkede ben.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 5:44 pm

Elliott blev stående ved siden af dørkarmen og fulgte Lucas med blikket mens han bare havde et venligt smil på læberne.
"Ah-?" lød det lidt afstumpet fra ham.. den der korte lyd han altid lavede uden at tænke over det.
"Nej da.. Det er da bare almindelig høflighed; desuden skal kagen da ikke gå til spilde.." lo han let, inden han bevægede sig hen mod sofaen igen.
"Nej tak.. jeg har vist fået rigeligt med kage tidligere i dag.." svarede han så i en venligt stemt tone.
"Den står i køleskabet" tilføjede han så, lige inden han fik sig sat ned igen.. Denne gang hældte han lidt kakao op til sig selv igen, inden han satte sig til rette.. så trak han benet op på skamlen igen og lænte sig tilbage med det varme krus mellem hænderne..
Han tog den op til munden, nippede lidt til den, så dampen derfra duggede hans briller en lille smule..
Han flyttede koppen igen.. den kakao i kanden var betydeligt varmere end det han før havde i koppen; det havde jo ikke stået i en termo kande, som det her havde..
Elliott så lidt hen på Lucas.. spekulerede på, om han egentlig skulle undervise ham i noget fag? Han kunne ikke lige huske det..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 6:02 pm

Lucas kiggede lidt fjernt på ham, før han nikkede let.
”Mhmkay,” lød det fra ham, før han igen vendte opmærksomheden mod køkkenet. Køleskabet… dér. Han åbnede køleskabsdøren og gøs let, da den kølige luft slog ham i møde. Urgh… Dét kunne han godt have undværet. Han fandt hurtigt et stykke hurtigt og lukkede køleskabsdøren i igen.
Han vendte sig rundt og gik tilbage til sofaen, som Sato-sensei igen havde sat sig i. Han smilede skævt til ham, før han også satte sig ned ved siden af ham.
Han kiggede lidt ned på sit stykke kage og så tilbage på læreren igen. Måske han skulle sige noget… men hvad? Det var altid det, der var problemet. Han kunne aldrig finde på noget at sige. Og at det i tilgift var en lærer, han skulle finde på noget at sige til, hjalp heller ikke ligefrem på det. Han tvivlede lidt på, at Sato-sensei gad snakke om computerspil eller noget andet i den stil…
Han stillede kagen fra sig på bordet og vred kort sine hænder, før han spurgte, ”øhm… hvor lang tid går der egentligt, før du kan gå igen?” Han nikkede ned mod lærerens ben.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 6:33 pm

Elliott sad bare og nippede lidt til sin kakao i ny og næ, indtil Lucas igen satte sig.
"Tjah.. Det er ikke helt fastlagt.. men de skød på en 3 måneders tid.. måske 4.. Men jeg burde kunne støtte lidt på den efter 2..." han smilte let skævt.. - typisk at han skulle brække benet, lige som han startede her på det nye arbejde..
"hvis ikke det var fordi der er så forbandet mange trapper her, ville det ikke være noget problem.." han lo let.. ja, typisk; trapper alle steder.. lærerværelset var på stueetagen; og det var sådan set det eneste sted Elliott befandt sig; stueetagen.. alle hans timer frem over i det næste lange stykke tid, var rykket til stueetagen..
.. nu skete det igen.. tavsheden.. en der tyngende tavshed.. Elliott så væk mens han tænksomt bed sig i underlæben.. Han vidste ikke meget om hvad teenagere interesserede sig for.. han havde jo selv en masse gående omrking hans hoved, i den alder han var i.. så meget at han lidt syntes at have glemt hvad den lidt yngre generation interesserede sig for.. Vel sikkert medier og kendte mennesker.. musik, videospil, internet jokes og den slags.. Elliott var ikke gammeldags; men han havde bare ikke rigtig tid til den slags..

