På græsplænen

,- Kouseki Hira

Kouseki smiler og ser på ham, og lader sine fingre blive flette sammen med hans. Han ser frem og følger med ham mod skolen. "Hvor går vi hen, til et værelse, eller sådan noget?" Han går lidt tættere op af ham.

- Asher M. Harel -

Han smilet let "Det ved jeg ikke, det må du bestemme" siger han roligt og går roligt mod skolen indtil de når indgangen. Han slipper hans hånd og åbner døren for ham, han er jo sådan en gentleman. Han smiler til ham, som han altid gør, hans varme smil.

,- Kouseki Hira

Han ser lidt på den ældre dreng, inden han smiler tøvende og går ind. Han ved ikke helt hvad han skal vælge. "Jeg er ikke så god til det med at vælge." Han roder sig i håret med et usikkert smil inden han lukker øjnene lidt, her var varmere herinde.

- Asher M. Harel -

Han ser lidt på ham "Okay. Vi tager ned til dig" siger han roligt og stryger ham over håret før han igen tager hans hånd og fører ham op på værelset.

//Out

Uanset hvordan man ser på det, var blomsterhaven ikke, som den havde været. Eddie havde ikke set den i sensommeren, men han var sikker på, den havde stået i fuld flor. Nu var der stedsegrønne buske og et virvar af tynde, nøgne grene, der strakte sig over jorden og mellem hinanden. Der var ingen sne, der dækkede jorden, så alt var tørt og mørkt.
Skyerne havde flettet sig sammen, men det gjorde ikke den store forskel, nu hvor solen var gået ned. Klokken var lidt i otte, og haven lå helt stille hen. Drengen betragtede sin hvide ånde, til han blev skeløjet. Han havde et strikket, orange halstørklæde og den sorte vinterfrakke, men det var ubarmhjerteligt koldt i aften. Nok til at fryse blodet i hans tæer.

Benjamin Owens

Benjamin trippede på stedet, hvorfor han overhovedet havde fået den sindssyge tanke at gå udenfor var ham en gåde. Han hadede kulde, næsten mere end noget andet. Men den forpulede hankat skulle absolut ud og nu var han væk. Han skubbede halvhjertet til nogle af de lave vækster med foden, velvidende at den ikke gemte sig der. Lortekat! Tænkte han og så sig irriteret omkring. Egentlig kunne han godt lide at være udenfor og det ville have været en smuk aften, hvis ikke det havde været for den forbandede kulde. Han snoede sit grønne halstørklæde en ekstra gang rundt om halsen, før han gik længere ned af stien i søgen på katten. Han fik øje på en fremmed dreng ikke langt fra ham, midt en masse visne planter. ”Hey” hilste han og standsede op.

Selvom han ivrigt prøvede, var det så godt som umuligt at lave mønstre med ånde. Eddie gjorde et helhjertet forsøg, men det hvide egnede sig ikke til former som cigaretrøg, hvilket han for øvrigt heller aldrig havde kunnet forme, men lad det nu ligge. Han kedede sig umenneskeligt, og han havde ingen synderlig grund til at fryse sit manglende overskæg af. For en stund spekulerede han over, om han burde skrive sin engelskopgave. Så tænkte han, om det var fugle, der skramlede mellem bladene. Lidt efter hørte han fødder på grusstien.
,,Ey." Eddie vendte sig mod den anden og smilede svagt. Ikke nogen han kendte. Fyren var høj og slank, næppe japaner, med en useelig hårfarve i mørket.

Benjamin Owens

Selvom det var mørkt, kunne han sagtens se den anden var rødhåret, som i meget rød. Han kunne ikke lade være med at smile over det og tænkte på sin egen hårfarve, som var en blanding mellem en underlig lyserød, og nogle steder næsten lilla. ”Leder du efter noget?” spurgte han og ændrede sin kropsholdning, så kan kom til at se meget lad ud. Hans øjne var, som de plejede, kun halvt åbne, mens han betragtede den anden. Ligesom ham selv, så han ikke ud til at være japansk, og højdemæssigt kunne han ikke placere ham, de var vel nogen lunde sammen højde konkluderede han. Benjamin havde ikke lavet noget særligt spændene hele dagen, havde brugt det meste af tiden på at stene og ømme sig. det bidemærke han havde på den ene skulder var nu kun et mørkt mærke, så det var ikke det som nagede ham mere. Nu var den frisklavede tatovering han havde fået lavet på ryggen og henover siden.

