Værelse 208: Reza og Eddie

Reza lå på sin seng og stirrede op i loftet. Han tænkte på hvad han skulle gøre, når han blev færdig med skolen til sommer, men også på Tayuna. Hvad skulle de gøre? Reza var nemlig ikke sikker på, at hans forældre ville bryde sig om, at han blev efter han blev færdig med skolen, og nok slet ikke hvis de fik grunden at vide, for selvom de accepterede ham, så vidste de intet om at Reza var sammen med en lærer, og det var hans grund til at blive der.

Tayuna rettede lidt på sit tøj, som sædvanligt bestod det bare af en tilfældig skjorte i en mørk farve med ærmerne smørget op. Og så et par cowboy bukser, som var en tand for løse. Han stoppede foran Rezas dør, og håbede på hans værelseskammerat ikke var til stede. Tayuna tog lidt mod til sig og bankede på før han åbnede døren og forsigtigt trådte ind.
"...." Han gloede rundt, og så at der kun var Reza. De havde ikke set hinanden siden de havde haft sex for første gang, så det var lidt pinligt.
Tayuna hoppede ind i rummet, "Reza!"

"Tayuna?" sagde Reza overrasket og satte sig op og kiggede smilende på den lavere mand. Han rejste sig op og gik hen for at omfavne Tayuna.
Rezas tøj var for en gangs skyld simpel. Det bestod af ingen trøje det vil sige, at han havde bar overkrop og et par stramme bukser med nogle kæder. Reza var tydeligvis ligeglad med at han stod i bar overkrop. Han havde desuden ikke gidet at tage en trøje på, da han stod op i morges.
"Hvor er det længe siden og hvor har jeg savnet dig." Reza smilte glad til Tayuna og kunne ikke nænne at sige noget omkring det han havde tænkt, selvom det pressede, og han sikkert kom til at sige det.

Han grinte lavt af Reza, han var bare glad som altid han var! Men det var Tayuna også glad for, for det holdte altid humøret oppe. Tayuna fik lidt øje på at han ikke havde trøje på, og det lagde han især mærke til da Reza krammede ham. For Tayuna fik ligesom hans halvlunkne bryst i hovedet. "Halløj Reza....jeg har...også savnet dig." Han fik mumlet frem imod hans bryst og krammede igen.

Reza trak sig lidt væk og kyssede kærligt Tayuna. "Hvor har du været alt den tid. Har tjekket lærerværelset et par gange, men har aldrig fundet dig," spurgte Reza med et smil, selvom man kunne se at det ikke kom helt op til øjne, da der tydeligvis var noget han bekymrede sig om. Han håbede dog bare, at Tayuna ikke lagde mærke til at Reza var bekymret, for han kunne ikke lyve overfor den lavere mand.

Tayuna kyssede nogenlunde kærligt igen, og smilte skævt af hans spørgsmål. "Well, jeg har været lidt syg...og sådan." Han kløede sig i håret, som han altid gjorde når han undskyldte en smule! Men så kiggede han lidt på Reza, og opdagede han virkede meget stresset. Eller i hvert fald noget i den stil.
"...Reza er der noget i vejen?"

Reza strøg Tayuna gennem håret, men stoppede så, da Tayuna spurgte om der var noget galt.
"Det er der," sagde Reza med et suk. "jeg har tænkt over os. Hvad gør vi når jeg er færdig her? Jeg mener... Det er jo mit sidste år på skolen..." Reza sukkede. "Jeg vil ikke miste dig..." Han kiggede sørgmodigt på den lavere mand. Reza var så forelsket i ham, og han ville nok aldrig kunne glemme ham, men det var så svært, hvis de ikke så hinanden tit, og det vidste han.

Tayuna lod bare Reza stryge ham igennem hans hvide hår, og stod ellers og lyttede til hvad han fortalte ham. Strygningen (...jeg tænker strygebræt nu) stoppede, idet Tayuna stillede ham det spørgsmål. Hvad der var galt. Han fik en masse tanker om hvad der kunne være galt, var det ovre? Havde Reza fortalt nogen det? Hvad var der sket?
Han nikkede lidt forstående, og sukkede lidt lettet op over hvad der var i vejen. Det var heldigvis ikke noget slemt som Tayuna havde forestillet sig.
"....ah." Kom det så lavt fra ham.
"Well, det...tror jeg du bliver nødt til Reza. Altså, vi er jo i to...to forskellige faser af vores liv! Og du skal videre, og have en rigtig uddannelse og sådan. Jeg er jo voksen, og er lærer her."

Reza var overrasket over hvad Tayuna sagde. Ville Tayuna bare give op uden videre?
"Du vil bare give slip på det hele? Hvad betyder jeg for dig, når du bare kan give sådan slip, uden at tænke over det?" Reza var frustreret og det kunne både høres og ses på ham. Reza havde aldrig elsket nogen, som han elskede Tayuna, så det gjorde ondt, bare at høre Tayuna sige sådan noget.

