På gangen

Chris stoppede straks med at skælde ud, da han hørte Vincentes stemme.
"Vicente!" udbrød Chris overrasket, og hans ansigt var straks forandret, og det samme med hans attitude. Det virkede også som om at Chris havde glemt alt om den dreng han lige var flippet ud på.
Drengen så også dybt forvirret ud, hvor han før så nærmest skræmt ud, men Chris så det ikke, da alt hans fokus nu var på hans kæreste.

- Vicente E. Floyd -

Vicente kunne ikke muligt beskrive med ord, hvor meget situationen fornøjede ham. At Chris på den måde glemte tid og sted når han så Vicente, var næsten så godt som havde han sagt "jeg elsker dig". "Giv den stakkels dreng lidt plads til at forsvare sig" sagde han med at smil, og lod sin taske dumpe ned på jorden. Den var tung, og han gad ikke stå med den på, hvis han alligevel skulle stille her. Han puttede hænderne i lommerne. Han så meget afslappet og 'cool' ud lige nu. Måske fordi han gerne ville imponere Chris endnu mere, eller måske bare fordi han gjorde det ubevidst. Det var ikke til at sige.
Et lille stykke papir stak op af hans lomme. Det var let krøllet, og igennem papiret kunne man ane noget tekst, skrevet med en sort tusch. På japansk. Han fik aldrig breve fra England. Og dette papir så heller ikke ud som om det var blevet sendt med posten.

"Oh..." sagde Chris og kiggede mod drengen igen, som var rimelig lamslået. Da Chris havde stået tilpas lang tid nok og stirret på drengen, stak drengen endelig halen mellem benene, og løb ned af den modsatte ende end hvor Vicente kom fra.
Chris kiggede på Vicente igen og smilte. Chris så pludselig papiret. "Hey, hvad er det?" spurgte Chris nysgerrigt og pegede på papiret i Vicentes lomme, mens Chris bevægede sig lidt tættere på, da de alligevel stod et pænt stykke fra hinanden.

- Vicente E. Floyd -

Vicente så uforstående ud et øjeblik, indtil han kom i tanke om det stykke papir han havde fået. "Åh. Jeg ved det ikke helt. Jeg har ikke haft tid til at læse det endnu, og ved ikke engang om jeg gider rigtigt" han smilede, som om det ikke betød noget. Han så i drengens smukke blå øjne. Selvom han efterhånden burde havde vænnet sig til dem, blev Chris ved med at overraske ham, gang på gang. Han havde ikke set så smukke øjne siden.. Lily.. "Hvad havde han gjort?" spurgte han så. Han var alligevel blevet lidt nysgerrig over, hvad der havde fået Chris til at flippe ud på den måde. Han så kærligt på Chris, han havde tænkt på ham flere gange den dag, og var glad for endelig at se ham. Det havde efterhånden været et stykke tid siden de havde set hinanden. Han havde egentligt forventet at han ville have den mærkelige mavefornemmelse han altid havde når han så ham, men af en eller anden grund, virkede det meget mere naturligt.

I forhold til Vincente, var Chris nysgerrig efter at vide hvad der stod på papiret, men han svarede dog på spørgsmålet.
"Han havde irriteret mig det meste af dagen, og så var jeg ikke i det bedste humør, så mit temperament løb lidt af med mig," sagde han med et skævt smil. Han tænkte at det ikke var nogen god idé at fortælle, at Chris' far havde ringet til ham, og bedt ham om at komme hjem, da det var lang tid siden de havde set hinanden.
"Sååå...." sagde Chris og trak ordet rimelig langt ud. "Må jeg læse hvad der står på papiret?"

- Vicente E. Floyd -

Vicente smilede over drengens temperament. Han kunne ikke lade være med, at grine indvendigt, og han følte sig som en forelsket tøs.
Han så ned mod sin lomme, og fiskede det krøllede papir op. Han betragtede det let før han krøllede det mere sammen. "Jeg har ikke læst det selv" bemærkede han, men havde på fornemmelsen hvad der stod. Og han havde ikke lyst til at vække nogen form for mistanke hos Chris. Han havde ikke rørt nogen siden Chris. Selvom det blev sværere og sværere for ham hver dag, ville han for alt i verden ikke være Chris utro. Han ville ikke såre ham. Dog var omvæltningen stor. At gå fra at have en ny partner hver nat, til slet ingen at have, var hårdt for ham. Især fordi han havde haft en konstant trang til, at mærke nøgen hud mod sin siden... Ja han kunne faktisk endda ikke huske hvornår, eller hvordan det begyndte.
Måske var det på grund af hans kølige og mystiske attitude, eller sit smukke ansigt. I hvert fald havde han aldrig haft problemer med at finde en sengevarmer, hans problem havde været, at de som regel lagde meget mere i det, end han selv gjorde. Han vidste virkelig ikke hvad der var så tiltrækkende ved ham. Han var en kold fyr - for det meste - og der var virkelig ikke ret meget interessant over ham. Han var kæderyger, og havde til tider et stort alkohol-misbrug, så han kunne ikke se, hvorfor han var så ombejlet.
Det havde hjulpet at komme på en skole. Der spredtes rygter med lysets hastighed, så de fleste der delte seng med Vicente om natten, havde ikke forventninger næste morgen. Hvilket passede ham fint. Han brød sig alligevel ikke om at vågne op med nogen ved siden af sig. I det hele taget brød han sig ikke særligt meget om andre mennesker. Hvilket måske var grunden til at han ikke havde nogle nære venner.
Men det hele blev vendt på hovedet da han mødte Chris. Før havde han dømt folk på første minut, men Chris var anderledes, spændende at være sammen med. I starten var han usikker på om han var tiltrukket af Chris som et kærligheds emne, eller om hans fascination blot blev vækket af, at han ikke kunne sætte ham i bås, sådan lige med det samme. Nu var han dog ikke i tvivl. Han ville have Chris. Han ville eje ham, hvor kynisk det end lød. Tanken om at en anden skulle røre ved ham, kysse ham, fik hans blod til at koge. Han ville have at Chris kun skulle se ham. Elske ham.