Endnu engang vibrerede hans mobil i lommen.. ah! en undskyldning for ikke at behøves at sige noget lige med det samme..
Han vidste at det sikkert ville være Julia.. men ligenu betød det ikke så meget..
Han trak telefonen op og åbnede klappen.. læste de første c-mails hun havde skrevet, inden han kom til en lang e-mail..
Hna rynkede brynene mere og mere i takt med at han læste..
Hvor var det typisk! FORBANDET typisk! endnu flere beskyldninger; nu også over at han brugte meget mere tid på arbejdet, end på hende.. Og flere beskyldninger om at det sikkert var hans skyld at det ikke helt gik som planlagt, med det der barn..
Det er da klart når du altid hakker på mig! tænkte han lidt arrigt.. men det var ikke det han skrev... istedet svarede han med et undskyld.. Elliott var den undertrykte og nedtrampede i det forhold... det var jo tydeligt for alle der bare havde den mindste smule indsigt..

Da han havde skrevet beskeden, lagde han mobilen væk igen.. nu havde han et emne at snakke om, som han under tiden havde fundet på; "Hvordan går det ellers med dit sociale netværk her på stedet?" han så på ham med et smil igen.. men smilet dækkede over noget.. han havde en ubehagelig følelse inden i.. samme følelse, som han havde haft kort forinden, lige inden han var blevet smækket flad som en flue nede i idræts salen.. Det afspejlede sig lidt i hans ansigt..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 6:52 pm

Trapper… det var altid det største problem, når man skulle bevæge sig omkring med krykker. Nå ja, og så lige mudder. Krykker der sank ned i det fedtede brune stads og ikke kunne komme fri igen, det var noget af det mest irriterende.
Lucas smilede let. ”Du må bare bede pedellen om at få installeret en elevator,” sagde han.
Da Sato-sensei igen koncentrere sig om sin mobil, vendte han opmærksomheden mod kagen. For hvis han havde munden fyldt, kunne han nemlig også slippe for at sige noget.
Men han sad og tyggede, lagde han hovedet let på skrå, idet han gav sig til at studere Sato-senseis ansigt. Hans smil virkede en smule halvhjertet, og han så ærlig talt heller ikke for glad ud…
”Hva’?” lød det fra Lucas, da det gik op for ham, at der blev talt til ham. Han sad i sine egne tanker, og havde overhovedet ikke hørt efter. Derfor gik der et par sekunder, før Sato-senseis ord sivede sådan rigtigt ind i hovedet på ham. ”Uhm… altså, det øh… går da fint nok,” skyndte han sig at svare, bare for at svare et eller andet. Han ville helst ikke have, at læreren skulle tro, at han var en eller anden tomhjernet idiot, der slet ikke hørte efter.
Sato-senseis ansigtsudtryk sagde ham, at han burde spørge igen med, hvordan det gik med hans sociale netværk. For den person, der vedblev at kontakte ham, påvirkede ham jo tydeligvis negativt. Men det kunne Lucas ikke få sig selv til at spørge ind til. Det var ikke meningen, at elever skulle blande sig i deres læreres privat liv. Det var lærerne, der skulle spørge ind til elevernes privatliv for at forsøge at hjælpe dem – ikke omvendt.
Han bed sig i læben og slog kort blikket ned. Selvom han hellere end gerne ville hjælpe, kunne han ikke rigtigt…
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 7:09 pm

Elliott nikkede let.. han forsøgte stadig at holde smilet fremme, men ligenu var det virkelig svært.. han drak lidt af kakaoen igen, og stirrede derefterlidt ned i koppen med et halvtomt blik.
... Kan det virkelig passe at jeg ikke kan få børn..? Hvorfor..? Hvad er der galt med mig? tænkte han uroligt..
Elliott anede ikke sine levende råd i den situation, som Julia blev ved med at prakke på ham. Lidet vidste han, at det i virkeligheden var for at dække over sig selv; Julia var ikke holdt op med at tage p-piller.. tænk hvis hun nu gik hen og blev gravid med Shinji, som hun jo ofte var sammen med.. Så ville hun stå med et forklarings problem overfor Elliott.. lidt som ; øh ja, jeg er gravid.. men.. det er med din bedste ven. undskyld du..
Og det ville hun jo ikke.. så ville Elliott jo med god samvittighed kunne bebrejde hende.. og så ville hun miste sin største indkomst; Elliott.. for hende var det jo efterhånden bare ren udnyttelse.. og de havde aftalt, at de først skulle giftes, så snart hun lige var blevet gravid og var i 2 måned..

