II semester rækken

,- Kouseki Hira

Kouseki smiler, "Okay, det lettede" han kysser kort Asher på kinden inden han ser lidt ned, men smiler dog endnu. "Hvornår går vi derned?" Han tænker lidt. Han kan egentlig ikke huske om han har set musiklokalet endnu? Ellers har han vist glemt det. Han ser ned på deres hænder hvor fingrende er flettet sammen.

- Asher M. Harel -

Han ser på ham "Snart tror jeg. Jeg ved det ikke helt, ellers kan vi bare gå derned først og så vente på de andre" siger han og smiler over kysset på hans kind. Han er lidt ivrig efter at komme ned og spille trommer. Det er længe siden, og han vil gerne se om han kan huske det hele. Men mon ikke at han kan.

,- Kouseki Hira

Kouseki nikker lidt, det var en godt idé, så kunne han også lige få set de ting der var der. Han ser lidt på drengen og rejser sig så stille op og tager sin tallerken. "Det er iorden med mig, at gå derned og vente." smiler han mens han ser på den ældre dreng, men bliver stående for at være sikker på han er ved hans side.

- Asher M. Harel -

Han ser på ham og følger hans eksempel. Han sætter sin tallerken på en af bakkerne"Lad mig vise dig hvor det er henne" siger han roligt og venter på at han får stillet sine ting på plads, han er glad for at det ikke er ham der skal tage opvasken, at skulle vaske op for så mange elever måtte være et helvede.

,- Kouseki Hira

Kouseki stiller sin tallerken, og går stille efter Asher. "Okay" han roder sig kort i håret og smiler til ham mens han går op ved hans side og ser på ham. Han kunne ikke helt sætte ord på de enorme følelser han havde for den ældre dreng, men lod ikke munden åbne.

- Asher M. Harel -

Han smiler til ham "Så kan jeg vise dig hvor fantastisk jeg er til at spille musik. Eller ikke" han tager hans hånd og fletter med det samme sine fingre ind i hans. Han er ligeglad med hvem der kan se dem, de må tænke hvad de vil. Han fører ham ud af spisesalen og ned i musik

((Fortsættes i musiklokalet))

- Natsu Katsuro

Natsu lod sig dumpe ned på en stol med et dybt suk. Han kiggede ned på kagen på tallerknen foran sig, før han skævede op og ned af bordet for at se, om han kunne få øje på Fuyu. Men det kunne han ikke. Han kløede sig på kindne og kiggede igen ned på tallerknen. Han ville ikke spise noget før Fuyu kom. Det var så ensomt at spise alene.

-fuyu katsuro-

fuyu kiggede rundt i spisesalen, han ledte efter Natsu som altid. Han kom altid til at savne ham efter for lang tid væk fra ham. Han havde en tallernken med en kage på. Han burde ikke spise den, det var jo ikke sundt. Men smagte nu godt. "su-chan!" sagde han glad da han så ham sidde helt for sig selv. Han sad sig ved siden af ham . "hvorfor sidder du nu her helt alene?" spurgte han med et smil.

- Natsu Katsuro

Natsu kiggede hen på Fuyu med et bredt smil, da han fik øje på ham. ”Fordi du ikke var her, Yu-chan?” svarede han. Han kiggede ned på Fuyus tallerknen. Han havde valgt det samme som ham. Typisk. Han smilede op til ham igen og lænede sig frem imod ham og lagde armene rundt om maven på ham. "Jeg savnede dig," sagde han, selvom de ikke havde været væk fra hinanden særlig længe.

-fuyu katsuro-

Han blev så glad vær gang su havde savnet ham. Han krammede ham "jeg har også savnet dig su-chan " sagde han med en kærlig stemme og gav så slip igen "skal vi få os noget kage?" sagde han og tog sig en bid af den, den smagte rigtig godt af en kage fra kantinen at være. man kunne bestemt ikke klage.

- Natsu Katsuro

"Mhm," svarede Natsu. Han tog selv af bid af kagen, den smagte rigtigt nok godt, især af en kage fra kantinen at være. Han var ellers vant til kager fra de lidt bedre bagerier, men kagen her smagte også godt. Det måtte være en god kantine, skolen havde. Han glædede sig til at smage resten af deres mad. Han kiggede op på Yu-chan med et stort smil og en lille smule kage på kinden. "Det smager godt," sagde han.

-fuyu katsuro-

"derfor skal det ikke smøres i hele hovedet su-chan" sagde han drillende og slikkede den smule kage han havde på kinden af for sjovs skyld og smillede. "se nu er du fin igen" han tog en bid til af sin egen kage. Folk fra førsteårs bordet kiggede lidt på dem, mest fordi de lignede hinanden meget også fordi de opførte sig som et kærestepar. Fuyu var lidt ligeglad de kunne bare stirre som tossede.

- Natsu Katsuro

"Hvis jeg smører den ud i hovedet, kan jeg bedre smage den," svarede han dumt og grinede, da Yu-chan slikkede ham på kinden. Det kildede lidt. Han tog endnu en bid af sin kage og kiggede ned af bordet. De fleste andre sad og gloede på dem, som om de aldrig havde set noget lignende før. Det havde de heller ikke. Hvor tit så man måske to tvillinger, der opførte sig sådan overfor hinanden? Han kiggede tilbage på Yu-chan. "Kan du li' skolen?" spurgte han.

