Faglitteratur

- Vicente E. Floyd -

Vicente sad ved et lille rundt bord i faglitteratur afdelingen. Han sad med næsen dybt begravet i en bog, hvilket var et meget sjældent syn. Han havde siddet der længe, og dem der kendte ham, havde troet at de havde forvekslet ham med en anden. Han sad med en stor tung bog, og så ud til at være dybt koncentreret - hvilket han også var. Han havde de sidste par dage været helt ved siden af sig selv. Han vidste ikke hvad han skulle stille op med sine følelser for Chris, og vidste slet ikke om han burde opsøge ham. I stedet sad han nu her, med næsen i en historie-bog han aldrig i sine vildeste fantasier, nogle sinde havde forestillet sig at han ville læse - frivilligt.
Han sad foroverbøjet over bogen, så det ville ikke være relativt nemt at genkende ham før man kom tæt på. Ikke at dette var planlagt - Det var sådan set mere bare et tilfælde.

Chris kom gående, for at lede efter nogle flere historiebøger. Han havde læst alle dem på sit værelse, så dem havde han afleveret igen. Desværre fandt han ingen af bøgerne interessante, og dét var usædvanligt for Chris. Chris fandt alt historie interessant, i hvert fald normalt.
"Vicente?" udbrød Chris pludselig, da han så den ældre dreng.

- Vicente E. Floyd -

Vicente var dybt koncentreret, men faldt hurtigt ud af denne koncentration da han hørte drengens stemme. Han smækkede hurtigt bogen i af ren refleks, og kiggede op, med et neutralt ansigtsudtryk. Dog begyndte han hurtigt at smile let. "Hey" sagde han roligt, og skubbede bogen til side, før han rejste sig op. "Jeg ville sige; sjovt at møde dig her, men på den anden side så ville det være det første sted jeg ville lede efter dig" sagde han drillende, med et smil på læben. Han havde virkelig savnet hans smukke øjne.

"Hej," sagde Chris og smilte også til Vicente. "Jeg har faktisk ikke været her så meget på det sidste, så vidst du havde ledt efter mig, så ville det her ikke være det bedste sted." Chris sagde dog ikke noget om årsagen, da Vicente nok godt kunne regne det ud. Chris havde også haft brug for at tænke over tingene.
"Men hvordan går det?" sagde Chris lidt prøvende. Det virkede lidt mærkeligt for Chris at snakke med Vicente.

- Vicente E. Floyd -

Vicente lænede sig mod bordet "Det går fint. Jeg prøvede at læse i den her bog, men jeg kan stadigvæk ikke se hvad det er du finder så spændende" sagde han drillende. Og tog bogen op, han satte den på plads i sin hylde. "Hvordan går det med dig?" spurgte han akavet og betragtede drengen. Han var virkelig smuk.

Chris trak på skuldrene, og lod sit blik glide over på bogen, for at tjekke ud hvilken bog det var.
"Helt fint. Har tænkt over tingene," sagde Chris og tog en bog ved siden af den Vicente satte ind ud. Han vendte sig om og kiggede på Vicente, med den nye bog i hånden.
Chris skubbede sin hat lidt op, så man bedre kunne se hans ansigt, selvom hans hår stadig dækkede noget.

- Vicente E. Floyd -

Han så på ham. Havde krydset sine ben og arme. Vicente var meget høj, så han måtte stå meget skrå bagud for at kunne hvilke sig på bordet. "Mh?" han så på drengen, hans eget hår dækkede også tit hans øjne, og hvor irriterende det end var, så kunne han aldrig få taget sig sammen til at klippe det. Men nu havde han pænt fejet det til siden. Bogens titel var "historiske højdepunkter igennem tiden", og var næsten lige så bred som folkeregisteret. Men også kun næsten.

"Har du tænkt over det?" spurgte Chris og håbede virkelig at Vicente havde tænkt voer det hele. For Chris kunne ikke rigtig bestemme for dem begge. Og hvad var der egentlig at bestemme? Om de skulle gøre noget ved deres følelser eller bare blive venner? Var det det de skulle tænke over, eller skulle Vicente bare prøve at finde ud af sine følelser, mens Chris allerede var opslugt af sine egne?

