You are my sunshine, my only sunshine...

Charlie Taylor Smith

Charlie kom gående og sang selvfølgelig, og højt nok til at dem han passerede kigge underligt på ham. Det var ikke fordi det lød dårligt, det var bare underligt at se ham gå og synge sådan, men han var ligeglad. Han havde ingen idé om hvor han var på vej hen, da han var for glad til at gide at tænke på det. Der var ikke en grund til at være glad, han var det bare. Han opdagede ikke engang Tenya, da Charlie nærmede sig den ældre dreng og hans crush, selvom det var Dominic der havde gjort ham opmærksom på det.

Heldigvis for Tenya hørte Charlie ham og stoppede med at synge. Han havde dog ikke hørt Tenya, hvis han havde haft høretelefoner på, da Charlie jo plejede at høre høj musik. Utrolig nok var han ikke blevet døv endnu, eller fået dårligere hørelse.
"Hej Tenya!" udbrød Charlie og gik over og smed sig på græsset ved siden af Tenya.
Selvom det var varmt, så havde Charlie bukser på ned til midten af benene, da han var rimelig bleg, og det vidte han også godt, tilgengæld havde han en tanktop på, så det ikke blev alt for varmt for ham. Dog var det igen prydet af farver.

"Bare fordi jeg dumpede, betyder det ikke at jeg er en stump," sagde Charlie og prøvede at lyde fornærmet, selvom det ikke gik for godt.
"Og hvis jeg er en stump, så er du en oldgammel... øhmm... ting?" Charlie vidste ikke hvilket et ord han skulle bruge, da han jo ikke var den skarpeste kniv i skuffen og det vidste alle han havde mødt, faktisk alle dem der havde gået i hans klasse, og hans venner fra andre steder, selv dem han havde mødt over nettet.
"Gad vide hvor min familie er... måske kommer du på besøg... hmm..."

Charlie begyndte nærmest at hvine, da Tenya så fornærmet ud, men brød så ud i latter, da Tenya puffede ham i maven. Charlie i en nøddeskal.
Charlie så grinende på Tenya og pustede kort noget at hans pandehår ud af øjnene, indtil han kom i tanke om, at han jo havde sat alt håret i morges, og derfor var det ikke let at få fjernet, og slet ikke, hvis man bare pustede til det. Selvom han var blevet klippet for nyligt, så var det stadig en smule langt, men ikke ligeså langt. Farverne var tilgengæld meget kraftigere siden de sidst havde set hinanden.

"Næsten alle er taget hjem til deres familie, så det er klart," sagde Charlie grinende. "Men jeg er her heldigvis til at synge og underholde alle." Charlie havde ikke helt forstået at de ikke kun grinte fordi han var underholdende, men også fordi han opførte sig så dumt, som han nu engang gjorde.
Han lod sin ene hånd køre gennem sit hår, selvom det var meget stift, men han havde lært, at det så mere normalt ud, hvis han kørte sin hånd igennem det bagerste, selvom det til tider faldt sammen pga. det.

"De er på ferie et eller andet sted, og jeg gider ikke rigtig tage hjem til mine bedsteforældre for at være i Skotland, og gider virkelig heller ikke på ferie. Så jeg har bare tænkt mig at blive på skolen indtil de kommer tilbage til Skotland, og hvem ved hvornår det er," sagde Charlie og trak kort på skuldrene. Han savnede egentlig sin familie, men han tog det ikke så tungt. Han havde jo stadig sine venner på skolen, og han ville jo tage hjem til jul uanset hvad.

"Det er for langt ude i fremtiden," grinte Charlie, for han havde ikke rigtig gjort sig nogen tanke om det. Han ville bare leve i nuet. "Men hvis jeg skulle vælge lige nu, så ville det nok være musiker eller designer." Charlie var meget kreativt anlagt, det var derfor han havde hængt et opslag op omkring at starte et skoleband, han havde dog ikke tjekket det for nyligt, så han vidste ikke om der var nogen der havde svaret. Måske skulle han gå derop senere for at tjekke. Han havde efterhånden fået nogenlunde styr på hvor de forskellige ting, hvis han tænkte sig grundigt om.

Charlie satte sig også rigtig op, som gjorde at de kæder han havde hængede på hans lavtaljede bukser klingede kort.
"Såååhh..." sagde Charlie og trak det ud og prøvede at finde på noget at tale om. "Lyst til at tage med mig til byen en af dagene? Har ikke rigtig været uden for skolen i lang tid, og siden jeg jo ikke tager tilbage til Skotland foreløbig, kan jeg ligeså godt, prøve at tage til Tokyo... Der er Tokyo vi ligger tæt på, ikke?"

"Ellers kan du godt låne af mig. Jeg har masser af penge. Mine forældre er overbevist om at jeg ikke har nok konstant. Så jeg er endt med rimelig mange penge. Hvis jeg kan huske koden til at hæve penge," sagde han så eftertænksomt. Det ville være lidt dumt, hvis Charlie ikke kunne huske koden til sit eget kort, men han havde ikke brugt det er i lang tid, så han kunne godt have glemt den fuldkommen, han havde heldigvis nogen penge i sin pung oppe på værelset.