musik by night

-Moritz le´muse- (bare hop ind en eller anden)

Fra musiklokalet idag kunne hørers en yderst smuk lyd af en violin der spillede stille og rolig melodier. Til tider blev der også sunget til, en meget lys drenge stemme der kunne nå ret højt op i tonerne. Det var Mori der havde besluttet sig for han nok heller måtte øve, han skulle jo holde det ved lige til tider. Han stod helt i sin egen lille verden i rummet, det var første gang han rigtigt spillede på skolens grund normalt plejede han at gøre det ude i det fri fordi han ikke ville havde nogen hørte ham. Men det var ved at være aften så der var ikke rigtig nogle på den gang lokalet lå, så han skulle nok ikke bekymre sig for meget.

Moritz var meget koncentreret, men da døren åbnede sig kiggede han mod den og så efter lidt tid Calebs hoved og blev ret forskrækket, ham igen! Han blev ret overrasket og spillede en tone forkert og stoppede så. Han kigggede på ham. "Hey" sagde han og vinkede kort "hvad laver du her?" spurgte han stille og syntes han blev ved med at løbe ind i caleb. Han kiggede lidt på ham og syntes det var ret sjovt på en eller anden måde, han smillede og kiggede på ham.
Han liggede violinen fra sig og forstod ikke hvorfor han kun kunne se hans hoved. Men han ville også være blevet forskrækket vis han bare havde gået ind.

Moritz smillede og kiggede på caleb "ah okay" sagde han og så på ham. Han gik roligt over til ham og fik den der pinlig følelse igen, men han kiggede så på ham og rystede lidt på hovedet og sagde "nej det behøvs du ikke, var alligevel ved at være færdig. " han kløede sig lidt i håret. Han var alligevel gået lidt for sig selv, han snakkede dog med sin roomate men det havde været svært at få venner i sin egen klasse. Da han var mindre end alle de andre.

han kiggede lidt på caleb, og tænkte de vel ligeså godt kunne tåge rundt sammen , han havde intet at lave og var langt fra træt og caleb virkede jo flink. "tak" sagde han og kiggede sig omkring. Han var også ret stille han vidste ikke helt hvad han skulle sige så det endte med han kiggede mod døren, måske skulle han bare gå, men det virkede så uhøfligt. "øm det er ved at være sent" sagde han stille og kløede sig i nakken.

Edmund H. Abrahams
Eddie sad i et af de mindre øvelokaler. Han havde udvalgt sig pladsen ved klaveret - de andre instrumenter var sådan set ikke nogle, han mestrede særlig godt. Well, han kunne da et par akkorder på guitar... det var ikke, fordi bas var så voldsomt besværligt... men han skulle ikke nyde noget af den cello dér.
På klaverbænken alt for langt fra tangenterne, fordi hans ben ikke rigtig kunne være under klaviaturet, slog han et par akkorder an i vilkårlig rækkefølge. Han havde forsøgt sig med at huske noget fra sin gamle undervisning - næsten forgæves. De første tre takter af Måneskinssonaten: det lød ualmindelig flot, men det kunne han ikke gentage i en evighed. I stedet var det, han forsøgte sig med, lidt down-to-earth improvisering på rene c-mols-akkorder. Han havde sammenknebne øjne. Fingrene var stive og langsomme, og han havde ikke den store kontrol over styrken. Han var klædt i en skrigorange t-shirt og mørke jeans, og armene var let lyserøde - de rødhårede forbandelse i sommerperioden.

-Moritz Le'muse-
Moritz sad på sit værelse helt alene, kede sig helt vildt. Han kiggede lidt rundt, han kunne vel godt sove lidt måske? Nej vent. Han var slet ikke træt, han var lys vågen, så det var en dum idee. Men han huskede så på at han havde glemt sin violin i musik lokallet, vis der skulle ske noget med den ville hans forældre slå ham ihjel! Selvom de var rige, var de virkelig nærrige. Han rejste sig op og strækkede sig kort hvorefter at han gik mod musiklokallet. Moritz havde en hvid skjorte på og et par sorte bukser, man kunne godt se hans ben var ret tynde. Han gik stille og roligt derind og så med det samme den rødhårede dreng der spillede lidt klaver. Han stod i døren og overvejede om han skulle sige noget eller bare hente sin violin som han havde glemt.

