Værelse 222

- Shade Chaput -

Shade lå på sin seng. Han havde allerede pakket ud, og havde fint sørget for at alt var på 'hans side' af rummet. Han lå med ryggen mod rummet og ansigtet mod væggen. Han orkede virkelig ikke det her. Han orkede ikke at blive tvunget til at se Benjamin's ansigt hver dag. Han ønskede at han aldrig ville høre drengen åbne døren og træde ind i rummet. Han fik både sommerfugle i maven, og kvalme ved tanken. Det var noget lort det hele.

Benjamin Owens

Der var gået flere uger siden han sidst havde set Shade, ikke at han havde kunnet, han havde bare hverken haft kræfter eller mod til at opsøge ham.
Og nu skulle de dele værelse, hvor ironisk det end var. Han stod foran døren med den fede hankat i armene. Hans ting var allerede derinde, han havde haft held med at sætte dem derind uden at støde på Shade.. men hvor længe endnu kunne han det?
I de uger der var gået, siden Toby havde voldtaget ham, havde han ændret sig. Han havde tabt sig og hans øjne havde næsten mistet deres glød. Noget var i stykker indeni ham, og hans munterhed var erstattet af en nøgtern. Han havde rande runder øjnene fordi han ikke sov ordenligt om natten.. mest fordi Tobi havde fået taget magten over ham, igen.
Han skubbede til håndtaget med albuen for at komme ind i rummet, og hans hals smørrede sig sammen ved synet af skikkelsen på på sengen.

- Shade Chaput -

Shade fik en grim smag i munden da døren åbnede sig. Han vidste ikke om han skulle græde eller grine, og valgte ikke at gøre nogle af delene. Hans følelser var stadigvæk i uorden. Han vidste ikke om han hadede Benjamin. Helt ind til marven, eller om han stadigvæk elskede ham, så meget at han ville sluge sin værdighed og stolthed og tilgive ham. Han vidste ikke engang hvad Benjamin følte. Han havde ikke engang prøvet at sige undskyld.

For første gang i sit liv havde Shade fundet nogen at dele sin kærlighed med. Og så blev det revet fra ham, bare sådan. Han var slet ikke modig eller stærk nok til at gøre noget ved det. Til at spørge Benjamin hvad fanden der foregik. Han valgte den nemme løsning; bare at ignorere ham. For han ville ikke høre Benjamin sige at det var sandt. Han ville ikke have at han skulle sige at Shade ikke betød noget for ham.

Benjamin Owens

Benjamin satte katten ned på sin seng, før han bagefter langsomt begyndte at flytte ting rundt. Men kan kunne kun holde til det få minutter, det var for pinefuldt. Han stoppede op, stod helt stille og kiggede over på Shade. Han lignede et spøgelse som han stod der.
Han turde ikke sige noget til ham, hvilket var underligt, for han havde altid været typen med en kvik bemærkning i ærmet. Men hans hjerne stod stille, som den havde gjort de sidste par uger. Han ønskede ikke at bebrejde Shade noget, men nogle tanker gnavede dog i hans baghoved..
Han opdagede ikke hvor længe han havde stirret Shade ind i ryggen, før den fede kat gned sig op ad benet på ham, med en lav mjaven.

- Shade Chaput -

Shade overvejede et kort slipsekund at sige noget, men fortrød det i det øjeblik hans telefon ringede. Han satte sig op på sengen, uden at se på Benjamin, og tog den. "Hallo det er Shade" sagde han, med en rolig stemme. Selvom det var svært. "Hvornår?" han så ud af vinduet. "Det er nok ikke så godt på mit værelse" sagde han blot, og lod hurtigt blikket glide over katten. "Nej, jeg må være helt ærlig. Jeg har ikke rigtig lyst...... Nej..... Farvel" han lagde telefonen fra sig. Han ville ikke ligge sig ned igen. Det var alt for akavet.

