okay, luk dine øjne. tak for ingenting.

Reza Hirasaki

"Altså... Jeg vil ikke rigtig sige, elsker, da jeg ikke har kendt ham i så lang tid," sagde Reza og kløede sig i nakken. Han havde egentlig sagt til Tayuna, at han ikke ville sige til nogen, at de var sammen, men hvis Linus spurgte om det, så synes Reza ligesom, at han fortjente at få det at vide.

"Ah" Linus nikker lidt bekendende, bider i sin tungepiercing. "- Men du synes han er... dejlig?" han smiller, et lille hyggeligt smil, til Reza. Ham her, var virkelig flink, i forhold til de tre andre han havde mødt indtil videre.

"Ja," sagde Reza og nikkede. Han smilede helt ved tanken om Tayuna. "Jeg har bare ikke kendt ham i så lang tid, så det er underligt..." Reza trak på skuldrene over det, for han gad ikke rigtig tænke det igennem. Det var vel lige meget, når han følte, at han havde kendt Tayuna i flere år.

"Det er ligemeget" han kigger ned på Anton's navn igen. "- jeg mødte Anton en aften hvor jeg havde det skidt. Kan ikke huske hvorfor. Han satte sig ved siden ad mig, fuldstændig stoned, og talte om alt muligt intetsigende, samtidig fuld af mening, som om vi havde kendt hinanden i flere år" han smiler stort igen, kan pludselig mærke tårer presse på. "Jeg sagde ikke et ord til ham, på noget tidspunkt. Han sagde pludselig han elskede mig, og jeg vågnede op næste dag i hans arme. Og så tog vi det derfra" han tørrer en tåre væk, den historie var så underlig, men han vidste ved første øjekast, at Anton var den perfekte for ham. "Kærlighed har ingen regler. Andet end at slå sig løs"

Reza Hirasaki

"Du har ret. Det virkede bare så underligt for mig, da jeg forelskede mig i ham. Men det er vel det man kalder for kærlighed ved første blik. Det samme med dig og Anton, gætter jeg på?" sagde Reza smilende.

"Ja. Jeg ved ikke hvornår han egentlig startede med at elske mig. Det føles som om han elskede mig, fra første dag. Det var utroligt.. Men så længe man bare vil lære nyt om personen hele tiden, så kan intet gå galt.. det gik aldrig galt for os" han smiler igen. Hvor er det rart, endelig at kunne tale om alle de gode minder med Anton. Alle andre har altid været så opmærksom på hans død, og hvordan det foregik, hvorfor. "Hvor er du rar at tale med..."

Reza Hirasaki

Reza hørte interesseret efter. Det handlede om kærlighed, og det kunne Reza altså meget godt lide.
"Tak," sagde han så til det sidste. "Det får jeg normalt at vide faktisk, men du er kun den... Det må være 3. jeg snakker med her på skolen, så ved ikke hvor venlige de er her. Men du er da meget rar."

Linus smiler igen, rødmer let. "Det er ikke mange jeg fortæller om Anton. De fleste er mere interesseret i hans død.. end den tid han levede". Fingeren kører igen over tatoveringen.
"Han havde et fantastisk liv. Det var meningen, folk skulle høre om det. Det var derfor, han var som han var.."

Reza Hirasaki

Reza nikkede. "Folk tænker mest på de dårlige ting, for de er det mest spændende, i hvert fald ifølge de fleste, bare ikke når det er dem selv."
Han skubbede lidt hår væk fra sit ene øje, så det ikke irriterede ham. "Men han lyder som om han var en sød fyr."

"Det var han" Linus lægger armene om sig selv, kompensering for Anton's måske. "Han var bare så... mystisk. Han havde intet bevis på han var hvem han var. Ingen familie, ingen venner, kun en fortid om hans militærtid, og så... han sagde han ikke kendte sin familie. Men han talte sandt. Det var det underlige" han kigger over på Reza for at være sikker på han forstår det. "Det var som om, han bare var dumpet ned ved siden ad mig den nat, uden nogen forklaring. Som om han kun var der for mig, i hele verden" han smiler, kigger ned. "- Det var også så'n han opførte sig"

Reza Hirasaki

Reza var helt forundret over det Linus sagde. Han ville aldrig have gættet, at der kunne være sådan en person eller forhold, men han smilte dog. "Jeg kan godt forstå hvorfor du elskede ham, eller elsker ham," sagde Reza så, han vidste ikke helt om han skulle sige det i nutid eller datid, da han var ret sikker på at Linus stadig elskede Anton, men på den anden side var Anton også død.

"Meget.." han putter sig ned i sin tshirt, armene stadig om sig. Smiler lidt. Reza er cool, virkelig. Hvor er han glad for, at have mødt en som ham. "Har du aldrig haft den følelse, hvor der sker noget utroligt, og du har ingen idé om hvorfor... men du er faktisk også ligeglad, for du vil bare nyde det så længe det varer?"

