Flødet ud i sækkestolene

Eddie vidste godt, han ikke var flødet. Det blev han i hvert fald klar over lidt efter lidt, da han først havde tænkt tanken. Man kan sgu da ikke fløde ud, tænkte han med sammenknebne øjenlåg. Men hvad hedder det så...
Han rullede kvart om i den sækkestol, han nu engang var dumpet ned i, og missede med øjnene mod lyset. Farverne i opholdsstuen gled ud i gul og orange.
Ilden knitrede venligt i pejsen, men behersket; heldigvis var lærerne gået i seng nu, så der var blot blevet lukket for brændet, og langsomt ville asken tage over. Stuen var tom, på nær Eddie med sin bog i skødet og to knægte, der spillede skak ovre i hjørnet. De var førsteårselever og ignorerede Eddie lige så meget, som han ignorerede dem.

(Join in, folk!)

Eddie løftede hovedet så meget det nu var muligt, da en anden slog sig ned ved de enorme puder. Han betragtede fyren overfor ham, tydeligvis ikke japaner, tydeligvis heller ikke på vej til at blive det. Hans armbevægelser var nok til at gøre Eddie mere søvnig end nu.
,,Ey," hilste han. Hans blik hvilede fortsat på drengen. ,,Munter hue, du har?"

,,Er det ikke dig, der altid render rundt med en... sådan en hue med ører?"
Eddie havde godt nok sovet i timen, men ikke frikvarterene. Han kunne, med lidt eftertanke, godt huske at have set drengen før, selvom de ikke var i samme klasse. Hvis det altså var ham med huen. Der var så mange unge på skolen, at det var nemmest at bemærke de, der skilte sig ud - og dem var der også et par stykker af. Hår og huer var bedst at gå efter.

Eddie glippede med øjnene.
,,Ja. Kaffemaskinen er brudt sammen." Han var ærlig, da han sagde det, selvom sætningen ikke strålede af åbenlyshed. Men maskinen var altså gået i stykker, og nu nægtede den at spytte andet ud end kogende vand og citronte. Eleverne var selvfølgelig forment adgang til lærernes kaffemaskine. Det var bare diktatur, når det var værst.
,,Nå..." begyndte han og tvang sig på benene. ,,Godnat." Så slæbte han sig fra opholdsstuen og mod fløjen.

| Out : 3

Smidt tilfældigt i en af de store rispuder ligger Eddies krop henslængt. Han e i en mørkegrå UCLA-hættetrøje med håret i et hverdageligt rod, og øjnene halvt sunket i, som han er længere ned i sækkestolen og i tankerne. Rigtige tanker er det ikke; måske er det manglen på samme.
Det strejfer ham, at han burde skrive noget på sin engelskstil... det er lørdag, trods alt... ferien varer ikke evigt. Benjamins lyslilla hoved dukker op for et øjeblik. Så tænker han, om Andara er ankommet. Mon de serverer teen tidligere i aften? Han har stået først til køen i spisesalen, siden de åbnede. Der er sgu ikke så meget andet at lave end at spise. Men nu er han færdig for længst, og opholdsstuen ligger øde hen, mens alle andre propper i sig. Hvis bare, han havde taget sin musik med... det kunne han jo godt have besværet sig med... men nu gider han ikke rejse sig.

Vic skubber en tot af det meterlange pandehår om bag øret. Så havde han lige sat sit hår så godt, og så opdager han, at der er en tot dr ligesom ikke helt kom med. Men det der med at rode det hele op igen... Ej nej.
Han skubber døren op til opholdsstuen, og til hans overraskelse, lander hans syn med det samme på sin roomie. Ham havde han nu savnet lidt.
"Godaften, Buller" han smiler til ham, i lang tid har han overvejet for sig selv, at Eddie lignede én man kunne kalde Buller. Så det skulle han da lige kaldes. Bare én gang.
Vic smider sig i en tilsvarende sækkestol, og på det sekund han kan mærke alle muskler falde til ro, benene i hvile, ved han, at her kommer han nok aldrig op fra igen.

Det tager lidt tid, før Eddie beslutter sig for at se, hvem der åbner døren. Han er ved at være træt af de ivrige lærere, der hele tiden stikker hovedet ind for at tjekke til ilden, så han har forsøgt at ligne én, der er faldet i søvn. Det er lykkedes ham. Indtil videre har han undgået alle kedsommelige samtaler om, hvorfor han nu ikke er hjemme i vinterferien? Om han får studeret en masse så?
Han løfter en anelse på øjenbrynene. ,,Buller?" gentager han. ,,Så opdagede du endeligt mit mellemnavn?"
Så snart selskabet er dukket op, indser Eddie, at det ikke har den store betydning. Han er lige så slatten i sindet som for et øjeblik siden. Men han værdsætter det alligevel, vældg meget.