Eddie hævede øjenbrynene let. Lignede han sådan én? ,,Næeh. En grund til at være her, måske," sagde han og fnyste lavmælt, ,,det er pænt koldt..."
Han stak foden lidt ned i gruset, men nemt var det ikke; det meste var alligevel blæst væk. Alligevel knaste det helt ulideligt, når man bevægede sig. Grus var virkelig noget underlig noget. Hey, gad vide, hvorfor ens ånde blev hvid? Åndede man damp? Var det bare varmen?
,,Gør du?"
Folk spurgte om ting, de ville spørges om. - Det var Eddies erfaring.

Benjamin Owens

Han betragtede drengen, mens han så ud til at tænke over noget. ”tje.. jeg leder efter solkongen.. min stupide kat” Han knyttede hænderne nede i lommerne på sin jakke, for at få lidt varme i dem. Utroligt at så fed en kat kunne blive så usynlig. Den rødhårede foran ham, virkede til at være en, som ikke var helt så tilbagelænet som han selv, men han kunne da tage fejl. Han var ikke i humør til ret meget lige for øjeblikket, ikke når det var så åndsvagt koldt. Han havde også stil for, men den gad han ikke lave. Alt hvad der bare lugtede af lektier kedede ham til døde. ”Hvem er du så?” spurgte han og lagde hovedet på skrå. ”Man kan ikke være s rødhåret uden et navn” I det mindste var kulden da godt for noget, den kølede hans øre, hvor der nu sad en sølvring, kun en halv dag gammel. Han var ikke typen som brød sig om alt for ekstreme piercinger, men der var nu alligevel noget ved det hele, som han fandt tiltrækkende.

Kat? tænkte Eddie smilende. Han havde hørt om et par stykker med fisk og andet godt fra havet, men en kat lød alligevel som noget af en opgave.
,,Eddie," præsenterede han sig med et let skuldertræk - han var ikke helt klar over, om dén bemærkning om håret var ren venlighed eller ny social omgangsmåde på skolen. ,,Hvad kan jeg kalde din hårfarve?" Han kneb øjnene en anelse sammen og så fyrens hår i det vage skær fra en af lygterne. Lyserødt? Svagt pinkt, lilac-lilla? Syren? Hårfarver var virkelig en populær måde at skille sig ud på. Eddie selv havde fået rigelig med kommentarer på håret, hvilket konstant mindede ham om, at han ikke havde gået på denne skole de sidste hundrede år.

Benjamin Owens

”Goddag Eddie” svarede han tilbage og smilede skævt til hans spørgsmål om hans hår ”Well.. tror ikke den farve har noget navn.. jeg tabte et væddemål lige inden jeg kom hertil, så har ikke selv valgt den her farve” han skuttede sig i kulden, hans Civil war jakke var der ikke meget varme i, men han havde ikke tænkt sig at få en anden. ”btw så hedder jeg Benjamin..” tilføjede han og ømmede sig igen. En lyd i krattet lidt fra ham fangede hans opmærksomhed og ud af nogle visne grene kom en fed hvid kat vraltende. Den kom hen til dem og så surt op på dem begge to, som om den var fornærmet over at Benjamin ikke ledte efter den mere.

,,Yes main! Jeg vidste, nogen her måtte have lost et eller andet... men både den med det lyserøde og regnbuefarvede hår påstod, at -" begyndte Eddie, men drejede ligesom fyren hovedet mod buskadset og fik øje på den, lad os sige, mildt overvægtige kat vadede mod dem. Den lyste næsten op mod den mørke baggrund, størrelsen taget i betragtning.
,,Solkongen." Eddie rynkede panden. ,,Hvorfor lige dét navn?"

Benjamin Owens

Han løftede et øjenbryn over at han blandede engelsk ord ind i hans sætninger, og samlede den fede kat op fra jorden. ”Solkongen?.. well, han har altid opført sig som om han ejede hele verden, så vi blev enige om at han skulle have et kongenavn, og siden han altid ligger og bobler hvor der er sol.. ja så Solkongen, efter Ludvig 14.” Sagde han og aede den på det tykke hoved. ”Hvor er du fra?” spurgte han og hentydede til hans ordvalg fra før.

,,Herligt," medgav Eddie. Han forestillede sig næppe, at nogen af Ludvigerne havde holdt en slank linje. Et øjeblik efter så han kiggede han på fyren - Benjamin - der nu holdt katten.
,,Lidt af hvert, hvis du vil vide det." Eddie smilede skævt og lod en hånd glide om i nakken, hvor han prøvede at rette op på det mildt kradsende halstørklæde. ,,Jeg er født i USA, men vi har boet i Østrig og Norge det meste af tiden. Og så Japan, de sidste fem år."
Fem år? Fire år? Seks? Eddie blev altid lidt i tvivl. Han var ligeglad med forskellen, men når han nu blev ved med at gentage det, kunne han i det mindste gentage det rigtige.
,,Og du?" spurgte han lidt efter. ,,Er der overhoved nogen japanere tilbage på denne skole?"

