Flødet ud i sækkestolene

Kouseki Hira

Kouseki lænede sig lidt tilbage og så ind i gnisterne mens han flettede sine fingre sammen. Han har aldrig været så meget for at kigge ind i andres øjne. Eller, kun Asher's. "Altså. Jeg har været her i lang tid, så jeg ville ikke kalde mig ny." Han skævede over til den anden dreng. "Men jeg har egentlig heller ikke set dig, så.." han holdte en kort pause inden han præsenterede sig selv "mit navn er Kouseki. Kouseki Hira. Fra I semester." smilede han prøvende lidt genert. Det var lang tid siden han egentlig havde snakket med en anden som ikke var Asher, så han følte det lidt akavet, som om han helt havde glemt at det kun var Asher han følte sig tryg ved endnu. Han betragtede den rødhåret dreng med fregnerne. Det var jo ikke fordi han så voldelig ud eller noget.

"Ah, really? Nå ja..." sagde Eddie med et skuldertræk, før han nåede at undre sig over, at fyren havde været her længe og dog gik på første årgang. Men første årgang lignede han i hvert fald, som om der stadig hang lidt high school ved fyren, og hans ikke helt fuldendte smil. Eddie blev bare mere begejstret af at se på ham.
"Eddie her. Eddie Abrahams," sagde han og kløede sig i håret ved tindingen, "fra 3. R... jah."
Tredje. Lidt uvant, på en tilstrækkelig god måde. Sæt nu han ikke dumpede dette år? "Så du er japaner." Eddie missede lidt med øjnene. Japanere var der faktisk ikke så mange af. Man kom næsten til at værdsætte dem, der var, fordi de talte deres eget sprog; ikke som alle de nyankommende, der til nød kunne åbne munden i timerne. Nå, Eddie kunne være ligeglad, når bare de kunne kommunikere på et eller andet talesprog.

Kouseki Hira

Kouseki lagde sig langsomt tilbage i sofaen igen så han kunne stirre op i loftet. "Ja."
Han anede ærlig talt ikke helt om Eddie også var, men et eller andet fortalte ham at der var et eller andet der gjorde ham lidt anderledes fra japanere. "Er du egentlig japaner?" spørg han så lavt og lægger sig på siden for kort lige at skimte den rødhårede dreng der sad i sækkestolen. Han synes faktisk at have hadt hørt hans navn før, han kan bare ikke lige komme på fra hvem eller hvor, så han tænker ikke mere over det. Han brød sig egentlig ikke så meget om at det kun var dem der var i opholdstuen, for så betød det bare at drengen med fregner sikkert holdte øje med hvad han gjorde.

Eddie rykkede sig lidt i sækkestolen, så han kunne sætte albuerne i sækken og hvile hovedet mellem knoerne. Spørgsmålet fik ham lidt at fnyse, smilende. Han var ofte selv i tvivl, men det tog ham ikke tid at stable et svar op. "Ikke rigtig, min familie flyttede til Tokyo for fem-seks år siden... seks, tror jeg. Nå, de gamle bor i Wakayama-præfekturet i Kansai nu. Før boede vi i Norge, og før det Østrig."
Eddie tog sig god tid til at tage drengen i øjesyn, nu de kiggede på hinanden. Kouseki - gad vide, hvordan han skrev det. "Lille sten"? "Fremmed og sjælden"? Måske fremmed sten... Lille og sjælden. Hvis det kunne kombineres. Eddie havde ikke haft om navnelære i meget lang tid, men moerde sig stadig med det. Et af de få tidspunkter, han syntes godt om nye kanji.
Der var nu ikke meget 'sten' over denne Kouseki. Han lignede snarere et lille rådyr, der ikke vidste, om det skulle blive stående eller springe. Det fik Eddie til at smile, selvom den rødhårede ikke ligefrem ville springe på den unge elev som et andet rovdyr. Faktisk sad han rigtig godt.

Kouseki Hira

Kouseki rynkede tænkende på brynene. Han kendte ikke rigtig til de lande den anden dreng nævnte, hvilket fik ham hen på et spor af, at tænke på hvordan mon der kunne være og så ud i de to lande. Han smilede så lidt mens han kløede sig i nakken. "Jeg gætter på du har set lidt af hvert så?"
Kouseki flakker lidt med sit blik eftersom han ikke helt ved hvor han skal se hen mere. Han bliver altid genert ved øjenkontakt. Ligenu synes han faktisk det var hyggeligt her i opholdstuen, roligt og stille, og den anden dreng virkede ikke generet over at Kouseki var der. Det gjorde ham mindre usikker. Mest af alt fordi den rødhåret dreng med fregnerne virkede venlig.

"Lidt af hvert?" Eddie morede sig. "Jeg har da haft øjnene åbne," svarede han i et grin, "men der sku' stadig være noget af 200 lande tilbage, ikke?" Han lagde hovedet kortvarigt på skrå, i stedet for at trække på skuldrene. De brune øjne gled over den mindre fyr et par gange.
"Japan er i hvert fald noget anderledes. Men alt kommer med tiden, åbenbart. Well... hvad laver du så? Altså, uden for skolen? Nogen spændende interesser?"

Kouseki Hira

Kouseki så lidt uforstående ud. Var det ham, som drengen fandt morsom? Han rystede lidt på hovedet og så forvirret ned. Nu hvor han tænkte sig om lavede han faktisk ikke andet end at slappe af hvis han ikke var sammen med Asher, eller lavede lektier. Ikke for tiden hvertfald. "Nej. Men jeg ville gerne ind i en klub." kom det tænkende fra ham.
Kouseki aner ikke helt præcist hvad han mente med det, man han ville gerne have noget at foretage sig, og nu hvor drengen alligevel spurgte ville han ikke lyde doven. Selvom det nok ente sådan alligevel.

(( Lol. Sorry. Al' strømmen røg igår o.o! ))