bigmouth strikes again!

Hvor var Eddie denne lørdag aften? Hvor han plejede at være. Han havde hængt i spisesalen og drukket aftente med de selskabelige lærere, men nægtet at gå i krig med matematiklektierne, og i stedet havde han snakket med en af eleverne fra årgang I. Men drengen var gået i seng nu. Inden 22 på en lørdag? Nogle var altså mere fornuftigt end det burde være tilladt.
Den rødhårede var alene i opholdsstuen - han mente at have skræmt et par andre førsteår's væk, da han skruede op for den gamle rockmusik på anlægget. "And I've got no right to take my place in the HUMAN race," sang han med med påtaget munterhed og følte sig meget lig den sætning. Han kedede sig. Det var lørdag. Han var ædru. Flammerne åd sultent af træet i pejsen, varmen var grænseoverskridende, selvom han kun var i blå t-shirt og jeans; for helvede, hvad skulle han lave?

Den lav og spinkel skikkelse kom ind i rummet. Det korte og halv pjuskede hår dansede let om ørerne mens øjnene roligt vandrede rundt i rummet for at tjekke det ud. Der sad et menneske her inde. Hvor hyggeligt..
Ayase sukkede stille og trådte længere ind i rummet. Han så sig roligt omkring. Tingene var nyt for ham, og han havde kun lige akkurat skilt sig af med sin bagage på hans værelse.
Ayase's hænder var begravet i hans bukselommer hvor han knugede hændene om nøglen i frygt for han skulle tabe den. Og hvor stor var chacen så også lige for det?

Selvfølgelig lagde Eddie ikke mærke til noget i første omgang, for det var ikke hans største talent. ,,Now I know how Joan of Arc felt..." Han hoppede over tæpperne til vinduet, som han spændte op på vid gab. I parken under glasset lå græsplænerne mørke og tavse, og der lyste et par fakler hist og her. Romantisk eller uhyggeligt, alt efter ens smag.
Da han vendte sig fra vinduet, opdagede han den nye skygge i døråbningen. ,,Dav," sagde han og gloede åbenlyst på den anden. Var der stadig liv på denne planet? Nå da! Det var altid noget, at han ikke havde sunget sine lunger helt ud eller givet sig i kast med at danse over stuegulvet, som han havde følt trang til. I øvrigt havde han ikke set den lyshårede før.

Ayase så hurtigt mod den rød håret. Et varmt smil bredte sig hurtigt over hans læber. "smuk dans" grinede han kort. Men det kunne høres det ikke var en hånlig og ondskabsfuldt grin, snarre lettere underholdt og godmodigt.
Han trådte længere ind i rummet og kløede sig let i nakken mens han smilede venligt til den anden.
"Her er ikke meget liv hva?" sagde han roligt og satte sig på sofa'ens ryglæn. hvis der kom en lærer ind nu ville vedkommende nok blive små muggen over det da de fleste folk mente man ødelagde en sofa ved at sidde på sofaryggen.
Ayase bar en lang ærmet lys højhalset trøje. Den hang løst om hans spinkle krop mens han let kløede sig i læben og smilede skævt over til den rødhåret.

"Jeg har mine øjeblikke," sagde Eddie med et underfundigt udtryk og brød så ud i et smil, også. Han lænede sig op vindueskarmen uden tanke på, at der var et gabende rum med en god faldhøjde lige bag ham. Hans blik hvilede på drengen.
"Niks, de er gået i seng. Nogle er meget fornuftige," svarede Eddie og fnyste let, men smilede stadig. "Det er da fysisk umuligt at gå i seng før midnat på en weekend. Men du ligner sgu heller ikke én, der bliver oppe bare for at blive oppe?"

Ayase smilede skævt. Han trak let på skuldrene over den andens ord. "måske.. Men man har vel sine lyster" sagde han med et skævt smil og lod fødderne hvile i sofa'en der hvor måsen skulle have været plantet.
Igen kunne Ayase nærmest hører lærerne for sig, giver ham en skideballe for at sidde med fødderne oppe i sofaen. Et skævt smil bredte sig over Ayase's læber bare ved tanken.
Dog lod han sig glide ned langs ryglænet og ned i sofaen hvor han trak benene op til brystkassen og han lagde armene om dem.
"Ayase her" sagde han så rolitg med et skævt smil. "er ny på stedet og skal lige vænne mig til omgivelserne. Hvad med dig?" spurgte han roligt og lagde hovedet let på skrå.

"Ny?" gentog Eddie. "Sådan, helt ny? Ankommet-i-weekenden-ny?"
Han havde ikke mødt ret mange, der var kommet til for nyligt, men antallet af elever skulle vidst også være faldende om foråret. Én ting var, at stortset alle kom efter skolestart, fordi alle havde nogle fucked up familier eller kom fra langbortistan. Men hvem gad dukke op to måneder før eksamen? Ikke nogen med pæren i orden.
"Oi, jeg hedder Eddie," tilføjede han, da han kom i tanke om præsentationen. "Jeg er ikke særlig ny, og jeg er ved at blive træt af omgivelserne." Han gav et lille, muntert nik fra sig.