Benjamin Owens

Benjamin opdagede at han havde holdt vejret mens Shade havde snakket i mobil, han ville høre hans stemme, og ikke lade hans egen vejrtrækning forstyrre. Han stod stadig bare og hang med skuldrende mens han kiggede på Shade.. Hvorfor ville han ikke se på ham? var det fordi han var beskidt nu? Eller elskede han ham bare ikke mere? Den sidste tanke skar ham så hårdt i brystet at han næsten gispede. Han blev nød til at se væk, han kunne ikke bebrejde ham.. Toby udnyttede ham når han kunne komme til det, og han kunne mærke det på sin krop. Han havde dog ikke haft sex med ham siden den gang.
Han blinkede et par gange, for at fugte sine nu mørke øjne. Hvis Shade ikke elskede ham mere.. måske.. skulle han så måske overgive sig til Toby?

- Shade Chaput -

Shade rejste sig op og forlod rummet. Han skulle på toilettet, og havde virkelig brug for en undskyldning for at komme væk fra alle de indtryk han fik lige nu. Han vidste ikke om han skulle ignorere Benjamin, være led mod ham, eller bare lade som om intet var sket. Det virkede bare helt absurd det hele.

Da han kom tilbage lukkede han døren med et smæld. Han havde virkelig lyst til at angribe Benjamin. Tryne ham ned med sine ord, få drengen til at græde og få ham til at sige undskyld. Men inderst inde vidste han, at han ikke ville få det bedre. "..."
Han stilte sig ved vinduet "Du må være skuffet over at komme på værelse med mig og ikke Toby"

Benjamin Owens

Han flyttede et par bøger mens Shade var ude af rummet, fortsatte med det da han kom tilbage, men gibbede da han lige pludselig hørte ham tale til sig.
Han rettede sig op, stadig med bøgerne i hænderne. Han så direkte på ham med store øjne og et ansigts udtryk som ikke kunne tydes. Det kunne han heller ikke selv, han var et sted bare lykkelig over at han talte til ham, et andet sted kunne han mærke at han blev både vred og ked af det. Han anede overhoved ikke hvad han skulle svarer.
"..." Han smed bøgerne på sengen. ".. Jeg ville helst have et værelse kun for mig selv.. men det kan åbenbart ikke lade sig gøre" svarede han med et neutralt ansigt.

- Shade Chaput -

Shade fnyste lavt. Og satte sig på sin seng "Jeg er sikker på at du kan blive forflyttet hvis du har et problem" sagde han, hel oppe på sit forsvar. Han vidste ikke sine levende råd. "Jeg ville heller ikke have noget i mod hvis du fik et værelse for dig selv" sagde han, for at være sikker på at Benjamin vidste at han i hvert fald ikke var ked af det. Benjamin skulle ikke tro at han var svag. Selvom han mest af alt bare havde lyst til at sætte sig ned og græde.

Benjamin Owens

Benjamin bed tænderne hårdt sammen, hvert ord fra ham var som en lussing. Hadede han ham virkelig så meget? Havde han overhovet elsket ham?? Han havde sikkert kun brugt ham som et nyttigt legetøj! og nu hvor han var beskidt kunne han ikke bruges mere? var det det? Han var svimmel og havde en forfærdelig lyst til at kaste op. Overbevist af sine egne tanker gik han selv i forsvar. "Det kunne du bilde mig ind! Du er heller ikke ligefrem øverst på min ønskeliste!!" spyttede han og knyttede hænderne. Han ville ikke græde, for det var en stor fed løgn. Han blinkede et par gange for at forhindre hans øjne i at blive røde. "Men jeg kan da godt forstå dig, hvis jeg skulle kneppe alt med en puls, så ville jeg sku også helst at min rumbo er skredet ad helved til!!"