Benjamin Owens

”Hold da op, du har da boet rundt omkring” smilede han oprigtigt. ”Jeg er fra Manhattan, har boet der hele mit liv, men kom hertil fordi jeg har en onkel heromkring” Nu frøs han for alvor, og det var svært at stå stille. Han så op ind i mørket bag dem et øjeblik, og vendte derefter sit drømmende blik mod himlen. Ikke at han savnede hjem, han var ikke typen som fik hjemve, der var bare visse personer hjemmefra han godt kunne savne at bruge tid sammen med. ”Vil du ikke med ind, jeg dør hvis jeg skal blive herude ret meget længere?”

,,En onkel, der smed dig på kostskole?" spurgte Eddie med et grin; han gad godt høre Benjamins forklaring på, at han var endt her. De fleste havde indtil videre danset om grøden eller slet ikke kommet ind på det, selvom Eddie loyalt diskede op med samme USA-Østrig-Norge-Japan-række. Det var aldrig faldet ham ind at nøjes med ét land. Så ville han jo fremstå kvart, ikke?
,,Hva' skidt." Han gravede sine hænder ned i frakkens lommer. Karamelpapir og overskudsslikkepinde fra Charlie havde ulmet dernede for en stund nu. Trods kulden satte Eddie ganske dovent fremad og skuttede sig. ,,Jeg vidste ikke, man gik tur med katte," tilføjede han uden større pointe.

Benjamin Owens

”Ikke just” sagde han en smule irriteret ”Jeg skulle på en kostskole langt hjemmefra, og det blev her, fordi jeg havde en onkel jeg kunne kontakte hvis der er noget.. mine forældre kan ikke ligefrem komme på besøg sådan lige.” Forklarede han og vendte sig for at gå ind. Hvorfor han var blevet sendt så langt hjemmefra var en længere historie, og hvis han absolut skulle til at fortælle den ville han ind i varmen først. ”heh, går tur og går tur.. hvis solkongen kan slippe for at røre sig overhovedet ville han gøre det.. men det hænder jeg tvinger ham til det” han skubbede døren op ed skulderen ”du kan komme med op på mit værelse hvis du vil?” sagde han og forsvandt ind af døren uden at vente på et svar.

//OUT

At der var langt fra Manhattan til Tokyo var Eddie indforstået med. Det undrede ham mere, at Benjamins forældre åbenbart ikke var ment til at besøge ham, men nuvel: Rom blev ikke bygget på én dag. Charmerende sætning der intet havde med sagen at gøre, måske udover en opremsning af storbyer.
Synet af katten på skulderen fik Eddie til at fnise henrykt, ikke mindst fordi det hvide væsen langt fra kunne hamle op med en rigtig papegøje - selvom den med garanti havde været af den uforskammede type, hvis den havde kunne tale. ,,Okay?" svarede den rødhårede med et let smil og satte efter Benjamin. Varme lød godt, og social underholdning på en onsdag lød også godt. Kort efter var de trukket gennem mørket.

| Afsluttet X3

Charlie Taylor Smith

Charlie kom skrålende gående, og var tydeligvis ligeglad med om andre hørte ham, for han kunne nemlig ikke selv høre det, da han hørte musikken på sin iPod og der var skruet rimelig meget op for det. Ikke fordi at Charlie nogensinde lagde mærke til sådan nogle ting.
Grunden til at Charlie var kommet udenfor, var fordi det var skønt vejr, så han ville da udenfor, selvom det havde taget ham en halv time at finde ud af den store bygning, men Charlies stedsans var også virkelig dårlig.
Han dansede lidt rundt på der hvor han stod.

Charlie Taylor Smith

Charlie fik pludselig øje på en person der lå ned. Så vidt han kunne se, så kendte han ikke drengen. Charlie tog høretelefonerne ned om halsen, så man bare kunne høre den høje musik.
Han bevægede sig over mod Tenya, som han stadig ikke kunne genkende. Charlie vidste jo ikke at Tenya havde fået blond hår.

Charlie Taylor Smith

"Du kender mit navn?!?!?!?" udbrød Charlie rimelig højt, og kiggede forvirret på Tenya. "Kender jeg dig?"
Charlie synes nok at han hørt stemmen før, og set ansigtet, men håret forvirrede ham, men det var fordi at han var vant til at Tenya havde lyserødt hår, og kunne derfor ikke forestille sig ham med blond.