Værese 58 - Hiroshi & Kai (♥)

Hiroshi var nået helt hen til Kais seng.
"Kai... Jeg... Skal snakke med dig," kom det lettere nervøst fra Hiroshi og prøvede ikke engang at skjule det, eller rettere sagt, han kunne ikke. Men der var ikke kun nervøsitet i hans stemme, men også tristhed.
Hiroshi kiggede på Kai, for at vente på hans svar.

Kai

Kai løftede et øjenbryn af den mindre dreng, ,,hvis du planlægger at gøre ugen op til min fødselsdag værre end den allerede er, må du gerne gå igen."
Han smed dagbogen fra sig, og rettede på sin måde at sidde på.

Det slog virkelig hårdt på Hiroshi og det var tydeligt at han fik et chok af et eller andet, og det var faktisk Kais kommentar.
Kai har snart... fødselsdag? tænkte Hiroshi overrasket, men rystede det af sig. Han var blevet alt for følelsesladet på det seneste, og det var ikke det at han ville sige til Kai.
"Det er... omkring... da vi slog op," sagde Hiroshi og kiggede dog ikke længere på Kai. Hvordan skulle han sige det? "Øhmm... jeg burde... ikke... have gjort det..."

,,Hvis det er fordi jeg snart har fødselsdag skal du ikke tænke på det, der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Bare...leave it behind."

Kai rejste sig fra sengen, og gik hen til futonen og satte sig.

Hiroshi stod og følte sig ærligtalt dum. Hvorfor havde han forventet at Kai ville tilgive ham?
"Det er ikke pga. du har fødselsdag," mumlede Hiroshi og kiggede ned i gulvet. Hvorfor var det så svært for ham at sige, det var et ord! Hvorfor kunne alle andre sige det, mens han selv ikke kunne. Det var så meget nemmere inden hans eks kæreste havde været ham utro.
"Desuden har du aldrig fortalt mig, hvornår du har fødselsdag, så selvfølgelig var jeg overrasket," kom det igen mumlende fra Hiroshi.

,,Du har jo heller aldrig fortalt din."
Kai gryntede en smule fornærmet, han havde ikke i sinde at tilgive Hiroshi lige med det samme.
,,Hvis jeg tilgiver dig idag, er du den samme imorgen. Jeg gider dig ikke mere."
Han løj måske en smule meget, men han havde ikke lyst til at prøve så hårdt mere på at få en smule ud af Hiroshi. Det var trættende i længden.

Det gjorde virkelig ondt på Hiroshi, mere ondt end da han havde fundet ud af at hans eks havde været ham utro. Han kiggede såret på Kai.
"Du burde vide hvorfor jeg gør det. Men du kan få en ting at vide ved bruddet i hvert fald. Ved at slå op med dig, for at afholde mig selv for at blive såret yderligere, så sårede jeg mig selv i forsøget. Du gør det virkelig ikke spor nemmere for mig det her..." Hiroshi kiggede trist ned i gulvet igen, og han kunne mærke tåre komme op i hans øjne. Hvorfor kom der pludselig så mange følelser op i ham. Hiroshi var forvirret.

,,Jeg er ligeglad Hiroshi, du sårede mig vær dag fordi du selv ikke kan komme dig over noget. Nu sårede du dig selv igen fordi du er en røv, og jeg gider ikke din forskruede verden mere. Selvom jeg også savner dig."
Kai fandt sin telefon frem, og legede lidt med den bare for at have noget i hånden.

"HVAD VIL DU HAVE MIG TIL AT GØRE, FOR AT FÅ DIN FUCKING TILGIVELSE?!?!?!?!?" råbte Hiroshi pludselig og kiggede på Kai, selvom hans blik var blevet lidt slørret, da der var nogle tårer der truede med at komme op.
Hvad skulle han gøre? Han var så forvirret. Hvorfor ville han så gerne have Kais tilgivelse. Egentlig var Hiroshi lidt ligeglad med om de kom sammen igen nu. Han ville bare have Kai skulle være glad. Hiroshi ville næsten gå så langt som at dræbe sig selv. Altså, Hiroshi var desperat...

