Ved et tilfældigt bord

- Asher M. Harel -

Kommer roligt gående med den nye elev Kouseki "Sidste stop på rundvisningen er spisesalen" siger han med en rolig tone "Lad os sætte os ned" han trækker en stol ud og sætter sig ved det aflange bord. Eftersom der er timer for øjeblikket er der ingen i spisesalen, kun køkken-personalet der gør rent, henter kopper og diverse.
"Nå" Siger Asher og rømmer sig en smule "Hvad syntes du så om skolen?" spørger han og smiler til den yngre dreng foran ham. Han husker tydeligt dengang han selv var ny på skolen, først virkede det hele så enormt stort og indviklet, gange der førte forskellige steder hen, smutveje, døre overalt, men når man først lærer skolen at kende virker det slet ikke så stort mere.

,- Kouseki Hira

Kouseki følger med Asher, ind i spisesalen og ser sig lidt omrking, på alle borderne og stolene. Han hiver stolen ud, ved Asher, og for sig sat ved hans side. " Jeg tror lige man skal vende sig til det.. Det hele virker så stort, og jeg er ikke så god til det med at finde vej i starten.. " smiler han lidt til Asher, inden han vender blikket lidt rundt " Er der nogle specielle siddepladser? " spørg han kort tøvende, han vil helst ikke sætte sig ved et forkert bord.

- Asher M. Harel -

Han ser på Kouseki "Ja, lad mig forklare dig det, her i denne side sidder I årgang, på næste række sidder II og helt nederst sidder III. Hver gruppe af borde er delt op i klasser, og din klasses bord er lige der" Han ser sig rundt og finder hurtigt bordet og peget mod det "Ved selve bordet er der ikke nogen faste pladser, det eneste du skal huske er bare at sætte dig ved det rigtige bord, pladserne kommer lidt af sig selv alt efter hvor der er plads" siger han roligt og læner sig tilbage på stolen "Din skoleuniform får du forresten indleveret på kontoret" siger han roligt.

,- Kouseki Hira

Han ser stadig lidt på Asher og derefter hen på bordet han peger på. Kouseki nikker lidt, " Det må jeg lige huske. " smiler han mens han læner sig lidt frem ved det bord de nu sidder ved. " Kontoret? Skal jeg selv gå derop så? " Kouseki får et lidt usikkert blik mens han kort rynker brynene, lidt uforstående. " Skal jeg have det af nogle speciel på kontoret? "

- Asher M. Harel -

"Nej jeg skal nok gå med dig, der ligger en kasse derinde et sted med dit navn på, der er nogle bøger og din uniform samt nogle ting til din start" Siger han og læner sig lidt frem, han kan ikke lade være med at smile over den andes usikre udtryk, hvor er det sødt. "Vi henter det bare senere, jeg orker ikke at rejse mig op igen efter den vandretur vi tog lige før" siger han og smiler varmt til den yngre dreng. "Så Kouseki, fortæl mig lidt om dig selv og hvorfor du kom hertil"

,- Kouseki Hira

" Okay " smiler han lidt, selvom smilet falmer lidt da han spørg indtil ham. " Om, hvorfor jeg kom hertil..? " Kouseki klør sig lidt tøvende på armen, da det er et emne han normalt holder sig fra, for at glemme sin fortid. Han trækker lidt på skulderne " Det er ikke det bedste emne for mig.. at komme ind på, for at være ærlig.. Men, jeg kom hertil fordi min søster fik nok derhjemme, og så gik det hele ud over mig.. Min mor var alkoholiker.. Og hun havde altid mænd med hjem.. Så jeg turde ikke sige noget, og efter jeg låste mig inde på mit værelse hver dag, blev jeg sendt hertil.. "siger han lavt og lidt usikkert, på en måde. Han ved dog, at han nok bliver spurgt om det af andre også, men han bryder sig ikke så meget om at snakke om sig selv. " Der er ikke så meget, at fortælle om mig selv egentlig.. Jeg har aldrig været sammen med andre, ærlig talt, så det er lidt svært at sige.. "

