i wanna die lying in ur arms...

Linus kører hånden gennem det dryppende hår. Han har lige været i bad, og er kun iført sine hjertetrusser, og et håndklæde om hofterne. Håret klæber let til hans ansigt og skuldre, vandet løber ned over hans bryst og mave. Pejsen er let tændt, og udgiver det eneste lys i rummet. Varmer ham let.
Det har været en underlig dag, og han havde brug for fred før han smuttede ind i sit tomme værelse. Så trist at være så alene. Han mangler nogen at tale med... nu.
Han slikker let på sin læbering. Kigger bare ind i flammerne, der er så stille han kan høre træets gnitren... og sin egen vejrtrækning.

- Riff Oshiro -

Riff kom op af trapperne. Han vidste egentligt ikke hvad han lavede her så sent. Da han kom op fik ham med det samme øje på drengen ved pejsen. Hvem gik dog herud i den mondering? Han stoppede op for at betragte ham kort, men greb sig selv i det, og kiggede så mod gangen. Han skulle igennem opholdsstuen for at komme ind på gangen, så han gik med langsomme skridt hen mod døren, lige forbi drengen der sad ved pejsen. Den halvnøgne dreng der sad ved pejsen vel og mærke.

Linus kigger op, trækker hurtigt håndklædet lidt op over sig. Han havde ikke forventet at se nogen, hvertfald ikke nu.
Han kan ikke lade være med at kigge på drengen i lidt tid, da han pludselig finder ud af drengen er på vej væk igen. Noget i ham siger, at han vil have til at blive her og tale med ham. Ekstrem mangel på social aktivitet er det eneste der får ham til at føle sådan her.
"Ehm, u-undksyld, hv... hvad er klokken?" er det hurtigste, første han kan sige. Han rødmer lige efter, undgår øjenkontakt. Flot Linus. Flot...

- Riff Oshiro -

Riff stoppede op og vendte sig mod drengen. Hvorfor kiggede han ikke på uret der hang derinde? Måske vidste han ikke at det var der. Han så på uret, "Klokken er fem minutter i halv tolv" sagde han så roligt og så sig lidt omkring, kunne det i grunden ikke også være lige meget hvad klokken var? Tænkte ham men så så lidt nærgående på ham, han synes ikke at havde set ham før.

"Okay, ehm.. Er.. det så okay jeg sidder her.. altså.. tidsmæssigt, du ved.." det var svært at være ny. At være ny i et land med en kultur så anderledes end sin egen, var endnu hårdere. Og begrund af sin nervøsitet var den svenske accent selvfølgelig tydelig igen i hans engelsk. Typisk.
Han samler sig lidt sammen på sofaen så han ikke ligner en luder så meget som før, kigger op på drengen foran sig. Hvordan forklarer man, på en ikke-psycho måde, at man gerne vil have hjælp med det her sted ligenu, at man gerne vil snakke, at man ingen idé har om hvor fanden man skal befinde sig, at man føler sig malplaceret, at man er bange? Hm. Hvordan siger man, på en pæn måde, man godt kunne bruge lidt selskab?

- Riff Oshiro -

Han så lidt væk, men så, så tilbage igen "Nej, du skulle have været gået i seng for lang tid siden" sagde han roligt og tilføjede ikke mere til det. Han var ikke van til at folk snakkede engelsk. Han havde et godt engelsk, for en japaner at være, men det var tydeligt at høre at han var japaner alligevel. Han var god til sproget ellers, og til at forstå det. Han tænkte at det måtte være svært at komme til et fremmed land, helt alene når man ikke engang kunne snakke det indfødte sprog.

Han kigger kort op og ned ad drengen. Pæn dreng. "Ah.. det var.. ikke godt.." han kigger ned. Har lyst til at hive ham ned ved siden ad sig og tale med ham, socialisere...
"Eh, må jeg godt.. spørge efter dit navn?" han rykker lidt væk fra sofaens armlæn, hentydning til drengen gerne, meget gerne, må sætte sig. Hvis han får hans navn, kan han to. Caleb og... ham her.
Og så et par lærere. Men det forstod han stadig ikke, og forstod ikke deres blikke når han kaldte dem ved fornavn. Og hvad var det der, sensei..?

