I det lille blå øvelokale

- Zakarias Shafir -

Zach kom roligt gående ned af gangen. Han havde en guitartaske på ryggen, og havde tænkt sig at øve i det lille blå lokale med alle strygerne, der var som regel ikke nogen. Han havde sommerferie nu, så han var i almindeligt afslappet tøj. Mørkegrå stramme bukser, en sort T-Shirt og en farvet lynlås hættetrøje. Hans hår hang løst i alle dens krøller. Han tog fat i håndtaget og åbnede døren, han håbede virkelig ikke at der var nogle derinde.

-Moritz Le'muse-
Moritz stod og så lidt ud af vinduet i musiklokalet, han var næsten lige kommet og havde kun spillet lidt. Men han tænkte at det nok var bedst at komme igang, igen han strammede det hvide bånd om hans hænder, han spillede meget hurtigt så det gik nemt galt ellers endte det med en vabel. Moritz havde skoleuniformen på, eller sådan næsten, han havde ikke jakken på og hans slips hang ret løst, ellers ville det blive for varmt. Han begyndte stille at spille en rolig melodi til at starte med og opdagede ikke at døren gik op, han var ret koncentreret når han øvede, men også afslappet.

- Zakarias Shafir -

Zakarias stod som forstenet da han trådte ind af døren. Han havde slet ikke hørt ham udefra. Men melodien var så smuk at den fik ham til at blive stående og klappe i hænderne da han var færdig "Det lød smukt" sagde han med et let smil før han lod sin guitar-taske dumpe ned på gulvet "Jeg vidste ikke at der var nogle der brugte musik-lokalet nu, den plejer ellers altid at være fri fordi den er så lille" sagde han i en rolig stemme og betragtede drengen foran sig.

Moritz Le'muse
Moritz blev ret overrasket da han var færdig og der ligepludselig stod en i døren, han havde slet ikke opdagede ham. Han kiggede over på ham og sænkkede så sin violin fra sin hage. Moritz smillede stille da han sagde det lød smukt "øhm tak" sagde han med en anelse af rødmen på kinden og var heller ikke rigtigt vant til at se nogen der. " bare fordi den er lille er det nu et godt rum til at spille i, jeg bruger det ihvertfald til tider" Sagde mortiz med sin lettere feminine stemme og kløede sig en lille smule i nakken. Han kiggede lidt på ham og ned på hans guitar taske, moritz kunne spille lidt guitar, men hans familie brød sig ikke om de slags instrumenter så det var sjældent han spillede på en. Han elskede violinen, men til tider var andre instrumenter sjove at prøve.

- Zakarias Shafir -

Zakarias så indtagende på ham "Det er ret så sejt at du kan spille violin, jeg har hørt at det er ret så svært at spille på. Vil du ikke spille noget mere for mig? Måske noget med lidt mere gang i?" spurgte han og lod sig dumpe ned af muren. Han virkede utrolig glad i dag, og hans øjne prøvede hele tiden at fange drengens. Han var nu ikke helt slem, faktisk syntes Zakarias at han var ret så køn, især fordi han ikke lignede alle andre, og have en lidt sjov hårfarve. "Jeg hedder forresten Zakarias Shafir"

-Moritz Le'muse-
Moritz fik et helt sødt og glad smil på læben da Zakarias ville hører ham spille. Ingen havde rigtig bedt ham om at spille for dem før, ihvertfald ingen folk der var unge og ikke gamle rige snobbede mennesker. " jo det kan jeg godt, vis du gerne vil høre mere" sagde han og kiggede ned på ham og sad violinen klar igen. Men inden han begyndte at spille igen præsenterede han sig også lige for Zakarias. Moritz kunne godt lide navnet, det var specielt og vikrleig flot. " mit navn er Moritz Le'muse" sagde han og lige i det han sagde det fangede Zakarias hans øjne, så de kiggede hinanden i øjnene. Moritz blev så pinligt berørt over sådan noget og kunne ikke lade vær med at rødme en smule mere. Men han begyndte så derefter at spille. Det var noget med noget mere gang i. Ikke klassisk, lidt mere over i noget rock, bare spillet på en violin, det lød nu også ret sejt syntes moritz og det fik stoppede hans rødmen da han var nød til at slå sit blik væk fra zakarias da han skulle spille.