Kai rejste sig vredt, og gik hen til Hiroshi. ,,At du forandrer dig, ikke for min skyld men for din egen." Han skubbede til Hiroshi som sad på sengen, og satte sig op over ham.
,,Hvad er det der sker inde i hovedet på dig, siden du slet ikke kan se hvorfor jeg ikke vil dig mere? Eller kan blive glad igen?"

Skulle Hiroshi virkelig sige til Kai, hvorfor han var som han var? Han blev nok nød til det.
"Jeg er bange for at blive såret... På samme måde min eks kæreste gjorde det på... være utro," hviskede Hiroshi og endelig kom de længe ventede tårer, og Hiroshi kunne gøre intet for at forhindre dem. "Jeg er så forfærdelig bange..." Hiroshi tog sine hænder foran sit ansigt, i håb om at Kai ikke få Hiroshis grædende ansigt.

,,....det er da synd for dig, men det hjælper ikke på at jeg vil kvæle dig med en pude." Kai lagde hovedet på skrå og kiggede på den grædende Hiroshi, han var ikke trist selv, bare vred.
,,Du giver mig lyst til at gå ud og knalde med nogen, bare for at gøre dit liv så fucking surt som overhovedet MULIGT."
Han lod sin ene hånd ligge sig ovenpå Hiroshis, som skjulte hans ansigt.
,,Jeg er ked af det, men det er din egen skyld."

"Jeg ved det... jeg troede bare det var bedste," kom det grædende fra Hiroshi. "Jeg var så egoistisk. Jeg ER så egoistisk. Jeg har bare lyst til at lukke dig væk fra alle andre, så det kun er mig der har dig, men jeg indser altid sådan nogle ting for sent. Men hvis du gerne vil have det, skal jeg nok forsvinde fra dit liv..." Hiroshi åbnede pludselig sit hjerte for den vrede Kai. Alt det han havde holdt skjult, alle de følelser som ingen havde set, gav han pludselig bare væk til den dreng, som nok aldrig ville tilgive ham igen. Hiroshi havde det elendig og følte sig så egoistisk.

Han fik det ekstremt dårligt af, at Hiroshi bare sådan lå og krængede sit hjerte ud. Noget Kai aldrig havde set komme, og han begyndte også at rykke halvnervøst på sig. Nu blev han i tvivl om, hvad han skulle gøre. Kai havde altid lukket sig inde for Hiroshis skyld, han var fjendtlig overfor de fleste andre.
Han fjernede forsigtigt Hiroshis hænder fra hans ansigt, ,,hør, hvis du kan love mig at jeg ikke imorgen vågner op til dig, som du var før. Så..."

Hiroshis hoved lignende et stort rod. Hans eyeliner var løbet og tværret ud af hans tårer, som stadig løb, og hans øjne var også helt røde.
"Jeg kan ikke forandre mig fra en dag til en anden," hviskede Hiroshi. "Men du... du har forandret mig..." Hiroshi ville ønske han bare kunne love Kai at han ikke ville være så følelseskold mere, men han vidste ikke hvordan han ville have det i morgen. "Jeg kan... jeg kan prøve? Er det godt nok?" Hiroshis stemme rystede helt vildt.

Kai smilte en smule af alt den udtværede make-up, men nok mest fordi at Hiroshi altid så sød ud i ansigtet. Han fandt en pakke servietter frem i bordet ved sin seng, faktisk var det hudrense/make-up fjerner vådservietter og de var meget gode at have.
Han begyndte stille at tørre Hiroshi om øjnene, så servietten blev fuldkommen sort.
,,Så skal du bare huske det, ikke?"

