Skoooveeen :3

Ariko Monota

Ariko gik hurtigt imellem skoven, og så sig paranoid rundt. "Nancy de er der... De prøver at få fat i mig på skolen..." mumlede han og gned så hænderne imod hinanden. Han anede ikke hvor på skolen han var, men han vidste at de ike ville kunne fange ham nær så nemt herude, end derinde. Derinde vidste de jo hvem han var. Okay. Indrømmet, han havde vidst taget et enkelt fix.
Han så lidt rundt, men endte med ikke at se hvor han gik, så han faldt over et af rødderne på det store egetræ og landede med hovedet i græsset.

"UF!"

Ariko spærrer øjnene op da han hører et bump, og får sig bakset først op og sidde, men når lige at komme på benene da drengen så går imod ham. Han spærede øjnene op, ved at se en anden. "Hvem er du!?" spurgte han panisk og pegede på ham, mens han så derefter så sig panisk rundt efter Nancy, "N-nancy hvor er du!? Du må ikke bare gå sådan!" Øjnene er glasagtige, og man kan godt se at han er påvirket af et eller andet. Han ser så straks på William, med et mistroisk blik. Han havde ikke svaret ham, han nærmede sig ham... Og hvorfor havde han en pink kanin på hovedet?

// Frys - Posten edites senere til at ha' indhold :3

(Og jeg kom så til at skrive fra Dawn's profil, sorreeeeh D: *at hun lånte min computer*)

Ariko's udtryk ændrede sig til et stort fjollet grin, da han så på kaninen der sad på hovedet af den anden. Fnis. Han løftede det ene øjenbryn, satte hovedet på skrå da drengen viste ham en notesbog. Hvad var den af?

"... hvorfor skri-åh..." han så ud som om han netop havde indset noget vigtigt. "Selvfølgelig... De lytter jo alle vegne.. Du er smart.." Han rynkede panden lidt og læste hvad der stod, ignorerede fuldkommen 'jeg er stum' delen, da den ikke fandtes i hans bevdsthed. Han kneb øjnene lidt sammen. *Wil-li-am* stavede han sig igennem og så så på drengen igen. William. Mystisk. Men han havde ikke selv noget at skrive med eller på. "..Ariko." Sagde han bare med et nik.
//Frys

Ariko så lidt på ham, da han gik væk, og endte så med at sætte sig ned hvor han var drengen vidste at de lyttede, og måske vidste han også hvorhenne det var! Så var det til hver en tid sikrere at blivei nærheden af ham, så de ikke kunne finde dem, for måske var drengen smart nok til at opholde sig et sted hvor de ikke var. Han så dog stadig rundt lidt panisk, paranoid, frygtsom, men lyste så op i et lidt større smil, og vinkede til noget der bare var luft for andre, men der for ham var en ung kvinde i 18-årsalderen. Nancy. Nancy kom hen og satte sig ved ham, "Hvad sidder du dog hér for, dumme dreng?"

"De holder øje med os..." mumlede han lavt, og slog ud med armene, "William er smart, skriver, men jeg kan ikke skrive igen..." Han så lidt på hende, mens hun så over på den blonde.

"Det skvat?"

"Han hjælper..."

Ariko sad og mumlede for og med sig selv, gned sine hænder, og talte med denne her person der så alligevel ikke var der. Men efter at Wiliam havde set over på ham, rykkede han sig alligevel nærmere, og med et sad han bagved ham og kiggede ham over skulderen.

".... det er en dame...." kommenterede han så med et grin og pegede dvask på papiret. "og du har en lyserød kanin på hovedet... Nancy si'r det ser sært ud...."

Ariko sad bare og fnes for sig selv mens han så på William tegne. Han endte dog med at finde det ret .. sært .. at William ikke talte til ham. Så han rynkede panden og meget koncentreret pokede han ham.

"... du er stille... Er de ikke væk nu? Det siger Nancy!"

Ariko rynkede utilfredst på panden, og dumpede så forover så hans pande lænedes imod Williams skulder. "Kedeligt..." Brummede han irriteret. "Ikke snakke... Det er træls... er det ikke? De andre kan godt nok ikk-... av mit hovede.. Jeg tror ikke bare der var heroin i den blanding... fuck..."

Ariko lod blikket hvile på William, mens udtrykket i den sorthåredes blik blev mere og mere ligegyldigt. Stofferne påvirkede seriøst hans system. Men det gad han nu ikke at indse. Et let gab kom fra ham da William så rykkede sig væk, og junkien løftede det ene øjenbryn og fulgte ham med blikket.

"...."

Hvor skulle han nu hen? Agh. Ariko ville ikke være alene ude i skoven, nu hvor Nancy havde ditchet ham. Han rejste sig og børstede noget ikke eksisterende græs af sine bukser, og så lidt på William inden han tog et par skridt med ham.

"Tilbage til skolen, eh? Der lytter folk bare endnu mere... Det er bare for dumt..."

Ariko løftede det ene øjenbryn da William rystede på hovedet, og fulgte den stumme dreng i hælene. Dog var han smart nok til at lade være med at trampe videre op over ham, da blondinen besluttede sig for at lave en facepalm nede i græsset. Junkien smilede lidt da kaninen hoppede væk, og gik hen og prikkede til den liggende Will. Var det ikke noget med at man ikke må sparke til folk der ligger ned? Det er muligt. Men nu havde den omtågede knægt nu heller ingen planer om at plante sin fod i ribbenene af den stumme. ".. Brug for en hånd til at komme op?"

Han retter sig op, stikker hænderne i lommen hvorefter han tager et lille firkant et eller andet op imellem to fingre og lægger den på tungen og sluger den inden han følger med William lidt igen. Verdenen eksploderede i farver igen, og han smilede fjollet og fik lyst til at synge meget højt og meget længe.

"Ah.... JEg kan godt lide at det er blevet varmt selvom at solen gemmer sig ... bag.. .den lyserøde store svamp..."