Staying awake, but still lost in the land of our dreams...

Tenya Johto ~
Himlen var grå, og regnen stod i stive stænger ned over området. Alligevel havde Tenya bevæget sig udenfor. Ja, han pjækkede fra timerne i dag, for han havde det ikke sådan vildt godt. Han vidste dog at det sikkert ville få konsekvenser for ham senere hen, men hans koncentration var ikke vildt god i dag, og tankerne drønede rundt i hans hoved. Derudover følte han sig utrolig sløj og træt, derfor var det nok en dårlig idé at bevæge sig udenfor. Men Tenya havde brug for den friske luft.
Regnen gennemblødte hans tøj, og det halvlange blonde hår han havde på hovedet. Hans hud så faktisk lidt bleg ud, det havde den altid været, men sjovt nok så den altid mere bleg ud når det regnede. Tenya traskede stille gennem det våde græs og dumpede ned på en bænk der stod lidt i læ under nogen træer. Hans blik gled først ned på de slidte sko, men så gled det rundt i haven han befandt sig i. Han sukkede tungt og lod panden hvile mod hans kølige hænder. Han følte sig faktisk lidt ensom, men så alligevel ikke. Han havde sin kat, men den kunne jo ikke snakke.

[ Folk er velkommen til at joine :3 ]

Eddie Abrahams

Hvem interesserede sig for sprogfag. Hvem havde brug for at kende konjuktiv. Dem og deres kasus - overflødigt tidsspilde, dét var, hvad det var. Eddie gentog dette for sig selv og i flere varianter, mens han sjokkede hen ad en af stierne i parken. Han havde hænderne i et par joggingbukser og var ikke ligefrem et skønhedssyn mellem regndråberne. Men det gik ham ikke på; i stedet argumenterede han for, for måske den hundrede gang, at det var i orden at blive væk fra japansk. For selvom han ikke ligefrem var dygtig i faget, blev det jo ikke bedre af at møde op, hans lærer bemærkede bare hans tilstedeværelse hvilket burde kunne holde ham over dumpeniveau. Det var ikke så længe siden, at skolen havde kontaktet forældrene bare for at spørge, om det var et tilfælde, at Eddie ikke dukkede op i netop japansktimerne. Og selvfølgelig var det ikke et tilfælde - japansk var røvkedeligt!
Den rødhårede fyr så skumlende op mod himlen og tænkte, at nu hvor han igen havde valgt at gøre sin fremtid mere besværlig for sig selv, kunne vejret i det mindste have været lidt bedre. Han savnede nogle ligesindede, lige så ligeglade venner som han selv, der ikke faldt til bunds over et C-. Han savnede også en bålplads med tag og en pose skumfiduser, men det kunne man altid have brug for. Orh, han savnede det hede sommervejr og drageflyverne - han savnede de brede strande fyldt til randen med solbrune mennesker og latteren i bølgekanterne og den stegende varme fra Solen. Teh, det var lige før, at kirsebærtræernes blomstring havde irriteret ham. Kunne det ikke bare blive ferie snart?
Eddie rundede et sving og fik øje på en fyr på en bænk. Han standsede, lagde hovedet lidt på skrå og overvejede bare at passere, men arh.
"Er du all right?" spurgte han i stedet og blev, lidt akavet, stående med hænderne ned langs siderne. Den anden havde ansigtet skjult i hænderne og så ud til at have siddet der længe.

Tenya sad bare og gloede ned i jorden mens han hvilede hænderne mod sin pande. Regnen havde for alvor gennemblødt den unge dreng. Han bemærkede ikke lyden af skridt med grusstien, før at en stemme brød stilheden. Tenya fik et chok, så han rettede sig hurtigt op. Hans blik landede på en rødhåret dreng et lille stykke væk. Han blinkede let med øjnene og så tænkende på drengen. Han trak svagt på skuldrene. "Ja ja." sagde han kort med et svagt skævt smil på læberne. Tenya snakkede ikke japansk, det var det sprog han var dårligst til, han snakkede derimod engelsk, hvilket han regnede med at den anden udmærket forstod, da han jo selv havde snakket engelsk før. Tenya strøg sin ene kolde hånd over hans nakke. Hans hår sad af helved til, da det var plask vådt, men for engang skyld var han ligeglad. Hans blik hvilede på drengen der stod lidt væk.