Edmund H. Abrahams
Eddie gav op. Hans tankerække var i hvert fald ikke hurtig nok til at spille noget, der lød sammenhængende. Han lod hånden blive hængende på tre toner og spekulerede på sit næste træk; et øjeblik senere fandt han hvad han formodede var et E (det var det), og han spillede temaet i Für Elise med højre hånd. Venstre... dér... rigtigt? Rigtigt. Han hævede øjenbrynene og klarede til sin overraskelse det hele per hukommelse. Noget forsvandt åbenbart langsommere end andet.
Først da han gik i stå igen, få sekunder senere, bemærkede han en knagen fra døren og drejede hovedet. Det var en lidt ældre fyr end Eddie selv, med kortpjusket hår og spinkel, lang krop, yderligere fremhævet af tøjet. "Jamen g'aften," sagde Eddie muntert og grinede, fordi han havde formået at ydmyge sig selv med sit dårlige klaverspil.

Moritz kiggede på ham og sagde af automatisk høflighed " Godaften" Med et lille smil. Han gik nu helt ind i musiklokallet og gik over til sin violin som han samlede op " Havde glemt min violin da jeg spillede tidliger " sagde han og kiggede på ham og stod lidt stille. Han kunne godt lide hans klaver spil, man kunne godt høre han ikke var proffesionel, men det lød godt. Moritz var selv hvad man nok kunne kalde proffesionel til violin og tæt på hvad angår harpe og klaver. Men violinen var nu hans stærke side.

"Nåeh.." Eddie fulgte nysgerrigt fyren med øjnene. Han havde ikke set den anden før. "Spiller du violin? Wauw." Han smilede skævt og kiggede på det lille instrument. Utroligt hvad man kunne få ud af en kasse, en pind og et par strenge.
Hans stirren vedblev et par øjeblikke, før han indså, at fyren ville gå igen - og han hurtigt tilføjede: "Hvis du skulle bruge rummet her, kan jeg godt smutte... jeg er alligevel pænt elendig til det her." Han fnøs let.

Moritz nikkede til det med at spille violin. " Ja og også klaver og lidt harpe..." sagde han blot og smillede til den fremmede. Han havde aldrig rigtigt set ham før. Han kiggede lidt på ham , igen flere der var højere end ham... men det var fint nok moritz havde intet imod at være lille. Han rystede en smule med hovedet " nej skulle jeg ikke, kede mig bare så tænkte jeg ligeså godt kunne hente den" Sagde Moritz og ville heller ikke havde fået ham til at gå vis han nu skulle havde øvet sig.

"Holy," udbrød Eddie med rynket pande. Nogen havde tydeligvis brugt deres barndom fornuftigt, mens vi andre havde leget i mudderet.
Han rykkede ud på kanten af klaverbænken, stadig med det brede smil om læben. "Må jeg ikke høre dig spille? Du må være rimelig hardcore, hvis du kan så meget." Den rødhåredes tonefald var drillende. Han havde ikke mødt så mange andre musikinteresserede på skolen, selvom lokalerne i den grad var der; måske hængte han bare ud med de forkerte mennesker. I hvert fald gik han ud fra, at fyren spillede klassisk, når det nu lige var violin. Eller country? Nok ikke.

moritz fnissede lidt af hans reaktion på en sød og venlig måde, han virkede nu rigtig venlig syntes Moritz. Så han smillede bare glad dda han sagde at han ville høre ham spille. " jo" sagde han og gik stille og roligt over og sad sig ved siden af ham på klaverbænken. " Oh... Mit navn er foresten moritz" Sagde han og kiggede på ham, hvorefter han lod blikket falde ned på klaveret. "hvad vil du høre?" spurgte han og kunne en del sange så kunne da godt være han kunne en han kunne lide.

Eddie rykkede til side, så fyren kunne få det meste af bænken. Han var mildt bekymret for, om han ville blive stukket i øjet med buen. "Moritz," gentog han og nikkede en enkelt gang, "jeg hedder Eddie." Han trak på skuldrene af spørgsmålet.
"Hvad end, du kan lide at spille?"

Moritz kunne tydeligt se at eddie heller ikke var fra japan. Der var en del fra udlandet der faktisk. Det var altid rart at man ikke var den eneste der var det. " Hyggeligt at møde dig eddie" sagde han og lagde sin violin fra sig. Han kunne godt se eddie havde rykket sig væk. Sikkert fordi han troede at Moritz ville spille violin. Men nej han havde mere lyst til at spille klaver. Han tænkte sig lidt om og spillede så noget man let kunne genkende. 'hit the road jack' . Han var ret hardcore til klaver så det lød rigtig godt.