Hiroshi kiggede stille til den ældre dreng, og der var det der kunne anes for at være et smil, da han så at Kai smilede. Det var noget af det han havde savnet mest ved Kai.
Det var egentlig først nu det rigtig slog Hiroshi hvor stor en opgave han havde fået. Han blev nød til at bryde sin facade ned selv, selvom han virkelig håbede at Kai ville hjælpe ham med det, da det nærmest virkede som en uoverskuelig opgave for Hiroshi.

Han smed servietten væk, og aede blidt Hiroshi på panden. ,,smiler du ligefrem? Jeg elsker dig" Kai kyssede ham blidt og hviklede sine arme om ham.
Det ville passe perfekt ind med friends-again sex, men det forslag skulle han nok ikke komme med ligenu.

Hiroshi nød den pludselig tryghed der kom over ham. Måske skulle han være ligeglad med at den bare var midlertidig og nyde tiden med Kai, i stedet for at være en idiot og slå op med ham, for ikke at blive såret selv. Hiroshi var ærligtalt en idiot.
Hiroshi kom pludselig i tanke om hans samtale med sin mor forleden. Måske skulle han spørge Kai om han ville med Hiroshi hjem? Han havde jo nærmest lovet at tage hjem...
"Øhhmm... Kai?" sagde Hiroshi forsigtigt. Måske skulle han vente med at spørge? Nej... Det var nok bedst at gøre det nu...

,,Mhm??" Han kiggede på Hiroshi og smilte stadig skævt. ,,Men forresten, så skylder du mig sex! Jeg har ikke fået elsket på dig længe."
Kai grinte lavt.

Det blev Hiroshi lettere fornærmet over, og det kunne ses. "Jeg forstår ikke hvordan jeg kan skylde dig sex, det ikke ligefrem fordi jeg har en forpligtelse overfor det... Men det var ikke det jeg ville spørge dig om," sagde Hiroshi og sukkede. Kai var konstant liderlig, hvad var det dog at Hiroshi så i ham. "Mine forældre vil gerne have mig hjem igen, fordi min kusine er på besøg, og hun vil gerne se mig igen, og siden jeg var nede på det tidspunkt, så lovede jeg dem. Men jeg tænkte så på, om du havde lyst til at tage med mig hjem. Det er kun for omkring en uge eller sådan noget..."

,,Jeg er en dreng! I have my needs, og du kan ikke benægte at du også vil have mig~" Han rodede lidt i Hiroshis hår, og hørte efter hvad den lille ellers sagde.
,,Din kusine? Oooh, jeg vil da gerne med dig hjem <3"

Hiroshi kiggede fornærmet væk. "Du skal ikke prøve på noget, mens vi er hjemme hos mig."
Til trods for Hiroshi fornærmet attitude så var han glad, virkelig glad. For selvom Kai drillede ham og var irriterende, så var der bare noget, som altid kunne gøre Hiroshi glad, selvom han sjældent viste det, men det var vel bare et spørgsmål om tid, før Kai faktisk fik plantet et ordentligt smil på Hiroshis læber, selvom Hiroshi også selv ville kæmpe for det. Han havde fået Kai igen, og han ville ikke give slip igen.

"Så skal du leve med noget imorgen~ En masse" Han nappede i Hiroshi's kind og kyssede den blidt. Kai's øjne fulgte dog Hiroshis ansigt, for at være sikker på at han også var tilfreds og okay med det der skete. ,,Og jeg kan da ikke leve uden sex! Hvis vi skal bo sammen!"Han var en smule utilfreds.

"Så må du blive her, mens jeg er hjemme hos mine forældre igen," sagde Hiroshi og afventede Kais reaktion. Han regnede stærkt med at Kai ville tage med alligevel. "Jeg forbyder dig jo ikke sex her, så du kan vel godt leve i en uges tid uden sex? Så slemt er det ikke."
Hiroshi kiggede ind i Kais øjne. Han kunne godt lide de øjne. Selv var hans øjne stadig røde fra hans gråd, og der var stadig noget sort omkring det, selvom det meste var grædt og tørret væk.