Værelse 104 - Asher & Sinett (♥)

- Asher M. Harel -

Han så op på ham, smilede roligt til ham og strøg ham over kinden "Det er ikke meget jeg har set til Sinett her på det sidste" konstaterede han, mest for bare at sige et eller andet. Han lod sin hånd køre ned af hans overkrop, udenpå trøjen, og stoppede da han nåede hans bukser. Han var stadigvæk i et lidt underligt humør, og havde en stor trang til at spise popcorn og spille playstation.

((BRB))

,- Kouseki Hira

Kouseki ser længe ned på ham og lader den ældre dreng gøre hvad han gør. "Er der noget du har lyst til? Noget at snakke om? Eller.." han holder blikekt ned på Asher, han vil gøre alt hvad han kan for at gøre Asher glad igen. Men han ved ikke rigtig hvad han kan gøre, for så godt kender han jo egentlig ikke Asher selvom han er forelsket i ham. Hvor meget vidste han egentlig om Asher? Han tænkte lidt over det.

- Asher M. Harel -

Han tænkte sig lidt om "Fortæl mig om din fortid" sagde han roligt og så på ham. Han havde også de samme tanker. At han ikke kendte den anden så godt som han gerne ville. Han ville gerne være den der vidste mest om ham, selvom han måske var det i forvejen. Han ville vide alt om ham, alle hans små hemmeligheder.

,- Kouseki Hira

Kouseki ser lidt usikkert væk og sætter sig stille normalt. "Det er ikke så meget at fortælle jo.. Du ved sådan set allerede hvad der er at vide" prøver han at smile, selvom der ikke er noget at smile over sådan rigtig. Asher havde nemlig spurgt ham om det før, hvor han bare lige havde sagt noget om sin mor og søster og at han altid sad på sit værelse. Han har egentlig ikke så meget i sin fortid. Udover de oplevelser han havde i skolen, de dårlige oplevelser.

- Asher M. Harel -

Han smilede lidt "Det ved jeg godt. Men jeg vil bare gerne vide noget om dig" sagde han og sætte sig op af væggen. Han nussede blidt hans ryg. Han var ligeglad hvad det var han fortalte om sig selv, lige nu havde han bare mest lyst til bare at lytte.

,- Kouseki Hira

Kouseki ser kort hen på Asher og så lidt frem igen. "Altså, der er jo ikke så meget at fortælle.." han prøver at tænke tilbage. "Jeg har altid bare været den stille og ensomme type, i sin egen verden der holder sig væk fra andre. Selv min mor og søster.." Han er blank for hvad han skal sige, der er jo ikke særlig meget at snakke om. Synes han.

- Asher M. Harel -

Han så på ham. Blev ved med at nusse hans ryg "Din søster. Er hun din lillesøster eller storesøster?" spurgte han så, for at prøve at få den anden til at tale lidt mere. Han vidste heller ikke helt hvad den anden skulle sige. Bare et eller andet, han ville bare gerne lytte til hans stemme.

,- Kouseki Hira

"Min storesøster. Hun er fem år ældre en mig.." han tænker kort "Hun er 20 nu." Han ser kort på Asher, og derefter frem igen. Han kunne næsten ikke huske sin søster mere, det var efterhånden to tre år siden han sidst så hende. Han tænker dog lidt på den mand hans mor havde med hjem da han var 10 år. Han virkede som en far for ham, og han troede kort at det ville blive en bedre og god familie eftersom han kom oftere og oftere, fordi hans mor vist kunne lide ham. Men det hele stoppede ved.. det. Han gyser i kroppen.

- Asher M. Harel -

Han så undrende på ham "Hvad er der i vejen?" spurgte han så roligt da han lå mærke til den måde han virkede lidt. Ja. Utilpas på lige pludselig. Han tænkte lidt på hans sted-lillebror. Han havde ikke set ham i et halvt år nu måtte det være. Han smilede let og kløede sig på skulderen, han savnede ham faktisk lidt.

