Som kaninen siger....

Ayase smilede roligt til den anden. Kao's arrige og kyniske side skræmte ham ikke.
"måske. Men det er sandheden." sagde han roligt og så mod den anden. Forsigtigt lagde han hånden mod den andens skulder. "hvorfor ikke prøve at give folk en chance? du overlever aldrig psykisk alene på sådan et sted som det her.." sagde han roligt og smilede venligt til den anden.
Ayase burde nok ikke blande sig. Men han følte han var nød til at gøre et eller andet for at hjælpe den anden. Det kunne ikke passe at han skulle være helt alene fordi de andre ikke havde nosser nok til at give den anden en ordenlig chance.

Kao følte sig voldsomt provokeret.. han sagde ikke noget, rørte sig ikke, førend Aya var færdig med at tale helt..
Han vendte sig om, greb fat om Aya's hage og vendte hans ansigt op mod sig.. han så ham i øjnene med et vredt, vildtrevet blik.
"Du kender ikke sandheden. Så hold kæft med dit sentimentale bullshit!" hvæste han.. han gav Aya et hårdt skub, så denne ville ende med ryggen mod en af toiletbåsenes døre.
"For at give folk en chance, skal man være nogen.. ellers nytter det ikke noget alligevel.." hvæste han, mens han tog hårdt fat om Aya's skuldre.. han stod på god afstand, strakte arme og maste den lavere dreng ind mod dørens kolde, blåt malede træ.
"Jeg er færdig med at stole på folk, fatter du det? Så du skal bare lade mig være, ligesom alle andre!"
Kaos øjne glødede intenst i vrede og arrigskab..
Men egentlig stammede alt hans vrede og arrighed fra, at han jo var så frygtelig bange for andre mennesker.. bange for at lukke nogen ind til sig.. ind til hvem? hvem var egentlig den rigtige Kao?

Ayase så forskrækket op da den anden pludselige og arrige bevægelser skubbede ham ind mod døren til en toilet bås. Han så roligt ind i den andens øjne og løftede så hånden. Han lagde den blidt den andens hånd der var knuget hårdt om Ayase's skulder.
"du er nogen. Ellers ville du ikke stå her lige nu." sagde han roligt og smilede varmt op til den anden.
Den andens greb gjorte ondt på Ayase, men lige nu skubbede han sin fysiske smerte væk og koncentrerede sig om den andens psykiske. Igen. Typisk Ayase. At skubbe sig selv væk for andre.
"fordi du ikke har fundet nogen endnu der er værd at stole på" 'kommenterede' han. Ayase mødte den andens øjne med et roligt blik, hverken frygt eller smerte var der at finde. Kun selvkontrol og standhaftighed.
"det bliver en hård verden at leve i så.."

Kao blev fustreret over Aya's so rolige væremåde.. han gav et lidt kort, halvhårdt skub mod den andens skuldre, inden han slap og trådte lidt tilbage.. men stadig med det beske blik fast plantet på ham.
"Der tager du fejl." startede han med at sige...
"Jeg er ikke nogen... jeg er en ting som bare er der.. et korpus uden nogen sjæl.." han fnøs.
"Jeg er ligeglad med hvor hård verden er.. Jeg har skrabet bunden før.. så jeg er ligeglad nu, fattet? Du skal blande dig udenom det her!" han vendte sig om igen og gik hen til spejlet..

Kao brugte ofte tid på at stirre ind i øjnene på sit eget spejlbillede.. en uenedelig søgen om at finde ud af, hvem han egentlig er...
Hvis de bliver ved med at give mig den medicin som jeg får... så ender jeg alligevel som en tankedød grøntsag om nogle år.. tænkte han med et uroligt suk..

Ayase kneb kort øjnene sammen da den anden skubbede hårdt til ham. Han sukkede så stille. "du er nogen. Et eller andet sted har du noget i dig. Ellers ville du ikke være i stand til at føle smerte og vrede. Sådan er vi mennesker skruet sammen."
Ayase's ord var rolige mens han holdte den andens blik uden at fortrække den rolige mine.
Den anden måtte virkelig havde været udsat for nogle ting som han ikke ville dele med Ayase. Det var egentlig også okay for ham, for han snakkede heller aldrig om hans grund til at han var her på stedet.
Den anden havde skrabet bunden før nævnte han. "men hvorfor så skrabe den igen?" spurgte han roligt og gik over ved den andens side. Han smilede blidt om til den anden.
Kao kunne sige alle de gange han var ligeglad.. Men et eller andet sted var han nok ikke. For ellers ville han ikke være her.

"Bland dig udenom... Jeg er alligevel så godt som dødsdømt..så bare hold snotten for dig selv, knægt.." mumlede han med en fustreret mine..
Kao havde ikke lyst til at snakke med Aya om det.. han ville ikke snakke med nogen om det, egentlig..
Den her side af Kao, var jo godt klar over personlighedsspaltningen.. Men han ville ikke anerkende det.. Det følte han ikke, at han overhovedet var i stand til..