- Asher M. Harel -

Ashers smil forandres hurtigt til et bekymret udtryk "Det er jeg da ked af at høre, men jeg er alligevel glad for at du kom hertil så, for det lyder ikke helt som om at 'derhjemme' er det bedste sted for dig at være. Ikke for at sige noget ondt om din familie men altså." Han ser stadigvæk bekymret ud "Jeg håber at du får nogen gode venner her, for det er ikke sundt bare at gå for sig selv. Du kan i hvert fald altid tale med mig hvis du savner selskab" Siger han og smiler opmuntrende til ham, han har altid ondt af de drenge der ikke har haft det godt i deres fortid, og han vil gøre alt hvad han kan, for at bidrage til at de får det bedre. Det er Asher i en nøddeskal.

,- Kouseki Hira

Et lille smil kommer atter frem på Kousekis læber af Ashers ord. " Tak " Han vender blikket over på Asher og mens han hviler hovedet i sine arme han har lagt op på bordet " Hva med dig? " spørg han lidt lavt, inden han tænker lidt over at Asher nok er den eneste han har snakket sådan her med.

- Asher M. Harel -

Asher kan ikke lade være med at smile da den anden dreng også smiler let. "Hm. Hvad med mig." Siger han og tænker sig hurtigt om "Tja, som du nok ved hedder jeg Asher Harel, og mine forældre har været så elskværdige at give mig et mellemnavn som lyder på Mattias" Han griner let, Mattias? Han kunne ikke forestille sig selv hedde det som fornavn. "Jeg kan ikke rigtig huske mine rigtige forældre, eller det vil sige kun sådan lidt i tåger. Jeg kan bare huske at de ikke var særlig rare. Senere fik jeg fortalt at de var narkomaner og alkoholikere, så jeg er meget taknemlig for at jeg blev tvangsfjernet. Dengang jeg blev født havde min mor stoffer i blodet, så lige da jeg blev født skulle jeg på afvænning, fordi jeg på den måde faktisk blev født som narkoman, så det undrer mig hvorfor min mor egentligt fik lov til at beholde mig. Men heldigvis kom jeg ind i den her fantastiske plejefamilie der gav mig alt jeg pegede på, selvom de ikke havde så mange penge. Jeg elsker dem virkelig, og de har virkelig givet mig meget kærlighed. Men jeg har altid haft den der følelse af at være til besvær, så jeg flyttede hjemmefra som 15 årig, bare til en lejlighed to gader længere nede. Men alligevel. Det var svært at få dem til at forstå at det ikke var på grund af dem at jeg flyttede, men mere fordi jeg bare gerne ville klare mig selv. Det tog mig et år at spare nok penge sammen til at tage afsted på en kostskole, og det var egentligt tilfældigt at jeg lige netop valgte denne" Plabrer han løs med sin rolige stemme.

,- Kouseki Hira

Kouseki sidder bare og lytter til Asher og hans rolige stemme mens han ser på ham " Kærlighed.. hmm.. " Han skubber sig lidt tilbage igen og holder blikket på Asher. " Det lyder rart med nogle der vil tage sig af en.. " et lille suk kommer lidt efter fra Kouseki " Nogle gange ønsker jeg bare, jeg havde en rigtig familie, eller idet mindste bare en at elske som også elsker mig.. " han undre sig lidt over hvorfor han siger sådan, men alt det Asher sagde lød bare dejligt i hans øre, bortset det med hans rigtige forældre. Kouseki vender blikket lidt ned i bordet og begynder at blive lidt flov, og tom for ord. Han havde aldrig troet han ville komme til at snakke med en anden, og så lige pludselig snakke om noget han bare ville holde for sig selv?

