sweeping insensitivity of this still life. mmm whatcha say?

Edmund H. Abrahams
Eddie lå henslængt i sofaen. Han havde en halvgammel shonen-manga foldet over maven, noget fra hans tid som tolvårig. Det havde ikke hittet så meget hos ham i starten, fordi han, trods alderen mangaerne var beregnet til, havde været alt for dårlig til at læse japansk. Men med tiden vænnde han sig til det. Det var oven i købet en perfekt undskyldning for forældre. "Ikke nu, mor, kan du ikke se at jeg øver mig i at læse!"
Lige nu læste Eddie ikke. Han havde hovedet lagt på armlænet og skubbet skoene af fødderne (de var smidt ved siden af sofaen). Hans øjne var lukkede, og han prøvede at ignorere den samtale, der foregik i den anden ende af opholdsstuen. Et øjeblik senere rejste de andre sig op, lød det som, og stemmerne døde hen. Eddie rykkede lidt på sin cd-afspiller.

Tenya Johto ~

Tenya traskede ned af gangen, skubbede døren op indtil opholdsstuen og traskede ind i opholdsstuen. Han så sig kort omkring, og lagde knapt nok mærke til det røde hår der tittede frem ved det ene armlæn på en sofa. Han sukkede kort og bevægede sig hen til sofaen, rundt om armlænet for at smide sig ned. Men lige inden han ville sætte sig, fik han så øje på Eddie, der var kommet ham i forkøbet og lå og slængede sig på sofaen. Tenya løftede en hånd og strøg den gennem det blonde hår med et skævt smil. "Ehm... Hej." hilste han så tænkende.

Eddie rynkede brynene ved lyden af en stemme og åbnede modvilligt øjnene. Det var meget lyst i opholdsstuen, alt for meget lyst. "... wha?" Han prøvede at lukke farverne ude. "Tenya...?"
Den rødhårede tog en hånd til hovedet og gnubbede sig let på kinden, mens han humpede sig mere op at sidde.

Tenya skævede let og dumpede ned i sofaen da der blev plads. "Sidst jeg tjekkede, var det i hvert fald mit navn." svarede han roligt, lettere drillende måske. Han så lidt ned, men så op på Eddie, der så ret så sløset ud i ansigtet. Tenya puffede noget vildfarent hår væk fra sin pande og trak kort på smilebåndet. Han trak benene op til sig, så han sad i skrædderstilling. Han tænkte lidt på om Eddie mon ønskede at snakke med ham lige nu. Njah, han ville vel sige det hvis Tenya skulle gå.

"Håhåhå," brummede Eddie og lagde hovedet bagover. "Hold kæft mand, hvor er jeg træt."
Han missede med øjnene og gad ikke rigtig se på Tenya, siden han også vidste, hvordan denne så ud. Han havde dog ikke noget imod selskab... tværtimod kunne det måske få ham til at holde lidt længere. "Er du ikke taget på ferie endnu," tilføjede han.

Tenya skævede til Eddie og så lidt mod vinduet, hvor solen stadig skinnede udenfor. Han tænkte lidt. "Nej, jeg skal ikke på ferie..." fortalte han kort og lænede sig tilbage. Han blinkede lidt med øjnene. Han vendte stille blikket mod Eddie. Han lænede sig en anelse mod ham, så han kunne nå ham og prikke til ham. "Kuk kuk, Snorken..." mumlede han med et skævt smil om læberne.

Eddie fnøs over Tenyas kommentar og rykkede lidt på sig. Hans musik var løbet ud, og han trak headset'et ned om halsen. "Jeg blev vækket klokken okay, m'kay? Skide pedel, der ville ha' os til at flytte nu, så han ku' gøre rent til de nye elever... som for helved først kommer til august... er flyttet ind i 208." Eddie prøvede at undertrykke en gaben, hvad der mislykkedes.
"Hvorfor ska' du ikke på ferie?"