Han lukkede øjnene.. Hvorfor gik Aya ikke? Hvorfor gav han ikke op? han havde vel set Kaos anden side... den lille barnlige side, som ikke kunne andet end at snakke med sin bamse.. Kao havde før i tiden ikke troet på sin personlighedsspaltning.. men begge hans personligheder, havde set et videoklip med hvad der skete, når man tog bamsen fra ham..Begge sider var blevet lige forfærdede..

Kao havde lyst til at græde... Men han gjorde det ikke.. istedet stod han bare med et stiftrettet blik ind i sit spejlbilledes mørkebrune øjne..

Ayase så ind i spejlet og på den måde kunne han møde den andens blik.
"vi er alle dømt til at dø." sagde Ayase roligt.
"Og desuden er du nem at gennemskue. Dine øjne skriger af smerte og din frustrerede og arrige tone viser tydeligt at du er usikker på dig selv, og du mest af alt har lyst til at skrige smerten væk." Ordene var så rolige for Ayase at sige. Han havde sikkert ikke været udsat for det samme som Kao, men at blive kastet væk fra sin mor som ikke gad have noget med en at gøre gjorte lige så ondt.

Kao mærkede raseriet boble inde i kroppen.. det sidste ord havde knap forladt Aya's læber, inden Kao vendte fronten mod ham og smækkede ham en lussing, så hård at den ville synge flere sekunder efter.
"Bland snotten udenom!! Fatter du ikke det?!" hvæste han råbende.
"Jeg har ikke bedt om din hjælp! Jeg har ikke bedt dig om noget som helst, andet end at blande dig fucking udenom og passe dig selv!"
En knyttet næve hamrede ind i spejlet med hård kraft... spejlet slog en lang sprække skråt hen over.. Kaos hånd blev siddende klistret op mod spejlet, mens hans næver rystede af fustration og vrede..
Kao kunne ikke tåle at blive konfronteret med sandheder... Han hadede det, afskyede det... Var han virkelig som en åben bog?!

Ayase kneb hårdt øjnene sammen da den anden havde stukket ham lussingen. Ayase's krop som ikke var specielt stærk i forvejen knak sammen under slaget, og det næste han mærkede bortset fra den brændende kind var gulvet. Han satte sig kort op og tog sig til kinden. Hans blik var let sløret og han fokuserede på at få det skarpere.
Da hans hoved havde vænnet sig til det rejste han sig langsomt op. Han løftede roligt hånden og tog blidt fat om den andens håndled inden han blidt sænkede den andens hånd der sad klistret op af det flækkede spejl.
Ayase var tavs. Men hans blik havde en ubehagelig rolighed over sig, til trods for den anden lige havde slået ham.

i det sekund Aya rørte Kaos hånd, trak han den til sig med et ryk og trådte bagud.
"Hold dig væk fra mig, shounen no akuma!" hvæste han beskt..
han bakkede flere skridt bagud, indtil hans ryg stødte mod bagmuren, og han gled ned at sidde..
Han lukkede sine øjne.. badeværelsesgulvets fliser var kolde og hårde... men ligenu tog Kao sig ikke af det..
han bøjede nakken en smule, holdt sin hånd ind til kroppen... hans hånd havde fået en lang rift efter spejlets revne, og blødte nu let..

Kao åbnede ikke øjnene igen, men blev bare siddende med det ene ben strakt næsten helt ud,, og det andet rimeligt tæt op til sig..
Han vidste ikke hvad han skulle sige til Aya, for at få ham til at gå.. for at få ham til at lade Kao være i fred..

Ayase trak hurtigt hånden til sig da den anden hvæste af ham igen.
Af en eller anden grund ramte den andens ord ham ikke. Han så nu roligt på Kao. "lad mig se på riften og så skal jeg nok gå." sagde han roligt og blev stående hvor han var.
Ayase havde en underlig selvkontrol. Måske fordi hans liv var for kort til at hidse sig op over ting? Han vidste det ikke. Men i situationer som denne påskønnede han den dog.
Ayase så roligt med den anden inden han kort vendte blikket mod sit spejlbillede der var flækket midt over. Hans kind var rød kunne han se, og den brændte som bare fanden faktisk..

Kao rørte sig ikke.
"Fuck af med dig.." snerrede han lavt som svar.. han knyttede den riftede hånd sammen.. stramt og fast... han havde ikke lyst til at snakke med Aya.. den møgunge skulle bare holde sig så langt væk som aldrig før!
Han sad stille sådan.. de lysebrune hårlokker sad som altid med blide krøller til højre for hans eget hoved.. egentlig var Kao ganske køn.. men det var meget sjældent at folk så det.. de så ham enten som et barn, eller som en overseriøs og altid negativ person.. begge dele var dårlige at blive set som..

