Skrivebordene ved vinduerne

Charlie Taylor Smith

"Ellers ville han nok ikke være sammen med," sagde Charlie grinende. "Vent! Er du også?" Charlie kiggede med store øjne på Eddie. For Eddie lignede ikke en, som Charlie ville sige var gay.
Selvom det begyndte at more Charlie. Alle var nemlig homoer på denne skole, i hvert fald af det han kunne regne ud, fra alle dem han havde set. Selvom Charlie selv, nok var en af dem, der gav største tegn på det.

,,Mh-mhm," svarede Eddie sigende og beholdt sit lettere overlegne udtryk.
,,Jeg er godt nok opdraget til, at det er okay, men damn... er det en slags sygdom på denne skole? Eller har jeg bare været utrolig.." han afledte opmærksomheden fra ordet 'uheldig', ,,.. øhm... ja, mødt alle bøsser på skolen på tre døgn?"
Han kunne ikke tilbageholde et muntert grin, da han kom i tanke om Andara Kangae, som ville komme til skolen i løbet af ugen. Han havde ellers forestillet sig, hvordan de kunne isolere sig følelsesmæssigt, anmode om samme værelse og hænge et par billeder af nogle flotte mænd op.
Men noget tydede på, at det ikke blev sådan.

Charlie Taylor Smith

Charlie begyndte at grine. "De har da bare sørget for, at vi alle er kommet her," grinede Charlie helt vildt, men der kom så en bibliotikar over og sagde, at Charlie skulle dæmpe sig, som han så blev nødt til, selvom han stadig grinte helt vildt.
Han fik langsomt kontrol over sin latter og smilede så til Eddie. "Du må da indrømme, at det er dejligt, at der er så mange? Så er man næsten sikker på, at hvis man forelsker sig i en, så er han homo."

- Shade Chaput -

Kom gående i sine helt egne tanker, med hørebøffer på ørerne og en svag rytme i sine skridt. Hans laid-back attitude var stålende, selvom den til en hver tid ville krakelere og springe ud i et brøl. Shade var svær at placere på det punkt, på den ene side meget tilbagelænet og virkelig afklaret med sine meninger, men på den anden side var han et kæmpe springvand, var alle steder, både i folks tanker men også i det fysiske univers.
Han fik øje på de to drenge og da han så den farverige dreng kom han med det samme i tanke om Enfys Fedt.. Endnu en freak var det eneste der fløj igennem hans tanker da han automatisk gik i mod dem "Har du ikke lært at man er stille på et bibliotek" sagde han kommenterende før han så betragtende på de to, skiftevis fra den ene til den anden. Han skruede ned for sin iPod, det her skulle nok blive interessant.

,,Jeg sagde ikke, det ikke var praktisk," grinede Eddie og trak på skuldrene. Fyren havde jo ret, det kunne ikke være noget problem. Men på et eller andet punkt syntes den rødhårede sgu også, det var ved at blive underligt. Han havde overset noget. Og hans veninder fra det indre Tokyo ville blive noget, noget så skuffede.
Ved lyden af sjokkende skridt løftede Eddie hovedet. Drengen kom hen til dem - Eddie nåede kun én tanke, før han øjeblikkeligt skævede til Charlie og i tankerne spurgte sig selv, om han mon var homo. Eddie betragtede ham med let tilbageholdenhed. Det var jo ikke, fordi han så dårligt ud.
,,Hrr," rømmede han sig, før han så med et let hævet øjenbryn fra Charlie til fyren. ,,Tager du imod bestikkelse?"

Charlie Taylor Smith

Charlie vendte sit blik mod den nyankommende dreng og blinkede et par gange, så man kunne opfange(hvis man var hurtig), at han havde øjenskygge på.
"Hej, jeg hedder Charlie," sagde Charlie udenvidere på engelsk, da sætningen drengen havde sagt, ikke havde trængt ind i hovedet på Charlie, kunne han ikke opfatte hvad den betød, så han kunne bare præsentere sig selv. Charlie i en nøddeskal.

- Shade Chaput -

Shade så på den rødhårede dreng, især på hans ansigt, hans fregner og hans øjne. Han var nu ikke værst, ret lækker faktisk. "Bestikkelse? Er det mig du taler til? Jeg kan sagtens bestikkes, hvad skulle det være hr.?" sagde han både for at få hans navn, men også vildt interesseret i om det var ham han talte til, eller om det mon var bibliotekaren han hentydede til. Derefter vendte han blikket mod Charlie, og syntes et kort øjeblik at han skimtede noget der mindede om... Øjenskygge...?
"Bonjour Charlie" sagde Shade med en tydelig fransk udtale af drengens navn, hvis man måtte snakke engelsk, så måtte Shade vel også snakke fransk. Han smilede let for sig selv, han havde på fornemmelsen at han var stødt ind i nogle højst mærkværdige drenge. "Mit navn er Shade Chaput. III årgang hvis det vækker interesse"

