Hvor der var stille og roligt

Yuuta Akagane

Yuuta havde fået vist sit værelse og det var da pænt, nu sad han her. Det var rart at slappe af, det havde nemlig været en ret hektisk dag for ham. Han sad ret sammenkrøllet i en lænestol, fordi den var lidt for lille til hans lange krop. Hans langt stride hår, strittede som en sort manke op over stolens ryglæn. pandehåret hang ned over hans øjne og skjulte hans stikkende blik. Bare der ikke kom nogen lige nu, han havde skræmt mennesker nok for i dag. Han hørte en lille glad sang på sin Ipod, vippede lidt med foden i takt med tonerne. Der var dæmpet belysning lige i det hjørne han havde valgt, og fik ham endnu mere til at ligne et monster fra en gyserfilm.

Charlie Taylor Smith

Charlie kom glad syngene, nærmest skrålende, da han hørte en rimelig lallet sang, som han kunne. Der var ikke mange elever på skolen for tiden, mest fordi at det var sommerferie, og alle ville jo gerne hjem til deres familier. Måske skulle Charlie besøge sine bedste forældre, og så tage tilbage til skolen efter et par dage? Så skulle han måske lige kontakte dem først.
Han stoppede med at synge og så sig rundt i lokalet. Her havde han da ikke været før.
Han opdagede en skikkelse og gik overmod ham. Charlie tog sine høretelefoner ned om nakken, så han kunne høre om drengen sagde noget. Han var dog ligeglad med at slukke musikken.

Yuuta Akagane

Yuuta opdagede hurtigt at der var en anden i rummet, men han blev alligevel ret forskrækket. Han hev selv musikken ud af sine ører for ikke at være uhøflig. Han rejste sig langsomt, for ikke at virke klodset. Men han havde ikke tænkt på at den langsomme bevægelse kombineret med hans sorte hår ned i hans øjne, var en dårlig kombination. som en stor sort skygge tårnede sig sig op over den yngre dreng. Han var godt og vel lidt over 30 cm højere end den anden, og deroppe fra kunne han se ned på drengen med sine uhyggelige opspærrede øjne.

Charlie kiggede overrasket på den høje mørke fyr. Han kiggede kort mundlamt på den høje fyr, mens han blinkede med sine lyseblå øjne.
"HEJ! Jeg hedder Charlie, hvad hedder du? Og hvor er jeg?" sagde Charlie og smilede stort. Han lod sig ikke påvirke af Yuutas udséende. Han havde nemlig hørt noget om, at man ikke skulle bedømme en bog ud fra dens udséende, selvom han normalt altid valgte billedbøger, når han skulle læse bøger. Men det var vidst også noget relateret til mennesker. Sådan noget gad han ikke tænke på.

Yuuta Akagane

Yuuta sagde først ikke noget gloede først bare. "Hej.. " fik han sagt med en dyb stemme "Jeg.. hedder Yuuta.. " Han viste ikke hvad han skulle stille op, han kunne godt se på den anden at han var lidt overrasket, men til hans lettelse så han ikke ud til at være skræmt. "..... opholdstue" var det eneste man kunne få fat i, fordi han mumlede. De fleste troede at det var ren og skær cool'ness at han var så kortfattet, og han var ligeglad, men virkeligheden var den at han var for genert til at sige ret meget mere end det aller højest nødvendige. for selvom han lignede en seriemorder, der lige havde myrdet 20 mennesker og gloede på en som om man var den næste i rækken, så var han i virkeligheden bare genert, og de opspærrede øjne skyltes ren og skær frygt.

"Det er østfløjen ikke? Derfor jeg ikke kunne genkende stedet," sagde Charlie rimelig hurtigt, til trods for hans dårlig japansk, som havde en tydelig skotsk/brittisk accent. Han foretrak tilgengæld også at snakke engelsk, men det var mest med de normalt engelsk snakkende mennesker han gjorde det med.
"Er du fra en gyser film, eller en krimi eller sådan et eller andet. Du ser meget dyster ud." Charlie grinede bare af det han selv sagde. Ikke fordi der var noget at grine af, men han havde fået sukker, og der lå stadig nogle slikkepinde i hans lommer.

Yuuta Akagane

Yuuta blev super nedtrykt over hans kommentar, man kunne næsten fornemme den sorte sky af fortvivlelse over hans hoved. "n..nej.. jeg er bare mig" stammede ham. Han hadede virkelig sit udseende, hvorfor skulle han også lige være blevet født med så uhyggeligt et ansigt??. Han turde ikke rigtig se den anden i øjnene, men forsøgte dog at tage mod til sig. " ..Hvilken årgang er du fra?"
Yuuta var indfødt japaner så det japanske sprog var derfor hans modersmål, engelsk derimod var han pæn dårlig til. Han kunne høre på den anden at han var udlænding, men fordi han var dårlig til sprog kunne han ikke placere hvilket land. Den yngre drengs latter var smittende, det var rart at høre at nogen kunne grine mens han var i nærheden.
Han gjorde virkelig sit bedste for at få uhyggelighed ned på et minimum, for han ville virkelig gerne have venner her på det nye sted.