- Shade Chaput -

Shade blev rød i hovedet, men brød så ud i falsk latter "Knepper med alt med puls? Og det kommer fra ham der kneppede udenom?" Shade smilede stort "I det mindste Benjamin Owens var det ikke mig der sank så dybt, som at være sin kæreste utro, så tidligt i et forhold" Han fnyste "Men man kan vel ikke bebrejde dig at du er så fucking liderlig at én simpelthen ikke er nok til dig. Din familie må skamme sig over dig" sagde han og vendte ryggen til ham. Hvor var det her modbydeligt latterligt. Især fordi det skar i hjertet at sige det til ham. Han elskede ham jo inderst inde stadigvæk.

Benjamin Owens

Han havde lyst til at slå ham, slå ham så hårdt at han ikke ville kunne rejse sig op igen. Det Benjamin havde været udsat for var voldtægt! og hvad Shade gjort? INGENTING! .. Han åbnede munden, men ingenting kom ud. Ingenting.. Du ville ikke redde mig....
"JA! det var lige netop det! Hans pik er det eneste som kan tilfredsstille mig!!" råbte han med et ansigt der både udtrykte vrede og smerte. Jeg kan.. jeg må.. passe på mig selv..
Det virkede underligt at stå og råbe af ham på den måde. "Og du snakker om forhold? alt hvad vi var ifølge dig var bollevennner!" han bed sig i tungen. "Og hold min familie ude af det her!"
Han havde lyst til at smadre Shade, men samtidig havde han også lyst til at løbe hen og holde om ham, knuge ham ind til sig og ikke lade ham gå!

- Shade Chaput -

Shade farede hen til ham, og tog hårdt fat i hans krave "Hvor våger du at sige sådan til mig?" Han fik glasøjne, det her vare bare alt for meget. Især at Benjamin åbenlyst fortalte ham at han ikke kunne tilfredsstille ham. "I følge mig var vi bollevenner?" Han fik udvidede næseborer, han prøvede alt på ikke at græde "Hvor våger du at sige sådan når jeg opgav ALT hvad jeg troede på, for at gøre dig min?" Han havde lyst til at slå drengen, så hårdt han kunne. "Jeg elskede dig, jeg ville gøre FUCKING ALT for dig, og hvad gør du? Springer i armene på en gammel flamme så snart muligheden byder sig. Jeg grammes over at du har så lidt respekt for mig, at du ikke engang opsøgte mig for at sige undskyld!" Han slap drengen. Blev helt tavs og satte sig på sin seng. "Fuck dig Benjamin" var det eneste han sagde, da han kunne føle en tåre trille ned af hans kind. Han kunne ikke stoppe det nu. Hans eget billede af sig selv blev knust. Den Shade der aldrig havde grædt i hele sit liv.

Benjamin Owens

Shades opfaren var kommet bag på Benjamin, men han gjorde ikke modstand da han blev taget i kragen, med tog bare imod de vrede ord med tomme øjne. Han var stadig i stykker indeni, stadig overbevist om at han var beskidt og ubrugelig. Så Shades ord gjorde ikke rigtig nogen indvirkning på ham. "Du lyver!" hvæsede han "en fucking løgner!!!" han var så forblændet af sin egen overbevisning om at Shade var ligeglad med ham, at han ikke troede et ord af hvad han havde sagt. Han gad ikke engang prøve at forklare Shade om voldtægten. "Du fik mig til at tro du elskede mig! det er hvad du gjorde, og tillykke med det, du vandt mig.. men du er en løgner!"
Han havde ikke flyttet sig efter Shade havde sluppet ham. "Hvad fanden flæber du for!? din svagpisser!" råbte han uden at være klar over, at tårerene også trillede ned af hans egne kinder.