- Vicente E. Floyd -

Vicente rejste sig nu endelig op, og gik hen til drengen. Han trykkede lidt sine knoer mod drengen kind, og strøg ham nedaf kæben. "Jeg kan virkelig godt lide dig" sagde han så roligt, men så en smule usikker ud "Men jeg tror ikke det vil gå" sagde han så, og trak sig lidt tilbage "Jeg er ikke skabt til at være i forhold. Jeg ville slet ikke være rigtig" sagde han, og lænede sig nu mod bordet igen. Selvom han havde lyst til at springe i det med begge ben, vidste han godt inderst inde at han bare ikke var typen.

Chris fik kuldegysninger af berøring, men det kom lidt af et chok med hvad Vicente sagde.
"Hvad mener du med det? Hvordan kan man ikke være skabt til at være i forhold?" spurgte Chris forundret, og måske en lille smule fornærmet og... sur? Chris kunne ikke lide den afvisning han havde fået. Han kunne overhoved ikke lide den måde.

- Vicente E. Floyd -

Vicente så på ham og sukkede let "Det er svært at forklare" han trak let på skuldrene. "Jeg tror bare ikke at jeg i sidste ende vil kunne holde mig til én. Selvom jeg gerne ville" han så på ham, med et skævt smil "Og du syntes ikke typen til åbne forhold" sagde han, og kunne ikke forstå de ord som ud af hans mund. Nu havde han sagt det. At han kunne lide ham. At han ville have ham. Nu var der ingen vej udenom.

"Jeg kan normalt ikke give folk hvad de vil have, fordi jeg ikke kan lide nærkontakt," sagde Chris. "Jeg ville gerne prøve at overkomme det for dig, men...." Han gik i stå med sætningen. Han kiggede trist ned i gulvet. Chris skulle nok bare have lidt tid til at acceptere det, og så kunne han komme over det. Sådan var det altid.

- Vicente E. Floyd -

Vicente vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. "Men?" spurgte han så, og prøvede at fange drengens blik. Men hvad?
Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, for han havde lyst til at sige til Chris at han ville vente på ham så længe det skulle være, men han vidste at det ville være en løgn. Han kendte sig selv for godt.

Han nægtede at kigge Vicente i øjne, det ville Chris ikke kunne klare lige nu. "Du vil ikke engang prøve," kom det hviskende fra ham. Selvom Chris havde lyst, så græd han ikke. Hvis Chris bare havde fået at vide fra starten at Vicente ikke kunne, så ville det her ikke være sket.
"Jeg kan komme mig over det," sagde Chris så højt nok til at man ikke skulle spidse øre for at høre det. Chris kiggede dog ikke op endnu.

- Vicente E. Floyd -

Vicente bed sig i læben. Hvorfor havde han nu gjort Chris ked af det? Det var vel også det eneste han kunne finde ud af. "Chris.." Sagde han roligt, satte sig på hug for at kunne se op, og fange hans blik "Jeg vil hellere end gerne prøve - tro mig, men jeg vil ikke såre dig" sagde han og så alvorlig ud "Jeg har aldrig prøvet det før, og det gør mig bare.... Usikker" sagde han roligt, og prøvede at stryge noget af Chris' hår væk. "Jeg vil gerne prøve Chris. Du er virkelig speciel. Men hvad hvis jeg ender med ikke at kunne? Så vil du jo hade mig?" Han brød sig ikke om tanken.

Vicente fik fanget Chris' blik. "Jeg vil ikke hade dig," sagde Chris stille med en trist undertone. "Men du ved ikke om du kan, hvis du ikke har prøvet det?" Chris ville gerne prøve og se, om deres forhold kunne fungere, og hvis det ikke kunne, så kunne de vel bare være venner i stedet for. Han ville dog ikke presse Vicente til noget.