Elliott skubbede tankerne væk, så meget han nu kunne.. forsøgte at tale med Lucas igen, selv om han egentlig mest af alt havde lyst til at gå ud og tømme hele glasset med de smertestillende piller, og så bare få det overstået..
"Du virkede ikke helt sikker?" han lod hovedet glide på skrå.. hvis han nu bare kunne få åbnet samtalen så meget, at Lucas selv ville fortælle.. fortælle om sig selv, bare noget.. samtalen måtte for alt i verden ikke gå i stå.. Elliott kunne nemlig mærke en svigen bagerst i øjnene.. en svigen, som gjorde det svært for ham at holde fokus.. Og han ville jo ikke have at den svigen skulle give resultat; resultatet ville være at Elliott ville begynde at græde.. gjorde han først det, så var det helt store sammenbrud lige om hjørnet, og så kunne han ligeså godt vinke farvel til alt autoritet som lærer overfor denne elev.. så var han "dekraderet" til bare at være menneske.. et menneske på lige fod med eleverne; eller måske lavere..
for mænd græder jo ikke!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 7:29 pm

Lucas tog endnu en bid af kagen. Det kunne han jo lige så godt. Han syntes ikke længere, at samtalen var specielt behagelig. Sato-sensei virkede pludselig så trist igen, og selvom han hellere end gerne ville muntre ham op, tvivlede han på, at han kunne. Han havde jo ikke forstand på den slags voksenproblemer.
Han børstede et par krummer af sine bukser, mens han skævede åndsfraværende ud af vinduet. Men da der blev talt til ham igen, blev han dog straks en lille smule mindre fjern.
Han skævede lidt op på Sato-sensei, da han sagde, at han ikke virkede helt sikkert. Han trak lidt på smilebåndet hvilket resulterede i et forpint lille smil. Han var heller ikke sikker, slet ikke… men det var der jo ikke noget nyt i. Han var jo netop blevet forflyttet til denne skole, fordi hans sociale netværk langt fra var godt på hans gamle skole.
Han sukkede let og kiggede op på Sato-sensei. Smilet forsvandt lige så stille fra hans læber igen.
”Næh,” svarede han. Han trak vejret dybt ind, før han i et åndedrag sagde, ”men du skulle nødig snakke. Du ser heller ikke selv ud til at have det for godt.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 8:02 pm

Elliott spærrede øjnene brat op i nogle sekunder, da Lucas vendte samtalen.. det havde han ikke regnet med..
Han følte de få sekunder han sad i lammelse, som varede de en evighed.. en tung, lang evighed som rev og flåede i hans indre..
Da han fik kontrollen tilbage over sig selv, rettede han blikket stift frem for sig, og hans stemme begyndte at ryste let i usikkerhed, da han svarede:
"Tjaeh.. Det er nu ikke noget alvorligt.." han rystede svagt på hovedet, inden han tog en stor slurk af kakaokoppen.. ligeglad med at han brændte sin tunge, og et godt stykke ned i halsen. han skulle bare flytte fokus.. han nægtede at bryde sammen foran en elev..
Det gjorde det ikke bedre, at han endnu engang mærkede den vibrerende følelse i lommen fra mobilen..
... igen... Han turde ikke læse.. ikke før han var alene.. kendte han hende rigtigt, ville hun nedgøre ham for ikke at skrive andet end et simpelt "undskyld" ..
Han mærkede hvordan kulderystningerne i hans krop begyndte, og maven snørrede sig sammen; gjorde ondt.. han følte det som skulle han kaste op..
Elliott var desperart nu.. han vidste, at han på ingen måde selv ville kunne skynde sig væk; og hvor skulle han også gå hen?! han måtte derfor have Lucas til at forlade lokalet... ellers var det stensikkert at han som den første elev hidtil, ville opleve Elliott i et seriøst sammenbrud..
"Nå.." sagde han, så fattet i stemmen som overhovedet muligt.
"Men du har vel også nogle lektier du skal have lavet, eller?" .. hans stemme var i en påtvunget ro.. men Elliotts rystende hænder afslørrede ham lidt, sammen med det anstrengte smil, og blikket som bare stirrede stift ned i koppen med kakao.. Den her situation, var farlig... meget farlig..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 8:19 pm