"jeg går ikke før jeg har set på såret" sagde han roligt. Ayase gik over og satte sig let på hug foran Kao. "lad mig nu bare se på det.. så går jeg. Det lover jeg" sagde han roligt og løftede forsigtigt hånden og strøg kort Kao over det lysebrune hår.
Ayase's øjne hvilede bekymret på den anden. Han var hundrede procent sikker på den anden ville slå hans hånd væk og snerre et eller andet ledt til ham der omhandlede at han skule skride..
Ayase tog sig ikke af den andens ord. Ja han nærmest ignorerede dem. Han ville ikke blive skødt over dem eller noget. Det var hans liv for kort til..

Kao snerrede lavt; "Det er bare en rift, så fuck nu af med d-" han blev afbrudt da han mærkede Aya's hånd stryge over sit hår..
hans blik spærrede sig op i et nærmest rædselslagent udtryk, og han løftede de opspilede øjne, så de stirrede direkte ind i Aya's ansigt.. hans udtryk var til dels også spørgende, uforstående..
han sad nogle sekunder, inden han så sog Aya's hånd væk.
"Lad være med at røre mig." hvæste han med nu let sammenknebne øjne.
"Jeg går ikke ind for fysisk kontakt, medmindre det er med en jeg knalder.. fattet?" sagde han i en let hvæsende tone..

Ayase trak hånden til sig. Han smilede svagt, næsten usynligt. Han havde ret. Kao slog hans hånd væk og han kom med noget skrid jeg har ikke brug for sig snak..
"måske.. måske ikke" svarede han roligt og smilede varmt til den anden.
Han strøg igen kort den anden over håret med et roligt smil.
Hvad kunne den anden havde været igennem siden han var så bange af sig? Ayase undrede sig let, men den anden ville ikke snakke om det hvilket han så fuldt ud respekterede.

Kao klappede den raske hånd op og greb hårdt fat om Aya's håndled, da denne for anden gang aede ham på håret.
"Jeg bad dig lade være. Vil du måske i seng med mig?" spurgte han med et beskt udtryk i ansigtet.. Kao havde ikke nogle intentioner om at gå i seng med Aya.. han brugte det mere som en trudsel..
Kao havde kun én gang i sit liv været i seng med en anden mand... det var en voldtægt.. det ville han aldrig nogen sinde gøre igen! alene tanken fik hans mave til at trække sig sammen..
[i]Hans rolighed irritere mig![/] tænkte han bittert

Ayase så roligt mod den anden. "Nej ellers tak" svarede han roligt og mødte den andens øjne igen. Det øjeblik Kao havde tænkt tilbage på noget, afspejlede det sig straks i hans øjne. Ikke præsic hvad det var, men at det var noget ubehageligt.
Den andens breb gjorte ondt om Ayase's håndled der nærmest kun var knogle og hud. Han prøvede dog ikke at trække hånden til sig. Han lod bare den anden have fat i den. Nok også fordi det ville komme til at gøre mere ondt hvis han prøvede og den anden så ikke ville slippe den.

Kao nærmest kastede Aya's arm fra sig med de hvæsende ord; "så lad være med at røre ved mig!" han rejste sig op igen, stod nogle sekunder uden at vide hvad han egentlig skulle stille op.. men så kom svaret til ham.. han gik forbi Aya og ud i fællesstuen igen.. han gik mod sofaen hvor kaninbamsen sad.. han ville flygte.. hvis han ikke var der, kunne Aya ikke tale med ham..
i det sekund han løftede bamsen op, var det som om han faldt i søvn... og da han vågnede igen, satte han sig straks ned i sofaen, og begyndte at vugge den gamle kaninbamse frem og tilbage i armene.
"UsaUsa-chan var ensom.." sagde han med den lysgjorte stemme...
Kaos egentlige jeg var flygtet... havde gemt sig endnu engang

Ayase mærkede rykket i armen og det gav et videre ryk i skulderen. Da den anden gik ud af døren så han efter ham. Et svagt suk gled over hans læber. Han sad nogle sekunder på gulvet og tænkte over tingene. Hovedet dunkede efter den anden havde givet ham en lussing.
Langsomt rejste Ayase sig fra gulvet. Han gik ud af døren og så mod sofaen hvor Kao sad og vuggede kaninbamsen. Han måtte havde skiftet jeg igen. Et svagt smil bredte sig over hans læber.
Han bevægede sig roligt hen til Kao og smilede varmt til ham. "så er UsaUsa lavet" sagde han roligt og vippede let hovedet på skrå.

Kao så op på Aya.
"UsaUsa-chan siger at du mødte ham... den anden Kao.." sagde han pludseligt..
han holdt kaninen op foran sig igen, gjorde fagter med den mens han talte i en lysere tone.
"Gjorde han dig fortræd?"
han tog kaninen ned igen, kiggede clueless på Aya med de brune øjne..
Hans udtryk var forandret.. hvor øjnene før udstrålede en masse hemmeligheder og hengemt liv, var de nu bare fjerne og tomme for egentligt liv.. de lo bare, på en eller anden ironisk måde..

//frys D: