270 - Vicente E. Floyd

Værelset er helt rent. Det ligner næsten at ingen bor der.
I reolen står nogle få bøger udover skolebøgerne. Bøger, hvis omslag ikke røber noget om indholdet. Futonen er pænt redt, og det eneste der faktisk røber, at nogle sover og tilbringer sin tid her, hver dag, er askebæret, der står halvfyldt i vindueskarmen. Rummet dufter svagt af røg, men dufter ellers ren.
Man kan sige meget om værelsets ejer, men han går meget op i at tingene er ryddelige. Hans sengebetræk er hjemmebragt, helt fra England, og selvom det er vasket mange gange siden, lugter det stadigvæk svagt af ægte Engelsk the når det er bedst, og især rigtig meget af ejermanden. Værelset røber ikke de mange hemmeligheder om drengens næsten daglige affærer, og det er tydeligt hvis man vidste det, at man nemt kan konkludere at han skifter sengetøj - hver gang.
Så den eneste duft der hænger ved er hans egen, og det er sådan han bedst han lide det. Og det er den selvsamme duft der igennem tiden har fortryllet mange ængstelige drengehjerter. Den dejlige duft af Vicente Elias Floyd.

- Vicente E. Floyd -

Vicente sparkede døren op, varsomt for ikke at smadre døren, og for ikke at tabe den besvimede dreng. Han var stadigvæk vred efter hændelserne, men var kølet en smule af, og koncentrerede sig nu kun om Chris.
Han lagde drengen på futonen, og satte sig selv på gulvet ved siden af. Så selvsikker som han havde følt sig tidligere, ligeså usikker følte han sig nu. Han havde aldrig taget sig sådan af et andet menneske før, og han var nervøs over det. Han fumlede med cigaretpakken, og tabte lighteren op til flere gange. Glemte næsten helt at åbne vinduet, hvilken han akkurart nåede inden han fik cigaretten ordentligt i gang.

Chris gav ikke en lyd fra sig, da han blev lagt ned. Der gik lidt tid, før han kom til bevidsthed, og han krøb sig straks sammen. Han manglede den tryghed han havde følt, selv da han var bevidstløs.
"Vicente..." kom det hviskende fra den kun halv bevidste dreng. Grunden til at han sagde det, var kun pga. hans instinkter, og det der havde givet ham tryghed, var noget der hed det. Det sagde hans hjerne i hvert fald.

- Vicente E. Floyd -

Det gav et sæt i Vicente. Han rykkede sig straks nærmere. Vidste ikke ham han skulle knuge drengen ind til sig, eller lade ham være. Hans fobi for kontakt forvirrede ham. Han strøg roligt drengen over håret "Jeg er lige her" sagde han roligt. Vicente havde en meget original stemme. Hvis man kunne kalde det sådan. Han havde en meget hæs stemme, på den gode måde altså. En rigtig sangstemme, trods han aldrig i hele sit liv havde haft fornøjelsen af at synge, den slags pjat interesserede ham overhovedet ikke. Lige således med musik, som han aldrig lyttede til.
"Hun er væk" sagde han roligt "Der er kun du og jeg"

I en hurtig bevægelse var Chris oppe og sidde og krammede sig indtil Vicente. Det var et af disse særlige tilfælde hvor Chris havde brug for noget trygt at holde sig indtil, og hvis det var et menneske han virkelig holdte af, var det godt for ham.
"Jeg var så bange," hviskede Chris, mens der løb tårer fra hans øjne, men det kunne man ikke se, for Chris havde nærmest boret sit ansigt ind i Vicentes bryst.
Hans hat lå på gulvet, da den var faldet af, så Vicente havde frit udsyn til Chris kulsorte asiater hår.

- Vicente E. Floyd -

Vicente strøg ham over håret, og lagde en forsigtig arm om hans skuldre. "Jeg er ked af at jeg lod det ske" han havde lyst til at kysse drengen på håret, men lod være. "Hun får aldrig lov til at krumme så meget som et enkelt lille hår på dit hovede, i mit nærvær igen, det lover jeg Chris" han fortsatte sine kærlige strøg af drengens hår.
Han var virkelig blevet forelsket i drengen, men han kunne også mærke en stigende trang til at have lyst til ham, hvilket virkelig var begyndt at gå ham på. Han vidste at han havde rodet sig ud i noget han ikke kunne håndtere, og tanken skræmmede ham, for han ville ikke miste Chris.