"Hm," brummede Eddie og blev stående for en stund, mens han overvejede muligheden for en samtale. Potentialet var der, eller hvad man sagde. Faktisk ville det virke lidt for underligt at fortsætte, som om intet var hændt.
Han trak en hånd op af lommen og fik uigenkaldelig lyst til at klø sig i nakken, som den anden gjorde. Han vidste ikke hvorfor, men det forekom altid meget belejligt med den slags bevægelser. I stedet rørte han let ved sit hår, og først nu bemærkede han, at det var vådt og klistret af regnen. Han traskede over det knasende grus og satte sig ved siden af den lyshårede dreng, på kanten af bænkens ryglæn, så han næsten ikke blev våd.
"Dejlig torsdag, hva?" sagde han sarkastisk og skævede til den anden. Det opmuntrede ham lidt, at han ikke var den eneste, der pjækkede fra formiddagstimerne. Eller i det mindste ikke den eneste, der var udenfor i dette gudsforladte vejr.

Tenya skævede ganske let over drengens sarkastiske bemærkning og rettede sig en smule op, så han ikke sad ligeså sammensunket som før. "Ja, den kunne ikke være bedre." sagde han ligeså sarkastisk som drengen selv havde lydt kort forinden. Tenyas blik gled kort over drengen. Hans røde hår lyste nærmest op i det grå vejr. Det havde en flammende glød over sig, det mindede lidt om hans kats pels. De havde næsten samme farve. Måske var det bare lidt ubelejligt at sammenligne denne fyr, med hans kat? Tenya skubbede tankerne fra sig og hældte hovedet en smule på skrå. Han blinkede let med de isblå øjne. "Mit navn er Tenya." sagde han så efter noget tid med tavshed, dog fandt Tenya ikke tavsheden pinlig, og det var ikke derfor at han havde brudt den ved at præsentere sig. Men det var af ren høflighed at han havde præsenteret sig overfor drengen.

"Og så er det midt i maj..." medgav Eddie med et svagt suk. Den anden svarede aldrig, men et øjeblik kiggede de på hinanden, og Eddie snublede et par dybblå øjne. Eddie tog drengens tavshed som det, det nu engang var, og så drejede drengen hovedet for at skue ud over parken. Eddie gjorde det samme. Vandet stod virkelig ned i tove, og man skulle være godt dum for at blive siddende her i længere tid. For en stund kiggede han fyren i nakken og så, at hans tøj var helt gennemblødt, og håret slaskede lige så meget som Eddies. Han havde en sjov hårfarve, sådan lidt afbleget gråhvid, men den klædte ham meget. Hans nakke var nøgen og hvid som æbleblomster, og dråberne tegnede streger ned over huden. Eddie var ved at række hånden ud for stryge over den sikker isnende kolde krop, men drengens stemme fik ham instinktivt til at trække hånden til sig og lod den hvile på knæet i stedet.
"Jeg er Eddie," sagde han og smilede skævt. Han huskede ikke at have mødt drengen før, og det var åbenbart gengældt. "Har du siddet her længe?" tilføjede han og kendte svaret.

Tenyas isblå øjne hvilede på drengen med det røde hår, som viste sig at hedde Eddie. Tenya trak ganske lidt på smilebåndet. Hans humør var ikke det bedste, bestemt ikke nu hvor det regnede, men lidt selskab kunne altid løfte hans humør en smule. Medmindre at der blev pinlig tavshed. Han trak ganske svagt på skuldrene. "Nej, jeg har mest bare gået rundt... Tror jeg har siddet her i en halv time eller sådan noget." sagde han tænkende og strøg en hånd over den ene kind, da en regndråbe kildede, ved at glide ned over hans blege kind. Hans blik hvilede roligt på Eddie, uden at det virkede som om at han stirrede. "Hvad med dig? Altså, har du gået rundt herude længe?" spurgte han stille og hældte hovedet en anelse på skrå.