- Zakarias Shafir -

Zakarias kunne ikke lade være med at smile da drengen rødmede. Sødt tænkte han for sig selv. "Mortiz. Sikke et specielt navn" mumlede han for sig selv, og betragtede drengen da han begyndte at spille. Det lød godt syntes han, og det gjorde at Zakarias syntes han var ret sej, han have i hvert fald respekt for at han spillede godt på violin "Det lyder godt" kunne han til sidst ikke lade være med at udbryde, og han klappede let med i takten på sit lår.

Moritz syntes det var hyggeligt at zakarias så ham spille, det var lang tid siden nogen ville det og at han så oven i købet syntes det lød godt. Moritz var til sidst færdig med nummeret og lagde så violinen fra sig og smillede. Det var hårdt at spille, men han havde nu hygget sig mere med det end han plejede. zakarias så ud til at være ret så musik interreseret. det havde han ikke snakket med mange på skolen som var. Han kiggede igen på zakarias og havde lyst til at snakke lidt med ham nu... Selvom han ikke helt vidste hvad han skulle sige, selvom han kunne nu godt tænke sig at vide hvor god zakarias var på guitar. Moritz kiggede ned på en tom plads ved siden af zakarias og sad sig så derned og sagde " hihi det er længe siden nogen har hørt mig spille..." Det var tydeligt at se at Moritz var glad for det. Han var begyndt at nyde zakariases selskab mere og mere. (smutter i seng nu )

- Zakarias Shafir -

Zakarias betragtede ham, og sagde ikke noget til at han placerede sig ved siden af. "Det er da en skam, for du har da talent dreng!" han lænede sig lidt opad sin taske, han havde næsten helt glemt hvad han var kommet for. Det var længe siden han havde snakket med nogen. Sidste gang var med Linus, men nu vidste han ikke rigtig hvor Linus var blevet af. Han havde i hvert fald ikke set ham længe. Måske var han nu taget på sommerferie.
"Hvor længe har du spillet?" spurgte han så, af nysgerrighed.

Moritz syntes også det var rart at snakke med nogen, han var ikke så god til at få kontakt til folk, da han af natur var lidt genert. Han tænkte sig lidt om da zakarias spurgte hvor længe han havde spillet violin. Det måtte være siden han var 3-5 år. Han prøvede lidt at regne på det " Det må være omkring de 10-11 år... Det var mine forældre der ville havde mig til det i starten, men her på skolen spiller jeg kun af lyst hihi" sagde han med et glad lille smil og kom igen til at kigge zakarias i øjnene. Det var så pinligt med øjen kontakt! Moritz vidste ikke helt hvorfor han syntes det var pinligt. Men Zakarias så nu ret speciel ud, på en smuk måde. Han kendte ikke rigtig nogle andre drenge med så flot langt hår

- Zakarias Shafir -

Zakarias betragtede ham imens han regnede det ud "10-11 år! Hvor vildt!" Han kunne ikke lade være med at grine lidt. "Men violin skulle vidst også tage ret så mange år at lære" sagde han og lænede sig lidt tilbage. Han havde nogle specielle øjne, Mortiz altså, de havde en farve man ikke ligefrem så hver dag "Du har nogle flotte øjne" mumlede han og lukkede sine egne halvt. Han var pludselig blevet lidt døsig.

Moritz grinnede også lidt da zakarias grinnede, det var dejligt at snakke med ham syntes moritz. Han skulle lige til at sige noget men blev afbrudt da zakarias mumlede det med hans øjne. Moritz kunne ikke lade vær med at rødme igen. Hvorfor var det han sagde det? Ingen havde nogensinde sagt sådan noget til ham. Han kiggede på zakarias og vidste ikke helt hvad han skulle sige til det, men zakarias mumlede det jo også så måske burde moritz fortsætte samtalen. Han kiggede lidt over på hans guitar og spurgte så stille med en sød stille stemme " Jeg gætter på du spiller guitar?" Han var stadig lidt pinligt berørt.

