Chris gjorde ikke noget da Vicente lagde sit hoved på hans skulder. Faktisk indåndede han Vicentes duft. Han kunne dog ikke lade vær med at mærke en lille stikkende fornemmelse, da Vicente trak sig væk. Chris kunne ikke placere følelsen, da han ikke kendte til den, men han ville faktisk gerne sidde sådan med Vicente.
Chris tog sig endelig sammen og lagde nu sin egen hånd på Vicentes skulder, og fokuserede på den ældre drengs øjne.
"Jeg vil gøre alt for at overkomme min frygt, bare giv mig lidt tid. Du ved ikke hvor meget jeg har overvundet pga. dig," sagde Chris og kiggede seriøst på den ældre dreng, selvom det så lidt underligt ud, da Chris' øjne stadig var røde.