Dot dot dot . . .

Charlie Taylor Smith

Charlie kom nærmest dansende ned af gangen, mens han havde sine høretelefoner på, der spillede høj musik. Han sang med på sangen, og det lød overraskende godt. Han opdagede ikke Tenya, selvom han kom nærmere ham, og Charlie burde se det lyserøde hår, som han også gjorde, men han skænkede det ikke en tanke, da han var i utrolig godt humør, og bare havde lyst til at lalle rundt.

Charlie Taylor Smith

Endelig gik det op for Charlie, at der var en person. Han tog bare høretelefonerne rundt om halsen, da han ikke gad at slukke for dig.
Der gik dog lidt tid, før Charlie kom i tanke om hvem Tenya var. "Hej Tenya!" udbrød Charlie så, og rendte over til den ældre dreng. "Hvad sidder du her for. Er det ikke rimelig kedeligt, at kigge udenfor?" spurgte den tydeligvis hyper, yngre dreng.

Charlie Taylor Smith

Charlie blinkede et par gange og havde faktisk glemt alt om, hvad han lavede, og hvorfor han gik ud fra sit værelse. "Det har jeg glemt," sagde Charlie dumt, men smilede dog alligevel. Han begyndte at stå og lege med sin tungepiercing, som var godt tidsfordriv for ham. I hvert fald i starten, da han fik den, selvom den gjorde vildt ondt. Desuden måtte han ikke spise slikkepinde den første uge han havde den, ifølge hans forældre. Det var den værste uge i hele hans liv.

Charlie Taylor Smith

"Jeg husker ikke alle menneskerne, men jeg husker da mine venner," sagde Charlie og vippede frem og tilbage på fødderne, mens han holdte sit blik på Tenya. Charlie opdagede, at Tenya havde nogenlunde den samme øjenfarve som ham selv. "Ellers husker jeg også, hvis der er nogen er ser usædvanlige ud. Ligesom Eddie her på skolen, han har knald rødt hår!" Charlie var tydeligvis fascineret af hårfarver. "Men Domi's hår, er pænere, selvom de begge har rødt hår. Domi er også min bedste ven, så måske er det derfor."

Charlie Taylor Smith

"Jeg kender dig, Eddie, Domi, og så har jeg mødt diverse folk," sagde Charlie grinende. "Men jeg tror jeg irriterer de fleste, pga. jeg er som jeg er." Charlie tog det ikke tungt, for hvis de skulle være hans venner, så skulle de kunne holde ham ud, og sådan var det. Charlie ville ikke lave om på sig, bare fordi andre folk ikke kunne lide ham, for han havde Dominic uanset hvad, og det var hvad der talte.

Charlie Taylor Smith

"Helt enig," grinede Charlie og roddede endnu engang Tenya i håret. Han kunne virkelig godt lide hans hår. Det var så... lyserødt? Det var egentlig ikke nogen grund til at rodde i andres hår, men han gjorde det alligevel, og sådan var det nu engang. De måtte leve med det.

Charlie Taylor Smith

"Jamen... Det er lyserørdt," sagde Charlie fascineret og gjorde ikke noget ved, at Tenya roddede i hans hår. Det var ikke fordi, at det var så vigtigt, at det skulle sidde ordentlig, selvom han godt var klar over, at han så fuldstændig underlig ud, når alle farverne var blandet sammen, så der ikke var noget orden i det.

Charlie Taylor Smith

Der kom en meget piget lyd fra Charlie, da han blev prikket i maven. Han var kilden. Ikke ligefrem nogen fordel, især ikke hvis man var sammen med nogle piger, der vidste det. Hans søstre var især stykke til det, men han morede sig stadig sammen med dem, når de altså ikke kildede ham. Han savnede dem jo næsten efterhånden. Men han havde Dominic og han havde jo også fået to andre venner.

Charlie Taylor Smith

"Nej?" sagde Charlie i et dårligt forsøg på at lyve. Han begyndte også at gå bagud, men han bankede ind i en væg, så han var gået meget upræcist. Uheldigvis for Charlie.
Charlie var virkelig kilden til tider, mens han andre gange ikke var ligeså kilden. Han var normalt meget kilden, når han var hyper, som han var halvdelen af tiden.

Charlie Taylor Smith

"Min normale måde at forsvare mig mod kilderi. Jeg har to storesøstre der kilder mig rimelig tit, og vidste ikke om du ville kilde mig," sagde Charlie grinende, og tog sig slet ikke af, at han man kunne høre den høje musik fra hans høretelefoner, der efterhånden havde kørt mange sange igennem, og var nu på en anime intro.

Charlie Taylor Smith

"Regnede heller ikke med, at der var en væg der. Desuden plejer jeg at være udenfor, eller inde i stuen eller et af vores værelser, og der er der meget plads," sagde Charlie og prøvede at lyde fornærmet, selvom det gik langt fra godt. Charlie kunne ikke lyde fornærmet, fordi han var sådan en happy go lucky type. Så han blev meget sjældent fornærmet, sur, vred eller noget som helst i den stil.

Charlie Taylor Smith

"Sommer, der behøves man ikke at have vildt meget tøj på, og der er der masser af farver, ellers forår. Forår er nemlig lige tilpas. Der er farver, og man kan sagtens gå med stramme bukser, uden de bliver for varme... hvad med dig?" spurgte Charlie efter sin lange forklaring. Eller lange og lange. Charlie kunne sagtens være blevet ved.