Chris nikkede og kiggede op på Vicente. Pga. den tilstand Chris var i i øjeblikket, gjorde at han virkelig fik lyst til at kysse Vicente.
Chris var ikke bange for nærkontakten, fordi han stadig var skræmt, og det gjorde at han kunne sidde så tæt på Vicenete, uden Chris blev bange.
Der gik lidt tid, hvor Chris med sine blanke øjne bare kiggede på Vicente, men pludselig lagde han sin ene hånd på Vicentes kind og kyssede ham blidt på munden.

- Vicente E. Floyd -

Vicente spærrede øjnene op. Hvad?

Han lagde roligt sine arme omkring drengen, og gengældte blidt hans kys. Han havde tænkt på det mange gange, og det føltes endnu bedre end han havde forestillet sig.
Det kys, han flere gange før havde prøvet at stjæle, som han nu, fik foræret i stedet.

Chris holdte det blidt og uskyldig, men brød det så, og lagde sit hoved mod Vicentes skulder. Det kunne stadig mærkes at Chris rystede lidt, over alt der var sket, og han var heller ikke hel sig selv.
"Jeg er bange Vicente," kom det hviskende fra Chris, selvom Chris tydeligvis var blevet lidt roligere, end han havde været blot få minutter forinden. Vicente havde tydeligvis den effekt på ham, og lige nu var Vicente ved at få alle Chris' tanker over på ham, i stedet for stedmoderen.

- Vicente E. Floyd -

"Ingen kan røre dig nu" forsikrede han ham om, og kyssede drengen på panden. "Jeg beskytter dig" sagde han og priste sig lykkelig over de timer han havde brugt i idrætshallen. Selvom han godt vidste, at styrke ikke var alt, og at han selvfølgelig ikke kunne vogte over Chris døgnet rundt, hvor meget han end gerne ville. Men han kunne passe på ham lige nu, og det var det der betød aller mest.

Chris nød bare den tryghed han fandt hos Vicente. I normale omstændigheder ville Chris aldrig have søgt SÅ meget nærkontakt.
"Du vil altid beskytte mig ikke?" spurgte Chris ligeså stille og indåndede duften af Vicente. Den stakkels lille dreng kunne ikke tænke klart, og det var derfor han sagde sådan nogle ting. Han vidste jo godt, at Vicente ikke kunne beskytte ham forevig.

- Vicente E. Floyd -

"Så længe du er hos mig" forsikrede han ham om og kyssede ham igen på panden. Holdte bare drengen ind til sig, og nød endelig at have ham i sine arme. Selvom han inderst inde ville have mere. Men han kunne styre sig - for nu.
"Har du lyst til at sove her i nat?" spurgte han så, og havde helt ærligt ingen skumle bagtanker. Han havde bare ikke lyst til at slippe ham, og især ikke nu hvor drengens stedmoder var på lur. Eller hvad man nu ville sige.

Chris nikkede stille. Han havde ikke lyst til at forlade Vicente, uanset hvor egoistisk det lød. I princippet var det jo Chris' problem at han var så rædselsslagen for sin stedmor og generelt kvinder, men alligevel viste Vicente sin omsorg. Ikke så underligt, når de jo var kærester, men Chris havde lidt glemt den omsorg man fik, når nogen holdte af en.

- Vicente E. Floyd -

Vicente strøg ham blidt over håret. "Jeg lukker lige døren" sagde han, før han lod sig glide fra drengen, og rejste sig for at lukke døren. Døren gik i med et - klik - og Vicente lagde sig ved siden af drengen. Han betragtede ham.
Han følte sig pludselig udmattet, og lukkede sine øjne et øjeblik, da de føltes underligt tunge.

Chris lagde sig bare ved Vicente. Stadig med hans hoved lidt omtumlet. Han ville sikkert være vildt bange når han vågnede den næste morgen, men det tænkte han ikke over lige nu, og det var nok også det der skulle til, for at han overvandt sin frygt for nærkontakt, selv når han var helt sig selv.
Chris var selv træt, så han lod sine egne øjne glide i, og falde i søvn.

- Vicente E. Floyd -

Vicente nussede blidt drengen i håret før han lukkede sine øjne i. Det var ikke meningen at han ville falde i søvn, men det skete ligesom bare. Han faldt i en dyb søvn, og krammede drengen ind til sig i søvne.