- Zakarias Shafir -

Zakarias vågnede op fra sin trance da Moritz nævnte hans guitar "Yeah. Men jeg er ikke lige så god som du er til violin" sagde han med et smil. Han pillede lidt ved guitartasken "Kan du spille på andet end violin forresten?" spurgte han så og pakkede derved sin guitar ud af tasken. Det var en flot guitar, hvis man vidste lidt om guitarer kunne man se at det var en gibson. Som bestemt ikke have været billig. Men det var kvalitet for pengene. Han lod sine fingre køre lidt opad båndene, og lod dem placere sig i en F# akkord. Han spillede ikke akkorden. Han kunne bare godt lide den måde man skulle placere fingrene på.

" Ja jeg kan spille en smule klaver og så også lidt harpe. Kan også meget lidt guitar, har lidt svært ved at holde ordentligt på en.." sagde han og vidste at zakarias helt sikkert var bedre til guitar end ham, Moritz fingre var ikke så store, så han havde svært ved at holde ordentligt på den. Moritz smillede og kiggede da han pakkede guitaren ud, han kunne godt se hvad slags den var og at den bestemt ikke havde været billig. "woaw den er flot, det er en gibson ik? jeg er ik så god til guitar men jeg kan rigtig godt lide dem" sagde han og kiggede lidt på den. Den passede nu godt til zakarias syntes han.

- Zakarias Shafir -

((¥440910 er ca. 30.000 danske kroner))
Han kunne ikke lade være med at grine lidt "Jo det er en gibson. Til over ¥440910 mand!" Han sukkede nærmest ved tanken over hvor dyr den var, men det var alle pengene værd. Fantastisk lyd og virkelig god kvalitet. "Men harpe? Det er alligevel ret blæret" sagde han og smilede til ham. Han tog nogle enkelte akkorder på guitaren, og skiftede så over til noget fingerspil i stedet. Han var ret god til det, han tog selv de svære akkorder med lethed, men hans fingre var også noget længere end Mortizs'.

Moritz grinnede også lidt og sagde " Det er da lidt dyrt, men så må den vel også være god, den er ihvertfald flot" Moritz kiggede op på zakarias og kiggede mens zakarias spillede lidt. Det var rigtig flot syntes Moritz, guitaren var ret sej syntes han. " Det lyder godt, guitare er virkelig et fantastisk instrument" sagde moritz og uden at helt vide det sad han nu lidt tættere på zakarias.

- Zakarias Shafir -

"Jeg har nu mere respekt for en violin" sagde han og stoppede med at spille. Han havde godt lagt mærke til at han var rykket lidt tættere på. Han lænede sig lidt ind mod ham, han ville se hvordan han ville reagere. Om han ville rødme lige så sødt som han gjorde før, eller om han ville rykke sig væk igen. Han syntes han var sød, og hvis ikke han have haft tankerne på Linus, så havde han sikkert prøvet at ligge an på ham.

Moritz var ret glad for han sagde sådan, moritz var lidt begyndt at tro det kun var gamle mennesker der gad hører ham spille, så det varmede lidt i hans hjerte. Han skulle lige til at sige noget, men da zakarias rykkede sig tættere på rødmede Moritz igen, lidt mere end han havde gjort før. Måske var det fordi han var begyndt at kunne lide zakarias. Eller også bare fordi han var så tæt på. Men det var vel begge ting.

- Zakarias Shafir -

Zakarias løftede sin hånd og strøg Moritz over håret "Du er virkelig køn" af en eller anden grund havde han virkelig lyst til at charmere sig ind på drengen. Han tænkte stadigvæk på Linus, men han havde ikke set drengen længe, og han vidste ikke om han kunne holde følelserne i live på en han næsten aldrig så. Det havde ændret sig en del. Man havde vel altid lyst til bare at være glad. Og han var jo ikke bundet af noget, så hvorfor skulle han ikke kunne flirte med en anden.