- Asher M. Harel -

Asher ser på den yngre dreng, ligger meget mærke til hans udtryk og lyden i hans stemme "Hvis du ønsker noget stærkt nok, så er jeg sikker på at det en dag går i opfyldelse" Han smiler og læner sig lidt frem "Kærlighed er en svær størrelse, for man kan ikke tvinge den, men jeg er sikker på at du nok skal finde en at elske og omvendt" Han ser hurtigt mod klokken. Han er glad for at Kouseki virker til at stole på ham, eller i hvert fald bare lidt, og han syntes altid det er rart at møde nye mennesker. Han er ivrig efter at vide mere om ham, at lære ham at kende. En følelse han ikke altid har om folk, kun dem han mener kan komme til at betyde noget for ham, dem han føler måske kan blive en del af hans liv.

,- Kouseki Hira

Han lytter lidt til Asher, inden han ser lidt ned i sine hænder "Har du oplevet det før? Det med kærlighed?" Han folder sine hænder lidt sammen, egentlig ret flov over at spørge om sådan noget, inden han smiler lidt prøvende, mens han stille roder sig lidt i håret. Kouseki tænker lidt på hvordan følelsen må være. Kærlighed. Han har godt nok læst nogle bøger hvor nogle bliver forelsket, men det er jo helt klart ikke det samme.

- Asher M. Harel -

"Kærlighed har jeg følt massere af. Og jeg har da også haft kærester før" Siger han og smiler varmt til ham "Men jeg har aldrig været virkelig forelsket før. Så det har jeg til gode" siger han og piller lidt ved en af sine dreads. Han har som altid sit hår i en elastik. Asher har følt meget kærlighed i sit liv, men har aldrig fundet en han virkelig, virkelig er forelsket i. Han har kun været småforelsket.

,- Kouseki Hira

Kouseki lytter opmærksomt til det Asher siger inden han ser lidt ned i bordet "Men du er heldig alligevel.. Jeg håber det en dag sker for mig også." Han smiler flovt, og ser kort rundt i spisesalen inden han ser på Asher igen. "Hvilken årdgang er du egentlig i, Asher?" Han læner sig igen lidt forover, mod bordet og ser lidt på ham endnu, Asher virkede flink, og meget venlig. Han kunne være en person han måske hurtigt kom til at føle mig tryg ved.

- Asher M. Harel -

"Jeg er i mit andet semester" Siger han roligt og smiler fortsat "Jeg er også virkelig glad for mit held, hvis jeg kunne ville jeg med glæde dele ud af det" Han griner let, men han mener alligevel det han siger. Han kommer i tanke om, at han egentligt ikke selv har en roomie, og kommer til at tænke på hvordan han kom kommer til at blive. Han ville ikke have noget i mod at dele værelse med Kouseki, men han håber ikke at han får en dødbidder som roomie, hellere en man kunne tale med. "Det var Riff du delte værelse med ikke også?"

,- Kouseki Hira

"Riff?" Han ser lidt ned mens han trækker kort på skulderne. "Jo. Det tror jeg vidst." et lavt usikkert blik dukker frem igen. "Men han ryger.. og jeg er ikke så glad for det, egentlig" han ser lidt på Asher "Og jeg ved heller ikke, om han er en jeg kommer til at snakke med, eller om jeg alligevel bare sidder ved mig selv." Kouseki prøver at smile, men det ser bare ud som om han ser mere trist ud. "Jeg har aldrig delt værelse med nogle før.. f-for at være ærlig er jeg bange for at gøre noget forkert, eller dumme mig.. Eller.. du ved?" siger han usikkert og ser ned i bordet mens han folder hænderne sammen under bordet.

