Toby lå i sin seng og læste i nogle bøger, med lektierne i til den næste dag. Hans blik var koncentreret og fæstnet på ordene der stod skrevet. Men alligevel hvilede hans tanker på noget helt andet. Hvordan han skulle få Benjamin hjem. Det var hans eneste grund til at befinde sig på skolen, og han havde tænkt sig at gennemføre det, koste hvad det frikkin koste ville.
Han kom gående ned af gangen, han ledte efter et bestemt værelse. hans hjerte bankede hårdt i hans bryst, af nervøsitet, men også at beslutsomhed. Han fandt endelig den rigtige dør, men i stedet for at gå ind stod han bare og stirrede på døren. det var efterhånden et stykke tid siden han var blevet skræmt halvt til døde, over den opdagede at Toby nu befandt sig på skolen. Det havde været en ret svær tid for ham, alt for mange modstridende følelser og tanker. Men han var sikker nu, det var han altså. Han ville gå derind og fortælle Toby.. fortælle ham at det var for sent! fortælle ham at hvad han havde gjort mod ham var utilgiveligt og at han elskede Shade nu.. Ja det var det han skulle sige. Han samlede sit mod, den smule han kunne præstere.. og åbnede døren uden at banke på
Da døren åbnede sig, så dengen derover,og forventede at se sin værelseskammerat. Da han så istedet så Benjamin forblev hans ansigt dog roligt, mens et smil spredte sig over hans læber og han satte sig op, "Jamen hej Benjamin!" sagde han så, og rejste sig. Mhm.. Det her kunne ende med at gøre det hele .. Meget nemmere.
"Bliv bare siddende" sagde han roligt med hjertet helt oppe i halsen. Damn han havde glemt hvor godt han så ud.. et øjeblik kom han i tvivl om hvor en god ide det var at opsøge ham, uden at have Shade som styrke.. uden at Shade vidste han havde opsøgt ham i det hele taget. Han var stadig nervøs, han havde trods alt været vild med ham i mange år, men det kunne ikke ses på han ansigt, heldigvis.
"Too late." Han smilede let, "Jeg er allerede oppe, som du kan se." Han gik hen til Benjamin, "Godt at se at du rent faktisk dukkede op. Jeg ventede på det."
Pis.. Han forsøgte at se selvsikker ud, som han plejede. Han flyttede vægten på fødderne så han kom til at se afslappet ud. "Kan godt være du ventede på mig.. men jeg kom nu egentlig bare for at fortælle dig noget" Han løftede blikket og så ham ind i øjnene. for enhver som ikke kendte Benjamin ville han have set meget trodsig ud. Men for en som Toby, der havde kendt ham det meste af livet, ville ikke have problemer, med at se frygten som viste sig i hans øjne. "Jeg vil have at du skal tage hjem.. "
Michi Fremtrædende seke
Antal indlæg : 128 Join date : 27/12/09 Age : 32
Emne: Sv: Værelse 266 - Tobias Winterbottom & Kieto Naoshiro Man Aug 30, 2010 9:02 pm
Toby Winterbottom
Right. Han løftede det ene øjenbryn og kunne tydeligt se alt det usikkerhed og den frygt der også var i drengens blik. Han lænede sig frem mod ham, og tog en hånd om drengens kæbe. Holdt ham fast og så ham lige i øjnene. "Jeg tager ikke hjem, uden dig." Spandt han næsten, men der var en lettere spydig undertone han ikke havde kunnet skjule.
