I et af de blå øvelokaler

Eddie fulgte drengens bevægelser med øjnene.
,,Keyboard," svarede han og lod fingrene hvile på tangenterne lidt endnu, selvom han ærlig talt ikke havde nogen anelse om, hvad han skulle spille. Han plejede ikke at kunne huske ret meget uden noder, og med noder var han ikke engang særlig hurtig. Han var bedre til at høre sig frem.
Hvad Charlie spillede, vidste Eddie ikke, men han kunne da høre tonerne. Noget forsøgsvis ramte han det samme på klaveret. Hvor sølle. Han smilede ad sin egen elendighed.

Charlie Taylor Smith

Charlie stoppede med at spille på guitaren.
"Man skulle jo næsten starte et band, med alle de interessante ting her er," sagde Charlie grinende, og satte guitaren fra sig og rendte hen, og krammede Eddie udenvidere. Det var ikke rigtig nogen grund til krammet, han gjorde det bare.

,,Tjo," begyndte Eddie og så nysgerrigt til, da Charlie kom rendende, men et øjeblik efter følte han sig noget omklamret. ,,Whoah," mumlede han ,,hvorfor det?" Eddie sad stadig på klaverbænken, så det var om noget akavet, og Eddie kunne ikke engang kramme rigtig igen. Ikke fordi han havde lyst til... orh, altså.

Charlie Taylor Smith

Charlie gav slip på Eddie. "Hvorfor hvad?" spurgte Charlie grinende og lagde hovedet på skrå. Charlie følte sig dum lige nu, men det var ikke fordi, at han havde noget imod det, for han var generelt dum. Han vidste dog ikke hvorfor han følte sig dum lige nu, men det kunne vel være ligemeget. Det blev Charlie i hvert fald enig med sig selv om.

,,Det kram?" fortsatte Eddie, der var overrasket over at skulle fortsætte, og derfor ikke helt vidste, om han også ville få et meningsfuldt svar. Nåeh, what the heck. Man kunne da sige, at han havde oplevet det værre. Host, host.

Charlie Taylor Smith

"Fordi du er min ven," sagde Charlie bare forvirret, men smilede dog stadig. "Det regner jeg i hvert fald med at du er. Er du ikke?"
Charlie kiggede næsten bedende på Eddie, som om han var bange for at Eddie sagde nej, til at de var venner. Det ville have været skrækkeligt for Charlie.

Eddie måtte dreje hovedet skarpt opad for at se på Charlie. Det forekom den rødhårede, at den, der sidst havde siddet på klaverbænken, havde været meget lav.
,,Jo, jo," sagde Eddie mindst lige så forvirret, og tilføjede et ,,jo da!" lidt efter. Charlie så helt bekymret ud.

Charlie Taylor Smith

Charlie smilte stort. "Det var godt," sagde han smilende, "for du er rigtig sjov at snakke med og du har sådan noget pænt hår." Charlie var tydeligvis meget glad, selvom der ikke skulle meget til, før han var det.

Eddie havde svært ved at undertrykke et munter fnys. ,,Hør, du burde af alle kunne få noget rødt hår," sagde han og mærkede tydeligt, hvordan Charlies næsten barnlige glæde smittede af.
Han drejede sig lidt på stolen og var da taknemmelig for, at fyren ikke også ville rode videre i hans hår. Let smilende, spørgende så han på Charlie.

Charlie Taylor Smith

"Men jeg elsker mit regnbuefarvede hår," sagde Charlie og skød sin underlæbe ud for sjov. Han kørte en hånd igennem sit hår, som var skadet af hårfarve i aller højeste grad.
Han rettede lidt på sine høretelefoner som sad rundt om halsen, som næsten altid.

,,Hrrrmmm," brummede Eddie med samme smil på læben og pokede forsøgende til guitaren, der stadig hang om Charlies liv. Det var en gammel, akkustisk model. ,,Hva' kan du spille?" spurgte han og slog den nederste streng an. Hå, den var vidst ikke stemt. Eller var den. Eddie trykkede et E på klaveret.
Gud, sådan noget kunne han også huske. Hjerner var underlige.