-fuyu katsuro-

"ja jeg syntes nu den er fin" sagde han og trak på skuldrene, han kunne ikke klage. Maden var ihvertfald god og han havde sin bror hos sig og undervisningen var også god. Han smillede til ham og tog en bid til af sin kage og spurgte tilbage. "kan du li skolen su-chan?" han var bange for at der var noget galt.

- Natsu Katsuro

"Ja," svarede han og nikkede. Som så oftest kunne han lide det samme som sin bror, og skolen var ingen undtagelse. Her var måske bare en smule ensomt, for han kendte ingen her. Men heldigvis havde han sin bror, og endnu mere heldigt var det, at de var kommet til at dele værelse. Han var ikke sikker på, om han kunne klare at sove alene i samme rum om en fremmed. Han ville meget hellere sove i samme rum som sin bror.

-Fuyu Katsuro-

Fuyu var glad for at hører Natsu også kunne lide skolen, ellers ville han havde blevet ret ked af det på Natsus vejne. "Det var godt " sagde han med et smil og tog endnu en bid af sin kage. Der var snart ikke mere tilbage, det var en god kage, ikke en specielt stor kage, det kunne man bestemt ikke kalde den. Så blev man heller ikke så fed af den så det var jo fint nok.

- Natsu Katsuro

Natsu tog endnu bid af sin kage af sin kage og en til. Og til sidst var der ikke mere tilbage. Han skubbede tallerknen væk fra sig med at veltilfreds suk og smilede til Fuyu. "Jeg kunne godt spise et stykke til..." sagde han, men færdiggjorde ikke sætnignen. Han vidste godt, at hvis han spiste mere, blev han fed af det.

-fuyu katsuro-

Han var også færdig med sin kage "kender godt følelsen, men det er bare usundt at spise så meget" sagde han med et glad smil og sukkede. Han burde måske havde taget en salat, men nu var det gjort. Han tog su-chans tallerken. "jeg går lige op med dem her, er tilbage omlidt " han smillede og gik op med dem.

- Natsu Katsuro

"Farvel, Yu-chan," sagde han og vinkede dramatisk efter Fuyu, selvfølgelig kun for sjov. Det fattede de andre elever ved bordet åbenbart ikke, for de gloede på ham, som om han var lettere sindssyg. Han sukkede og placerede albuerne på bordet, hvorefter han hvilede kinden mod håndfladen. Han kiggede efter sin bror.

-fuyu katsuro-

Fuyu gik op med tallerknerne og kiggede over mod kagerne, så fristende. Men NEJ! Han ville ikke være fed, hans forældre ville blive skuffet og han ville ikke gå en størrelse op i tøjstørrelse. Han gik tilbage til Natsu. " Så er jeg her igen" sagde han og sad sig ned hos ham. Han havde holdt su-chan meget tæt hos sig den seneste tid. Han ville ikke havde nogle stjal ham væk. Så blev alle andre sikkert meget mere spændende end en person han vidste alt om.

- Natsu Katsuro

Natsu bemærkede godt at Fuyu kiggede meget på kagerne, og han kunne ikke lade være med at grine lavt for sig selv. Da Fuyu kom tilbage, smilede han til ham. "Dejligt," sagde han. Han skævede lidt op og ned af bordet af ren kesomhed. Så kiggede han tilbage på Fuyu igen. "Har du snakket med nogen af de andre endnu, Yu-chan?" spurgte han.

-fuyu katsuro-

"ikke så meget" sagde han og trak på skuldrene. Han havde snakket med lidt folk, ikke specielt mange. Men han var jo næsten altid sammen med su-chan. Han ville gerne snakke med folk, men han blev helt bange for at su blev ensom af det. "men nogen har man vel snakket med" sagde han og smillede. Måske burde de begynde at være mere udadvendte.

- Natsu Katsuro

Natsu kløede sig i nakken, men gjorde det forsigt. Han ville jo helst ikke ugle sit hår. Han kiggede hen på Fuyu med et par rynkede bryn, der dog næsten ikke kunne skimtes under hans lyserøde pandehår. "Men du har ikke snakket så meget med dem... vel?" spurgte han håbefuldt og bed sig i læben. Han ville ikke kunne bære, hvis Yu-chan begyndte at være mere sammen med andre end med ham. Så ville han komme til at savne ham.

-fuyu katsuro-

Han kiggede på ham og kunne godt se hvad su-chan mente med den sætning. "nej gør jeg ikke" sagde han og holdte su ind til sig, rigtig varmt og kærligt. Hvor var han fin. Han havde det også sådan vis andre var for meget sammen med Natsu. "vis jeg snakkede for meget med dem hvordan skulle jeg så få tid til at snakke med dig" sagde han og smillede betryggende.

- Natsu Katsuro

Natsu smilede, da Fuyu holdt ham ind til sig. Han var glad for, at han sagde det, han sagde, ellers vidste han ikke, hvad han så skulle sige. Bare tanken om at Yu-chan ikke ville være sammen med ham mere fik ham til at ryste en lille smule. "Nåja, det har du ret i," sagde han. Han skubbede sig væk fra sin bror for bedre at kunne se hans ansigt. ”Du er så betænksom, Yu-chan,” sagde han.