Dawn Sadistisk hersker
Antal indlæg : 409 Join date : 07/01/10 Age : 36
Emne: Sv: Værelse 266 - Tobias Winterbottom & Kieto Naoshiro Man Aug 30, 2010 9:16 pm
Benjamin Owens
Han bed sig i læben, fuck, det var ubehageligt at have Toby så tæt på. Han tog fat om hans arm for at rykkede hovedet ud af hans greb. Men han slap ham ikke. Han stod og stirrede lidt på Toby, mens han overvejede sine ord. "Jeg.. Jeg elskede dig Toby.." Det gjorde ondt helt ind i hjertet på ham at sige det, for det var sandt. Det gjorde ondt fordi det var mange års frygt der pressede på hans bryst, han vidste Toby havde opdaget det for længe siden, men rent faktisk at sige det højt, til hans ansigt.. det var ikke let. "Jeg elskede dig.. hvorfor gjorde du så det imod mig!?" sagde han hæst. "Du var min bedste ven, jeg kunne fortælle dig alt.. bare ikke.. det.. " han bed sig i læben igen, han havde svært ved at snakke, men han vidste at det var noget han skulle sige, skulle spørge om! "Venner holder sammen, venner gør ikke den slags mod hinanden! .. Jeg.. Du.. Skulle have slået det hen, støttet mig, selvom du ikke kunne gengælde mine følelser.. det ville jeg have overlevet.." Han var tæt på at græde men gjorde det ikke "Og nu står du her og siger du vil have mig.. det giver ingen mening!" Han så ned "Jeg elsker dig ikke mere Toby.. vær sød at forsvinde ud af mit liv.. det var hårdt nok sidste gang.. og jeg.. " Han så op på ham igen, med sit drømmende blik mens han løsnede grebet om hans arm "..Jeg har Shade nu.. Jeg .. Elsker ham"
Michi Fremtrædende seke
Antal indlæg : 128 Join date : 27/12/09 Age : 32
Emne: Sv: Værelse 266 - Tobias Winterbottom & Kieto Naoshiro Man Aug 30, 2010 9:41 pm
Toby Winterbottom
Drengens panderynen blev dybere og dybere i takt med at Benjamin fortsatte sine ord, og tænderne blev bidt sammen og gnedet mod hinanden, mens brune øjne stadig var fæstnet på drengen. "Pfsh." Han pressede ham op mod væggen, og lænede en arm op af væggen ved siden af ham, lænede sig frem mod drengen mens noget dr mere lignede vrede kunne skimtes i hans blik. "Det siger du jo... Men jeg siger dig en ting." Han lagde en hånd på siden af hans hovede, "Glem det. Jeg forsvinder ikke uden at være sikker på at have dig med." Vægten blev lagt over på den anden ben, som var bøjet op mod Benjamin.
Dawn Sadistisk hersker
Antal indlæg : 409 Join date : 07/01/10 Age : 36
Emne: Sv: Værelse 266 - Tobias Winterbottom & Kieto Naoshiro Man Aug 30, 2010 11:05 pm
Benjamin Owens
Han spærrede øjnene op af overraskelse da han pressede ham op mod muren. "h..hey!" Det var tydeligt at han var skræmt nu, og al hans selvtillid var forsvunden fordi Toby som var hans følelsesmæssige svaghed. Han ville gerne have skubbet ham væk, men han var for tæt på, alt for tæt. Han var bange for hvad der ville ske hvis han rørte ham, så han gjorde sig lille og pressede sig tilbage mod muren bag ham, i et sølle forsøg på at komme væk fra ham. Han gispede da han mærkede Tobys ben mod sig. Han bandede indvendigt og drejede hovede til siden. "Gå væk Toby.. J..jeg skal ikke med dig!" Situationen var kommet bag på ham, han havde slet ikke ventet Toby ville gøre sådan noget. Det stak i hans bryst, det her var han slet ikke udrustet til!
Michi Fremtrædende seke
Antal indlæg : 128 Join date : 27/12/09 Age : 32
Emne: Sv: Værelse 266 - Tobias Winterbottom & Kieto Naoshiro Tirs Aug 31, 2010 12:33 am
Toby Winterbottom
Toby vendte Benjamins ansigt imod sig, og snerrede et, "Åh jo du skal," Inden han pressede sine læber imod den andens i et hårdt kys. Hans ben pressede op imod Benjamins skridt, og han tog nu hårdt fat om hans arm. Han ville gøre alt hvad der skulle til for at få drengen med sig. Han var kommet her af de simple grund, og han havde ikke tænkt sig at overgive sig. Glem det.
Dawn Sadistisk hersker
Antal indlæg : 409 Join date : 07/01/10 Age : 36
Emne: Sv: Værelse 266 - Tobias Winterbottom & Kieto Naoshiro Tirs Aug 31, 2010 12:44 am
Benjamin Owens
Hvis Benjamin havde haft store øjne var det intet i forhold til hvad han havde nu! kysset kom fuldstændig bag på ham, for det første fordi det var Toby, som han aldrig troede han ville gøre sådan noget med, og for det andet, det var Toby som kyssede ham ikke omvendt. Til at starte med forsøgte han ikke at skubbe ham væk, et kort øjeblik tog han imod kysset, et vidunderligt kys fra hans elskede Toby. Men så var det at Shades ansigt dukkede op i hans hovede. Han flåede i Tobys skuldre for at få ham til at holde op, det her var ikke det han ville! Men hans forsøg på at komme fri, var ikke meget værd overfor Tobys sportstrænede krop, og knæet mod hans skridt gjorde det ikke bedre. "neejmff.." var alt han kunne få sagt.
"Du ved du nyder det," Hvæste Toby imod Benjamin's læber, og lagde mere tryk op imod drengens skridt, pressede ham mere op mod væggen inden han kyssede ham igen, hårdt, voldeligt nærmest, intenst. Han lod sin tunge strejfe den andens læber, i et simpelt forsøg for at få drengen til at åbne munden.