- Vicente E. Floyd -

Vicente trak på skuldrene "Det ved jeg heller ikke. Jeg ville bare ikke kunne lide pludselig ikke at kunne snakke med dig" sagde han og så på ham. "Jeg vil gerne gøre det for din skyld" han strøg drengen over kinden igen "Og så må du også prøve for min? Okay?" det var ikke svært at gennemskue hvad han hentydede til. Ikke ligefrem at de behøvede at have sex med det samme, men at han måtte prøve at overvinde sin frygt for Vicentes'... Kærtegn..

"Okay," sagde Chris med et lille smil. Han fik stadig kuldegysninger over at Vicente bare rørte hans kind. Og der var også noget inden i ham der skreg 'han vil slå dig!', selvom Chris nu prøvede at ignorere det. Han kunne ikke blive ved med at blive styret af frygten, og Vicente kunne ligeså godt hjælpe ham.

- Vicente E. Floyd -

Han betragtede drengen. Vidste ikke hvor langt han kunne gå lige nu. Han lod sin hånd glide bag drengens nakke, lod sine lange fingre sno sig ind i drengens nakkehår. Han havde lyst til at kysse ham og elske med ham, men han vidste at han også måtte prøve at beherske sig. I stedet prøvede han blot at fange drengens blik. For at fortælle ham de ting han ikke kunne sige med ord. Han kastede et varmt og kærligt blik på ham. Holdte det længe før han lukkede sine øjne og forsigtigt trykkede sin pande imod Chris'. Han følte sig utrolig kærlig.

Chris kunne nærmest høre sit hoved skrige at han skulle løbe væk, men han prøvede at blive stående, og ikke flygte, men siden de stod relativt tæt, i hvert fald ifølge Chris, så burde Vicente godt kunne mærke, at Chris var begyndt at ryste. Ikke ryste som i når han hørte og så kvinder, men bare ryste af utryghed.

- Vicente E. Floyd -

Vicente trak sig lidt tilbage "Lad os prøve noget andet" sagde han roligt, og trak en stol hen til sig. Han satte sig på den. "Prøv du at stryge min kind istedet" sagde han, i håb om at drengen ikke ville finde det lige så ubehageligt selv at røre ved Vicente. Og det ville være en god start på at vænne drengen til kontakt. Men selvfølgelig vidste han ikke om Chris kunne håndtere det heller.

Chris rakte hånden ud og nåede kun lige at røre Vicente, før han trak den tilbage. Han var for bange. Chris kunne ikke selv tage initiativet til det. Det var hårdt nok for ham at skulle lade vær med at bakke væk, når Vicente kom for tæt på.

- Vicente E. Floyd -

Vicente accepterede det. Og så blot på ham "Måske skal vi bare lave noget sjovt sammen i dag i stedet for?" sagde han roligt, rejste sig op, og skubbede stolen ind igen. Han ville gerne være sammen med ham lidt endnu. Især nu hvor det - mere eller mindre - var i et forhold. I hvert fald hvis det stod til ham.

"Det er nok en god idé," sagde Chris og smilede. Han kunne god mærke, at han nok havde fået en lidt anden opfattelse af Vicente efter det der var sket. Chris' blå øjne hvilede på Vicentes ansigt, mens Chris nærmest tog alle detaljer i Vicentes ansigt i betragtning.
"Men før vi rigtig kan gøre noget, så skal jeg lige låne denne her," sagde Chris med et smil.

- Vicente E. Floyd -

Vicente havde et meget feminint ansigt. Hans øjenvipper var kraftige, han havde babyhud, hans læber fyldige, og hans næse forholdsvis lille. Han var hvad man ville kalde en 'køn' dreng. Men Vicentes' udseende var vidst også det eneste der var 'kønt' ved ham.
Selv blev han tiltrukket af kønne øjne, hvilket var noget Chris i den grad ejede. Men selvfølgelig var det ikke det eneste ved drengen han fandt speciel.
Han smilede roligt, og kunne ikke lade være med at ryste på hovedet af ham. "Nørd" sagde han drillende, og rejste sig fra stolen. Han stilte sig ved drengens side, og betragtede bogen. "Hvad skal vi så lave bagefter?"