Reza Hirasaki

Reza tænkte sig lidt om, men smilede så ved tanken om Tayuna. "Ja... Jeg kender godt den følelse," sagde han bekræftende. For det var faktisk sådan han havde det med Tayuna, selvom det nok ikke ville blive sagt højt.
Han hørte en hånd igennem sit lange hår.

Linus betragter Reza's hår kort, det ser virkelig smukt ud. "Jeg elsker den følelse. Selvom den er farlig... På et eller andet tidspunkt bliver man såret, fordi det går så hurtigt" han smiler kort til Reza, tager fat om dogtagget med den hånd Anton's navn står på.

Reza Hirasaki

"Men man kan også være heldig, og ikke at blive såret. Så heldig er nogen mennesker jo," sagde han smilende. "Og jeg ved hvad jeg snakker om," tilføjede han så.
Selvom Reza 'kun' var 17 år, vidste han meget om kærlighed, og kendte godt at blive såret, og komme til at såre andre. Men han havde også lært, at man nogen gange var så heldig, at finde den man virkelig skulle være sammen med, selvom det ikke var sket for ham - endnu.

Linus aer over dogtaggets blanke overflade. "Det kan man vel..." siger han tyst, pandehåret hænger ned foran sit ansigt. Sort, blåsort, for at være præcis. Han begyndte at farve sit hår den farve da han mødte Anton. Før det, var hans hår en meget lys smørgul. Og at dømme på Reza's lilla bangs rundt omkring, var Linus vidst ikke den eneste tilhænger af hårfarve. "Hvad farve er dit hår egentligt?" spørgsmålet var random, og noget af et emneskift. Men han gad faktisk godt vide det.

Reza Hirasaki

Det kom faktisk noget bag på Reza, da han blev spurgt om hans hår.
"Det er faktisk sort, som man kan se," sagde han smilende. "Jeg har afbleget og farvet det lilla, de steder det nu er. Farven holder meget godt, så skal ikke farve det så tit, selvom jeg skal, når mit hår vokser."
Han kunne faktisk rigtig godt lide sit eget hår, men det var vel en fordel.

"Okay" Linus smiler lidt, Reza synes sikkert han var lidt freaky nu, bare så'n at skifte emne. "Mit hår er... smørhvid" han piller ved totterne i siden kort, de er bløde og glatte.
"Vil du ikke fortælle mig om ham... eller hende..?" efter han havde fortalt så meget om Anton, fandt han det kun rimeligt.

Reza Hirasak

Reza kunne slet ikke forstille sig Linus med smørhvid-farvet hår.
"Ham eller hende?" spurgte han så undrende, og tænkte tilbage på, hvad de havde snakket om. "Oohhh... Ham jeg kan lide?" Reza kløede sig i nakken, og vidste ikke rigtig om han skulle sige, hvem Tayuna var.

"Jeg ved ikke hvem heroppe er homo, og hvem der ikke er" hans indtryk var, at alle heroppe var til drenge. Om det var sandt, kunne han ikke helt finde ud af. "- Men vil du ikke fortælle mig om ham? Hans alder, hvordan han er... hans udseende?" Linus smiler opfordrende til ham.

Reza Hirasaki

"Kan jeg vel godt," sagde han og smilede skævt. Linus ville sikkert efterhånden regne ud, hvem det var. "Hmm... Jeg ved faktisk ikke hvad hans alder er, men han er i hvet fald ældre end mig, men tilgengæld lavere. Han er meget genert, og faktisk også ret barnlig." Reza kunne virkelig ikke lade vær med at smile. "Han har sølv-hvidt hår og brune dådyrsagtige øjne... Tjaahh..."

Tayuna Hasake

Døren ind til opholdsstuen gik op, og Tayuna trådte lettere prøvende og nervøst ind. Han så rundt, og fik øje på det lilla hår som han genkendte som Reza han kun havde mødt en gang før.
"R..Reza?" Kom det lavt fra Tayuna, og han trådte hen ved siden af ham.
Han så lidt på drengen der også var i rummet, og rødmede lidt over at der sådan var en anden.

Linus lytter vågent til Reza, og skal lige til at svare, da en anden person træder ind i rummet. Og efter lidt tid går det op for Linus, at han passer perfekt til Reza's beskrivelse. Han kigger på ham med halvstore øjne, kigger så på Reza med et spørgene blik der virkelig spørger Reza, om det er 'ham der'?

Reza Hirasaki

Reza hørte sit navn og så 'op' på Tayuna. "Hej," sagde han smilende, og så, så på Linus igen, og blev nødt til at nikke til Linus, mens han kløede sig i nakken.
Tayuna havde sagt, at det skulle blive mellem dem, men selv Reza syntes at Linus fortjente at vide det. Reza havde jo fået så meget at vide af Linus.

Tayuna Hasake

Tayuna smilte skævt og rakte uvidende hånden frem til drengen: "Jeg er Tayuna Hasake, skolens fysiklærer." præsenterede han sig, og ventede på at drengen reagerede på hans hilsen.
Imens skævede Tayuna lidt til Reza, og betragtede ham halvt imens han forsøgte at holde sine øjne på den fremmede dreng.