Moritz Le'muse
Moritz kunne næsten ikke få blikket væk fra ham lige nu, han var nu ret så charmerende, men Moritz havde prøvet at blive leget med før og det skulle ikke ske igen. Han kiggede kort ned i jorden for lidt at undgå hans blik, men da han mærkede hans hånd kunne han ikke lade vær med at kigge op igen og helt automatisk lænnede han sit hovede lidt over mod der hvor hånden strøg. Moritz prøvede lidt at sige noget, men det blev mest til en åben mund der ikke rigtig sagde noget. Men han endte så med at blive nød til at kigge væk for at ikke være for pinlig berørt til at få sagt noget, det kom sådan ret pludseligt syntes Moritz. " Hvorfor...hvorfor siger du sådan noget..?" Han syntes også Zakarias var virkelig køn, men det kunne han ikke sige. Men det var ret tydeligt at se sådan som moritz reagerede.

- Zakarias Shafir -

Han smilede. "Fordi jeg følte for det" sagde han og trak sin hånd til sig, og lænede sig tilbage mod muren. "Livet er for kort til at gemme sine følelser" sagde han og hans blik blev pludselig mørkt "Pludselig en dag kan det være for sent at gøre de ting man gerne vil, så hvorfor skulle man stoppe sig selv i at have det sjovt" han lukkede øjnene, dårlige minder kom væltende frem, og han ville bare have dem til at forsvinde. Men han ville ikke have Mortiz til at opdage hans smerte, så han fakede et smil.

Moritz kendte godt til den slags ordsprog, men den slags ting havde sårede ham alt for mange gange, kunne godt være livet var for kort til at gemme sine følelser. Han forstod dog ikke hvorfor zakarias gik imod det, moritz kunne godt kende forskel på et ægte smil og et falskt, helt dum var han ikke. " Ja men nogle gange kan det gøre ondt at vise dem..." sagde moritz og mente alle de gange at nogle havde virket interreseret i ham, men så var de pludselig bare ligeglade med ham. Han havde været forelsket mange gange, derfor var han blevet lidt bange for at blive det igen. " Men ikke at det var dumt det du sagde før... det var virkelig sødt" sagde moritz og det første var lidt forvirret og undskyldende, da Zakarias ikke skulle tro Moritz mente det om det hans sagde. Det sidste moritz sagde med at zakarias var sød, blev sagt med en sød og stille stemme og med et smil på læben, alle dem der havde såret ham i tidens løb skulle ikke trække en god stemning ned!

- Zakarias Shafir -

Han smilede nu rigtigt "måske, men får man mest ud af livet ved at gemme sig selv så man ikke bliver såret, eller ved at leve livet på godt og ondt? Tro mig, jeg er blevet såret mange gange, men det er jo det der gør en til det man er. Og tænk hvis man havde levet hele sit liv gemt væk fordi man var bange for at blive såret, tror du ikke at man ville fortryde alle de chancer man havde fået?" han gik helt i baglås, alle mulige tanker fløj igennem hovedet på ham "man skal nyde tingene mens man har dem, det nytter ikke noget at hænge sig fast i fortiden" han kunne ikke lade være med at grine lidt over sig selv "og ikke flere kloge ord fra mig i dag" sagde han og lukkede sine øjne som om at han var helt udkørt.

- Zakarias Shafir -

Han så hen på Moritz, med et let smil "Jeg er pludselig blevet så træt" sagde han og så hen mod døren. Han have lyst til at snakke med Mortiz, men han ville bare gerne hen til sin seng. "Jeg tror gerne at jeg vil op på mit værelse" sagde han med en rolig stemme. "Hvis du har lyst, så må du gerne komme med" han tog fat i hanken på sin guitartaske, og sikrede sig at guitaren var ordentligt pakket ind.