Gården udenfor selve skolen

Elliott sad på en bænk med et tungsindigt blik bag de lidt duggede briller.. han var ny på skolen; lige startet som lærer den selv samme morgen. han var iklædt en mørkegrå frakke som sad nogenlunde tæt til hans rimelig høje, ranglede skikkelse, og som dækkede helt ned til midt på lårene.. Om halsen bar han et rødternet halstørklæde, som stod flot sammen med hans meget røde hår.. hænderne var dækket af et par strikkede, hvide fingerhandsker, hvor der på oversiden af hånden var skolens logo strikket ind.. Meget praktisk at han lige kunne få et par handsker..
Han spekulerede på mange ting, som han sad der i den dalende vintersne og holdt opsyn med de mange elever, som foran ham kæmpede i vilde, dog legesyge kampe, hvor kugler formet af sne fløg hastigt igennem luften, ramte en anden, og fik et svar tilbage på en ny snebold. Ja, der var meget liv i gården!
Elliott havde endnu ikke haft nogle undervisningstimer, da det først startede i morgen hvor han skulle lægge ud med matematik.. Han gruede for det.. sæt han nu, som han plejede, gjorde en dårlig antré grundet sin egen klodsethed? Mismodigt lod han sit ansigt sænke sig i skam.. Måske verden bare ville være meget bedre, hvis han ikke var til? Han havde jo forsøgt selvmord den selv samme morgen.. slugt et helt glas sovepiller.. Men få minutter efter måtte han ud at brække sig; han havde åbenbart spist noget dårligt til morgenmad.. held i uheld, for de fleste piller kom op igen, bortset fra nogle få, som åbenbart var blevet nede.. i hvert fald var han faldet i søvn, men vågnet op mange timer senere; Ja, nu var det vel kun en halv time siden? I hvert fald havde han det dårligt.. Det var pokkers; han kunne ikke engang finde ud af at begå selvmord..

Som han sad der på kanten af bænken i sine egne tanker, blev han pludselig slynget ud af dem, da en hård snekugle ramte ham på siden af ansigtet.. Hans briller fløg af og havnede et sted nede på jorden i sneen, og straks rejste han sig op.
"Hvem kastede den?!" udbrød han vredt inden han satte sig ned på knæ og søgte i blinde efter sine briller.. Elliott var ganske køn at se på uden de alt for store briller; men han var altså også blind som en muldvarp!
Den der havde kastet snebolden, måtte hellere infinde sig og få sin velfortjente skideballe!

(og til en der joiner tråden; din karakter kan evt. have kastet snebolden xD )

-Shiro/itsuki-

Shiro havde haft en hård dag, de forbandede lærer havde igen tvunget medicin ned i ham, det smagte forfærdeligt og hvorfor var det lige de ville udslette ham fra jordens overflade!? Idioter, gav altid itsuki ret, dog havde de aldrig givet ham ret i at det ikke var et problem hans personlighed var blevet splittet i 2. Shiro gik lidt rundt i sneen med sin sorte hue på hovedet og med det samme sorte og røde sæt tøj som altid og hans røde kontaktlinser i. Han gik og var ret pist over dem, kunne de ikke bare lade ham være i fred?

Efter et stykke tid samlede han en sneboldt op og kastede den i raseri. Så hårdt han kunne, han ville ikke ramme nogen, bare få noget vrede ud. Men uheldigvis sad en person i vejen. Men det var jo ikke hans skyld, drengen kunne jo havde flyttet sig? "det var mig" grinnede han lidt og kunne godt se det komiske i det. Han kiggede lidt på ham. Han så nu ret godt ud, selvom det charmerende nok ville havde vidst sig lidt mere vis han ikke havde ligget og rodet rundt efter sine briller. Shiro gik hen og samlede dem op til ham "her" sagde han blot og ventede på at drengen kunne se nok til at tage imod dem.

