Værelse 118 - Yoru & Zakarias

- Zakarias Shafir -

Zakarias kom ind af døren med Moritz, og smed med det samme sin guitartaske på sin plads. Han gik direkte over til sin futon og smed sig på den. Værelset var - i hvert fald på Zakarias' side - enkelt og rent. Der var ikke så mange pynteting eller personligt præg. Men sådan kunne Zakarias lide det, han havde ikke brug for minder og pyntestads, han ville hellere have det brugbart og i nuet. "Du kan bare sætte dig her" sagde han og klappede på futonen.

Moritz kom gående ind af døren sammen med zakarias og sad sin violin taske ved siden af døren før han gik helt ind i rummet, der var meget rent og ikke særlig forviirende, det var ret afslappende. "okay" han sad sig ned ved siden af ham og smillede glad og afslappet. " her er nu hyggeligt... på en dejligt afslappende måde, hihi mit værelse er mere forvirrende, min roomate har også piratfisk, man føler sig helt overvåget af dem" sagde moritz roligt.

- Zakarias Shafir -

Zakarias blinkede engang. "Piratfisk? Det var da nogle mærkelige kæledyr at have" han rullede om på maven og lagde sig så der også var plads til Moritz. "Hvilken årgang går du egentligt på?" spurgte han så roligt og betragtede drengen. Han ville ikke have noget i mod at lære ham bedre at kende.

Moritz nikkede lidt til det og sagde " ja men han er vidst glad for dem" Han kiggede lidt da Zakarias rullede om på maven og så der også var plads til ham, så han rullede lidt efter også om på maven. " 3 årgang... men er kun 16 år, sprang 2 årgang over... men har ikke lyst til at stoppe her til sommer, kunne godt bruge et år mere her, hvad årgang er du på?" Sagde han med et glad smil, det var nu ret rart at være der, komme lidt væk fra familien og havde muligheden for at være mere social ligesom lige nu.

- Zakarias Shafir -

"What? Du må da være mega klog mand!" han kunne ikke lade være med at grine "Jeg er anden årgang, jeg starter på tredje nu her efter ferien, men er et år ældre end dig og fylder snart år, så bliver jeg sgu 18!" han smilede let, og kunne ikke lade være med at snige sin hånd hen til drengens side. Han pillede diskret ved hans trøje. Han var ret så sød ham Moritz.

Moritz kunne ikke lade vær med også at grine, men han syntes nu lidt det var pinligt, eller egentlig ikke han var jo bare klog... Men han ville nu godt havde ladet vær med at springe en klasse over. " Der er nu et godt stykke tid til jeg fylder 18, men det kunne være rart at være fyldt det før jeg flyttede her fra. men når ikke engang de 17 " Sagde han og kiggede på ham, han opdagede lidt at zakarias pillede lidt ved hans trøje, men det var ikke rigtig noget han lod meget mærke til og det virkede ikke så bevidst. Det var nu længe siden han havde haft sådan en dejlig snak med nogen. Det føltes så rart at bare ligge og snakke med ham. Han var virkelig en speciel person på den gode måde. Moritz skjorte sad stadig lidt åben og hans slips var løst, han havde ikke rigtigt fået rettet det. Men han var vidst også blevet mindre fin i det på det seneste i forhold til den orden han plejede at havde.

- Zakarias Shafir -

Han så på ham, og hev nu lidt - også diskret - op i drengens trøje "Nå, fortæl mig så lidt om dig selv?" sagde han og prøvede at fange hans blik. Der var ingen tvivl længere, han ville gerne prøve at score ham. Han kunne ikke modstå hans generte attitude. Han ville også gerne vide mere om ham, og han håbede at hvis de fortalte lidt om sig selv, at han ville føle at de kendte hinanden bedre og ville hygge sig lidt sammen med ham. Bare lidt i hvert fald.

-Moritz le'muse-
Moritz vidste ikke helt hvad han skulle sige, men der var vel altid lidt at fortælle " ømh...hvad er der at sige " sagde han og blev fanget af hans øjne et øjeblik før han var tæt på at blive helt genert igen, men han fortsatte så med at snakke " Jeg har boet i frankrig det meste af mit liv, og flyttede hetil på grund af mine forældre der fik job her. Ellers kan du vel se at min store interesse er musik" han vidste ikke helt hvad han ellers kunne sige men det var vel også fint nok "hvad med dig?" spurgte han så og så på ham.