( missar kaldte den tråd jeg havde med hende det O.o siden har jeg haft den på hjernen)

(aww! xD jeg kan ikke lade være med at høre 'bigmouth strikes again', nu jeg er i den tråd. o_o hit the rooad Jack~)

Eddie smilede som svar. Han lagde hovedet lidt på skrå, da Moritz ikke tog violinen op, men i stedet stak hænderne til klaviaturet og begyndte at spille. Det tog ikke ret mange sekunder, før Eddie grinte ved genkendelsen af sangen.
Da Moritz sluttede, klappede han leende i hænderne som det eneste bifald. "Fedt," sagde han smilende. For et par sekunder var han i tvivl om, hvad han skulle spørge om - klasse, hjemland, mere musik? "Hvorfor har jeg ikke set dig før?" endte han med at sige med let sammenknebne øjne, som for at placere Moritz i en kasse i baghovedet.

Moritz kunne ikke lade vær med at smile over hans spørgsmål, hvordan kunne man svare på det? Men han fandt til sidst på noget " Jeg er heller ikke særlig stor så måske er det derfor" Han så lidt tænkende ud et kort øjeblik. Men fik så sit normale udtryk tilbage i ansigtet. Han tog sine hænder væk fra klaveret og strøg lidt af sit pjuskede hår tilbage der generede ham. " hvad klasse skal du til at gå i?" spurgte Moritz, ham selv skulle til at gå ud af skolen efter feriens slut, selvom han overvejede at se om skolen ville tage ham i praktik eller noget, han havde nemlig ikke lyst til at forlade den og hans karaktere var jo fantastiske.

"Tsk, det er dét," svarede Eddie smilende og rykkede sig lidt på stolen, så han bedre kunne følge fyrens ansigtsudtryk. Han gnubbede sig let på armen.
"3. R. Det sidste år..." Et dramatisk suk undslap hans læber bare ved ordet 'sidste'. Det ville blive noget så rart at slippe for flere lektioner i japansk. Eddie havde selvfølgelig ikke medregnet, at han på enhver uddannelse i Japan ville blive nødt til at forbedre sit sprog under alle omstændigheder, men den tid den sorg.
"Hvad med dig?" Fyren lignede langtfra en af de nye.

Moritz sukkede og sagde " Jeg er færdig med 3.årgang her efter sommerferien, ved virkelig ikke hvad jeg vil give mig til" sagde han og trak lidt på skuldrende. Han kunne tage hjem og blive musikker, ellers kunne han prøve at blive lærer som han faktisk gerne ville. Men han vidste det ikke helt endnu, måske var der også en mulighed han slet ikke havde tænkt på? " Det blir lidt trist at skulle forlade skolen..." Sagde han og så lidt ned i jorden.

Eddies hoved faldt langsomt på skrå, mens Moritz snakkede. "Trist?!" gentog han mistroisk, "hvad skal det nu betyde? Det er da det, vi har ventet på siden børnehaveklassen!" Han lo af Moritz' underlige syn på tingene. Selvom Eddie også godt kunne blive nostalgisk, kunne han ikke blive så bekymret over den slags.
"Hva, de kan garanteret bruge en vikar eller sådan noget... en køkken-assistens." Eddie tænkte. "En gartner! Nej, der er vidst en gartner?"

(du er velkommen til at afslutte, pufling : D jeg vil smutte i seng, sov godt. ^w^)

Moritz begyndte at grine lidt over Eddies reaktion i starten og sagde så " ja men jeg er kun 16 år, jeg syntes bare det er lidt for tidligt..." han trak på skuldrende og vidste at vis han havde været lidt ældre havde han nok haft modet til at komme ud i verden. " Hmmm.... det kunne godt være... men de har en vikar, måske burde jeg se om jeg kunne komme i praktik eller noget i den still? " han smillede glad over Eddies forvirring, det var nu sjovt. " Hehe ja det har de vidst" sagde han. Moritz kiggede lidt op på klokken og så så på eddie " Men jeg vil smutte, det har været hyggeligt at snakke med dig " moritz smillede og rejste sig op og tog sin violin "vi ses " sagde han og vinkede mens han gik ud //Out