Charlie Taylor Smith

"Lidt af hvert," grinede Charlie. "Jeg er åbenbart et musikalsk geni, selvom jeg aldrig har forstået det." Han så en smule eftertænksom ud, men smilede dog alligevel. Han lagde sig ikke så meget i detaljer, og han havde heller aldrig gjort det. Han tog bare livet som det kom. Resulteret i at han har været i problemer, eller at der er sket andre undelrige ting med ham.

,,På guitaren, papegøje," sagde Eddie og indså først et øjeblik efter sin genialitet i kælenavnet, idet 'torsk' ikke rigtig havde dækket Charlies udseende. Det var at brillere i sekundet, simpelthen. Han grinede og spillede en ny, glad akkord. ,,Vi former en duo!" sagde han ironisk og improviserede sig ud i et wannabe Lille Peter Edderkop-nummer. Så vidt Eddie forstod, måtte mange spille musik - ellers ville de ikke have så fancy lokaler. Og Victor gjorde også i øvrigt.

Charlie Taylor Smith

"Selvfølgelig," sagde Charlie, som ikke havde opfattet, at det var ironisk. Så langt tænkte han jo ikke, og han opdagede ikke særlig noget og opfattede derfor også sjældent, når der var noget der var ironisk, især fordi han også var naiv.

Eddie fnøs. Han opfattede ikke, at Charlie ikke var ironisk. ,,Så længe, jeg ikke skal synge," istemte han og kørte videre i sin glade skala op ad klaveret i små, random trioler. Han syntes godt om den måde, hans fingre genkaldte sig fornemmelsen for instrumentet.

Charlie Taylor Smith

"Jeg skal nok synge," sagde Charlie bekræftende og troede virkelig at Eddie mente det. Ville han nok gøre, indtil at Eddie sagde at det var for sjov. "Skal vi bare tage sange fra andre, eller skal vi skrive vores egne?" spurgte Charlie efterhånden lettere hyper.

Eddies hænder sank og standsede melodien igen, da han opfattede Charlies helt... almindelige stemme. ,,Mener du det?" spurgte han med hævede øjenbryn og håbede sandelig ikke, at det var ham, der blev til snydt.

Charlie Taylor Smith

"Selvfølgelig. Det kunne blive sjovt," sagde Charlie grinende, og tog endelig pinden til slikkepinden ud af munden, da der ikke var mere på den. Mens han stod med pinden i hånden, begyndte han at lege med sin tungepiercing.

,,Right," fnes Eddie og gav et let ryst på hovedet. ,,I så fald burde jeg først støve mine... skills af."
Indrømmet kunne han godt lide idéen - den havde han slet ikke noget imod. Men han havde ikke spillet længe nok til overhoved at...tænke selv.

Charlie Taylor Smith

"Jeg vil gerne hjælpe dig," grinede Charlie. "Men så skal jeg altså også synge." Charlie vidste godt, at han nok ville få lov uanset hvad, selvom Eddie gik med til det, selvom han aldrig havde hørt Charlie synge.

Eddie rullede let med øjnene, ,,hvis jeg ikke synger, og nogen synger, synger du," pointerede han. Men storsmilede så. Charlies direkte måde at angribe tingene på virkede så dejlig simpel, at Eddie følte sig selv glide ned i de 10-åriges liv, hvor alting kunne lade sig gøre, når man var flere om det. Han missede let med øjnene. 10 år? Eller 9? Han var ikke helt sikker på, hvornår han havde følt sådan: men engang. Engang havde det været så let.
,,Hrm, måske burde vi gå," sagde Eddie et øjeblik efter. Han havde opdaget uret over reolen og nikkede let imod det.

Charlie Taylor Smith

"Måske en idé... Kan du finde op på værelserne, for jeg har ingen idé om hvor de ligger," sagde Charlie grinende, tydeligvis ligeglad med det, da han var overbevist om, at han en dag ville kunne finde rundt. Indtil da, måtte han vel bare prøve.

Eddie grinede. Han trak forsigtigt dækket ned over tangenterne, rejste sig og førte armen i en påtaget elegant bevægelse. ,,Denne vej," annoncerede han og holdt, da Charlie havde sat guitaren tilbage, døren for fyren og gik efter ham ud.

| Afsluttet n__n

Charlie Taylor Smith

Charlie satte guitaren over og grinede af Eddies fjollede opførelse, selvom han ikke var meget bedre selv.
"Tak," kom det grinende, måske en smule tøset, fra ham. Han gik ud af rummet, sammen med Eddie

//Out