Lucas rynkede let på brynene, da han så, hvordan Sato-sensei reagerede. Det der var ikke lige det, han havde regnet med, ville ske… Jo, selvfølgelig havde han regnet med, at læreren ville reagere på det – men langt fra så voldsomt.
Lucas vred sine hænder og kunne ikke rigtigt få sig selv til at svare med andet end et nik, hvilket kunne være svært at se, da han havde hele ansigtet vendt nedad. Og han vedblev at kigge nedad for den stilhed, der fyldte lokalet nu, var endnu værre end den, der havde været der lige før.
Han skulle lære at holde sin mund, skulle han. Så ville han ikke hele tiden ende i situationer som denne.
Hans blik flakkede rundt i lokalet og gled op til flere gange over døren. Lige nu ønskede han allermest, at den ville gå op og nogen ville træde ind i lokalet… bare en eller anden. En lærer eller en elev, det var lige meget. Nogen der kunne udfylde stilheden.
Han trak vejret dybt ind. Det kom som en lettelse, da Sato-sensei spurgte, om han havde nogen lektier, han skulle have. Det var tydeligt, at læreren gerne ville have, at han gik sin vej.
”Det har jeg ikke… men jeg kan godt gå, hvis du vil have det,” skyndte han sig at sige. Han rejste sig fra sofaen og greb fat i hanken på sin skoletaske, klar til at forlade lokalet hvert øjeblik.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 8:34 pm

Lucas ord, kunne lige så godt have været en hammer, som ramte Elliott hårdt i ryggen.. Det var jo ikke fordi han på den måde ville af med Lucas.. men han ville bare dække over de dulmende og gnavende følelser, som lå inden i kroppen..
Han trak lidt på skuldrende.. Han kunne ikke svare.. blikket forblev stirrende ned i koppen.. nu ville det snart ske, det kunne han mærke..
Han lænte sig langsomt frem, nærmest mekanisk i sine bevægelser, satte koppen på bordet, hvorefter han satte sig normalt igen og tog brillerne af..
Han lod den anden hånd smutte op til øjnene, og gnide lidt ukoncentreret i dem, som hvis hans øjne bare kløede.. Men i virkeligeden var det for at kunne skjule tårerne med hånden..
Elliott led af en svær depression.. men han fik ikke noget medicin for det, og han gik heller ikke til nogen psykolog mere.. Han havde hørt for meget på Julia, om hvor ynkelig han var.. han ville jo ikke fremstå ynkelig.. han ville bare kunne kontrollere hverdagen, lige som så mange andre...
Han følte trangen til virkelig at gå ud og tømme glasset derude.. Det snurrede nærmest i hans fingre efter det.. han måtte bare væk.. ligenu.. væk fra skyldfølelserne, skammen og hele den meningsløse tilværelse han syntes at leve..
Men svare Lucas, det kunne han ikke... hans stemme ville knække over.. afsløre ham fuldkommen, selv om det jo i forvejen var meget tydeligt at han bestemt ikke havde det godt.. hans kropsholdning med de forsigtige, frosne bevægelser, var meget lig dem han havde gjort sig ude i redskabsrummet dengang..
Han kæmpede med tårerne, og fik tilsidst samlet sig så meget, så han nogenlunde kunne tale.. bare nogle få ord, "Tjaeh.. jeg... har nogle forb... beredelser jeg skal have gjort inden i morgen.." lød det udklemt fra ham.. hans stemme var besværet, og man kunne godt ane en lille rystende tone i, som gjorde at han måtte gøre hold i sin sætning..
Det her var simpelthen det sidste.. han ville ikke mere nu..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 8:52 pm

