Ved et vindue

- Lucas Valir

Lucas sidder i en vindueskarm og betragter de mange mennesker, der går lige forbi ham uden at ænse ham. Altså lige bortset fra dem der er ved at falde over hans skoletaske, som han har smidt på gulvet foran sig. Han lader sit blik følge en flok elever, sikkert nogen fra samme klasse, mens han tænker over, hvad hans egne klassekamerater mon laver. Kouseki er nok sammen med Asher, men så er der jo også ham Riff, som han endnu ikke har fået snakket med endnu. Han sukker og gemmer sin hage i sin håndflade.

- Lucas Valir

Han kigger ned på sin taske, der ligger på jorden, og sukker endnu en gang. Han har bunkevis af lektier for, som han burde få lavet meget snart, men han gider ikke. Han orker det ikke. Og det er ikke engang, fordi lektierne er specielt svære for ham. Han har bare ikke spor lyst til at lave dem, sådan som han har det nu. Han retter blikket op og giver sig igen til at betragte de mange elever, der snakkende og leende passerer lige forbi ham.

((Er der ingen der gider skrive? D: ))

- Lucas Valir

Lucas retter blikket op lige tidsnok til at få øje på noget lyst hår, som sidder fast på et hoved, han synes at have set før. Han kløer sig i nakken, mens han undersøgende lader sit blik glide over drengen. Hvor er det nu, han har set ham før? Han har endda snakket med ham. Drengen fortsatter med at gå, og hvis ikke snart Lucas siger noget til ham, går han sikkert lige forbi ham, så han beslutter sig for endelig at åbne munden. "Hej, øh... Caleb!" Der var det.

((Yay ^^))

- Lucas Valir

Lucas smiler skævt, da Caleb vader lige ind i en anden dreng. Han skulle nok ikke have hilst på ham så pludseligt. I det mindste kunne han have gået hen til ham før han hilste, men så langt tænker han ikke. Nåja, men heldigvis er det ikke værre. Han bør nok hellere tænke over, hvad han skal sige til Caleb nu, hvor han endelig er kommet hen til ham. Men han kan ikke rigtigt finde på noget andet end lamt at spørge, "øh, har du haft en god dag?"

- Lucas Valir

Lucas undrer sig lidt over, hvad der kan være gået galt i løbet af dagen, siden Caleb kun synes, at den har været okay. Han trækker på skuldrene. "Min har vel været fin nok," siger han. Fin nok i sammenligning med de andre dage, der heller ikke har været for gode. Han sukker en enkelt gang, da hans blik igen lander på tasken. Måske skulle han se at få lavet sine lektier? Han springer ned fra vindueskarmen, samler tasken op og vender sig om mod Caleb. "Jeg har en masse lektier, jeg skal have lavet," siger han og sender ham et sørgmodigt smil. Han hader virkelig at skulle bruge tid på lektier, men han bliver jo nødt til det. Han vinker til Caleb, før han forsvinder ned af gangen.

//out

Charlie Taylor Smith

Charlie kom nærmest hoppende ned af gangen, men stoppede pludselig op og kiggede ud af vinduet. Han blinkede et par gange, før hans smil bare blev større.
Han havde noget at sit normale tøj på, altså noget underligt farverigt tøj der var sat sammen, og så hans hår som det plejede at være, men hans høretelefoner var rundt om hans hals, så han hørte ikke musik. Det var mest fordi, at hans iPod var løbet tør for strøm, og han havde aldrig fået opladet den, men Charlie gik ingen steder uden den.

Enfys Argall

Enfys blinkede irriteret med det ene øje for at få den hvide kontaktlinse på plads. Den var vidst ikke kommet helt på plads, men det skulle han nok snart få gjort kål på. Han sukkede lidt og pjuskede lidt op i det farverige hår, og rettede på den farverige trøjes kant. Men med et stoppede han op. Mest fordi han fik øje på en farveeksplosion mindst lige så stor som sin egen hvis ikke større. Hans irriterede mine forsvandt og erstattedes af et bredt smil idet at han så på den anden elev. En han ikke kendte, men det var nu ligegyldigt.

"Hej!" udbrød han ivrigt.

Charlie Taylor Smith

Charlie vendte sig straks om, og var næsten overbevist om, at det han så var en regnbue, i hvert fald først, da det faldte ham ind, at det var 'regnbuen' der havde snakket til ham.
"Hej," grinede Charlie. "Mit navn er Charlie Taylor Smith, og jeg ved godt at Taylor lyder tøset, selvom det så passer til mig. Og jeg er hele 15 år" Charlie sparede tydeligvis ikke på ordene.
Han havde et kæmpe smil på læberne, og det kom helt op til hans blå øjne, som nærmest lyste, ved alt den glæde.

Enfys's smil voksede sig bredere da Charlie præsenterer sig selv.
"Taylor er altså ikke så tøset. Og jah, det passer." han slog en latter op, venlig. Det ene øje skjulte sig bag en hvid kontaktlinse og den anden ved en neongul kontaktlinse. "Mit navn er Enfys Argall, Altså, En-Vis Argall, ikke En-fys. Og så er jeg desuden lige så gammel som dig ~ "

Charlie Taylor Smith

Charlie blinkede dumt, da han hørte navnet. "Okay Ennie, der har et navn jeg ikke kan udtale" grinede han, da han ikke rigtig kunne sige Enfys' navn.
Han opdagede Enfys' øjne, og hans egne blå blev bare store. "Wow... Du har sjove øjne," sagde han, og tænkte slet ikke over, at det nok var kontaktlinser. Så langt tænkte Charlie bare ikke.

Enfys Argall

"Ennie? Så vil jeg kalde dig Charl!" udbrød Enfys, med et grin. Det gjorde ham i rigtig godt humør det her. Han lagde armene over kors, og lo blidt over kommentaren til hans øjne. "De er ret fede, ikke? Jeg elsker kontaktlinser. Men dine har en virkelig gennemtrængende farve. Og dit hår er fancy!" Han lod blikket hvile lidt på Charlie, inden så han spurgte; "Hvilken klasse går du i grunden i?"

Charlie Taylor Smith

Charlie begyndte at glo mere dumt på Enfys. Var det kontaktlinser han havde? Hvordan kunne det være. Det tog lidt tid, før det rigtig trængte ind i hovedet på Charlie.
"Øhmm... Jeg går på 1. semester, men jeg har glemt hvad klasse - igen," grinte Charlie og kløede sig i sit regnbuefarvede hår, så man ikke rigtig kunne så, at han faktisk havde roddet i det, da det allerede strittede helt vildt, i forhold til hans sorte.

Enfys Argall

Enfys så lidt på ham. Han var skisme da godt glemsom. "... Aaaaaaahah." Han satte hovedet på skrå og pillede lidt ved en halskæde. "Jeg går også på I. Semester." Han nærstuderede hans hår, "Jeg kan godt lide dit hår. Bar' så du er klar over det. Men, hvorfor er det forreste stadig sort?"

Charlie Taylor

Charlie kiggede op på sit hår, men kunne selvfølgelig kun se sit pandehår.
"Tak... Grunden til det sorte pandehår, var at det så tåbeligt ud, hvis alt mit hår var stribet med homofarverne," grinte Charlie, og skjulte ikke, at han var til drenge. Hvis man spurgte ham, ville han uden tøve sige det, uden at vide, om der ville komme konsekvenser.