Books... Books? BOOKS!

Nathan vandrede stille rundt mellem de mange bogreoler, hans skridt og stokkens tappen skabte et ganske svagt ekko når han bevægede sig rundt. Hans ene hånd gled hen over de mange bogrygge, der viste titlerne på de mange tusind bøger, som var stablet på rad og række i reolerne. Hans finger stoppede ved en gammel, godt brugt bog hvor titlen var næsten ulæselig. Han smilte for sig selv og trak bogen ud, nikkede for sig selv og gik væk fra reolen igen, nynnede dæmpet for sig selv, da han nu søgte efter et sted at læse sin bog. Hans blik blev fanget af to andre personer, den ene i en af bibliotekets mange læsestole, den anden bag ham, med en hånd på hans kind og.. Nathan stoppede op da han genkendte de to drenge, en og svag rødmen kom frem på hans kinder, inden han rømmede sig let for at gøre tegn på sin tilstedeværelse.

(AAAAWWWW *prøver at fokusere*)

Eddie halvt springer ind i biblioteket, fordi der ikke rigtig lader til at være andre udveje, da Nara-sensei kommer trippende fra den anden ende af gangen. Så snart den rødhårede er bag døren, haster han videre om bag en reol. Han har ingen trang til at snakke med sin japansklærer netop nu. Burde lærerne ikke tage på ferie, anyway? ... Nå, nej, Nara er tredje årgangs overhoved. Eddie rynker panden og passerer en lang række bøger. Biblioteket lader til at være tomt, og det kunne godt virke skræmmende, hvis ikke lysstofrørerne havde strålet upåklageligt gult fra loftet. Et øjeblik efter hører Eddie alligevel en stemme, og han bevæger sig ud på den brede hovedgang og ned mod lyden. Selskab?

Nathan hostede let og tappede sin bog let mod sin skulder. "Hej Matt, Al," hilste han og sendte dem begge et lille smil, som om det han havde set ikke var sket. Han behøvede vel ikke blande sig i andre folks sager, når han ikke ville have andre i sine. Han vippede hovedet let på skrå og betragtede tvillingerne et øjeblik. "Hvordan gik jeres eksamener?" spurgte han så, lidt for at bryde stilheden.

Eddie stak hovedet ud fra en af reolerne, hvorefter han fik øje på Nathans interessante hårfarve i nakken. Længere forude sad Alfred og Matthew. Eddie hørte ordet eksamen og konstaterede, at deres samtale kun kunne forbedres.
"Yo!" hilste han med et bredt smil og hænderne i hver sin lomme.

Nathan trak let på skuldrene og smilte til Matt. "De gik som de gik; Jeg bestod da," svarede han og drejede hovedet, da endnu en stemme blandede sig. Han smilte let og vinkede nærmest med sin bog. "Hey Eddie," hilste han med et smil, inden han så på Al. "Bare nysgerrig efter at vide om i bestod.." svarede han afslappet og tappede sin stok mod gulvet. "Du vil måske hellere snakke om et andet emne?"

Eddie smilte til Matthew og spekulerede over, hvorfor de to brødre sad sådan. Og dernæst, hvordan sådan to kunne komme fra samme kvinde. Genetik. Weird.
"Jeg ville vide det samme," tilføjede Eddie til Alfreds spørgsmål med en let rynket pande. "Hvad laver I på biblioteket klokken halv ti?"

// frys : 3

Nathan betragtede de to brødre med et lidt tænksomt udtryk i ansigtet, men sagde ikke noget. Et lille smil lyste frem på Nathans læber, da Mat nævnte at han kunne lide at læse, og han tappede let sin egen bog mod benet, som for at give sin mening uden ord. Han skiftede vægten frem og tilbage mellem sine fødder og stokken han støttede sig op af, kunne ikke rigtig finde ro i en stilling længere tid af gangen.

"M-hmm?" sagde Eddie med nysgerrighed i blikket, da Matt nævnte bøger. Det var længe siden, Eddie rent faktisk havde læst for at læse. Han undgik de fleste bøger på japansk, fordi han altid måtte hen og slå kanji op, hvis han ikke læste bøger for 12-årige. Men de få andre bøger, han havde haft med sig, var nogle, han havde læst mange gange før og ikke ville læse foreløbig; eller også var det velmente gaver fra hans familie, som han aldrig havde tænkt sig at læse én side af.
Den rødhårede gik et par skridt hen til det nærmeste bord og kantede sig op at sidde. "Hvad læser I for tiden?" spurgte han og tænkte, at hvis de rent faktisk gad læse, kunne man vel altid hente lidt inspiration. Han hvilede blikket et øjeblik på Nathan og spekulerede over, hvad den fyr ville give sig i kast med. Dernæst på Matthew.

