Værese 58 - Hiroshi & Kai (♥)

Hiroshi Miyamoto

Hiroshis krop spændtes inden han kom, da han ikke kunne holde det længe, desuden, så ville han bare have Kai til at gå væk, og lade ham være i fred. Ikke nok med det, så var Hiroshi også ved at få det dårligt, og han kunne ikke holde fokus mere.
Det eneste der faktisk kørte inden i hans hoved, var at han ville have Kai væk, men han havde ingen kræfter, og kunne dårlig nok se Kai, fordi hans blik var blevet helt sløret. (Ved at blive syg! xD)

Kai Takahiro Miroki

Kai ignorerede hans ubehag, han havde selv været udenom det. I en grov, og ligeglad bevægelse vendte han Hiroshi om så han lå med fronten ned i sengen. Han gav et stød ind i Hiroshi, og forsøgte på at skabe så meget smerte som mulig. Kai lod sine fingre glide op under hans trøje på ryggen, og han rev ham blidt.

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi bed sig i læben, da han mærkede smerten, som bragte ham tilbage til virkeligheden, selvom han begynde at drive tilbage til den status han havde været i før igen.
Hiroshi kunne godt regne ud, at Kai ikke ville tage hensyn til, at Hiroshi havde det som om han skulle brække sig, så han sagde intet om det, og ville bare have det overstået, så han kunne sove.

Kai Takahiro Miroki

Kai forsatte sin rytme, ind til han selv kom inde i Hiroshi. Det var ikke længe drengen holdte, men han sukkede og trak sig ud. Hurtigt fik han taget sine bukser på, og taget sin trøje af for at skifte den ud (nu var der sæd på den).

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi mærkede tydeligt, da Kai kom inden i ham og da han trak sig ud.
Selvom Hiroshi var svimmel og øm, rejste han sig op, for han skulle have tøjet med sæden af og skiftet sengetøjet, så han kunne sove. Han ville sove...
Hiroshi skiftede sit tøj, så han bare stod i boxershorts og en alt for lang t-shirt, og tog så sengetøjet af, omhyggelig med at det ikke kom på hans 'rene' tøj. Han gad ikke engang spørge om Kai om hjælp.
Der gik ikke lang tid, før at Hiroshi smed sig ned i sengen, og trak dynen over sig.

Kai Takahiro Miroki

Kai betragtede Hiroshi, han var enlig ret pæn den lille knejt. Han sagde ikke noget, og lagde sig bare ned på sin egen seng og så i loftet. Det var nu dejligt med lidt aktion, og at lære Hiroshi en lærestreg.

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi kiggede kort over på Kai, men væmmede sig nærmest ved synet. Ikke fordi at Kai var grim, men fordi at han ærligtalt havde voldtaget Hiroshi. Desværre havde Hiroshi for meget stolthed, til at sige det til nogen som helst.
Han knurrede let og krøb sig sammen.

Kai Takahiro Miroki

Kai selv kunne ikke dy sig bare ved at glo i loftet, så han satte sig sprælskt op og fiskede en mp3 op fra en af sine tasker. De gigantiske høretelefoner han ejede placerede han over sine ører, og startede for musikken.
Tydeligt kunne der høres et tysk sprog;
"Ich will dass ihr mir vertraut, Ich will dass ihr mir glaubt,"

Hiroshi Miyamoto

Der kom et højt irriteret støn fra Hiroshi, der tydeligvis kunne høre det.
"Kan du ikke skrue det ned?" spurgte Hiroshi ekstrem irriteret, da han gerne ville sove, og han kunne virkelig ikke lide tysk. Han synes sproget var så grimt, eller også var han bare lige pludselig begyndt at hade det, fordi at Kai skulle høre det.

Kai Takahiro Miroki

"Ich will eure blicke spöören, Jeden herzschlag kontrollieren."
Var det sidste der kom fra høretelefonerne, før han skruede ned og så på Hiroshi. "Jeg gætter mig til, at det var det, du ville have mig til?" Kai smilte lettere flabet, lagde sig ned igen med ryggen til Hiroshi men rejste sig hurtigt op igen. Han pakkede mp3'en væk, tog en ny trøje på gik ud fra værelset igen.

//OUT//

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi knurrede irriteret og gemte sig under dynen. Gid det bare var et mareridt, og han ville vågne op fra det, og alt var som det var, inden den forbandede Kai kom.
Der gik en smule tid, før Hiroshi endelig faldte i søvn.

//Out

Kai Takahiro Miroki

Det var midt på dagen, hvor solen stod midt på himmelen og lyste alle værelser op på hele skolen. På det hvide værelse, kun særpræget af Kais egne plakater, hans sengetøj og så hans værelseskammerat Hiroshi's ting. På den monotone hvide væg, hang plakaten så flot lettere skævt, da han havde været lidt optaget i sit hoved da han hang den op.
Kai var igang med at skifte tøj, og stod med sine sædvanlige løse bukser på, og med bart bryst med ryggen mod døren.