- Shade Chaput -

Shade stoppede med at græde. Et eller andet sagde knæk. Han begyndte at grine."Hvad er dit fucking problem Benjamin" han tog det første og bedste og kastede efter ham "HVAD ER DIT FUCKING PROBLEM!?" han var så vred lige nu. "Syntes du ikke at du har ødelagt mit liv nok i forvejen?" han bed sig så hårdt i tungen at den begyndte at bløde "Din billige lille luder. Din fucking beskidte lille luder!" Han rejste sig op "Fuck af, jeg gider ikke at se på dig, hvis du virkelig er så fucking forskruet oppe i dit lille hovede, at du ikke kan se hvad du har gjort, hvorfor jeg er vred. Så vil jeg ikke have noget med dig at gøre" Han var så forvirret. "Nej. Det er lige meget. Det er slut. Det er helt slut. Jeg troede virkelig at jeg ville tilgive dig for at være mig utro, og tage dig tilbage igen, men det er lige gået op for mig at jeg er bedre værd end det. Tak Benjamin, endelig er det gået op for mig!"

Benjamin Owens

Igen stod benjamin bare og tog imod alle ordene, mens tårerene stadig trillede ud af hans ildrøde øjne, men han var ligeglad. for lidt søvn og for lidt mad, gjorde at han ikke orkede at bevæge sig, da Shade kastede noget efter ham, så han blev ramt på skulderen. "Hvad jeg har gjort!?.." sagde han som om han ikke kunne tro sine egne ører. "Nå ja.. fordi jeg VALGTE jo at lade ham kneppe mig, Jeg elskede dig!? hvorfor fanden ville jeg så lade ham gøre det mod mig!?" Han kunne mærke at han var faretruende tæt på at besvime igen af ren og skær stress. "Hvad er der galt med mig?! hvad fanden er der galt med dig!! du siger du var min kæreste og du ville opgive alt for mig, men hvad gjorde du da din såkaldte kæreste INDERLIGT råbte på din hjælp?? DU STOD BARE OG GLOEDE!! OG SKRED!!" hans ene knæ gav efter under ham, men han nåede dog at genoprette balancen.
Han bakkede for at støtte sig til væggen, nu skulle han for alvor kaste op, også selvom han ikke havde andet end mavesyre i maven.. "fuck mig.." hviskede han hæst og forsøgte at trække vejret, .. "fuck DIG!"
Han greb fat i døren for at få den op, han skulle ud! inden han kastede op på gulvet.

- Shade Chaput -

Det hele gik pludselig i stå. Det hele begyndte at køre forfra i hans hovede. Vent... Vent.... Havde han misforstået det hele?

Han tog i mod det hele. Endelig forstod han det. Fuck. Han kom hurtigt ordentligt på benene og greb ud efter Benjamin da han prøvede at komme ud "Vent" han trak drengen ind mod sig "Hvorfor fanden sagde du ikke noget?" han begyndte at græde igen. Af en blanding af både vrede og lettelse. Vrede på Toby. Vrede på Benjamin der ikke sagde noget. Og Vrede på sig selv over at føle sig lettet. "Fuck Benjamin... Hvorfor fanden sagde du ikke noget... Jeg troede....." Han bed sig hårdt i læben "Jeg vidste ikke...." Det hele var så rodet. Det ene øjeblik havde han sagt at Toby var den eneste der kunne tilfredsstille ham, og det andet øjeblik.... Nej... Han måtte tro på ham... Han ville ikke andet... Selvom han holdte ham for nar... Igen... Han ville tro på ham...

Benjamin Owens

Benjamin slog ud med armene, som om Shade have brændt ham med sin berøring. Han fik et surt opstød og begyndte at hoste voldsomt. "Slip...ha.. mig!" Han så pletter for sine øjne.
"Du skal ikke røre ved mig.. jeg.." han fik et surt opstød igen og kunne ikke færdig gøre sætningen. Nu gav begge hans ben under for hans vægt og han gik i knæ. Han nåede lige med nåd og næppe at få fat i papirkurven, inden han krampagtigt kastede mavesyre op. det gik et par øjeblikke før han igen kunne få vejret, han havde det som om nogen havde vendt vrangen ud på ham. som han lå der på knæ med hovedet i papirkurven, kunne man nemt se hvor meget han havde tabt sig over de sidste par uger.