Eddie fulgte hver enkelt af fyren - Tenyas - bevægelser. Eddie nikkede. "Næh, jeg skulle bare slippe væk fra japansk.. lærerne patruljerer nærmest gangene," svarede han opgivende og skævede frem for sig, men det var ikke meget, man kunne se mellem de faldende vandstriber. "Var du også på flugt, eller synes du bare om at være.. våd?" Eddie var ironisk, men nøjedes med et lille smil i mundvigen.

Tenya skævede lidt og vendte blikket lidt ned mod sine hænder. "Jeg er vel også på flugt... Af en art." sagde han tænkende og blinkede let med øjnene. Han løftede så blikket og hvilede det på drengen igen. Tenya tænkte lidt. "Det er sjovt at lærerne kigger på gange og værelser efter os, for at tvinge os til at gå til time... Men de kigger aldrig udenfor, i hvert fald ikke når det er dårligt vejr." sagde han dæmpet, uden at vide om Eddie kunne hører ham. Tenya så lige ud i luften, uden at hvile blikket på noget, andet end regnen. Vanddråber dryppede fra hans pandehår der dækkede hans pande. Dråberne landede på hans kinder, og trillede derefter ned over hans hage. Han sad bare som om at han intet bemærkede.

Eddie måtte anstrenge sig for at høre Tenya tydeligt, men han forstod i hvert fald, hvad tenya mente. "Lærere er patetiske," sagde Eddie med et strejf af vrede i stemmen. Lærere. Uforstålige uforstående udeforstående skabninger. Han tøvede et øjeblik, strøg så en hånd gennem håret og drev vandet tilbage. Under alle omstændigheder kom vejret nok ikke til at blive bedre lige foreløbigt. Ærlig talt kunne han godt være bekymret for Tenyas helbred - og sit eget.
"Vil du med tilbage? I det mindste er timerne begyndt nu." Han rømmede sig let. Han planlagde allerede nu at gå tilbage, skifte tøj og drikke varm kakao på et aflåst værelse indtil Victor kom tilbage.

Tenya så lidt på Eddie igen da han snakkede. Han sagde ikke noget selv, men studerede blot Eddie der så ud til at tænke lidt over et eller andet. Tenya sank en klump og tænkte lidt over Eddies spørgsmål. Han trak svagt på skuldrene og rettede sig en smule op. "Jaa... Okay." svarede han så roligt og trak svagt på smilebåndet. Han kom lidt efter på benene, men på ingen måde hurtigt. Han havde jo ikke spor travlt, mente han i hvert fald ikke. Men han ville sikkert blive en smule syg af at have været ude i regnen så længe, og Eddie ville måske også blive syg. Men det kom jo an på hvor godt ens immunforsvar var. Hans eget var delvist godt, men det kom an på så meget. Tenya så stille hen på Eddie igen.

Tenya smilte flere gange, og Eddie prøvede at gengælde det første, svagt og lidt forundret; han vidste ikke, hvad de smilede over, men det var heller ikke et særlig muntert smil. Da først Tenya havde rejst sig, kom den rødhårede også op at stå, og han rystede let på hovedet og hev trøjeærmerne ud over sine kolde håndled. Det var faktisk ikke særlig koldt, snarere lidt lummert. Tordenvejr om hjørnet måske. Ikke desto mindre for koldt til at hoppe rundt i badetøj.
"Går du på tredje årgang?" spurgte Eddie, bare for at få en slags samtale igang, for han var ikke helt sikker på, hvad han kunne snakke med Tenya om. Han skuttede sig let og begav sig hen over grusstien, nøje afmålt tempo som Tenyas, hvilket ikke var særlig hurtigt.

Tenya fulgte stille med Eddie, og gik i samme tempo som ham. Han trak hænderne op i ærmerne, hvilket ikke hjalp ret meget med at få lidt varme igen. Og selvom de gik, følte Tenya heller ikke at det gav ham varme. Regnen havde nærmest stjålet hans kropsvarme. Forbandet. Tenya så lidt på Eddie og nikkede ganske let. "Jep... Hvad med dig?" spurgte han og så kort op på bygningen som de langsomt nærmede sig. Derefter vendte han igen blikket mod drengen ved sin side.