- Zakarias Shafir -

Da han vidst ikke lå mærke til at han trak lidt op i hans trøje, så trak han lidt mere op i drengens trøje. "Mit navn er Zakarias Shafir som sagt, jeg kommer fra Israel, Jerusalem og flyttede hertil fordi.... Min mor flyttede hertil..... Jeg kan godt lide musik, og jeg kan godt lide at have det sjovt" han fugtede let sine læber med tungen.

Moritz lod nu mærke til det med trøjen og skimtede lige derned, men prøvede at koncentrere sig om det zakarias sagde, selvom det var svært når han sådan løftede op i moritz trøje! Han kunne ikke lade være med at rødme lidt. " Jeg kan også godt lide at havde det sjovt" sagde han med et sødt og uskyldigt smil og lukkede kort øjnene og vippede hovedet på skrå, men nåede lige at se zakarias fugte sine læber, og kunne godt føle hvor det her gik henad, Moritz fugtede også sine læber. Han kunne godt lide zakarias... Måske burde han bare lade vær med at være så bange som zakarias sagde.

- Zakarias Shafir -

Zakarias var nu helt tavs. Han trak nu så meget op i hans trøje at han kunne røre ved hans nøgne hud. Han var dejlig varm. Han lukkede sine øjne, og gjorde ikke andet end at holde sin hånd på drengens talje. "Mh. Dejlig varm" mumlede han så lavt at han sikkert ikke kunne høre hvad han sagde.

//Frys

Moritz Le'muse
Moritz mærkede Zakariases hånd mod hans hud, det var blødt og varmt og fik farven en smule op i hans ansigt, men ikke så meget som før, det var tydeligt at se moritz ikke havde noget imod han rørte der. Han kiggede på zakarias som havde lukkede øjne, moritz kunne mærke hvordan hans hjerte begyndte at slå hurtiger. Han hørte ikke helt hvad zakarias sagde da det var meget lavt og mumlende, han gad ellers godt havde vidst det. Moritz rykkede sig en smule tættere på ham, så deres hofter næsten rørte hinanden, han ville ikke virke afvigende, hvad han let kunne komme til når han var genert.

- Zakarias Shafir -

Han åbnede nu sine øjne og så på drengen. Let overvejende om hvad der var rigtigst at gøre, og hvad han egentligt havde lyst til at gøre. Han så blot på ham et stykke tid før han rykkede sin hånd længere opad under drengens trøje, op mod hans brystkasse. Han forblev tavs, men der var en varm glød i hans øjne. Han var ikke genert, det havde han aldrig været, så han var ikke bange for at vise hvad han ville. Hvis han ville det altså.
Han rykkede tættere på drengen så deres hofter nu mødtes.

Moritz mærkede en varm følelse inde i sig, zakariases berøring fik virkelig hans hjerte til at galopere. Han følte sig lidt usikker, men ville gerne. Han vidste nemlig godt hvad zakarias lidt lagde op til. Moritz så ham i øjnene og hans hovede kom så lidt tættere på zakariases. Han havde halv åbne øjne og en kær rødmen over kinderne, han havde lyst til at prøve at kysse ham. Han turde bare ikke rigtigt.

- Zakarias Shafir -

Zakarias smilede let, og tog det at han rykkede lidt tættere på med hans hovede som en hentydning; så han lænede sig frem og kyssede drengen på læberne. Han havde selv halvt åbne øjne, men så ned så de ikke ville se hinanden i øjnene, det ville være akavet.
Imens lå han sin arm omkring drengen, stadigvæk under trøjen. Han havde virkelig lyst til at kysse med ham, om han havde lyst til mere vidste han ikke, men det kunne han hurtigt få, for drengen var jo bare virkelig kær.
Men pludselig var det som om at en sting af skyldfølelse væltede op i ham. Han trak sig tilbage og så lidt på drengen "Mh." Han vidste ikke hvordan han havde det. "Jeg tror måske ikke at det er så god en ide alligevel.. Jeg.. Må nok hellere gå" Han rejste sig op og skyndte sig ud af rummet, og lod stakkels Moritz tilbage helt alene.

(Har ændret den for at på Zach ud af frys, undskyld)

Moritz kiggede på ham og følte lidt at de skulle lige til at kysse. Men nej... Moritz blev ret trist da han trak sig væk, han havde ellers syntes at zakarias havde lagt op til et eller andet. Han mærkede en genemborende følelse da zakarias bare gik sådan. Det gjorde ret ondt inden i, hvorfor stoppede han? moritz sagde intet til det og sad bare lidt og endte med at trække benene op under sig. Han kiggede mod døren og vidste ikke hvad han skulle gøre. Hans hjerte slog stadig hurtigt, men nu gjorder det bare lidt ondt. //out