Eddie hævede øjenbrynene i vild overraskelse over, som den dreng kunne skifte ansigt. For et halvt sekund havde han ikke just virket venlig. Eddie havde ellers set det som en perfekt undskyldning for at undgå et velment skænderi - at stikke en slikkepind på gabet på folk plejede at hjælpe. (Medmindre man gik, naturligvis). Af sin samme totale forvirring fortsatte Eddie med at kigge med selvsamme øjenbryn i panden, til fyren vendte opmærksomheden til Charlie. Så grinte den rødhårede over drengens reaktion. Måske var det fint, at han ikke forstod alting.
Han talte fransk. Nysgerrigheden var vækket. Eddie havde haft fransk i skolen. På slavebasis, godt nok.
,,Eddie," svarede Eddie muntert. Shade, gentog han for sig selv. Hyggeligt. Måske kunne man hedde det på fransk uden at blive mobbet gennem skolegangen.

Charlie Taylor Smith

Nu begyndte Charlie for alvor at se underligt på Shade.
"Whit is he talkin' abit?" kom det fra Charlie, som slet ikke lagde mærke til, at han begyndte at snakke skotsk. Man skulle gøre Charlie opmærksom på det, ellers glemte Charlie alt om det, og kunne komme til at snakke skotsk hele dagen. Havde han gjort et par gange før.

- Shade Chaput -

Shade rynkede på panden, snakkede torsken kun engelsk? Fint nok. "I'm talking about myself, and what about talking so that we understand you dude?" sagde Shade med en helt almindelig engelsk udtale. Han så på denne Eddie, hans nysgerrighed var blevet vagt, og han så nu på ham med et roligt blik, ned på hans tøj, men så op på hans ansigt igen "Du er faktisk den første rødhårede dreng jeg har mødt på den her skole" kommenterede han uden videre at tænke over det. "Det klæder dig" skyndte han sig så at sige. Den anden skulle ikke misforstå hans intention, han syntes han var ret lækker.
Shade forstod ikke så meget af hvad han havde ment, nogle gange var det tydeligt at mærke at Shade ikke altid havde lige mange brikker at flytte rundt med. Men det var overhovedet ikke noget problem, når man altså var Shade.

Eddie kunne ikke holde sig fra at le, da først Charlie havde åbnet munden. Den rødhårede havde en vældig trang til at efterligne accenten. How di ya doo?, blev det til, mens grinet gled ud i et lyst smil.
,,Y'know, I do speak English," svarede han Shade, med en amerikansk accent, der var mindst lige så flad og overbevisende, som Charlies var hoppende og grinagtig. Men hans smil blev forundret hængende over kommentaren. Ét. Hundrede. Procent. Homo. Åh, tilværelsens ulidelige lethed.

Charlie Taylor Smith

Charlie var ved at flække af grin, over det Shade sagde, og indså, at han nok måtte gå ud af biblioteket, inden han blev smidt ud.
"Jeg tror jeg går," sagde Charlie endelig på japansk, med sin tydelige skotske accent, mens han var ved at bryde sammen af grin. "Cheerio th' noo" sagde han så, og smuttede ud af biblioteket, mens han grinede helt vildt.

//Out - Fordi jeg skal i seng xD

((Og til uvidende mennesker betyder "Cheerio th' noo" "Farvel" xD))

- Shade Chaput -

Shade følte sig pludselig omringet af latter, på en dårlig måde eftersom han havde på fornemmelsen at det var ham de grinte af. Og han var ikke helt klar over hvorfor. Igen et bevis på Shades manglende brikker. "Ehm.. Jeg tror sgu nok hellere at jeg nå gå" sagde han og rynkede på panden før han stak hænderne i lommerne og vendte sig rundt "You know. I kinda' like redheads. So.. You are warned!" sagde han med et glimt i øjet før han skruede op for sin iPod og gik ud af biblioteket.

//Out

,,Vi ses nok," svarede Eddie, da Charlie gjorde mine til at rejse sig, og et øjeblik efter drejede om bag en boghylde. Han så tilbage til Shade og smilede skævt, da denne også slog over i japansk, og dernæst engelsk. Hvilken dejlig forvirring, de havde rodet sig ud i.
,,Sure," sagde han med svagt rynket pande.
Et øjeblik efter sad han igen alene ved biblioteket. Facebook skrålede tilbage med en bunke af beskeder, han havde ignoreret, mens de to fyre havde været her. Han lukkede vindue efter vindue, stille nynnende en guitarsolo, før han smakkede bærbaren sammen.
Wauw, det var meget simplere at møde mennesker i et bibliotek, end når man selv opsøgte dem. Han måtte vende tilbage. Han pakkede computeren i sin taske, og snart forsvandt han også mellem de brede rækker af bøger.

| Afsluttet