"Anden," brummede Eddie og trak på skuldrene. Det betød jo, at Tenya skulle over i østfløjen. I øvrigt havde Eddie havde rigtig været i østfløjen, men han havde en teori om, at lærerne var endnu flinkere ved de ældste elever, fordi de trods alt var nået længst. "Har du gået her hele tiden? Hvor kommer du fra?" Eddie lagde hovedet let på skrå. Så vidt han vidste, kom mange først hertil i andet eller tredje år, men det var vel også det mest almindelige på en kostskole. Fagene var en smule mere individuelle, lærere var per definition striksere og for ikke at tale om alkoholreglerne, men det positive var alle de forskellige nationaliteter.

Tenya så lidt på Eddie og rystede svagt på hovedet, så de lyse våde lokker dansede omkring hans blege ansigt. "Nej, ikke hele tiden. Har gået her i lidt over 3 måneder." sagde han og skævede lidt. "Jeg kommer fra New York. Hvad med dig?" Tenyas isblå øjne virkede på et eller andet punkt altid tomme eller kølige, i nogen tilfælde måske ret gennemborende. Men ellers så var der altid et glimt i hans øjne, det var på en måde bare forsvundet på det sidste. Tenya havde mange ting at tænke over i den periode. Ikke at det var meget anderledes end andre unge, men Tenya var nu altså ret følsom. Det var dog kun ganske få personer der vidste det. Tenya vendte blikket lidt ned i jorden og sparkede til en sten der lå på stien. Den trillede skævt hen over stien, og landede i græsset. Derefter så han igen på Eddie. Anden årgang. Det betød at de skulle forskellige veje kort efter. Han tænkte lidt.

"Ah," sagde Eddie og nikkede. Så var de jo nærmest kommet samtidigt. "Virkelig?!" udbrød han så og smilede, selvom Tenyas østlige accent havde afsløret ham. Eddie havde dog forventet, at han var lidt japaner, siden navnet lød sådan. Men det kunne i hvet fald ikke ses på ham.
"Min familie er fra Sioux Falls," forklarede Eddie, "men jeg er egentlig opvokset i Østrig. Vi flyttede til Japan for fem-seks år siden." Tanken om en anden amerikaner begejstrede Eddie mere end det egentlig burde, siden de kom fra vidt forskellige ender af landet, og i øvrigt var der mange fra staterne her på skolen. Han havde bare ikke lige gjort sig bedste venner med nogle af dem, siden han rent faktisk talte et ordentligt japansk modsat så mange andre.
Et øjeblik senere åbnede Eddie den tunge hovedport og lod Tenya træde ind først. Selv trampede han lidt i måtten først, selvom de slidste vans var fuldstændig våde og snart efterlod et spor over fliserne. "Uhm, vil du med i vestfløjen? Vi har kakao," sagde han og var ude af stand til at afgøre, om Tenya ville sige ja. Eddie gad i hvert fald ikke sidde alene på værelset hvis han kunne slippe for det.

Tenya nikkede let og smilede stille. "Okay. Jeg har aldrig boet i Østrig, har kun været på skiferie... Med tvang fra familien, hader kulde" fortalte han mens han gøs ganske lidt. Tenya trådte ind af den tunge dør, da Eddie åbnede den. Tenya slæbte kort skoene hen over måtten, men det hjalp ikke, for hans sko var helt igennem drivvåde. Tenya så lidt om på Eddie og vendte sig lidt om mod ham. Det Eddie sagde, bragte endnu et lille smil frem på Tenyas læber, det havde lydt ret sjovt det han sagde. Tenya nikkede roligt. "Fristende..." sagde han afslappet og strøg en hånd gennem det våde hår, så det sad helt af helved til fordi det stadig var drivvådt. "Men ja, det vil jeg da godt." svarede han så med et lille smil hvilende i mundvigen.

"Ha! Så skulle du prøve Norge," fnes Eddie og spekulerede på, hvorfor hans forældre aldrig havde kunnet bosætte sig i et fladt land.
"Så lad os," svarede han på Tenyas godkendelse, og de begav sig op ad trappen mod den vestlige fløj.

/ Out

"Meget sjovt." sagde han ironisk til det Eddie sagde. Han smilede skævt og fulgte efter Eddie op af trappen.

~ Out.

» Lost in your eyes