"nånånå..." mumlede Tenya stille og rykkede sig tilbage i sit hjørne af sofaen. Tenya pillede kort ved sine negle mens han tænkte. 208? Det var jo kun to døre væk fra Tenya. Men det vidste Eddie vel godt. Tenya skjulte et gab bag håndryggen og blinkede let med øjnene. Han var egentlig også træt. Han gad bare ikke sove, han ville ikke være alene, ensom... Han ville have nogen at snakke med. Han havde da fået en værelseskammerat, men havde endnu ikke mødt ham endnu. Tenya så lidt hen på Eddie, med et tænkende blik. "jeg gider ikke være sammen med min familie." svarede han dæmpet.

"Familier..." sukkede Eddie opgivende, "... er belastende."
Han åbnede øjnene på klem for at betragte Tenya, der så lige så tænksom og ubehjælpelig ud som altid. Lige så fjern i blikket, som om han tænkte på nogle langt dybere og alvorligere ting, end Eddie kunne forestille sig. tenyas familie lød ubehagelig. Den rødhårede hostede.
"Er du også søvnig?" spurgte han med et svagt, blidt smil. Tenyas lyse øjne var omgivet af mørklilla og sort, omend ganske tyndt, som om nogen havde lagt et fint lag støv under øjenlågene.

Tenya rystede svagt på hovedet. "nej, jeg gaber bare for sjov." sagde han ironisk. Lige efter han havde sagt det, gabte han igen. Han rystede svagt på hovedet og rodede sig i håret. Uanset hvor meget han gjorde det, ville hans hår stadig sidde skide godt. Det var egentlig sjovt. Tenya vendte blikket mod Eddie, og skævede let til den rødhårede. Han rykkede kort på sig, som om han satte sig til rette. Han orkede heller ikke at rejse sig op, for at liste tilbage til værelset. Selvom der ikke var langt, så var Tenya vildt doven når han var træt.

Eddie satte sig op, selvom bevægelsen gjorde ham bare en anelse svimmel. Åh, søvnighed. Åh, søvn. Han brummede grinende af Tenyas bemærkning, som mest var sjov, fordi Eddie var træt. "Aww," sagde han og tog benene til sig, så han kunne sidde lige ved siden af Tenya og lægge hovedet mod fyrens skulder. "Du kan være pude på fuldtid," bemærkede han elskværdigt. "Du har garanteret også været oppe fra klokken seks, ikke? Sindssyge A-mennesker."

Tenya blinkede søvnigt med øjnene, indtil han mærkede noget på sin skulder. Han drejede blikket lidt, og fik øje på Eddies hoved på hans skulder. Han smilede let af hans ord. "Sikke en underlig karriere at få... Pude på fuldtid..." mumlede han og så ud i luften, som om han lige var kommet i tanke om noget. Tenya lænede hovedet lidt tilbage. Tenya kom med en lille utilfreds lyd. "Jeg sov faktisk til 09:16, at du ved det... Har intet imod at stå tidligt op, hvis det behøves, men ellers så vil jeg altså helst sove længe." forklarede han. Han plaprede bare løs, dog dæmpet, og det beviste bare at han var helt vildt træt. Og smadret i hovedet.

Den pludselige overflod af ord fik Eddie til at klukke, selvom han kun opfattede omkring en tredjedel af det, der blev sagt. "Ja, ja... jeg er glad for, jeg ikke er kommet på værelse med dig," sagde han drillende, "du står garanteret op og laver dine morgenøvelser hver dag... yoga, garanteret..." Han kunne underholde sig selv med disse forestillinger, især virkede det komisk at se Tenya for sig med benene bøjet til nakken. Nåeh, well.

Tenya grinede ganske dæmpet. "Tak for det... Det var sødt sagt." sagde han drillende og klappede blidt Eddie lidt på hovedet. Han lukkede øjnene i. "Jeg laver ikke yoga, eller nogen anden form for morgenøvelser. Det er jeg sku for doven til." mumlede han dæmpet, sank en klump. Tenya åbnede øjnene lidt igen. Tenya lod næsten ikke mærke til at han var Eddies hovedpude mere. Han var helt vildt søvnig, at det var helt sygt. Tenya blinkede med øjnene, for at kvikke lidt op. Uden held.