- Shade Chaput -

Han hentede et håndklæde og tørrede drengen om munden "Undskyld Benjamin. Undskyld." Han prøvede at stryge drengen over håret "Jeg troede virkelig at du var mig utro. Du skulle have sagt noget" han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre. Han havde det virkelig dårligt med sig selv. Hvorfor havde han ikke kunne se det på ham dengang? Hvis han havde brudt ind havde det hele været anderledes nu. Idiot.
Og da, opdagede han hvor tynd Benjamin var blevet. Hvilket fik Shade til at bryde ud i tårer igen.

Benjamin Owens

Desværre for Shade var Benjamin stadig i forsvar. Han så stadig pletter for sine øjne men i det mindste skulle han ikke kaste op mere. "..Du.. er en .. idiot!" stønnede han ned i papirkurven. Han var stadig vred, men samtidig også uendelig glad for at Shade ikke råbte af ham mere, det kunne hans hoved altså ikke klarer.
Han havde før været ude for noget der lignede voldtægt, men aldrig rigtig, fordi han selv havde lagt op til det. Han havde dog aldrig haft skader efter det. Ikke før nu, hvor det rent faktisk var sket rigtigt. For det var ikke kun kans krop Toby havde voldtaget, det var også hans følelser og nærmest også hans sjæl.. Det havde han ikke set komme.
Han sagde ikke noget til Shades tårer denne gang, men væltede bare lidt ind mod ham "..du er.. virkelig en .. idiot"

- Shade Chaput -

Shade strøg drengen over håret, sagde ikke noget til at blive kaldt en idiot. Da drengen væltede ind mod ham, lagde han sin arm omkring hans tynde krop "Jeg er en idiot. Tilgiv mig Benjamin" han knugede let drengen ind til sig, hvis han dog bare havde vidst det. "Jeg smadrer ham" mumlede han så for sig selv "Jeg smadrer ham så han ikke kan gå i flere måneder" fortsatte han, og kunne mærke hvordan vreden blussede op i ham. En stærk følelse, han slet ikke vidste hvordan han skulle håndtere lige nu, hvor han bare havde lyst til at se Toby ligge på gulvet og vride sig i smerte. Eller måske skulle man skære pikken af ham.

Benjamin Owens

Benjamin gjorde et sølle forsøg på at skubbe ham fra sig, men han havde hverken vilje eller kræfter til det. Jeg holdte aldrig op med at elske dig.. ville han have sagt, men hans mund ville noget andet "..Jeg er beskidt.. lad være ved at røre ved mig"
Han begyndte at græde endnu kraftigere, han hulkede næsten.

- Shade Chaput -

Shade kunne ikke lade være med at græde igen. Han tog bedre fat i drengen "Du er ikke beskidt Benjamin" han kunne ikke tro det her. For to minutter siden hadede han drengen som pesten (I hvert fald yderst) og nu sad han her. "Benjamin. Jeg elsker dig. Du er den eneste person jeg nogensinde har elsket. Og jeg vil ikke se dig blive ødelagt af ham. Du skal ikke lade ham styre dit liv Benjamin." Han tog fat i drengens hage "Se på mig og lyt. Vil du virkelig have at han skal ødelægge hele dit liv?" han trykkede panden mod Benjamins' "Du er ikke beskidt. Jeg elsker dig"

Benjamin Owens

Han så stadig ned da han blev taget ved hagen, hans øjne var mørke og tomme. Han havde været så vred, men allermest fortabt. Jeg elsker også dig.. han løftede blikket og så ham ind i øjnene, for hvis han mund ikke ville sige det, så måtte han forsøge at sige det med øjnene. Jeg elsker dig mere, end jeg nogen sinde har elsket Toby..
Han begyndte at ryste over hele kroppen, hvorfor fanden kunne han ikke få ordende over hans læber?
Han hulkede ikke mere, men der trillede stadig tårer ud af hans øjne.. Han flyttede ikke på sig, kiggede bare på Shade. Hvor var han altså smuk når han græd.