- Riff Oshiro -

Han så på ham, forstod godt invitationen, men accepterede den ikke. Ikke endnu. "Mit navn er Riff Oshiro" Sagde han og bukkede let, meget let, han syntes nemlig det med at bukke i gestus var noget pjat, men han måtte nok hellere. Han så, så på drengen, han stadigvæk havde svært ved at se på ordentligt eftersom han næsten ingen tøj havde på, han ville jo ikke virke som pervers. "Og du?"

Han gentager navnet inde i sit hoved, mimer det stille. "Jeg hedder Linus.." skull han nævne efternavn? Riff gjorde det. Han burde. "- øh, Medinsson". Svensk accent igen. Men denne gang lød det i det mindste fint til det svenske navn.
Ud ad øjenkrogen får han øje på et tæppe. Han tager fat i dets kant, og trækker det op til sin brystkasse, håret drypper i det mindste ikke mere. "Undskyld, du så'n.. altså.. jeg havde lige været i bad" han kigger en smule uskyldigt op på drengen - Riff - bar for at understrege han altså ikke er en billig skank.

- Riff Oshiro -

Han så på ham "Medinsson. Hvor er du fra?" spurgte han så og svarede ikke på det han sagde om at han lige havde været i bad. Han overvejer kort at sætte sig, men bestemmer sig for at lade være. Hvorfor stod han egentligt her og snakkede endnu? Det kunne vel være godt det samme. Måske burde han overveje at snakke lidt med nogen. Bare for ikke altid at sidde inde på værelset og kvæle sig selv i røg.

"Göteborg. I Sverige" han smiler kort, men gemmer så sit smil i tæppet, rødmer tit når han smiler. "Er du... herfra?" han havde ingen idé om hvad præcis det her sted hed. Oku.. Okunoget.

- Riff Oshiro -

Han så blot på ham, men svarede så "Jeg kommer her fra Japan. Jeg boede før langt herfra, på landet hvis man kan kalde det, det" sagde han roligt og var ved at blive træt af at stå op. "Hvorfor går du ikke i seng?" spurgte han så, ikke rigtig for noget. Men han havde en eller anden lyst til at snakke lidt. Selvom det ikke var til at se. Og selvom han ikke havde den følelse særlig tit.

"Jeg.. er ikke særlig træt.." værelset er tomt, stille, mørket snager sig alt for meget ind på ham, og han er skideræd for alt det nye. "- og der er lidt.. mørkt". Han rødmer let igen. Ja, han er mørkeræd. Meget. Anton blev overfaldet og dræbt i mørket. Og siden da, har mørket altid været noget man skulle holde sig væk fra, eller være sammen med nogen i.
Han kigger på Riff igen, trætheden skubber ham faktisk i retning af at spørge om han ikke vil sove sammen med ham, eller i det mindste blive til han falder i søvn. "Jeg er alene derinde... og ingen gider være alene sammen med mig" han rødmer med det samme igen, han skulle have holdt sin kæft.

- Riff Oshiro -

Han ser på ham. Så han var også mørkeræd? Det kom ikke bag på ham "Det var da trist" siger han roligt og ser mod ilden. Han ville nok ikke ligefrem være den beste at spørge om sådan noget. Han ville elske at sove alene i mørket. Ingen problem. Overhovedet. Han strækker sig let. Han ved ikke helt hvad han skal gøre ved sig selv. Han har ikke lyst til at sove, men ved heller ikke hvad han skal sige til drengen foran sig.

Linus kigger op på Riff igen. Ikke lige det ønskede svar. "Eh.. Ja." hvordan fanden får han sagt det på en ikke-desperat måde? "Du... kunne gå med.."
Linus begraver hovedet i tæppet, han fik spurgt, men.. ej. Ej nej. Skit, skit, skit.