Eddie lo også, da han blev klappet som et andet muldyr. Han så ikke Tenya lukke øjnene, men hans egne gled umærkeligt i, da han ikke behøvede at holde øje med nogen længere. Han mærkede tydeligt Tenyas kraveben mod sin hage, skarpt og uden meget fylde omkring, hverken fedt eller muskler. Hvis den slags overhoved sad ved et kraveben. "Nej..?" mumlede han, "du er ellers så ganske slim."

/ frys : 3

Tenya rynkede ganske svagt på næsen da Eddie kaldte ham ganske slim. Ja, det var han vel også, men han trænede ikke helt vildt. "Jeg er vegetar." begyndte han først og kvalte et gab. Han blinkede kort med øjnene, før han lukkede dem igen. "Også er jeg bare heldig med at fedtet sætter sig de rigtige steder." tilføjede han lettere drilsk. Men egentlig også ret seriøst. Men at han var vegetar var jo også med til at gøre, at han var ganske tynd, uden at være for tynd selvfølgelig.

"Vegetar," udbrød Eddie tørt, men nu han tænkte over det, gav det ganske god mening. Tenya var garanteret den sidste på kloden, der ville bestille en stor, rød oksesteak. Den rødhårede brummede over den sidste kommentar og sank dybere i mørket, søvnen. Det ville ikke genere ham, om han bare kunne sove her, med Tenya som hovedpude og en blød sofa, der udgjorde det for madras.

Tenya smilede kort af den rødhårede da han brummede. Tenya sad bare helt stille, som en statue. Han var også godt på vej til at falde i søvn. Langsomt begyndte han at døse hen, men så slog han modvilligt øjnene op. Men kun ganske kort tid efter, gled hans øjne igen. Hans hjerne skreg nærmest på, at han skulle falde i søvn. Han følte sig nærmest svimmel af træthed. Tenya trak vejret helt roligt, og var også helt afslappet. Det var næsten typisk Tenya. Han sov altid som en baby. Dog ikke en der vågnede hver 4. time, men sådan en der bare kunne sove i flere timer, uden at man hørte noget som helst til ham. Han sov altid utrolig tungt.

I takt med, at stilheden spirede frem i opholdsstuen, sank Eddie mere sammen. Han var ikke selv klar over det, men rettede alligevel lidt på Tenyas skulder for at gøre den en tand blødere, hvad der selvfølgelig ikke lykkedes, men det føltes bedre. Han holdt op med at tænke på noget konkret, og i stedet dansede gule og lilla felter for hans øjne; langsomt døsede han hen. Tidsfornemmelsen forsvandt. Han blundede.

Tenya døsede langsomt hen, ganske kort efter at stilheden havde lagt sig over opholdsstuen.

Der gik nogle timer. Da de første solstråler skinnede ind gennem gardinerne, vågnede Tenya. Han brummede dovent for sig selv og blinkede sløvt med øjnene. Udenfor var der et gyldent, varmt skær. Klokken måtte ikke være særlig mange, højest 6 om morgenen. Tenya sukkede stille, og bemærkede så at han ikke var i sin seng. Han sad i opholdsstuen, med Eddie boblende mod hans ene skulder. Tenya løftede sin ene hånd og lod den løbe gennem sit blonde hår. Han var en anelse forvirret, men kom så i tanke om aftenen forinden. De måtte have faldet i søvn. Tenya skævede kort og drejede hovedet mod vinduet. Det var først nu at han bemærkede smerten i sin nakken. Han skar en grimasse og tog sig lidt til nakken. Han skulle aldrig sidde op og sove mere. Det gjorde jo ondt.

» Just get away from my life (♥)