Ayase kunne ikke lade være med at smile stort. Han nikkede. "ja sådan helt ny som i ankommet-i-weekenden-ny." grinede han og kløede sig let i nakken. Grunden havde han ikke specielt meget lyst til at snakke om, og bare tanken gjorte ham faktisk trist. Men Ayase puttede blot hurtigt en facade op der langsomt ville forsvinde af sig selv når han havde tvunget sit selv til at slippe de tanker.
Han rejste sig op og gik over og stillede sig ved siden af den anden. Hans blik hvilede ud af vinduet mens han forsigtigt tog fat i det.
"er det fair nok jeg åbner?" spurgte han så og så afventende mod den anden mens han blot smilede skævt.

"Yeah? Har du så fået installeret dig og det hele?"
Eddie gav plads til fyren, da han kom til vinduet, og nikkede let til hans spørgsmål. Der var rigelig varmt, og han spilede øjnene let op, da vinduet først var åben. Den kølige, bidende natteluft var forfriskende.
"Har du fået set skolens highlights? Jeg må indrømme, at der er god udsigt fra taget..."

Ayase fik åbnet det og lukkede så kort øjnene da han mærkede den kølige nattebrise mod sit ansigt. Han smilede svagt og åbnede dem så da han hørte den andens stemme.
"Jep installeret og det hele" grinede han kort og hvilede hænderne kod vindueskarmen og lænede sig en smule forover for "rigtigt" at fornemme den forfriskende vind.
"skolens highlights? Nej det tror jeg vist ikke" svarede han roligt og lagde hovedet på skrå. Han så sig over skulderen og mod den anden mens han smilede varmt.
Ayase så kort mod pejsen men så mod den anden igen med et skævt smil.

"Hmm. Det er vidst også klaret på en halv time." Eddie rynkede panden en smule og kiggede, ligesom Ayase, mod siden og til pejsen. Orange og rød var trættende farver for øjnene, og han tog sig selv i at stirre formålsløst ind i ilden, før han kiggede til fyren igen.
"Så, du er japaner. Dem er der ikke så mange af," bemærkede Eddie tilfældigt og studerede Ayase med slet skjult nysgerrighed. "Bor din familie langt væk? Eller blev du bare smidt ud hjemmefra?" Eddie smilede let og lød venlig i stemmen. Han forventede ingen kompliceret baggrundsforklaring, men efter en måned på kostskolen havde han forstået, at de færreste her var helt normale. Han vidste ikke, om han skulle inkludere sig selv.

Ayase stirrede ind i ilden til hans øjne begyndte at svide. Han blinkede hurtigt og rystede let på hovedet. Han smilede så skævt til den anden. "japaner? mig? jo.. mine forældre bor et godt stykke herfra og man kan vel sige jeg på en eller anden plan blev smidt ud der hjemme fra" sagde han med et skævt smil. Han ville ikke gå mere i dybten med det.
Opholdsstuen var varm. Meget varmt. For Ayase føltes det lidt som en sauna.. men det var jo også klart når han havde en tyk lang ærmet trøje på.. det kom vel ikke bag på nogle så. Men Ayse ahvde sine grunde.

"Heh," fnes Eddie. Det morede ham, at han rent faktisk gættede rigtigt. Han spekulerede på, hvordan det var at gå i almindelig high school nu - om eleverne overhoved tænkte på verdenen udenfor. De cyklede eller gik til skole med deres venner, og de andre var aldrig længere end en tekstbesked væk. I næste måned ville de fejre kirsebærblomsterne sammen i den lokale park og begyndte på eksamensforberedelse med folk, de havde kendt hele deres liv. Af og til ville man tage til centrum for at købe en ny skjorte eller... det var underligt. Eddie, der havde gået i skole i Tokyo, vidste godt, at det ikke kun hang sådan sammen. Men han savnede ærlig talt sit friere liv på en almindelig skole.

//frys

Ayase sukkede stille og lænede sig op af vindues karmen. Han så smilende mod ilden. "så.. hvad nu?" spurgte han og smilede skævt. samtalen var gået død. Ikke at det generede Ayase, for havde den anden ikke mere at sige, var det jo en ærlig snak. Men Ayase havde heller ikke noget imod at skulle fortsætte samtalen, eller i det mindste bare få lov til at høre på hvad den anden havde at sige.
Et svagt smill bredte sig over hans læber mens han roligt så frem for sig. Han strøg kort hånden gennem håret og lukkede øjnene ved den blide aftenbrise der ramte hans nakke.

