En drink i nattens mørke.

,- Hiroshi Narimono

"Nej." siger han lidt bestemt, og ser over på den anden dreng, fik han egentlig hans navn af vide eller har han bare glemt det? Nej, han havde vist ikke fået det af vide. Han tænker dog lidt over det drengen sagde. 'venner med de forkerte' - hvordan kan man dog være det? Narimono tænker ikke mere over det, rynker næsen lidt, og læner hovedet tilbage mod muren. "Hvorfor?" mumler han så lavt og strækker benene lidt.
Han havde ikke tænkt sig at drikke - eller ryge. Hvad var der sjovt ved det? Man var måske ikke sig selv, men hvad var helt præcis det sjove ved det?

"Hm? Tjah, ellers havde du vel delt? Eller er jeg naiv og godtroende dér?"
Det var ikke rigtig et spørgsmål. Eddie kvælte et gab, selvom han overhoved ikke følte sig træt, og luften herude var slående frisk. Måske havde hjernen fejlbedømt noget; måske trak han vejret forkert. Han slugte en portion ilt. Nah.
Med lidt sammenknebne øjne så Eddie over på den langhårede fyr igen. ,,Går du på første årgang..?" spurgte han forundret, men han syntes godt nok ikke at have set drengen i sin egen klasse eller den anden, uopmærksom eller ej. Og tredjeårs var han da ikke.

,- Hiroshi Narimono

Narimono kan godt ikke lade være med at smile. "Jeg tror bare det er dig der er naiv og godtroende." siger han mæns han skæver op til drengen i et suk "Ja. I semester." Han rejser dig stille op og går lidt hen til hegnet mens han ser lidt ud i mørket. Der var godt nok ikke rigtig noget at se. Vinden tog fat i hans hår engang imellem, bølgede det lidt, legede med det. Fordømt. Hvorfor var der ikke et godt sted på det her tidpunkt og finde inspiration til at male, eller skrive noget.
Alligevel gik Narimono tilbage og lænede sig lidt tilbage mod muren. Havde ikke rigtig mere at sige. Skulle han mon spørge om den andens navn? Njæ, det behøvede han vel ikke ligenu.

Eddie skar en grimasse, selvom det var utydeligt i mørket. "Meh," sagde han. Det skulle sgu nok passe. Han havde da heller ikke regnet med at skulle sidde her, når weekenden lige var begyndt, men hvad var der at stille op. Han havde ikke lyst til at konversere med lærerne omkring sofabordene, mens de drak deres sencha og spillede mah jong. Faktisk kedede han sig tilstrækkelig til et kortspil... Men det var ikke pointen. "Du ser ældre ud," bemærkede han og tog drengens ryg i øjesyn. Det brune hår faldt naturligt omkring hans nakke og skuldre, og Eddie spekulerede på, hvordan han ville se ud som korthåret. Sikkert lige så kedelig som alle andre.
Det var godt, man kunne skille sig ud her. Han begyndte bare at savne de normale.