//Out

- Vicente E. Floyd -

Vicente kom ind med Chris. Han låste døren efter sig, men forsikrede Chris om at han ikke havde skumle bagtanker. "Det er bare hvis nu lærerne alligevel tænker at de vil tjekke" forsikrede han ham om, og fandt så en elkedel frem fra sin dragkiste. Han satte den til stikkontakten og satte den på bordet. Ved siden af sengen stod en flaske uåbnet kildevand som han hældte i kedlen, og satte den til at koge. Han ledte længe efter noget i sin kiste, før han fandt en pose med nogle sjove spiraler på. Derudover fandt han også noget chokolade og lagde frem på bordet, og fandt to krus.

Chris nikkede og kiggede på det Vicente havde gang i, det virkede meget forvirrende for Chris i øjeblikket. Han var lidt omtumlet over det der var sket, selvom der ikke rigtig var sket noget.
Han blev stående der, hvor han stod, for ikke at stå i vejen for Vicente, selvom han nok ikke ville stå i vejen, hvis han gik over til bordet, om ikke andet særlig meget.
Han vippede lidt frem og tilbage på fødderne, inden han endelig tog sig sammen og gik lidt tættere på bordet, så han bedre kunne se hvad Vicente havde gang i.

- Vicente E. Floyd -

"Sæt dig endelig ned" sagde han og nikkede mod en tom siddepude ved det lave japanerbord. Da vandet kogede brækkede han to stykker chokolade og ploppede ned i krusene. Derefter hændte han noget af posens indhold ned i dem, og hældte til sidst vandet i. Han fandt to skeer og rørte rundt i indholdet. Sørgede for at chokoladen var helt smeltet før han rakte drengen kruset "Varmt chokolade hjælper altid på mig hvis jeg har haft meget at tænke på" sagde han og tog et sip af kakaoen. Den var dejlig varm, og chokoladen hjalp på at det ikke blev vandet eller for sødt.

Chris satte sig ned og tog imod kakaoen, og selvom han ikke var den der var mest begejstret for søde ting, nød han den varme kakao.
"Du er god til at lave det," sagde Chris med et smil til den ældre dreng. Han havde ikke lyst til at bringe det de sagde oppe på taget op. Det var for ubehageligt for i hvert fald Chris, da han følte det kun var hans skyld.
Han drak sin kakao meget langsomt, fordi den var så varm.

- Vicente E. Floyd -

Vicente sad med sin kakao. Han plejede altid at putte mørkt chokolade i for at tage den søde smag. Han lænede sig op af muren bag sig. "Tak" sagde han blot og satte koppen fra sig. Han vidste ikke helt hvad næste del i planen bestod af. Men han skulle nok finde på et eller andet. Håbede han i hvert fald.

Chris var selv blevet færdig og satte også koppen fra sig. Han vidste ikke hvad han skulle sige og gøre. Det var blevet så akavet efter det med at de havde sovet sammen, men kun fordi at Chris var gået i panik.
Han kløede sig i nakken, og endnu engang skjulte hans hår og kasket hans smukke, blå øjne. Det lagde Chris dog ikke meget mærke til, da han kiggede ned i gulvet.

- Vicente E. Floyd -

Han drak det sidste kakao, og kravlede hen i sengen. "Nå men.." han kløede sig lidt på skulderen. Vidste absolut ikke hvad han skulle sige, og havde ikke planlagt at det skulle være så akavet. "Hvis du har lyst til at blive, så må du godt" sagde han så blot.

Chris nikkede, men det gik ikke lang tid, før han udbrød, hvad de begge havde fornemmet. "Det her er virkelig akavet..." Han kiggede på Vicente. De måtte finde på et eller andet, så det ikke var ligeså akavet, for det her kunne Chris i hvert fald ikke holde ud. Ikke fordi det ville være meget bedre, hvis han gik hen på sit eget værelse, for så tænkte han bare på det alene.

- Vicente E. Floyd -

Vicente skævede lidt mod døren "Du har ret" han rejste sig op, og gik hen til en lille højtaler sat til sin computer. Han søgte ind til youtube, men vidste ikke hvad han skulle sætte på. Han interesserede sig ikke rigtig for musik. Han skrev "dancing music" i søgefeltet, og tog det første og bedte der ligne noget klassisk og ikke techno. Han skruede ned for lyden da de søde rolige klassiske toner strømmede ud af højtaleren. Han rakte ud efter drengen "lad og arbejde på at bryde barrieren" sagde han og hentydede til at han ville danse med ham. "Du må undskylde at jeg ikke aner noget som helst om at danse"