I midten af en blomsterhave

Miwa så frem for sig. "Leukæmi," gentog han forvirret. Det tog ham dog ikke særlig lang tid at samle sig sammen, og et enkelt blik på Ayase var nok til at afgøre, at han ikke ville gentage det igen. Det var tydeligvis ikke noget, drengen havde vænnet sig til, alene at dømme ud fra hans nedslåede blik. Da fyren pludselig faldt sammen, gibbede det i Miwa, der straks rakte ud efter skikkelsen og kun strejfede hans hår.
"Herregud," udbrød han for sig selv og var lettet over, at drengen ikke faldt længere. Han satte sig på hug lidt skråt over for Ayase, rakte hånden ud og lagde den solidt på Ayases hoved - i tilfælde af, at han ville falde igen og slå hovedet. Det lysviolette hår var pjusket og blødt, men hovedet mildt febervarmt. "Er du OK?" spurgte han med blikket direkte mod Ayase.

Ayase lukkede kort øjnene. Han trak vejret en smule tungt inden han så sank en klump og nikkede. "j.. ja... det sker tit..." han åbnede så øjnene og så op på den anden med et svagt smil.
Det var bla. en af grundene Ayase sjældent begav sig udenfor. og en af grundene til han ikke brød sig om at være i for store forsamlinger.. det tiltrak for meget opmærksomhed på hvilket Ayase helst ville undgå.

Miwa gengældte blidt smilet. Han kørte hånden over drengens hoved til nakken og aede ham en enkelt gang over håret, hvorefter han slap.
"Tager du nogen medicin?" spurgte Miwa, idet han kom på benene igen. Han rakte hånden ned mod Ayase som et tilbud om at komme op.

Ayase rødmede svagt da den anden aede ham over hovedet. Han så ned i jorden og bed sig i læben. "det forklarer mine mærker..." mumlede han stille da den anden slap ham.
Ayase så op på den ansatte ad spørgsmålet lød. "Medicin? nej ikke rigtig.. får behandlinger på sygehuset.." Ayase så ned i jorden. Da den anden rakte hånden ned til ham smilede han kort og tog den. "tak.." han smilede varmt op til Miwa.

Miwa gengældte pligtfyldigt smilet. Han burde ikke være det, men var overrasket over drengens lette vægt, da han uden besvær 'trak' ham op.
Et øjeblik stod Miwa stille. Så lagde han hovedet på skrå. "Det forklarer dog ikke, hvorfor du ikke er taget hjem i ferien," sagde han uden at se på Ayase. Hm?

Ayase så væk igen. "min mor er aldrig hjemme.. endten er hun på arbejde så hun kan betale for skolen, eller også sidder hun oppe på sygehuset hos min far.. hun ville ikke kunne have overskud hvis hun også skulle se efter mig.. jeg er kun i vejen for hende.." Ayase smilede svagt og strøg let pandehåret væk fra ansigtet. Han så ned i jorden og trak let hånden til sig.

Som Ayase fortalte, hvilede Miwas blik igen på drengen. Han var overrasket over, hvad han hørte, men lod det ikke komme til udtryk. Hvilken mor var ligeglad med sin søn? Så vel som Miwa vidste, at det ikke fandtes, lige så meget var han klar over, at mødre gav elendigt udtryk for det. Hans egen barndom var et eksempel på det, omend ikke så voldsomt.
"Der bliver forskellige aktiviteter på skolen, så det burde heller ikke blive kedeligt." Miwa smilede lidt tydeligere, end Ayase formåede.

Da Ayase så den ansattes smil, kunne han heller ikke lade være. Han smilede varmt op til Miwa og lagde let hovedet på skrå. "så er spørgsmålet bare om jeg kan deltage i dem" Selvom Ayase vidste han var dødelig syg, så var han på en eller anden plan altid ved godt mod, selvom han gik stille med dørerne. Han så let op i himlen. skyerne var langsomt gledet bort fra himlen og nu skinnede solen varmt og stolt ned på dem.

Miwa trak let på skuldrene. "- Det er jeg sikker på, du godt kan. Det hele bliver forhåbentligt ikke go-crazy-beach-volley..." Fyren sukkede let ved tanken; sidst, idrætsholdet var blevet interviewet om deres holdning, havde det ikke været særlig udførlige idéer.
Ligesom den unge dreng bemærkede Miwa skiftet i vejret. Han skimtede lidt med øjnene mod solen. "Der var ellers blevet lovet regnvejr," mumlede han forundret og kastede blikket mod skolen, så Ayase. "Nåmen, jeg vil vende tilbage til arbejdet. Hvis du får nogle problemer med denne her... besvimelse, må du sige til. Det ville måske være klogest at blive indenfor." Miwa smilede kort. Han lukkede hånden om cigaretskoddet.
"Pas på dig selv," tilføjede sekretæren, inden han nikkede og smilede som hilsen og bevægede sig hen ad grusstien mod skolen.

// Out =D

Ayase så efter den ansatte. han smilede svagt og så op i himlen. stille sukkede han og gik tilbage af den vej han kom fra.

//out