"Derfor kan jeg da stadig læse det," sagde han grinende. "Men hvis du virkelig ikke vil have det, så er det vel okay," sagde Chris endelig. Han kunne ikke tvinge Vincente, og sådan var det, Chris havde lært det efterhånden. Man lærte sådan nogle ting, når man var sammen med en.

- Vicente E. Floyd -

Vicente rettede igen sin opmærksomhed mod papiret. Han foldede papiret ud, og begyndte at læse det. Det tog ham ikke lang tid, for der var ikke skrevet ret meget "Tshh.." kom der fra ham, og han krøllede det sammen igen. Han kastede det imod den nærmeste skraldespand, men ramte kanten. "Det var ikke noget særligt" sagde han henkastet, og rettede sin opmærksomhed mod Chris.

Chris var lidt skuffet over at han ikke måtte få det at vide, men bestemte sig for, at han ikke skulle dvæle ved det.
"Hvad har du lavet her på det seneste? Jeg har ikke set meget af dig," sagde han med et smil. Det var egentlig også lidt svært, når de havde så forskellige skemaer. Vicente havde normalt længere dage end Chris, og Chris havde også fået andre venner, som ville have hans opmærksomhed, egentlig brød de sig ikke særlig meget om Vicente, så de prøvede at holde Chris væk fra ham.

- Vicente E. Floyd -

Vicente trak lidt på skuldrene. Hvad havde han egentligt lavet de sidste par dage? Ikke så meget, så vidt han erindrede.
Han havde brugt meget af sin tid på at ryge.. Sove.. Tilfredsstille sig selv... Tænke på Chris...
"Jeg har ikke lavet så meget" sagde han så endelig, og sendte drengen et roligt smil. Han rakte frem mod ham og strøg forsigtigt hans kind. Han have en virkelig stor trang til at kysse ham lige nu.

Chris kunne ikke lade vær med at grine af det, men han rykkede sig dog lidt frem mod Vicente. Siden Chris var blevet lidt mere vant til kontakten med Vicente, kyssede han Vicente på munden. Det var meget blidt, ligesom de andre gange, selvom det var tydeligt, at han ikke var ligeså usikker med det mere, men han turde ikke gå længere end et kys.
Han kunne høre nogle skridt der kom nærmere, og hørte så sit navn blive råbt, og det gjorde han brød kysset.
Chris kiggede sig over skulderen, og så nogle af sine 'venner'.

- Vicente E. Floyd -

Hvis Vicente havde været en kat, så havde han spundet. Men det var han ikke. Han gengældte kysset og nød sin partners nærhed og varme, og var bestemt ikke glad, da kysset blev afbrudt på den måde. Han kiggede imod lyden og så disse drenge. Han vidste ikke hvem de var, men han mente selv at have al mulig grund til at hade dem lige i dette øjeblik.

"Hey," sagde Chris og smilte til drengene. Der var tre, og de var alle sammen typiske asiatere i udseendet.
"Vicente det her er Daisuke, Ichiro og Ryou, og I ved jo godt hvem Vicente er," sagde Chris, og man skulle være klog for at regne ud, at Chris havde snakket om Vicente, og nok lidt mere end en gang hvis man så på de tre drenges udtryk.
"Chris," sagde drengen der hed Ryou. "Skulle vi ikke studere sammen?"
"Øhhm...." sagde Chris og kiggede mellem drengene og Vicente. Han havde ikke lyst til at forlade Vicente, men han havde brug for at studere, fordi der snart kom en test.

- Vicente E. Floyd -

Vicente betragtede de tre drenge. Han mindes ikke at have set dem før. Det kunne nemt være tilfældet at han havde snakket med dem før. Vicente havde en svaghed til at glemme folk der ikke var vigtige. Han glemte endda tit folk han havde haft sex med. Han sagde ikke noget. Lagde blot armene over kors. Det var tydeligt at han ikke var tilfreds med situationen. "Jeg har alligevel noget jeg skal. Vi ses Chris" han trak sin taske op på sin skulderen igen, vendte sig rundt, og gik imod elevfløjene.

//Out

"Vincente!" udbrød der Chris fortvivlet, da Vicente gik. Han sukkede dybt og vendte sig mod de tre drenge.
"Skal vi så kommer i gang?" spurgte Daisuke med et smil, selvom Chris tydeligvis ikke var ligeså glad mere.
Ryou tog en arm over skulderne på Chris, men Chris veg straks væk. han kunne ikke røre andre end Vicente, uden at han følte sig utilpas.
De bevægede sig ned af gangen, mens Chris tænkte på, hvorfor Vicente pludselig skulle noget.

//Out