"Jeg er fra 1., og bliver der nok noget tid endnu, siden jeg dumpede, da vi havde eksamener," sagde Charlie dumt. "Det var især i japansk de lå lavt... men er du lige startet, siden jeg ikke har... øhhhm.. set dig her?" Ligesom Yuuta ville Charlie gerne have venner. Han ville tilgengæld bare have flere venner, og Yuuta virkede da okay. Bortset fra at han var lidt stille i forhold til hvad Charlie var vant til, men det var næsten alle godt nok. Hans søstre var meget højrystede sammen med ham, men de var flere 1000 km. væk fra ham.

Yuuta Akagane

Yuuta bed sig i tungen. Kom nu Yuu, vær' lidt udadvendt! Han forsøgte at smile, men kom egentlig bare til at ligne en bidsk bjørn. "d.. det er jeg ked af at høre" sagde han lavet. og øh nej.. jeg er lige startet, jeg kom i dag faktisk" Det var vist den længste sætning havde havde sagt siden han kom til skolen, han var næsten stolt af sig selv. Yuuta var vant til højrystede personer, hans egen familie skændes tit, mest bare for sjov, men det gjorde dem ikke mindre højrystede. Han tog igen mod til sig. "..Jeg er lige starter på 3 årgang, eller jeg kommer til at tilbringe sommerferien her inden ..mens mine forældre får styr på det nye hus.

//Frys

"Uuuuhhh... Er I flyttet? Er det ikke en smule irriterende?" Charlie tog en slikkepind op af sin lomme, og efter han havde taget papiret af, proppede han den ind i munden.
Charlie havde virklig nydt at han havde fået nye slikkepinde.
Han lagde sit hoved lidt på skrå, for at se ordentlig på Yuuta. Jo, Yuuta lignede en seriemorder, men Charlie havde da fundet ud af, at det var han ikke. Lidt stille, men det var okay, selvom han foretrak nogle der var lidt mere som ham.

Yuuta Akagane

"Um.. ja, vi flyttede til Tokyo for en måned siden. men det er nu okay" Han var glad for at det var lykkedes ham at føre en nogenlunde samtale. ".. Jeg kommer oprindeligt fra en mindre by" Derude var han vant til at folk undgik ham på grund af hans uhyggelige udseende, folk var blevet pisseskræmt over at møde ham, et stort mørkt moster. Af samme grund var den en kæmpe omvæltning for ham at komme til en skole, hvor dem han havde mødt hidtil ikke så ud til at blive synderligt overrasket over at møde ham. Måske var folk omkrig Tokyo generelt mere tolerante. Han kiggede på den Charlie da han stak en slikkepind i munden, den så god ud. Nu turde han godt kigge lidt nærmere på ham.

"Cool, selv bor jeg originalt i Skotland," det endte med at Charlie sagde Skotland på engelsk, da han hele tiden glemte det japanske ord for det.
Charlie opdagede Yuutas opmærksomhed. "Vil du også gerne have en slikkepind?" spurgte Charlie, da han som sagt stadig havde en masse på sig, som han normalt havde. Charlie var ikke ligefrem grådig, kan kunne godt lide at dele med folk, han ville dog altid selv have den sidste.

Yuuta Akagane

Yuuta nikkede, okay så vidste han da hvor han var fra. "..Hvordan er det der? jeg har aldrig været uden for landet før" Hans familie brød sig ikke rigtig om at rejse, og det var heller ikke særlig tit de havde råd. Kun Yuuta var den eneste af dem som gerne ville rejse, men han var alt for genert til at gøre det alene.
Yuutas ansigt lyste op da han fik tilbudt en slikkepind "..ja tak" sagde han høfligt og glad. Den anden så rart ud, og hans syntes godt om hans tøjstil. Det var så dejlig fuld af farver, gid han dog kunne gå i sådan noget

Charlie rakte Yuuta en slikkepind, han fik fisket op af lommen.
"Hmm... Der sker ikke så meget, til trods for at jeg bor i Edinburgh, som jeg tror, er Skotlands største by... geografi har aldrig været min stærke side," sagde Charlie grinende. "Der er dog en masse turister der, og de bliver altid forvirret når man taler scottish." Charlie grinte lidt af sig selv.
"Hvis du gerne vil ud og rejse, så kan du da godt tage med mig næste gang. Der nemlig ingen problemer med penge. Det er mere det at fange min familie, når man kan komme hjem, da de har det med at rejse. I hvert fald i sommerferien."