"Ret fedt at stave 'Buller' med et 'H'. Ligesom mit efternavn, lidt. Det starter med et 'D'" han smiler lidt. Hans dåbsnavn var faktisk Vittorio d'Amore, men han fik et mere internationalt navn da han blev smidt til Japan. Det var bedst, mente hans forældre. Dog hedder han, officielt, stadig Vittorio d'Amore, hvilket egentlig passer ham bedre.
"Er det ikke lidt glædesløst at flyde her? Alene?"

Eddie drejer hovedet. ,,Dit efternavn starter sgu da ikke med D?" spørger han undrende. Kom ikke og sig, han ikke har lagt mærke til folks underlige navne her på egnen. Helt ærligt, Shade? Og hvem ville hedde Love til efternavn i øvrigt - hvis ikke en fjersamlende guitarklamper som Victor?
Han sukker langsomt, til det meste ilt har forladt lungerne. ,,Måske." 'Glædesløst' er nok ikke så meget ved siden af, konstaterer han. ,,Jeg regnede nu med, du kom og puttede farver på min tilværelse."

"Jeg putter farve på ansigtet af hele verden" han smiler igen, bliver helt varm indeni. Den sætning havde han hørt før, den havde Matthew engang sagt. "Men jo, mit efternavn starter med D. Mit dåbsnavn er Vittorio d'Amore" den italienske accent passer perfekt til navnet, og selv Vic synes det lyder ret pænt. "- Men der er ikke én japser der ka' udtale det, så jeg fik et oversat til engelsk - Victor Love"

,,Vi-ttorioo!" siger Eddie begejstret med den tykke japanske accent, han kan få. Vittorio bliver til Victor? Det var han ikke klar over. Det har vidst ikke den store betydning, når japanere vil stave ham Vikutoru.
,,H står for Hiram." Eddie rynker på næsen. Synes ligesom, han burde betale igen for den nye viden. ,,Mødre er bare ikke gode til det med efternavne. Det betyder vidst et eller andet på hebraisk."

"Hiram lyder da fint. Som... navnet på en rislende flod. Hiram-floden. Ja" han lever sig ind i sit eget billede i hovedet. Hiram-floden, udspringet starter ved en vulkan af vand, løber ned ad bjerget og ned i en by med indere der bærer krukker på hovedet med lava i, som skriger i frygt for vandet. Hiram-floden river huse op og fortsætter igennem hel landet, til det render ud i et ocean. Og vandet fra det ocean går direkte tilbage til vulkanen.
Vic griner lidt. Det er faktisk et ret pænt sted. "Eller en hjorterace. Det er også muligt" efter det lille preview på den syrede fantasi der kun findes i Vic's hoved, er han overbevist om, at hans roomie nok skal hold sig væk fra 'den der hippiefreak af en italiener at være'.

,,En flod?" siger Eddie skeptisk og spekulerer på, om det egentlig er en flod, han er opkaldt efter. Men til hjorteracen fnyser han lavmælt. ,,Et harem, måske? Du sku' bare vide, hvor det var sjovt at hedde Hiram, da haremsbukser kom på mode."
Først kniber han øjnene lidt sammen over tilbageblikket, dernæst over, at han rent faktisk ved, hvad haremsbukser er. Darn, han har virkelig haft for mange pigevenner.
,,Sidespring. Så nu det' lørdag? Sker der noget?" Han smiler langsomt og synes selv, dette er den sløveste lørdag i mange, mange uger.

"Hm" Vic lægger armene under hovedet, kigger roligt op i loftet. "Overhovedet ikke. andet end jeg tænker på at gå op på taget her snart med min guitar. Du kan komme med. Der er faktisk ganske fint deroppe". Ikke at han tænkte sådan noget ville interessere Eddie overhovedet. Men nu fik han selvskabet. "Dt' hvertfald bedre end at ligge her og... dø"

Det kommer lidt bag på Eddie, hvad kunne egne sig bedre til en guitar end en blød sækkestol som disse? ,,Derop i kulden?" spørger han og har egentlig aldrig været på taget, andet end overvejet det og bemærket, at en hulens masse lærere vandrede forbi på samme gang. Han er ved at takke nej, da tanken om at blive hængende her resten af aftenen også når ham. Godt nok, så hellere fryse ihjel.
,,Det bliver med jakke," pointerer han. Et øjeblik efter løfter han hovedet og sætter hænderne i puden for at komme på benene.

"Selfølgelig, selvfølgelig. Hvadend behager fruen" han smiler til ham, og hopper selv op ad stolen. Efter hvad han lige kan se, er hans energi meget højere oppe end Eddie's.
Inde på værelset tager Vic selv sin hvide hue på og sin jakke, smider guitarens rem over skulderen.