Elliott missede med øjnene og så med et slørret blik op på Shiro, som havde samlet brillerne op; typisk; alle andre kunne finde hans briller når han tabte dem, men han selv kunne ikke!
Han tog imod dem og rejste sig op.. tørrede dem af med handsken inden han tog dem på.. men det var ret umuligt at se noget som helst. Han rettede dog alligevel blikket ned på eleven, og vredt lød det fra ham; "Det er meget muligt at sneboldskamp i gården er i orden, men at skyde på lærerne, det er ikke okay!" lød det i en forsøgende streng tone.. Elliott forsøgte lidt at lyde barsk og selvsikker.. men hans usikkerhed lyste nærmest ud af ham, som han stod der med halvduggede, lidt sneplettede briller, og sne hængende i håret på den side hvor han var blevet ramt..
Elliott spekulerede på, om den manglende respekt fra folk skyldes at de ikke anede at han var lærer? Elliott så meget ung ud, det vidste han godt.. Han var halv japaner, halv englænder.. derfor var hans øjne størrer end de med helt rent asiatisk blod, men hans næseryg var stadig mere markant end deres, mere hen mod englændernes.. en fin blanding, men det var skyld i at folk vuderede ham yngre end han var.. Alders tegn havde han heller ikke voldsomt mange af, men kiggede man tæt på hans ansigt, ville man dog godt kunne se de første som langsomt var begyndt at vise sig.

Han kunne godt se at han blev lidt irriteret, men det var jo ik shiros skyld at læreren sad et forkert sted, selvom han først opdagede han var en lærer da han fik sine briller på igen. Han kunne virkelig ikke tage lærer. Mest fordi de altid prøvede at stoppe medicin ned i halsen på ham eller prøve at lærer ham noget. Kedligt. "har ik snebold kamp, kastede den bare et tilfældigt sted hen" sagde han og kiggede på ham. "det er ikke min skyld du sad på det forkerte sted det forkerte tidspunkt" Lød det fra Shiro. Han var lidt ligeglad med om han havde ramt en lærer. De var ikke åh så almægtige og hellige. Han kiggede på ham og sukkede kort "og hvad gør dig så sne hellig?" Spurgte han efterfulgt, han skulle ikke tro at han var fredet i snetiden i gårderne. Selvom dette tilfælde blot var et uheld.

Elliott følte sig råvild.. Hvorfor skulle elever altid sige ham imod?!
"sådan skal du ikke tale til en lærer!" sagde han belærende med en hvis autoritet i stemmen.
"Så du kan godt pakke den der attitúde væk! Du slipper med en advarsel den her gang, men lad det ikke ske igen!" fik han så sagt.. Elliott følte sig ikke særlig god til at takle den her slags situationer.. Han havde nemmest ved bare at stå foran tavlen og undervise.. alt det sociale syntes han at være det negative ved sit arbejde.. han hadede det faktisk! Han brød sig sjældent om eleverne han underviste, og de brød sig sjældent om ham, fordi han altid var så formel og aldrig fortalte om sig selv eller noget andet udenfor undervisningsemnet.. Mange lærere fortalte jo om koner og børn og hvad de nu ellers havde; men ikke Elliott! Næ nej.. han holdt den slags for sig selv.. han var der for at tjene penge, og hans arbejde gik ud på at undervise, og ikke hyggesnakke!
han lod tænderne kort lukke sammen om spidsen på den ene handske, ud for lange fingeren, inden han trak den af, og puttede den i lommen.. så trak han også den anden af og lod den gå samme vej.. let åbnede han jaken, for at komme ind i inderlommen og finde en brillepudse klud frem..
Atter tog han brillerne af, for at tørre det værste sne og dug væk fra dem, så han ville kunne se ordenligt ud af dem igen.

-itsuki/shiro-

Han sukkede tungt, sikke en barnlig lærer, han snakkede roligt til ham, men lige pludselig skal det hele rykkes op i det røde barbariske fældt. "jaja vis du slapper af skal jeg nok" sagde han, han var blevet træt af at diskutere med lærer det var sjovt i første og andet smester, nu var det bare lidt kedligt. "nej næste gang jeg er sur skal jeg nok kaste min snebold på en af førsteårs eleverne" sagde han og kunne ikke lade vær med at få et lille smil på læben.

Hans underholdning blev kort forstyrret af et bump fra siden, en person der var faldet over en snekugle? Hvor spøjst. Ret klodset af drengen. Han kiggede over på ham og spurgte så "går det godt?" ikke ondt ment eller noget, ret neutralt.