Luften blev klemt ud af ham og hans forsøg på modstand hjalp ikke. Han knep øjnene hårdt i, hvad skulle han dog gøre!? Et mindre stod mod hans skridt, fik ham til at åbne munden i et støn, der både indeholdt smerte og ophidselse. Desværre gav det også Toby adgang til hans mund. Det var næsten for meget for ham. Toby kyssede ham, han kyssede ham! Han vidste det var forkert, men han kunne ikke få sig selv til at bide eller lukke munden igen. Det hele var alt for mærkeligt!
Han lod sin tunge massere den andens, lod sin tunge lege med den, undersøge den andens mund. Han var vant til at snave med folk, og var det det der skulle til for at holde Benjamin stille, og eventuelt få ham med sig, så... Han åbnede med sin frie hånd drengens bukser, og lod sin hånd glide under boxerne for flygtigt at stryge Benjamins lem. Det var ikke just noget Toby havde regnet med at gøre, men nu gjorde han det. Men kun flygtigt, inden han istedet lagde vægt på den udenover boxershortsene.
Benjamin gispede højt da han mærkede Tobys hånd. Et øjeblik var han tæt på at give efter, og bare nyde det, men da han åbnede øjnene og så Toby var han ikke i tvivl mere. Han sparkede ud med benene, skubbede hårdt til ham med armene og forsøgte at bide ham, for at få ham til at slippe. "LAD MIG GÅ!" råbte han skræmt og rundforvirret. "JEG VIL ..IKKE!"
Toby var dog kvik til at vide hvornår han skulle trække fra, og han nåede præcist at undgå at blive bidt i tungen. Han holdt ham dog stadig fat, og tog et hårdt greb om han skridt mens han pressede ham op mod væggen. "Nu havde jeg eller planlagt at være .. Sød." Snerrede han rasende.
Benjamin stønnede, det gjorde mere ondt end det gjorde godt. "SØD!? den var god!" Det lykkedes ham at få placeret en fod i siden på Toby, og han skubbede til for at få ham til at slippe. Hvis Toby havde opsøgt ham bare et par måneder tidligere, ville han glædeligt have kastet sig for hans fødder som en lille hund. Men nu da han havde lært Shade at kende, gjorde han alt hvad han kunne for at holde ham væk!
Så møgungen var stædig. Han lod ham skubb e til sig for at lave en illusion om at han havde en mulighed, men med et trak han hårdt i ham, nu med et godt greb i begge arme og fik væltet ham om i sengen. Han tog fat om hans håndled. "Men hvis du ikke er sød... behøver jeg det heller ikke."
Benjamins øjne var opspilet af frygt, det var så småt begyndt at gå op for ham at Toby ikke havde noget rart i sinde. "Du er jo syg!.. SLIP MIG!" Han havde altid syntes Toby var smuk når han tændt af at gennemføre noget, som i sport når det gjaldt om at vinde, men lige nu gjorde det ham bange. Han var for stærk til han kunne rykke hænderne til sig, så i stedet gav han sig til at sparke i håb om at ramme noget vigtigt.
Han pressede et knæ imellem hans ben for ligesom at holde ham fast. Imens begyndte han med sin anden hånd at hive op i hans trøje, "Årh, det kan du godt glemme..." snerrede han.
En miaven lød ovre fra det åbne vindue. En blågrå kat sad og iagttog de fyre, der sloges i sengen med de gyldne, skrå øjne let knebet sammen og hovedet lagt på sned. Ikke at scenen og stemmerne skræmte den væk. Faktisk var den temmelig vant til den slags og havde for vane at kigge på...
Han så skræmt op på ham, mens han stadig ihærdigt forsøgte at komme fri. Tobys snerrende stemme fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham. Benjamin vidste ikke om han skulle true eller tigge ham om at lade være, og han gispede forskrækket da hans trøje blev løftet op så man kunne se hans nøgne bryst. Han havde lidt for travlt med at forsvarer sig selv, til at lægge mærke til katten i vinduet, selvom det ikke ville have gjort nogen forskel hvis han havde.
Han holdt ham nede, før han kyssede ham hårdt, og begyndte at gnnide den ene nipple mellem sine fingre i takt med at han lagde mere vægt på Benjamins skridt. Katten tiltrak sig ikke den brunhåredes opmærksomhed. Istedet knurrede han let, idet at han fik revet trøjen af ham.
som alt andet der var sket efter han var trådt ind i værelset, kom også dette kys bag på ham, og han kom til at stønne da hans nipple blev stimuleret. Han bed sig hårdt i læben for ikke at slippe flere ud, men kom alligevel med et udbrud da han fik sin trøje flået af. han ville have dækket sig til med sine arme, hvis ikke det var fordi Toby stadig havde ham i et jerngreb.