Nathan besluttede sig i sidste ende for at hente en skammel; en af dem der næsten altid stod i vejen når man skulle finde bøger på reolerne, men som var meget nyttige hvis man skulle have en stol eller nå en bog på en af de øverste hylder. Så med bog og stok i den ene hånd fik han hevet skamlen hen til bordet og satte sig på den, lige i rette tid til at høre Als sidste kommentar. "At du kan danne dit eget billede af tingene?" foreslog han med et smil.

Eddie nikkede let og kendte ikke noget til Jordens Børn, men det lød klogt ikke desto mindre. Matts ord gav ham lyst til at gøre det samme, rejse sig og kigge rundt efter noget læseværdigt på hylderne, måske de havde John Irving eller Raymond Carver på engelsk.
Da Nathan svarede Alfred, forblev den rødhåredes blik hængende ved den den næsten-grønhårede. Drengen havde et kært og mildt smil, men ikke særlig bredt. Nathan havde ikke svaret på, hvad han læste, og Eddie følte sig ikke klogere, bare mere mystificeret over, hvad drengen égentlig foretog sig. Han kiggede herefter på Alfred for at se hans reaktion.

Nathan rystede let på hovedet af Al med et smil. "Dig om det; jeg foretrækker bøger frem for tegneserier, men hver sin smag," grinte han let og sendte Matt et smil. "Et håbløst tilfælde?" Han så over på Eddie, der havde slået røven i bordet og lige nu bare sad og fulgte samtalen. Eller, Nathan gættede da på Eddie fulgte med, selvom han ikke sagde noget; han kunne lige så godt tænke på rumvæsener, aftensmad eller hvor han nu havde gemt et eller andet.. Han blev revet fra sin lille tankestrøm da Al foreslog en leg.. Og så den leg af alle lege. Han trak let på skuldrene og kløede sig i nakken. "Jeg ved ikke rigtig.." han så over på Eddie, som ville han afgøre det for ham.

"Du er i hvert fald kommet til det rigtige land, Al," grinede Eddie muntert. Han svingede let rastløst med benene under bordkanten. Han var underholdt af at se de to brødre mundhugges. Det næste, der fik ham til at smile, var Nathaniels tøven - der selvfølgelig gav ham større lyst til at prøve.
"S, P eller K..." gentog Eddie eftertænksomt og grinte. "Det havde vi da nok sjov med i middle school. Men hvorfor ikke? Hvad med noget, der er lidt mere fornuftigt? Matthew, hvordan er dit verdensbillede?" sagde han leende, det sidste ment for sjov - selvom et svar da altid kunne gavne.

Nathan sukkede let da også Eddie gav grønt lys, og han sank lidt sammen på skamlen, en temmelig overdreven bevægelse, som meget hurtigt kunne blive teatralsk.. Hvis han gad anstrenge sig. Han støttede sine albuer på sine knæ og lænede sin hage mod sine opadvendte håndflader, så ha kunne se på dem alle sammen. Et smil gled frem på hans læber, da de to brødre begyndte at smådiskutere.

"Verdensbillede er måske en lidt hård nød at knække," medgav Eddie, men værdsatte, at fyren havde forsøgt. Nej, okay, han havde vidst ikke rigtig forsøgt. Eddie fandt det vidst bare kært alligevel. Han lagde hovedet lidt på skrå og foregav at tænke. "Så lad os starte lidt blødere op, da... Hm! Yndlingsfag og værste fag? Og hvorfor?"
Han smilede skævt og lod spørgsmålet hænge ud i rummet, så den med størst entusiasme kunne gribe spørsgmålet an. Hermed mente han Alfred. Nathan og Matt var lidt nogle dødbolde - ville de hellere holde teselskab og flattere hinandens skriftlige opgaver? Eddie, du er for grov. Han smilede muntert.

Nathan forsøgte fraværene at få sin stok til at stå af sig selv - en opgave der praktisk taget var umulig. Han så op fra sine hænder da Eddie gav et nyt spørgsmål, og tvillingerne begyndte at diskutere igen. Han lo dæmpet og fokuserede sit blik på den rødhårede Eddie. "Kreativ og sport. Kreativ fordi jeg er vild med at tegne, og sport fordi.. Ja," han understregede det sidste ved at tappe let i gulvet med sin stok.