,- Kouseki Hira

Kouseki tvinger et smil ud af sig selv. Han vil ikke ødelægge noget ved at fortælle det. "Det var, ikke noget." han skæver kort til den ældre dreng. "Må jeg ikke høre lidt om dig? Din fortid? Eller noget?" siger han stille og lavt, mest for de ikke skal komme ind på nogle af Kouseki's dårlige emner. Det ville nok ikke være så heldigt.

- Asher M. Harel -

Han så på ham Nå så han troede at han kunne slippe? "Kun hvis du fortæller mig hvad du tænkte på bagefter" sagde han og rettede sig lidt mere op så han sad bedre op af væggen. Han overvejede lidt hvad han skulle sige om sig selv.

,- Kouseki Hira

Kouseki bider sig lidt i læben og nikker så langsomt af det han siger. "Okay.. Men, først bagefter." siger han lavt og ser på Asher da han retter sig lidt mere op. Han lægger hovedet på skrå og ser lidt på ham.

- Asher M. Harel -

Han nikkede og tænkte sig lidt om "Altså. Jeg boede hjemme hos mine rigtige forældre til jeg var omkring 9-10 år. Jeg kan nemt huske det hele. Det var en lille faldefærdig lejlighed vi boede i, og mine forældre havde aldrig penge nok til husleje. Der lugtede altid af røg, hash og sådan, og der var virkelig beskidt, tomme flasker over det hele. Min mor var virkelig træt hele tiden, hun sad foran fjernsynet det meste af dagen, og min far var på arbejde om natten. Når de endelig var hjemme sammen så skændtes de. En dag opdagede min skole at jeg ikke fik noget at spise. Det var der ikke råd til, jeg måtte stjæle mad fra skraldespande og sådan, for vi havde ikke engang penge nok til at få tøj på kroppen. Jeg ved ikke hvorfor der ikke var nogen der greb ind noget før. Jeg var virkelig tynd, men sjovt nok var jeg en meget glad dreng, så de havde nok ikke kunnet mærke det på mig. Jeg kom så i en plejefamilie, og mistede kontakten til dem derhjemme. Men jeg kunne ikke lide at bo hos dem, selvom de var de sødeste mennesker i verden, så er jeg ikke sådan van til at få så meget, så jeg blev helt dårlig over at de gav mig så mange ting. Jeg tog et job dengang jeg var 12, sort selvfølgelig, og flyttede så snart jeg havde penge nok. Jeg boede for mig selv et år før jeg havde skaffet nok penge til skolen her" sagde han roligt, han havde egentligt ikke så meget mere at fortælle.

,- Kouseki Hira

Kouseki lytter opmærksomt til alt det han siger. Han måtte havde haft det hårdt. Ja, og endda hårdere end ham selv? Han troede ikke at Asher havde haft sådan en slem fortid, det gjorde ham nærmest lidt trist. Mest fordi han ikke vidste det noget før. "Det lyder ikke sjovt.." men han synes nu det var fint nok at Asher kom i plejefamilie og fik kærlighed der. Men at han selv havde sparet penge til at tage på Okunote? Selv blev han jo kastet, sparket, og smidt herhen.

- Asher M. Harel -

Han smilede "Min plejefamilie er virkelig de sødeste mennesker. Jeg har også en sted lillebror, han ser ret meget op til mig selvom vi kun har kendt hinanden i 6-7 år" sagde han roligt og krammede den yngre dreng bagfra. Han havde lyst til at være kærlig ved ham lige nu. Han ville bare gerne holde om ham "Jeg har virkelig lyst til at kysse dig" sagde han så roligt.

,- Kouseki Hira

Kouseki rødmer lidt over det Asher siger. "er 6-7 år ikke meget? Jeg mener, det er jo ikke fordi vi har kendt hinanden særlig længe?" Han ser ned på sine hænder. Han så lidt om på den ældre dreng og prøvede at smile lidt til ham. Selv havde han intet imod kys og hygge fra ham.

- Asher M. Harel -

Han så på ham "Tid er bare et begreb" konstaterede han og kyssede ham på læberne. Han placerede sine hænder på hver sin side af hans hovede. Han lukkede øjnene. Kouseki. Han var helt vild med ham. Han kunne slet ikke forstå sine egne følelser. Han havde bare lyst til at tage ham med overalt. Han ville tilmed rejse ud i den store vide verden med ham. Lige nu var det kun ham han behøvede.