"Det! Det er ikke sådan ligetil Reza. Det er jo bare fordi, at jeg vil det bedste for dig og ikke for OS. Du...har en fremtid foran dig! Som ikke er bestemt endnu, og du skal have det bedste ud af den." Tayuna stod og prøvede på at få Reza til at forstå, altså havde han sin lærer fremtoning på xD Han stod og viftede en smule med armene. Frustreret, og også ked af det.

"Jeg ville ikke have nogen fremtid uden dig," sagde Reza og kiggede ned i gulvet. Hans halvlange hår dækkede hans øjne, så man ikke kunne se dem. Selv ikke Tayuna, da Reza havde rykket sig lidt væk fra ham.
Måske skulle Reza aldrig have taget emnet op, for så ville de ikke komme til sådan et sted, da alt indtil videre i deres forhold havde været godt. I hvert fald ifølge Reza.

"Jeg..." Tayuna holdte en pause, han måtte virkelig anstrenge sig for faktisk ikke at begynde at græde. Han var jo voksen, og en mand. Det var ikke passende at græde, og især ikke ligenu.
"Jeg vil heller ikke...uden dig." Forsatte han så, og snøftede så lavt han kunne.

"Så lad vær med at prøve at skubbe mig væk..." sagde Reza, og selvom han havde lyst til at græde, så kunne han ikke. Han var nemlig ikke typen der græd. Det var ikke fordi at det kun var 'tøsedrenge' der gjorde det. Han kunne bare ikke.
Reza tog en dyb indånding og kiggede på Tayuna. Rezas øjne var virkelig sørgelige, og det var ikke noget man så på den yngre mand tit.

"Jeg prøver ikke! Det sker alligevel! Vil dine forældre måske lade dig blive her på skolen til evig tid? Nej vel? Det sker bare alligevel!
Tayuna trampede en smule stædigt i gulvet, og så frustreret på Reza da han kiggede op på ham. Han skjulte sin egen sorg ved at være sur.

"Du vil ikke engang prøve! Og nej, mine forældre vil ikke lade mig blive på skolen til evig tid, og det er heller ikke muligt." Reza var virkelig blevet frustreret nu. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre. Han havde aldrig været udsat for sådan noget før, men han havde heller aldrig haft en lærer som kæreste, så det kunne måske forstås.

"Fint! Hvad skal vi så gøre? Hva? Jeg kan ikke sige op medmindre du skulle have lyst til at forsørge mig, hvilke du ikke kan da du ingen uddannelse har eller erfaring."
Tayuna havde givet op, og lod nu bare Reza tænke sig til hvad der hundrede procent ville ske. Han stod med armene over kors og kiggede på ham.

"Jeg siger ikke du skal sige op! Der må bare være en eller anden måde, hvor det her faktisk kan fungere!" sagde Reza og kiggede næsten vredt på Tayuna. Ikke fordi han var rigtig vred, mere vred på at Tayuna ikke engang ville prøve at finde en løsning på deres problem.
Reza tog dybe indåndinger, for at prøve at kontrollere sig selv. Ikke fordi han ville slå Tayuna eller noget som helst i den stil.

"Der er ingen måde, det her kan komme til at fungere på Reza. Jo hvis du flyttede hjem til mig, men stadigvæk! Det kan du jo ikke, og må nok ikke."
Han stod og tappede lidt på sin arm.

Reza havde dog ikke noget imod idéen om at han flyttede ind hos Tayuna, men hans forældre ville nok være imod det, og Tayuna sagde jo også at Reza ikke kunne.
"Det gælder bare om at ofre sig for det! Jeg vil ikke opgive dig, bare fordi jeg bliver færdig på skolen!" Reza prøvede virkelig at slappe af, men det kunne han ikke.

"Ofrer sig...ja."
Tayuna rykkede sig hen til Reza, og lagde sine hænder om hans ansigt og trak det forsigtigt ned til sit eget.
"Reza...vil du helst kende dine forældre, eller flytte ind hos mig?"

Reza overvejede det kun kort. "Flytte ind med dig," sagde han roligt. Han vidste hans forældre ville komme sig over det, mens chancen med at flytte ind hos Tayuna nok aldrig ville komme mere. Han elskede virkelig Tayuna nok til at forlade sine forældre.

Tayuna blev lidt stille, mente han det?
"Det...mener du ikke." Mumlede han lavt og havde sit ansigt op af Rezas. Det var en dejlig fornemmelse for han havde virkelig savnet ham.

"Jo. Mine forældre ville komme sig over, hvis jeg flyttede ind hos dig, for de ønsker bare jeg skal være glad, men hvis jeg valgte mine forældre, så ville jeg risikere at miste dig," sagde Reza og lagde sine arme om den mindre krop.
"Jeg er villig til det, er du?" spurgte Reza og smilede endelig igen.

"Jeg..." Tayuna var gået lidt i stå, faktisk at have Reza boende. Det var en fantastisk tanke! Men var han klar til det? Klar? Hvad tænke han dog, han var 24 og havde ikke noget at blive overrasket af. Han havde prøvet alt.
"Ja!" Udbrød han så og kyssede Reza xD