- Riff Oshiro -

Løfter øjenbrynet. Gå med? Han ved ikke rigtig. Han har ikke lyst til at gå med. Heller ikke selvom den anden virker bange. Hvad kunne han gøre ved det? Han trak lidt på skuldrene "Jeg tror hellere det er bedre at jeg smutter ind til mig selv" var det eneste han sagde før han gik ud af døren.

Linus kigger efter ham. I lang tid. Meget lang tid. "Okay.." hvisker han, lavt. Slet ikke ønskede reaktion. Han rejser sig, kigger på ilden en sidste gang, kort ned ad sin krop som har et rødligt skær fra flammerne. Får øje på Anton's navn ved håndleddet... - og beslutter sig for at gå ind på sit værelse før nogen ser de tårer der presser på.

// out

//Out

- Zakarias Shafir -

Zakarias kommer ind. Han har kun boxershorts og en T-Shirt på, og hans hår er stadig vådt efter at have været i bad. Han sætter sig i sofaen nær pejsen og rækker sine arme ud mod ilden for at varme dem. Flammerne dansede reflekterende i hans øjne, og udenfor stod stjernerne klart. Det var en perfekt aften, helt magisk næsten. En skam at han ikke havde nogen at dele den med.
Zatch, brød sig ikke om at være alene, og det var måske derfor han var søgt ud i opholdsstuen på denne tid.

Linus ved godt, at dette outfit måske ikke er det rigtige at gå ud i. Stramme, sorte bukser og bar overkrop. Men det det med at få al tøjet på, bare for at hente sin mobil i opholdsstuen var han ikke meget for.
Han lister ind ad døren, ser i starten ikke nogen. Smiler kort for sig selv.
På tre tåskridt er han henne ved bordet, mobilen i hånden og skal til at liste afsted igen, da han pludselig spotter en silhuet af en dreng ud af øjenkrogen. Han vender mod hurtigt blikket mod ham, bekræfter han ikke var alene alligevel. Og da han ser et velkendt ansigt, føler han sig pludselig bedre tilpas.
Med let blussende kinder smiler han til ham, puffer hurtigt op i det fine hår. "Hej..." han ved ikke helt hvad han skal gøre, men vælger til sidst sætte sig ned i sofaen ved siden af ham. Maven indsuget og spændt, på trods af mange folk gang på gang har fortalt ham, at han altså er anoretisk tynd i forvejen.

Zakarias Shafir

Zatch ligger ikke mærke til nogen før drengen sætter sig ved siden af ham "Hey! Længe siden?" siger han med et skævt smil og ser på drengen. Om han var tynd eller tyk spillede ikke nogen rolle for ham, men han kunne godt lide den måde drengen havde puffet op i sit hår. Det gjorde ham ret lækker.
Han betragter drengens krop, kigger på hans bukser, men især på hans brystkasse, og hans hals. Betragter hans tynde krop, lettere sultent, men også med en vis nysgerrighed. Han selv er heller ikke det man ville kalde tyk. Det at have levet i sult har præget hans krop, og hans krop er spinkel, men bestemt heller ikke tynd længere, han er ved at tage godt på, og få en flot krop igen.

//Frys herfra.

"Eh, ja.." han smiler lidt, kigger ned i sofaen. Zach er ligeså smuk som sidste gang. Ja, sidste gang, hvor det kom tættere på... noget.. end han havde forventet. "Har du det godt, så?" han smiler lidt cute til ham, har faktisk lyst til at røre hans hår.

- Zakarias Shafir -

Han ser på ham, med et let smil "Ja, jeg har det faktisk ret godt" siger han og ser flirtende på ham før han vender blikket mod gangen "Jeg må hellere smutte cutie. Kom og besøg mig på værelse 118 snart okay?" han så opmuntrende og sultent på ham, før han slikkede sig let på læben og gik ned af gangen.

//Out

((Tråden døde lidt, undskyld D: vi må oprette en ny tråd snart))