Lucas vred sig lidt og var tydeligvis ikke godt tilpas. Det var helt surrealistisk at stå der og kigge på Sato-sensei, der sad der og gned sig i øjnene som et andet lille skolebarn, der havde slået knæet. Han havde før oplevet at skulle trøste en pige, der græd… men aldrig en dreng. Og da slet ikke en voksen mand, som tilmed var en lærer!
Selvom Sato-sensei sagde, at han havde nogen forberedelser, han skulle have gjort, og selvom Lucas egentligt var halvvejs på vej til bare at skride ud af lokalet, tøvede han alligevel. Bare et lille øjeblik. Han kiggede ned på læreren i sofaen med et par rynkede bryn.
”Sato-sensei, hvis der… der er noget, jeg kan gøre, så bare sig til… ikke?” sagde han.
Han gned sig let i nakken, der igen var blevet en anelse rød. Han vidste godt, at han burde gå nu – det var tydeligt, at det også var det, Sato-sensei helst ville have, han gjorde – men alligevel kunne han ikke helt få sig selv til det. Han kunne da ikke bare gå fra en, der var lige ved at bryde sammen, og lade som om ingenting var hændt… vel? Men på den anden side, så ville det også være ydmygende for Sato-sensei, hvis Lucas så hans tårer, også selvom han aldrig ville kunne finde på at fortælle nogen andre om det.
Lucas strammede grebet om sin skoletaskes hank en smule og sank en klump, mens hans mørkebrune blik helt fortvivlet flakkede fra døren til Sato-sensei og tilbage igen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 9:05 pm

Elliott var stille i nogle sekunder... Han havde ikke lyst til at fortælle hvadder denne gang havde fået bægeret til at flyde over.. nej.. så hellere fortælle direkte, hvorfor Lucas ikke skulle tage sig af det..
"Det er ... meget pænt af dig..." fik han sagt frem i samme tone som før.
"... Men der er ikke så meget du kan gøre.. Jeg får det bare.. underligt ind imellem.. Fordi jeg har en depression.. Det går sikkert over igen... på et tidspunkt.." han fik talt frem... på en måde hjalp det lidt at snakke.. han fik i hvert fald kontrol nok over sig, til at kunne holde tårer tilbage.. det var ikke mange der var sluppet ud, så dem der var, var meget hurtigt tørret væk, og han tog brillerne på igen..
Han forsøgte at smile, men hans nakke var stadig let bøjet.. Det var jo ikke meningen, at nogen skulle vide det her.. Han ville ikke fremstå som værende svag.. Men det var han jo.. svag og alene, til trods for at han altid var omgivet af mennesker, han var forlovet og snakkede egentlig med en del mennesker..

Endnu engang mærkede han mobilen i lommen... denne gang ringede den...
han trak den tøvende op af lommen, så på displayet...
Julia... tænkte han, mærkede hvordan knuden i maven snørrede sig sammen...
Han åbnede klappen forsigtigt, og trykkede så på "afvis"... dernæst lukkede han den bare langsomt sammen igen, lod den glide ned i lommen, inden han snuppede sine krøkker og fik sig rejst, stadig med blikket rettet nedad, og det underlige fremprovokerede smil, som han virkelig forsøgte at gøre ægte, men som bare virkede så modløs at det nærmest gjorde ondt at se på.
Han så lidt på kopperne på bordet.. godt der var rengøring til at tage den slags; Elliott var undskyldt i sin situation.. han behøvedes ikke at rydde tingene op så længe han var på krøkker; det kunne han jo ikke!
Det smertede igennem hans ben, da han kort forsøgte at støtte på det.. han løftede det derfor straks igen..
Han så ikke på Lucas.. så vidste han, at han ville begynde at græde.. og han ville sikkert græde meget..
Så snart... så... Pillerne... tænkte han i sit urolige sind.. han måtte bare væk nu... Rastløsheden havde ramt ham; det var derfor han stod op..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 9:18 pm

Lucas sørgede for at holde sit blik stift rettet med sine fødder, mens han lyttede til lærerens ord. Hvis det var en depression, forklarede det jo en hel del – men det gav stadig ikke noget svar på, hvem der hele tiden skrev til Sato-sensei.
”På et tidspunkt…?” gentog Lucas mumlende. På et tidspunkt var jo… om lang tid. Det var det i hvert fald som regel. Folk sagde ’vi skal nok finde et tidspunkt, hvor vi kan se hinanden igen’ – og så blev det som regel aldrig til noget.
Han betragtede Sato-sensei, da han for hvad, tiende gang fiskede sin mobil op af lommen. Lucas gad godt vide, hvem det var, der var så desperat efter at kontakte ham. Men han vidste godt, at han aldrig nogensinde ville finde ud af det, medmindre han ligefrem stjal lærerens mobil og kiggede alle beskederne igennem. Men det kunne han selvfølgelig aldrig finde på at gøre…
Han knugede endnu hårdere om taskens hank. Han burde virkelig gå… lige nu, med det samme. Og alligevel gad hans fødder ikke at flytte sig.
”Du ville have fortalt mig det, hvis jeg ikke var en elev,” sagde han lavmælt. Det var han helt over overbevist om.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 9:37 pm