- Asher M. Harel -

Han rynker lidt med brynene "Det er ikke særlig godt for en mus at være i røg. Måske kan vi spørge om du kan flytte værelse. Hvis du altså vil" Han kan nu huske hvem Riff er, og han husker ham bestemt ikke som en Kouseki ville have godt af at dele værelse med. Det ville havde været hyggeligt at dele værelse med Kouseki, men han er ikke sikker på at det ville fungere eftersom han selv er år foran ham. "Du har jo trods alt ikke pakket ud endnu, og jeg er overbevist om at Riff syntes det er en mægtig ide" Han har stadigvæk et alvorligt udtryk "Men kun hvis du syntes selvfølgelig"

,- Kouseki Hira

Han ser længe på Asher, inden han så nikker lidt usikkert "Jeg vil gerne havde et nyt værelse.." siger han så tøvende og ser lidt ned "Hvis jeg må, men hvem skal jeg så spørge? Er det også oppe på kontoret, hvor jeg skulle hente min uniform?" Lidt efter han har sagt det læner han sig mere frem og tager armene op på bordet "Jeg følte mig nu heller ikke så tryg ved ham.. Ham Riff." Han ser over på Asher igen, med et lidt tænkende, men usikkert blik.

- Asher M. Harel -

Han smiler til ham "Du kommer sikkert til at bo alene. For der er ikke flere værelser hvor der ikke bor to allerede" Han prøver at fange hans blik "Jeg ville ønske at jeg havde været et år yngre, så kunne vi have delt et værelse sammen, men ja, vi skal op på kontoret og ind og snakke med rektor. Det er jo ikke sikkert du kan få lov, men mon ikke når du har mig med" Han griner let, han har altid været god til det med at tale. Og har engang før overtalt rektor til at lade en elev skifte værelse.

,- Kouseki Hira

Han ser lidt på Asher og nikker lidt "Det er okay, jeg bryder mig ikke så meget om at folk kigger på mig hele tiden, så føler jeg mig flov og genert.. eller tror jeg har gjort et eller andet." siger han mens han prøver at smile lidt, og derefter rejser sig og stille stolen på plads "Kan, vi så ikke ordne det nu?" Kouseki prøver stadig at smile mens han roder sig usikkert i håret.

- Asher M. Harel -

"Jo lad os det. Så kan vi hente din ting med det samme" Han rejser sig op og sætter også sin stol på plads. Man hører uret ringe, hvilket betyder at timen er forbi. "Hvis vi skynder os kan vi undgå at blive forhindret af elever der går fra time" Siger han og tager fat i hans hånd for at føre ham hen til kontoret.

((Out// Fortsættes i kontoret))

Tayuna Hasake

Tayuna travede ind i spisesalen, han kløede sig igen i det korte, sølvgrå hår med sine lange spinkle fingrer og så om på Reza, "Det er her i spiser jeres mad."
Han smilte venligt til Reza, og viftede ham ind i rummet. Tayuna kiggede selv rundt, det var lidt længe siden han havde været her.

Reza Hirosaki

Reza kom gående ind og så sig om. "Damn! Det er stort!" udbrød han. Han var utrolig overrasket over størrelsen på spisesalen. Men det ville man vel forvente, får han kom fra en almindelig skole.
"Spiser alle på skolen her?"

Tayuna Hasake

Tayuna grinte af hans reaktion, det var en smule nuttet. Han nikkede: "Ja, hele skolen." Han vendte sig imod Reza, og betragtede ham igen. Det var enlig en flot hårfarve.
"Hvorfor har du enlig lilla hår?" Spurgte Tayuna prøvende, lagde hovedet på skrå og kiggede videre på ham.

Reza Hirasaki

Reza vendte sit blik mod Tayuna, da han spurgte indtil hans hår.
"Mit hår? Tjaah... Forandring fryder?.. Jeg har haft det i et par år, nok mest fordi at jeg ville skille mig ud fra mængden. På min gamle skole, var stort set alle ens, ikke fordi vi havde uniformer. De var bare ens," sagde han grinende. "Så jeg gik lidt mod alt det ensformige."