Værelse 210 - Tenya & Yuuta

Charlie kom bare gående efter Tenya og kiggede sig omkring. Det så ikke ud som om, at Tenya havde en værelses kammerat...
"Bor du alene her?" spurgte Charlie og fik øje på kattekillingen, som han bevægede sig over mod.

Charlies fokus forsvandt hurtigt fra katten, da Tenya havde en slikkepind i hånden. Charlie styrtede nærmest hen til Tenya og tog slikkepinden ud af hans hånd. Han tog papiret af og proppede den så i munden, hvor han stille legede lidt med den.
Charlie tog lidt efter slikkepinden ud af sin mund. "Du er simpelthen min helt!" sagde Charlie grinende, og stilte sig på tæer og kyssede Tenya på kinden, inden han proppede sin slikkepind ind i munden igen.
Det med kysset var bare ment venskabeligt, men Charlie tænkte aldrig på, om hans drengevenner havde noget imod at han gjorde det.

Charlie satte sig ved siden af Tenya, og det kunne tydelig ses på ham at han nød den søde slikkepind.
"Hey Tenya... Kan du egentlig lide nogen?" spørger Charlie grinende, stadig med slikkepinden i munden. Det gik pludselig op for Charlie, at musikken ikke spillede mere, så han kiggede hurtigt på sin iPod og opdagede at den var løbet tør for strøm.

"Ja, som mere end venner," sagde han og virkede som mest af alt som en tøs, som prøvede at finde ud af hvem hendes veninde kunne lide, men her var det altså to drenge, selvom det ikke gjorde nogen forskel for Charlie. Han havde gjort det samme med Dominic massere af gange, og hvorfor mon? Det var faktisk et af Charlies ynglings emner, når han bare sad sammen med en, indenfor, og uden noget at lave.

Charlie var overrasket over Tenyas reaktion. "Hvorfor skulle det ikke blive til noget? For man vil da være dum, hvis man ikke kan lide dig," grinte Charlie og kiggede med sine blåøjne på Tenya. "Den eneste fejl ved dig, er at du er aaaaaaaalt for stille. I hvert fald i forhold til andre jeg plejer at hænge ud med." Charlie tænkte ikke rigtig over hvad han sagde mere.

"Vær nu ikke så trist. Se lidt mere optimistisk på tingene. Selv hvis han ikke tænker sådan om dig, så er der en masse andre," sagde Charlie optimistisk. Han ville gøre Tenya i bedre humør igen, da emnet tydeligvis gjorde Tenya trist.
Charlie rykkede lidt af sit sorte pandehår til side, så han bedre kunne se, selvom det ikke hjalp meget, selvom han ikke havde proppet hverken voks eller hårspray i, som han ellers også plejede at gøre med pandehåret.

Tenyas humør begyndte at påvirke Charlies.
"Tenya?" sagde Charlie ligeså stille og rejste sig også op. "Hvorfor er du så trist over det? Du prøver jo ikke engang at gøre noget ved ham du kan lide." For en gangs skyld lød han faktisk seriøs og næsten ikke som Charlie. Han havde ikke engang sin slikkepind i munden mere.

Charlie var blevet helt trist over Tenya.
Han stod lidt og overvejede hvad han skulle gøre, men gik så hen og krammede Tenya bagfra, selvom det følte lidt akavet for Charlie, da han jo var mindre end Tenya, meget mindre ville nogle mene.
"Vær glad," mumlede Charlie.

Charlie gav slip på Tenya og lagde sig over på den ældre drengs seng.
Han valgte ikke at svare på det Tenya sagde. For det sagde lidt sig selv, at ingen var glade hele tiden. Efter hans sidste kæreste slog op, var han da trist i flere dage, selvom han lod som om han ikke var.

Charlie satte sig op da Tenya gik ud af døren. Han sukkede, og tænkte at han nok skulle lade Tenya være i et stykke tid, og så kunne de være glade igen, når de næste gang mødtes.
Charlie rejste sig fra sengen og gik ud af døren og huskede at lukke døren, hvor han derefter smuttede ud for at prøve at finde tilbage til sit værelse.

Eddie kom gående ned ad gangen med retning mod Tenyas værelse. Han var ikke sikker på, hvad nummer det var, men det stod heldigvis på døren; Tenya boede ikke så langt nede ad gangen, og han boede alene. Gad vide, om der var noget sjov ved det? Victor stod godt nok altid op før Eddie, og så snart, hippiefyren gav sig til at lave strækøvelser og koge vand, var Eddie nødt til at stå op. Mjah, måske ville det ikke være dårligt at kunne sove i ro og mag hver eneste morgen... men i netop Eddies tilfælde ville det nok være bedst, der altid var nogen til at vække ham.
Nå, det var så et sidespring. Eddie var ikke kommet for at spise humble pie eller undskylde for Tenya - han syntes ikke, han havde noget at undskylde for. Han ville bare tjekke, om fyren var okay. Da han endelig stod over for den rigtige dør, løftede han hånden og bankede let på træet fire gange med knyttet hånd.

Eddie havde regnet med, at døren ville blive åbnet for ham; men han var nu mest bare tilfreds med, at Tenya overhoved var derinde. Hvis det altså var hans stemme? Man kunne ikke være helt sikker, når den trængte igennem sådan et lag egetræ. Eddie trykkede håndtaget ned og åbnede langsomt døren, men mere end bare på klem - så man kunne se hans fulde skikkelse i døråbningen.
"Harj," sagde han med et lille, skævt smil i mundvigen. Hans blik hvilede først på Tenyas nakke og den smule af hans blege ryg, der ikke var dækket af hans løse t-shirt. Så flyttede Eddie blikket til glasruden for at se fyrens ansigt, selvom det naturligvis var svært på denne afstand.