"Mjaeh.. på et tidspunkt.." sagde han dæmpet.. stadig i den der lidt bævende tone.. Elliott følte sig rastløs i knæene nu.. som om hans ben bare ville løbe afsted med ham.. men smerterne i benet var nu større, end rastløsheden..
Hans tanker smeltede rundt imellem hinanden, men blev brat frosset til is..
Du ville have fortalt mig det, hvis jeg ikke var en elev.. de ord genlød i hans hoved..
Hans blik blev rettet direkte hen på Lucas.. der var hverken vrede eller glæde i hans blik.. kun et fortvivlet og rådvildt udtryk at aflæse... han så træt ud, udkørt, og som om der bare hang en tung sort sky lige i nakken på ham..
"... Det.... Ved jeg ikke.... Jeg..." han slog blikket ud til siden, men de vidt åbne øjne, forblev åbne.
"Måske... Det ved jeg ikke.." bekræftede han i en lidt lavere, stadig rystende tone..
"Generelt.. så kan jeg ikke lide at... lægge mine personlige problemer på andres skuldre.." tilføjede han så lavt.. krøkkerne bævede let, som han holdt dem der i hænderne og støttede på dem..
Elliott vidste ikke helt, hvad han nu skulle gøre.. Han ville helst bare stikke af.. gøre en ende på sin forrædderiske vejrtrækning, som hele tiden ville slippe ham ud i en endeløs gråd... Hvis han nu bare kunne være alene.. bare en halv time.. så kunne han... så ville han...

Men Lucas havde vist fanget ham nu.. Han stod lidt mens armene rystede.. han endte med at måtte sætte sig ned igen, hans ansigt fortrak sig kort i smerte, og han lagde hånden mod sit lår og trykkede lidt, i håb om at det ville give nogen effekt nede i benet..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 9:51 pm

Lucas kneb øjnene en smule sammen, blot for at skjule, at hans øjne var spærret op i overraskelse. Han stod og snakkede med en lærer, der var lige ved at græde… det var ikke til at tro, lige meget hvor mange gange han så end nev sig selv i armen.
Han bed sig selv i indersiden af kinden, som han havde for vane at gøre. Derfor var det tit, at han havde sår i munden, hvilket forhindrede ham i at spise eller drikke, fordi det så sved i såret. Og alligevel kunne han ikke vænne sig af med den dumme vane.
”Det burde du måske begynde at gøre,” svarede han. Hans stemme lød langt fra så rolig og fattet, som han gerne ville overbevise sig selv om, at den lød. Næh, den havde snarere en bævende undertone som hos en, der er lige ved at bryde ud i gråd.
Han slog blikket ned, så det brune hår gled ned i ansigtet på ham og spærrede for hans udsyn. Han kunne dog stadig se Sato-senseis fødder, der bevægede sig. Han så også, hvordan læreren pressede om sit lår for at få smerten fra benet til at fortære sig. Først da slog han blikket op og lod det glide over imod Sato-sensei, en anelse tøvende.
”Skal jeg hente hjælp eller sådan noget…?” spurgte han håbefuldt. Hvis Sato-sensei sagde ja, ville han få en chance for at slippe ud af lokalet uden at virke som om, at han blot forsøgte at fordufte derfra så hurtigt som muligt, men han ville på den måde også sikre sig, at der kom en anden hen til Sato-sensei. Et voksent menneske, som han kunne snakke med…
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 10:01 pm