Elliott stod lidt råvild.. hvad skete der lige?
Han følte en voldsom trang til at græe, men endte bare med at sætte sig ned igen på bænken, med de nypudsede briller og forsøgtigt børste sneen ud af håret igen..
Jeg dur ikke til det her! tænkte han fortvivlende.. han var blevet forskrækket over den kolde snebold, og havde måske overreageret lidt? han lod blikket vemodigt dreje sig ned imod den snebeklædte jord foran sine fødder, inden et lydløst, men tungt suk gjorde ham selvskab.
Han fandt handskerne frem igen, trak dem på og lod blikket vandre rundt på de mange elever..
Hvorfor blev jeg ikke bare laborant? tænkte han i en deprimeret tankegang. han overvejede kort, om han mon ville kunne finde et reb et sted på skolen.. så kunne han da hænge sig selv..? Men nej, der var sikkert ikke den slags remedier på skolens område...

Shiro kiggede på drengen og smillede en smulle skævt da han sagde at det ikke gik så godt " kan jeg se" sagde han tilbage. hvad lavede han egentlig? "hvad prøver du på?" spurgte han og kiggede lidt skiftevis mellem læreren og den anden elev. Han lod mærke til lærerens ansigts udtryk " er der noget galt?" spurgte han og var lidt ligeglad. Eller faktisk ikke for han ville jo gerne vide hvad der var galt.

Elliott sad endnu engang fordybet i sine egne tanker, men blev revet ud af sin tænksomme tilstand, da Shiro igen talte til ham. han så op.
".. nej.." svarede Elliott bare med et forsøgende venligt smil.. men smilet forsvandt med det samme igen, da han drejede hovedet nedad igen.. for tiden var Elliott meget depressiv.. eller, det var han jo for det meste altid...
Han sad lidt og spekulerede.. mon han burde gå sin vej, selv om han jo havde til job ligenu at være en form for gårdvagt? han løg overfor Shiro, for han mente ikke at eleverne burde blande sig i hvordan lærerne gik rundt og havde det.. Det var to vidt forskellige verdner.. Elliott så sit ophold her som arbejde, og ikke noget som helst andet.. Skulle han snakke med nogle, kunne han jo bare daffe til en psykolog, mente han selv i hvert fald.. Men Psykologer hjalp ikke rigtig.. han havde jo været indlagt nogle gange før på den psykiatriske.. men uden nogen synderlig positib virkning..

"nå...okay" sagde han og trak på skuldrene, han var lidt ligeglad. Han kiggede tilbage på snemands byggeren og gik over til ham. "hvad er det sjove i at bygge en mand af sne?" spurgte han og så på ham og tippede hovedet til siden, Itsuki ville havde elsket at bygge snemænd, men han sov tungt lige nu. Men han kunne vel gå ud og lege med sneen når han tog sig sammen og fik kontrollen igen. "Jeg mener det er en mand...der ikke engang ligner et menneske...lavet af sne? har aldrig forstået humoren idet" Sagde han.

(AARH jeg får spasmer i mit hoved når du skriver "Itsuki" ... xD det hedder jeg irl!! XD Risa Itsuki.. for pokker da det kan jeg ikke vænne mig til det her xD )

Elliott lyttede ikke rigtig til samtalen.. hvorfor skulle han det? Han sad bare der i sine egne tunge tanker og passede sig selv.. måske han burde gå ind? Nej.. han burde blive her, blive og passe på at der ikke skete noget med nogle i gården.. Han smygede halstørklædet tættere om den tynde hals, mens han så bare sad og stirrede tomt frem for sig..

Men på den anden side.. de var jo halvvoksne mennesker, alle de mange elever.. og han var ret sikker på at han kun var blevet sendt herud, for at måske falde i snak med nogle elever, og selv falde lidt til..
Derfor rejste han sig op.. kort var han ved at snuble; "Uwah!!" men genvandt balancen og rettede på brillerne, inden han forsvandt op mod skolen..

((Han havde ikke rigtig nogen grund til at blande sig mere ^^; ))

((Ikke for at være en lyseslukker, men der ligger ikke sne. Kig evt. under vejret. Haha, spil i bare videre på det, men husk at tjekke vejret en anden gang))