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi kom bare ind af døren, og gad ikke engang tænke over at Kai stod i bar overkrop, da han stadig hadede Kai, som han havde prøvet at undgå siden voldtægten, men denne gang, gad han virkelig ikke forlade værelset igen.
Han satte sig over ved sit skrivebord, og kiggede bare ligeud.

Kai Takahiro Miroki

Kai gryntede som sædvanligt sit lave, irriterede grynt og fik bevæget sig hen til Hiroshi. "Du virker så fjern, er der noget i vejen?" Han strøg ham blidt over håret, meget prøvende og følte det korte, kastanjebrune hår imellem sine fingre og nød følelsen.
Kai kiggede nysgerrigt på Hiroshi, der var nu noget over ham.

Hiroshi Miyamoto

"Hvad rager det dig, bare lad mig være," knurrede Hiroshi, og slog Kais hånd væk fra sit hår. Han ville ikke have at Kai rørte ham overhoved, og hvorfor begyndte han overhoved at bekymre sig om Hiroshi nu? Det første Kai havde gjort mod ham, var jo at voldtage ham.
Hiroshi hadede virkelig Kai for det.

Kai Takahiro Miroki

Kai pev lidt, da hans hånd bare sådan blev smækket væk. "Undskyld..." mumlede han trist, og betragtede Hiroshi oppefra. "Noget du vil have?" Spurgte han så, og lagde sin hånd ned på hans skuldre.
Kais øjne hvilede på de piercinger Hiroshi havde, han havde aldrig fattet det men det var meget pænt på ham her...

Hiroshi Miyamoto

"At du går væk?" sagde Hiroshi knurrende, og var tydeligvis i dårligt humør, men det var han ofte. Selv når han var i godt humør, skulle der ingenting til, at han skulle komme i dårligt humør igen.
Hiroshi gjorde ikke noget ved hånden, som Kai havde lagt på hans skulder. Han var for udmattet til det.

Kai Takahiro Miroki

"Andet? Sulten, tørstig...og sådan?" Kai snoede noget af det kastanjebrune hår om sin finger, og lavede en kælende, nynnende tone idet han bukkede sig ned og kyssede Hiroshi ganske blidt og overhovedet ikke påtrængende på munden.

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi knurrede irriteret, da Kai begyndte at lege med hans hår, men var tilgengæld ved at falde ned fra stolen, da Kai kyssede ham.
Det var ikke ligefrem det, Hiroshi havde forventet.
"Hvad er du nu ude på," spurgte Hiroshi endnu mere irriteret.

Kai Takahiro Miroki

"Ikke noget," Sagde Kai meget oprigtigt, imens han løb sine fingre igen igennem håret. "Hvor er du enlig fra?" fik han så spurgt, han ville vide alt om drengen der sad på stolen foran ham. Kai hoppede op på bordet der stod et stykke fra Hiroshis siddeplads, og kiggede ellers på hans øjne...de øjne så flotte og letbeskrivelige. Dem måtte kan skrive noget om i sin nye dagbog.

Hiroshi Miyamoto

"Tokyo," sagde Hiroshi kort og gad ikke engang prøve at fjerne Kai mere. Han måtte vel bare leve med, at Kai irriterede ham idag. Han var simpelthen for træt til at gøre noget som helst.
Hiroshi gad ikke kigge på Kai, så han lukkede sine øjne.

Kai Takahiro Miroki

"Er du træt?"
Kai hoppede ned fra det store, hvidbrune træbord og bevægede sig hen til Hiroshis seng. Den var skam velredt, nyskiftet og hovedpuden var tyk og rar. Hvem kunne dog holde sig vågen imellem alt det? "Du kan jo bare ligge dig så."

Hiroshi Miyamoto

"Jeg gider ikke rejse mig, og jeg ved da ikke, om du har tænkt dig, at voldtage mig," knurrede Hiroshi irriteret.
Han var ved at blive overbevist om, at Kai var syg. For den opførelse var så underlig.

Kai Takahiro Miroki

En lettere bleg arm tog blidt om livet på Hiroshi, imens den anden lagde sig under hans lår. Stille blev han løftet op af Kai, og båret så fint og elegant hen til hans seng. Med et blidt bump lagde han Hiroshi på sengen, og ventede på han sagde eller gjorde noget. Dog blev Kai til utålmodig, ryttede sin seng for ting og gjorde sin dagbog klar.

Hiroshi Miyamoto

Hiroshi blev noget så overrasket, da Kai løftede ham op, og bare ham over til sengen. Hiroshi blev dog glad, da han mærkede den bløde seng.
Han krøb sig nærmest sammen som en lille kugle. Ikke fordi at han frøs, men fordi han følte sig mere sikker.