,- Kouseki Hira

Kouseki rødmer lidt men lukker lidt efter lidt sine øjne og gælder den ældre drengs kys. Han tænkte slet ikke mere efter det. Ligenu var det bedre han ikke sagde noget, sådan som han huskede de mærkeligste øjeblikke. Men bare at Asher rørte ved ham, kyssede ham, glemte han næsten alt om det. Asher var det eneste han behøvede.

- Asher M. Harel -

Han nød bare at sidde der. Men slap så kysset og strøg ham over håret "Jeg er i bedre humør nu" sagde han roligt og smilede til ham. Hans Kouseki. Hans dejlige kæreste. "Jeg er så glad for at du vil have mig" sagde han så roligt og smilede igen. Han virkede mere som sig selv nu.

,- Kouseki Hira

Kouseki så lidt i den ældre drengs øjne og smilede lidt. "Det er jeg glad for.. Så er jeg også glad" han trykkede sig lidt ind til Asher, og lagde sit øre mod hans bryst for at kunne høre hans hjerte. Det gav sådan en beroligende lyd. Kærlig og beroligende. Det gjorde ham tryg.

- Asher M. Harel -

Han lød ham ligge der. Han nussede hans hår, lod sine fingre sno håret rundt om dem, og kørte så små cirkler i det. Han havde noget dejligt hår, som duftede godt. "Du lovede at du ville fortælle mig hvad du tænkte på" kom han så pludselig i tanke om.

,- Kouseki Hira

Kouseki bider sig lidt i læben men bliver liggende. Asher havde jo lige sagt han var i bedre humør nu, og det virkede også sådan, og så vil han da ikke komme med det på banen. Desuden havde det intet med noget af det at gøre. Eller jo, hans fortid. Men nok den værste del af det. Det er nok noget han aldrig glemmer.

- Asher M. Harel -

Han så ned på ham "Kouseki. Du kan fortælle mig alt" sagde han så roligt og strøg ham over håret. Han ville gerne vide hvad det var. Men han kunne godt fornemme at det ikke var noget rart emne at tale om for ham. Men han skulle alligevel vide at han ville kunne fortælle alt til ham. Stole på ham.

,- Kouseki Hira

"Det var bare.. For fem år siden, var vi endelig begyndt at få en familie.. En rigtig en." han holder en lille pause, mens han bliver liggende sådan som han gjorde, tæt indtil Asher. "Min mor fandt en mand. De havde det godt sammen, så min mor var endelig begyndt at blive 'en mor' .. Mens manden var der, var jeg altid ude af mit værelse. Han var som en far for mig. Men en sen aften, kunne jeg høre han var oppe og skændes med min mor, noget om at hunne havde været sammen med end anden mand mens de var sammen, så jeg sneg mig ud af værelset og stoppede i køkkendøren for at se hvad der skete. Han var fuld.. Han voldtog hende, og slog hende.." han holder en lang pause og stirre ind i væggen. Han gyser lidt og får det lidt dårligt over det. "Og efter det, var min mor bevidstløs, han havde slået hende i gulvet, og hun lå der bare, helt stille.. Da han ville gå igen, opdagede han at jeg stod der.. Han sagde alle mulige ting til mig.. Han tog mig ind på værelset og tog mit tøj af mig.." han stopper sig selv og lytter til den ældre drengs hjerte igen, for at blive beroliget. Det nytter ikke noget at bleve ked af det. Det havde han sagt til sig selv, igen og igen. Og det var jo lang tid siden alligevel.

- Asher M. Harel -

Asher lyttede til ham, men blev mere og mere alvorlig, og da han stoppede med at tale, for at holde en pause brød han ind "Voldtog han også dig!?" Sagde han alvorligt, han kunne mærke hvordan det brændte i hans bryst, og hans hjerte begyndte at slå hurtigere, han fik en følelse af vrede dybt inde i maven, det kunne ikke passe. Sådan et modbydeligt svin.