Eddie fnyser, men sjokker efter ham tilbage til værelset. Han spørger sig selv, hvorfor han ikke bare har opsøgt noget af stilheden herinde noget tidligere - men det giver ikke den store mening, når han nu gik i opholdsstuen for at få selskab. Det eneste selskab på værelset er Victor og katten, og Victor går, og... hvor er katten? Han brummer ved synet af den på dynen, trækker i sin jakke og går med Victor til taget.

| flytte-flytte

I et forholdsvist almindeligt rum, en almindelig aften. Som tabt ved et uheld lå Eddie, godt sammensunket efterhånden, i en af de lyse sækkestole i hjørnet af opholdsstuen. De fleste havde bevæget sig i seng, og netop dette rum var blevet stille for et øjeblik siden, da de sidste havde forladt et spil skak til fordel for deres senge. Den rødhårede 3.g'er selv var kommet så dybt ned i sandsækken, at han ikke var til at se fra indgangen, og kun derfor var han ikke blevet jaget ud af en lærer endnu.
Gennem det røde pjusk på hovedet sad Eddies walkman. Den havde rykket sig skævt og dækkede kun det ene øre, men Morrissey plejede ikke at brokke sig over den slags. Eddies øjne var halvt lukkede. Han var holdt op med at høre efter.

Kouseki Hira

Kouseki slentrede hen til opholdstuen, han kunne ikke sove, og havde derfor valgt ikke at være på sit værelse. Han var iført en hvidlig t-shirt og sine boxer, han regnede ikke med der var andre i opholdstuen på denne tid, så han tænkte ikke så meget over det. Det havde egentlig været lidt tid siden han havde bevæget sig ind i opholdstuen om aftenen. Han tjekkede om der var andre, og havde ikke rigtig fået øje på den rødhårede dreng i en af sækkestolene, så han gik en mod en af sofaerne for at smide sig.

Eddie glippede med øjnene. Musikken gjorde et vredt udslag - noget, hr. Morrissey ikke var tilfreds med? - og Eddie gnubbede sig i panden og kvalte et gab. Han trak headset'et ned om halsen og løftede langsomt hovedet med sammenknebne øjne, varm i kroppen af gløderne fra pejsen. Så drejede han hovedet og skulede efter et ur, der var ikke-eksisterende.
Eddies blik flakkede for en stund, mens han ledte efter en afløsning. Den kom i sidste ende. En ung fyr, rødligt hår i skæret fra pejsen, i en løstsiddende, kort t-shirt, der kun akkurat nåede ned over hans boxers. Ingen bøger i hænderne, måske en af de typer, der samlede karamelpapir op efter sig? Næh, han var vist snarere på vej til at blive... på vej til at blive. Eddie udstødte et grynt, der skulle have været en rømmen. "Gwaften," sagde han og smilede mildt. "Har du glemt.. noget...?"

Kouseki Hira

Kouseki nåede lige at smide sig på ryggen i sofaen med at lavt suk, inden han hørte en anden også var i rummet. Han rettede sin t-shirt der var gledet op da han smed sig og så rundt efter personen. Han fik øje på en rødhåret fyr med fregner. Vidst ikke en han havde mødt før? Så vidt han husker. "God..aften." halv mumlede han først lidt usikkert inden han rodede sig i håret og tog sig sammen til at sætte sig op. "Nææ. Jeg kom bare herned fordi jeg ikke kunne sove." Kouseki prøvede at tvinge et skævt smil frem på de lettere rødmende kinder. Efter hans mening så det ud til, at den ældre dreng havde været i opholdstuen noget tid.

Eddies hoved faldt langsomt på skrå, mens hans smil blev bredere. Den anden fyr var alt for nuttet til at stå der og skulle trække ned i sin t-shirt... det var i hvert fald, hvad Eddie nåede at konkludere, selvom den anden ikke havde rørt sig. Han havde ikke set drengen før, måske en af de nye? Eller bare én, der sad bagerst i klasselokalerne? Vent, Eddie sad altid bagerst. Han rynkede lidt på næsen. Nå, skolen var lige startet, ingen grund til at rode mere rundt.
"Velkommen i klubben. Eller, det er ikke så svært at falde i søvn, når man først er... sunket ned i sådan én her."
Den rødhårede rullede let med øjnene, men de kom ikke så langt rundt. Han var søvnig.
"Er du ny her, eller har jeg bare ikke set dig før?" spurgte han venligsindet. "Folk går og kommer på det her sted, det er ikke helt til at holde styr på..." Han selv havde ikke været på skolens grund før lørdag aften.