Yuuta Akagane

Yuuta tog glad imod slikkepinden, den var pakket ind i noget skinnende pair og havde røde blomster på. Cute, tænkte han og pakkede den ud. Den smagte sødt, hans elskede søde sager. Men det kom lidt bag på ham at den anden sådan uden videre inviterede ham med, man kunne ikke se det på ham, men han var meget glad. I stedet for en gal bjørn lignede han nu kun en kat der skød ryg. "virkelig?.. det ville jeg meget gerne"
Yuuta elskede at lære om andre lande, også selvom han aldrig havde været længere væk hjemmefra.

"Men mine forældre er vidst i Amerika for tiden, så kan ikke få fat på dem," sagde Charlie næsten eftertænksomt, selvom han ikke rigtig tænkte over det. Hans forældree kom nok heller ikke til at vide, at han inviterede Yuuta på ferie med dem, før de faktisk skulle på ferie sammen. Charlie fik jo lov til at næsten alt, så der var ikke nogen forskel. Han elskede at være et rigmandsbarn. Ikke fordi han virkede så forkælet igen.

Yuuta Akagane

"Hmm" brummede ham, det måtte være fedt at have mange penge. "Men er det ikke.. ensomt?" Yuuta selv havde ikke ret mange andre venner end sin familie, af samme grund kunne han ikke selv undvære dem. "um.." han ville gerne snakke noget mere med den farvestrålende dreng, men han vidste ikke helt hvad han skulle sige for at holde samtalen i gang. "..har du nogen.. hobby?" var det eneste han uoriginalt kunne finde på.

"Nej, jeg har jo mine søskende, selvom mine søstre er sjovere end min tvillingebror... Hobbyer? Hmm.." Charlie var lidt overrasket over spørgsmålet, for det spørgsmål havde han faktisk ikke fået et stykke tid. "Jeg kan godt lide atletik, men dyrker det ikke mere, jeg elsker også musik... Ellers tror jeg ikke rigtig der er noget. Hvad med dig? Har du nogen hobby?" spurgte Charlie Yuuta, da Charlie faktisk var meget fascineret af den ældre dreng, fordi han var så forskellig fra Charlie, og hans udseende og personlighed passede ikke sammen.

Yuuta Akagane

"em.." Yuuta blev genert igen og så ned, han strøg han klo lignende hånd igennem hans kulsorte hår. Lige umiddelbart, altså ud fra hvordan han så ud, skulle man tro at han var typen der elskede metal musik blandet med mishandlingen af små dyr. Men skindet bedrog. "Jeg elsker at lave mad.. især desserter!.. jeg kan også godt lide at sy.. og læse digte" sagde han mens han så ned på sine tær, håbende at den anden ikke ville synes det var alt for nørdet. "..Kan du spille på noget?" spurgte han afledende.

"Wow..." kom det fra Charlie, mens han kiggede forbløffet på Yuuta, og ignorerrede fuldstændig emneskiftet. "Jeg havde ikke regnet med at du kunne lide at sy," sagde Charlie grinende. "Og siden du kan lave mad, kan du så ikke på et eller andet tidspunkt prøve at lave en dessert til mig?"
Charlie gned sig lidt i øjet, dog ikke så meget, at hans makeup blev tværet ud. Charlie kunne ligeså godt være en pige, med sådan som han opførte sig generelt.

Yuuta Akagane

Yuuta lyste op igen, på den gode måde. "det.. vil jeg meget gerne" sagde han og smilede endelig noget der lignede et rigtigt smil. Faktisk var Yuutas største mål i livet at blive den perfekte husmor. Der bare bare lige den lille detalje at han var et bjerg af en dreng, altså i højden, overhovedet ikke feminin.. og han lignede enhvers værste mareridt.
Han var begyndt at slappe af i drengens nærvær. "hvis du har noget tøj som er gået i stykker kan jeg ordne det for dig"

"Så skal du næsten have hele min garderobe, selvom jeg altid ender med en idé, så det ligner det er meningen." Charlie var ikke ligefrem god til at passe på sit tøj, men han kunne altid få nyt, så det gjorde ham ikke så meget.
Det gik op for Charlie, at hans musik stadig kørte, så han tog hurtigt sin iPod op og slukkede den, så den ikke blev ved med at larme helt vildt.
Siden Charlie havde fået spist hele slikkepinden, begyndte han at lege med sin tungepiercing.

Yuuta Akagane

Yuuta smilede "du siger bare til hvis det er"
Han ville gerne have snakket mere med drengen, men han var kommet i tanke om noget. ".. undskyld Charlie, men jeg bliver nød til at gå.. jeg har lovet min mor at ringe.." han så helt underkastet ud, fordi han ikke havde lyst til at gå, nu hvor det var lykkedes ham a snakke med en som ikke løb skrigende væk.
Han bukkede som undskyldning og bakkede hen mod døren, han ville være alt andet en uhøflig. "m..men jeg håber da vi ses igen sagde han håbefuldt og satte kursen mod sit værelse.

//Out

//Out - Er for doven til at skrive et indlæg xD