Elliott rystede på hovedet.
"Nej... Jeg vil ikke lægge problemer på andres skuldre.. det var heller ikke meningen.. det her.." sagde han i en lidt dæmpet tone. Han så med et stift stirrende blik ned på sit ben... hente hjælp? nej..
"Jeg ringer efter en af mine kammerarter.. han har lovet at køre for mig, mens mit ben er dårligt... så det skal du ikke tænke på.." sagde han i en lidt rystende tone..
Jooh.. måske han skulle ringe efter Tatsuha? Han havde jo lovet Elliott, at han ville køre for ham..?
"så... Du kan sagtens gå.. Det er altså i orden.." han forsøgte igen at smile.. han forsøgte virkeligt.. men smilet var vemodigt og ikke særligt stabilt..
Han fiskede mobilen op igen, og ringede med det samme... så kunne Lucas jo gå med god samvittighed.. han vidste godt, at det var det der trykkede ham.. han ville væk fra ubehagen; og Elliott forstod ham skam godt..
endelig blev røret taget.
"Tatsuha-san.. kan du... samle mig op nu?" spurgte han med en forsøgende kontrol i stemmen.. men det var tydeligt, som det havde været hele tiden, at han var tæt på at gå helt ned med flaget..
Han havde knapt talt sin sætning færdig, inden han havde fået et "selvfølgelig! Jeg er der om 10 min" svar i den anden ende..
Han takkede, og lagde så røret på.. en meget kort samtale; men nu kunne Lucas være sikker på at han i hvert fald ikke havde noget ansvar, for hvad der skete videre frem.. det ansvar var flyttet fra hans skuldre, nu da Elliott havde kontaktet en anden..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Icchan
Dominerende seme
Dominerende seme
avatar

Antal indlæg : 285
Join date : 30/12/09
Age : 24
Geografisk sted : I mine sko

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 10:12 pm

Lucas vidste ikke helt hvad han skulle svare, eller om han overhovedet skulle svare. Derfor holdt han bare sin mund lukket, også mens Sato-sensei ringede til sin ven, stod han også bare stille og bed sig i læben.
Da Sato-sensei havde lagt røret på, vred han sig lidt. Så… nu kunne han roligt gå, kunne han ikke? Nu vidste han, at læreren havde nogen, der kunne tage sig af ham. Heldigvis, for Lucas anede ikke, hvordan han skulle have trøstet ham, hvis han var blevet tvunget til at blive.
”Mhm… nå men såøh… det ved jeg ikke,” sagde han og trak på skuldrene. Ja, hvad så? ”Så går jeg bare nu.”
Han smilede prøvende til Sato-sensei, før han svang sin taske over skulderen og stavrede ud af døren. Han ville bare hen til sit værelse så hurtigt som muligt…

//out
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Snasuke
Fremtrædende seke
Fremtrædende seke
avatar

Antal indlæg : 104
Join date : 31/01/10
Age : 27
Geografisk sted : Sjælland

IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   Ons feb 10, 2010 10:23 pm

Elliott sad i de 10 minutter i tavshed.. han følte det som en underlig tomhed der fyldte ham.. han havde lyst til bare at forsvinde..
Men endelig modtog han en c-mail.. Tatsuha var der nu..
Han fik taget sin skuldertaske op fra gulvet under bordet, hængt den på skulderen så han kunne bære den på krøkker..
så hentede han pillerne i køkkenet, og forsvandt ud fra lærerværelset..



__________________

Han mødtes med Tatsuha på parkeringspladsen, og de kørte afsted... under vejen hjem brød Elliott sammen.. fuldkommen, og Tatsuha blev hos ham til langt ud på aftenen.. de aftalte, men nødigt med Elliotts gode vilje, at Tatsuha skulle komme igen ved en 6 tiden om morgenen, og sørge for at få Elliott vækket..
__________________

Men da han så var dukket op hos ham, der morgenen efter, endte det ud i nogle ubehageligheder.. Elliott havde taget sovepiller; men kom på hospitalet..

Derfor var timerne denne dag aflyst.. dem som han skulle have undervist i; og han stod bare meldt som fraværende på grund af "sygdom"

//afsluttet
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://www.riku-risa.deviantart.com
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Sofahjørnet   

Tilbage til toppen Go down
 
Sofahjørnet
Tilbage til toppen 
Side 2 af 2Gå til side : Previous  1, 2

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Okunote all boys highschool :: Områder :: Lærerværelset-
Gå til: