Video rummet

- Vicente E. Floyd -

Vicente så på ham, hans ansigt virkede roligt og afbalanceret "Så hvor gammel er du?" spurgte han og kløede sig bag nakken. Ikke fordi han var genert eller usikker, bare fordi det kløede. I baggrunden var der en kedelig mand der fortalte ivrigt om Japans historie, men desværre var det ikke spændende nok til at fange Vicentes gunst, og trangen til at ryge en smøg sneg sig nærmere og nærmere for hvert minut der gik. Men lige nu ville han hellere tjekke denne nye person ud.

"Jeg er 17," sagde Chris og prøvede at forholde sig roligt, som gik lidt bedre efterhånden. "Hvad med dig?" Chris var glad for at han ikke havde sagt det spydigt, da han ikke var overlykkelig for hans temperemant.
Chris' øjne fokuserede på skærmen, mens han slugte viden der kom fra det. Som sagt var Chris jo interesseret i historie, og alt han kunne lære om historie, var han dybt optaget af. Det var kun hans mor der havde forstået det. Chris slog hurtigt tankerne væk fra sin mor, da han ikke ville have et anfald.

- Vicente E. Floyd -

Vicente analyserede ham på højeste tryk. Han kunne efter hans begejstring af filmen enten konkludere at han prøvede at undgå hans blik, eller at han virkelig var interesseret i filmens indhold. "Jeg er 19" sagde han roligt og var ikke genert over at stirre direkte på Chris. Hans udseende var ikke dårligt, især hans øjne var flotte. Og øjnene var altid det første Vicente dømte folk efter, mærkeligt nok. Han havde en kildrende fornemmelse i benene. "Er filmen spændende?" spurgte han så. Han skulle bruge lidt information for at kunne sende drengen i bås.

"Ja, jeg er meget interesseret i historie," sagde Chris, da han tydeligvis ikke havde noget imod at indrømme, at han havde en rimelig nørdet interesse. Chris lod sit blik glide over på Vicente "Men jeg kan se, at du ikke ligefrem er begejstret for den," sagde han og smilede kort, før han vendte blikket tilbage til filmen.
Han havde bemærket at Vicente havde tjekket ham ud, men Chris sagde ikke noget til det. Det var jo ikke fordi at det var verdens undergang, fordi en dreng tjekkede ham ud, og hellere det end en pige.

- Vicente E. Floyd -

Vicente rettede blikket halvhjertet mod skærmen "I modsætningen til dig siger historie mig ikke noget som helst" indrømmede han og lod sin hånd finde frem til udbulingen på hans bukselomme, hvor en cigaretpakke pænt lå og ventede på at blive åbnet. Men det måtte vente - for nu. "Jeg har kun sat den her film på fordi jeg har lektier for på det område" sagde han, og følte sig mere snaksaglig end normalt.

"Det gør ikke noget," sagde Chris og trak på skuldrene. Han vidste godt at der ikke var mange der fandt historie interessant, og det accepterede Chris. "Hvis det endelig er, så kan jeg godt hjælpe dig med det." Chris havde lagt mærke til at han vidste en del af hvad der blev sagt, men han havde også haft den interesse i over 10 år, så det var forståeligt nok.
Han lagde sin hånd oven på den bog, han havde læst tidligere, som lige nu lå ved siden af ham.

- Vicente E. Floyd -

Vicente så lidt på ham. "Det er... Venligt, af dig, men nej tak, jeg tror lige at jeg klarer det" han prøvede at lytte efter i filmen, men lige meget hvor meget han prøvede fandt han det overhovedet ikke interessant. "Hvad interessere du dig for udover historie?" spurgte han uden at fjerne blikket fra tv'et, han havde endnu ikke fundet ud af om denne person rent faktisk var værd at bruge lidt tid på, eller om han var en halvhjernet abe som de andre han havde snakket med på denne skole.

"Det er faktisk ikke så meget ud over historie. Det kommer lidt som en selvfølge at jeg også kan lide kulture... Nogen legender er også meget interessante," sagde Chris ærligt. Han interesserede sig ikke engang rigtig for sprog, selvom han var rimelig god til det. "Man kan vel sige jeg er en historie nørd..."
Chris kiggede ned på bogen der bare lå på sofaen. Han havde ikke mange interesser og det vidste han godt, men han kunne bare ikke finde noget der var ligeså interessant som historie.

- Vicente E. Floyd -

"Du må være ret klog så" sagde han og lukkede sine øjne. Han orkede virkelig ikke at høre efter. Han havde nu en virkelig trang til cigaretterne i hans lomme, og selvom personen ved siden af ham var virkelig... pæn? Virkede han ikke så interessant at en smøg ikke ville kunne gøre op for hans selvskab, men han ville give drengen en chance på ti minutter endnu. Måske. "Du har nogle meget flotte blå øjne Chris" sagde han så, mest for at høre drengens reaktion.

Chris blev en del overrasket over at Vicente gav et kompliment til hans øjne.
"Tak," sagde Chris efter lidt tid. Han vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige. Det var jo ikke ligefrem fordi at Vicente var interesseret i at vide at Chris' mor var fra Danmark og at det derfor han havde blå øjne.
Chris begyndte svagt at ryste af sine tanker om sin mor. Selv tanker om kvinder han kunne huske hvordan så ud, kunne give ham et mindre tilbage fald. Hvor han dog ønskede at han ikke havde det.
Chris prøvede at tænke på noget andet.

- Vicente E. Floyd -

Vicente lagde med det samme mærke til drengens svage rysten. Hvordan skulle dette tolkes? Måske var han mere spændende end først antaget. "Dog en usædvanlig hårfarve" sagde han og tog fat i fjernbetjeningen, lod sine fingre køre nedad knapperne uden at trykke dem ned. Var denne Chris mon værd at bruge lidt af sin tid på? Tanken om smøgere blev langsomt glemt.

Chris hørte ikke engang at Vicente sagde noget, da han stadig rystede, fordi billedet af hans mor stod klart for ham. Han havde efterhånden rystet i noget tid, inden at han rysten langsomt forsvandt. Han havde tænkt på nogle af alle sine venner og billedet af hans mor var forsvundet i processen.
Chris' gynofobi var meget slem, og det havde psykologen han gik hos, da han stadig boede hos sin far og stedmor, meget hurtigt konstateret. Det var mest af alt derfor han blev sendt til Okunote.

- Vicente Elias Floyd -

Vicente kunne ikke lade være med at smile, tingene havde pludselig taget en interessant drejning. Han slukkede for tv'et og stillede sig foran drengen "Hvad sker der?" spurgte han uden at se bekymret ud. Hans øjne var intense, og hans kropssprog røbede intet om hvad hans virkelig intentioner var.

"Det er ikke noget," sagde Chris og kiggede væk. Han havde ikke lyst til at tale om sin meget stærke gynofobi. Chris kendte uheldigvis ikke nok til Vicente til at vide om han bare ville lade det være eller blive ved med at presse på.
Chris' øjne begyndte at flakke rundt, nærmest som om at de var bange for at noget kom eller bare ikke kunne falde til ro. Der kunne dog stadig spores noget frygt i de blå øjne Chris besad.

- Vicente E. Floyd -

Han smilede let "Det virker nu ikke som 'ikke noget', men lad gå" han satte sig igen ved siden af ham, denne gang tættere dog. Han tog fat i drengens knæ, mens han lænede sig ind mod ham "Det er vel ikke mig der skræmmer dig?" sagde han og betragtede drengen igennem sine brungrønne øjne. Han havde ikke været så interesseret i nogen længe. Deraf kom hans pludselige livlighed sikkert også fra.

"Der skal mere til at skræmme mig," sagde Chris med et smil og kiggede på Vicente, mens han prøvede at holde sit blik stille. For første gang så Chris også rigtigt på den ældre dreng, og han blev nødt til at sige at Vicente var meget køn.
"Men siden du har udspurgt mig så meget, så kan jeg vel lige spørge dig. Hvorfor læner du dig så meget ind mod mig," spurgte Chris med et smil, men trak sig dog lidt væk, da Vicente var ved at komme lidt for tæt på for Chris' smag.

- Vicente E. Floyd -

Vicente smilede let, blottede svagt sine tænder. Men trak sig så tilbage, i hvert fald lidt "Jeg blev vidst bare lidt for ivrig. Hm?" Han smilede, som om at han ikke selv var sikker. Han ville gerne teste drengens reaktioner "Du så ellers rimelig skræmt ud lige før" han kunne ikke lade være med at se indgående på ham. Han ville virkelig gerne vide hvad der skræmte ham.

"Jeg holder det helst for mig selv," sagde Chris så. Det var nok det nærmeste Vicente kunne komme ind på Chris' problem. Chris var ikke glad for at plapre ud om det. Kun de færreste vidste om hans problem, og sådan skulle det helst blive. Vicente virkede dog som den type der ville have det at vide.
Chris trak sin hat lidt længere ned over øjne, så den dækkede bedre, hvis Vicente prøvede at få øjenkontakt eller noget i den stil.

- Vicente E. Floyd -

Vicente trak sig nu helt tilbage. Dette virkede tydeligvis ikke, men han havde massere af tid. Et helt skoleår helt præcist. "I orden" sagde han blot, og kom i tanke om trangen til en cigaret, som nu igen begyndte at trænge sig på. "Nå, Chris, det var hyggeligt at møde dig, men eftersom jeg ikke regner med at det vil falde i godt jord hvis jeg gav mig til at ryge herinde, må jeg hellere gå udenfor" sagde han med et udtryksløst ansigt.

"Yeah," sagde Chris, men kunne ikke lade vær med at smile af Vicente. "Men du burde overveje at være lidt sødere ved dem du møder." Chris rejste sig og gik over mod udgangen. "Og måske også lære nogle manere."
Chris vinkede til Vicente før han forlod videorummet helt. Selvom Vicente havde været rimelig påtrængende, så havde Chris faktisk haft det fint nok i hans selskab.

//Out

- Vicente E. Floyd -

Det var en overrasket Vicente der sad tilbage. Måske var han også selv blevet analyseret uden at havde lagt mærke til det. Og at denne dreng nu pludselig blottede sine resultater var... Overraskende. Han kunne ikke lade være med at blotte sine tænder i et smil, måske var han mere interessant end han først havde antaget. Han rejste sig op. Tog sin dvd, og gik ud af rummet for at ryge sig en cigaret.

//Out