Eddie kiggede ud af vinduet som Ayase, men uden at se det store. Det var sparsomt med lyset, og jorden var mørkere end himlen.
"Hvad nu?" gentog han og satte hænderne i vindueskarmen, hvor han lænerede sig fremover og blev duppet i ansigtet af luften. Han drak den i store slurke, som var han ryger af noget andet end natteluft.
"Hva' synes du så om stedet? Kan du lide det?"

Ayase vendte sig om så han igen stod med front til viduet. Roligt placerede han hænderne i vindues karmen og lænede sig en smule forover. Der var ikke noget bedre end en friat nattevind.
Det svage smil blev ved med at sidde over hans læber og gav ham et fredeligt udtryk i ansigtet. "om stedet? Her er fint nok. bedre end forventet faktisk" sagde han med et varmt smil og lagde hovedet let på skrå. Han vendte roligt blikket mod den anden.

"Ja?" spurgte Eddie med interesse og drejede sig en kvart omgang, så han kunne se Ayase bedre. Han kunne ikke helt lade gå af tankerne, der handlede om drengens lyse hår; det var garanteret farvet!
"Det er i hvert fald ikke, fordi her mangler noget. En svømmehal måske." Han smilede skævt. "Min gamle skole havde ét lokale til dem, der spillede musik, og der var altid optaget anyway. Og værelserne er næsten pænere end mit forrige," grinede han. Det var i hvert fald hyggeligere. Det var bedre at have en roomie end en storesøster som nabo.

Ayase smilede varmt til den anden. Han hælte hovedet let på skrå mens han kort betragtede den andens røde hår. Det var hvertfald ikke normalt at se i Japan, det var helt sikkert.
Smilet over Ayase's læber blev en smule bredere.
"naah.. Er ikke typen der dyrker al for meget sport" sagde han og smilet blegede en smule men forvandlede sig så blot til et skævt lille et. Han strøg kort hånden gennem håret med et lille sukk

Eddie trak på skuldrene. "Behøves heller ikke rigtig," fnøs han, "hvor mange får egentlig et arbejde med sport? Går man ikke bare i skole for at få et arbejde?"
Han forventede ikke noget svar. Skole påstod at være så meget mere... livslang læring og blah, blah. Eddie var ligeglad. Skole var en byrde, når man vidste, hvad man ville, og i lige så høj grad en byrde, når man ikke anede det. "Hvad laver du så?" spurgte han, bare for at vride noget mere ud af Ayase. Fyren var tydeligvis ikke én, der tog munden fuld af ord.

Ayase så roligt med den anden igen. "af hentydning til hvad?" spurgte han roligt af hensyn til den andens spørgsmål. Han lænede sig en smule fremover igen som det ville hjælpe ham med at blive ramt af den friske nattevind.
Heldigvis var det for tiden gået godt med Ayase's helbred. Men han vidste han skulle passe på. Bare en smule overbelastning og det kunne resultere i at han lå syg igen..
Ayase rettede så roligt blikket mod den anden igen med et varmt smil. Han lagde let hovedet på skrå og betragtede roligt den anden.

"Hvad laver du?" gentog Eddie, "sådan, i det hele taget?"
Ikke fordi han selv havde nogen stor tale i baghånden, men han kunne da godt diske op med et par interesser. Det kunne de fleste sikkert, hvis de tænkte sig om. Birketræer, jordbærmarmelade, trædepuder hos katte... det behøvede ikke være særlig fancy ting. Det var blæret nok at sige 'skak'. Desværre havde han ikke mødt nogen, der syntes om noget af det ovenstående, men interesser havde folk da nok af.

// blackout

Toby Winterbottom
Toby ser lidt rundt idet at han træder ind i opholdstuen, og ser om bag på de andre for at være sikker på at de er med. Summen fra kørestolen er dog ikke til at undgå, han ser dog frem for sig igen, "Woah, her er ellers hyggeligt." Han klør sig lidt i nakken.

Eli Rafa'el Avraham
Eli krammede kassen med katten lidt og kiggede rundt nysgerrigt. "Rigtig flot." kommenterede han, og var tydeligvis nysgerrig efter at finde ud af ting om resten af skolen.

Fujiwara Miwa
Miwa var tilfreds med at have sluppet for den høje og sorthårede, denne Yuuta Akagane, som i forvejen ikke bidrog meget til samtalen. Hvis man endelig ville skille sig ud med sit udseende, måtte man have en pointe, og... Miwas eneste pointe bestod i hans fastholdelse af god orden, og det kunne ses på tøjet. Men det var et sidespring.
Han smilede af deres kommentarer. "Første og anden årgang holder til her, tredje har deres egen stue. Det er selvfølgelig i orden at besøge hinanden, men alle bliver ikke lige begejstrede," sagde han og fnøs let. Tredjeårselever kunne være tilpas skræmmende, når de havde lyst.